| Forside | | Indhold | | Forrige |

Brancheorientering for tekstilfarvning og -tryk

Bilag A: SCORESYSTEM FOR SORTERING AF KEMIKALIER

• 1. Indledning
• 2. Beskrivelse og anvendelse af scoresystemet
  • 2.1 Scoresystemets opbygning
  • 2.2 Eksponeringsscore (AxBxC)
  • 2.3 Toksicitetsscore (D)
  • 2.4 Datakvalitet
• 3. Udledt kemikaliemængde (A)
• 4. Bionedbrydelighed (B)
• 5. Bioakkumulerbarhed (C)
• 6. Toksicitet (D)
• 7. OBS-liste
• 8. Implementering af scoresystemet
  • 8.1 Indberetning til myndigheden
  • 8.2 Opfølgning på Indberetningen til myndigheden
• Resumé
• Litteraturoversigt
• Bilag 1: Liste over testmetoder
• Bilag 2: Midlertidig score for C-parameteren på basis af oplysninger om opløselighed
• Bilag 3: OBS-listen
• Bilag 4: Flowdiagram, scorerapport og opfølgning (scoresystemet)
• Bilag 5: Scoresystem for sortering af kemikalier på basis af miljødata og oplysninger om forbrug

på basis af miljødata og oplysninger om forbrug

3. reviderede udgave, 2006

Udarbejdet i samarbejde mellem:

Dansk Textil & Beklædning
Ringkjøbing Amt
Herning Kommune
Ikast kommune

1. Indledning

Det er både teknisk og økonomisk uoverkommeligt at skaffe dokumentation i form af analyser for sammensætningen og effekter af spildevandet fra et tekstilfarveri. Det skyldes, at tekstilfarverierne i produktionen anvender en varierende sammensætning af kemikalier i varierende mængder inden for relativt korte tidsrum. Kemikalielisten for et middelstort farveri omfatter typisk 200 - 300 kemiske stoffer og produkter.

I 1989 blev nedsat en arbejdsgruppe til at implementere og koordinere anvendelsen af kemikalievurderingsprincip overfor tekstilfarverier i Ringkjøbing Amt. Arbejdsgruppen blev sammensat af teknikere fra Brande, Herning, Ikast, Aulum-Haderup, Videbæk kommuner, Ringkjøbing Amt samt repræsentanter fra Dansk Textil & Beklædning.

I 1992 fremkom arbejdsgruppen med 1.udgave af kompendium for Scoresystem for sortering af kemikalier

Scoresystemet er en metode til indirekte kontrol med udledningen af kemiske stoffer via spildevandet fra et tekstilfarveri. Ved brug af oplysninger om de anvendte kemikaliers miljømæssige egenskaber og det faktiske forbrug kan man med scoresystemet foretage en sortering af de anvendte kemikalier efter deres miljøfarlighed.

Det er med andre ord hensigten, at virksomheder og miljømyndighed ved at bruge scoresystemet kan udpege de miljømæssigt mest problematiske kemikalier, som bør nærmere vurderes i relation til udledningen. Scoresystemet gør det muligt for virksomhederne at redegøre for spildevandets sammensætning uden at blive pålagt en afløbskontrol med meget dyre specialanalyser for et stort og varieret antal kemiske stoffer.

Der er ved udvikling og opstilling af scoresystemet lagt vægt på, at det skal være relativt nemt at gå til for brugerne. De indgående miljøoplysninger bygger således i første omgang på kemikalieleverandørernes datablade. Men samtidig er der i alle betragtninger lagt afgørende vægt på referencer til videnskabeligt dokumenterede erfaringer (se referencelisten). Overordnede myndigheders (Miljøstyrelsen/Nordisk Ministerråd/EF) arbejde med forslag til kriterier for vurdering af miljøfarlighed af enkeltkemikalier er indgået ved udarbejdelsen af scoresystemet. Og den internationale brancheorganisation for farveindustrien, ETAD, har været hørt.

Ved anvendelse af scoresystemet på uorganiske forbindelser skal det tages i betragtning, at en score for bionedbrydelighed ikke har mening. Uorganiske stoffer er nedbrydelige, ikke ad biologisk, men ad fysisk/ kemisk vej. Det kan dog anbefales, at scoresystemet anvendes til særskilt sortering og indbyrdes rangordning af uorganiske forbindelser.

Erfaringen viser, at brugen af scoresystemet bidrager til et større overblik over det samlede kemikalieforbrug på den enkelte virksomhed. Det har bla. medført oprydning i lagre og udpegning af kemikalier, som er ufuldstændigt miljømæssigt beskrevet.

Scoresystemet har været anvendt siden 1990 i forbindelse med amtets miljøgodkendelse af 3 farverier med særskilte spildevandsudledninger til vandløb. Efterfølgende er scoresystemet implementeret i kommunale spildevandstilladelser til tekstilfarverier, der leder spildevand til 4 kommunale renseanlæg.

Arbejdsgruppen har siden systemets implementering samarbejdet med henblik på at udveksle erfaringer med brugen og vurdere behovet for justeringer af systemet. Dette medførte, at arbejdsgruppen i 1994 lancerede den 2. reviderede udgave af kompendiet.

Med denne 3. reviderede udgave af kompendiet er der lavet en række generelle redigeringer. De væsentligste ændringer/tilføjelser er følgende:

• Introduktion af en OBS-liste med kemikalier, som ifølge Miljøstyrelsen er uønskede og som følge heraf bør sættes fokus på af virksomhed og myndighed med henblik på mulighed for evt. substitution/reduktion.
• Erfaringer med brugen af scorerapporter er indarbejdet i nyt afsnit om implementering af scoresystemet.
• Indførelse af T½ (halveringstid) som scorekriterium for nedbrydelighed af kemikalier i ferskvand.
• Revision af scoringen af uorganiske forbindelser.
• Revideret bilag med relevante anerkendte analysemetoder.

ARBEJDSGRUPPEN MAJ 2006

Ikast Kommune
Herning Kommune
Ringkjøbing Amt
Dansk Textil & Beklædning

2. Beskrivelse og anvendelse af scoresystemet

2.1 Scoresystemets opbygning

I scoresystemet udpeger man de miljømæssigt mest problematiske kemiske stoffer i farveriernes spildevand, som ønskes nærmere vurderet med hensyn til mulighederne for at begrænse udledning af stofferne med spildevandet, evt. substitution.

Scoresystemet bygger på to faktorer: eksponering og effekt af et givent kemisk stof.

Eksponering er et udtryk for et kemisk stofs potentielle tilstedeværelse (udbredelse) i miljøet; dvs. hvor meget af, hvor længe, og hvor er kemikaliet til stede i vandmiljøet. Eksponeringen afhænger derfor af mængden af stoffet, stoffets nedbrydelighed og stoffets evne til optagelse i levende væv.

Effekten af et kemisk stofs tilstedeværelse i miljøet afhænger af stoffets toksicitet (giftighed).

Ved scoring af et kemisk stof tillægges hver af parametrene A – D en talværdi mellem 1 og 4, hvor 4 angiver den mest belastende situation. Manglende oplysninger medfører højeste score.

Den samlede eksponeringsscore for et kemisk stof fås herefter ved at gange A, B og C, ud fra den betragtning at A påvirker B og C, mens B påvirker C.

Resultatet er en oplistning af alle anvendte kemikalier på en virksomhed, sorteret på baggrund af den indbyrdes størrelse af de kemiske stoffers eksponeringsscore og score for giftighed.

Resultatet kan afbildes grafisk på forskellig vis.

En tilbagevendende brug af scoresystemet gør det også muligt at følge udviklingen i problemstoffer over en årrække.

2.2 Eksponeringsscore (AxBxC)

I tabellen er angivet kriterier for scoren for de forskellige parametre. De enkelte værdier er forklaret nærmere i de efterfølgende afsnit.

2.3 Toksicitetsscore (D)

I tabellen er angivet kriterier for scoren for de forskellige parametre. De enkelte værdier er forklaret nærmere i de efterfølgende afsnit.

2.4 Datakvalitet

Det er intentionen, at de data, der benyttes som scoregrundlag, så vidt muligt er tilvejebragt efter internationalt anerkendte undersøgelsesmetoder. Bilag 1 er en oversigt over undersøgelsesmetoder, som anses for anerkendte.

Inden for parametrene B, C og D opereres med data på forskellige kvalitetsniveauer. Højeste niveau repræsenterer data fremkommet på grundlag af undersøgelsesbetingelser, der set i forhold til data fra lavere niveauer er mest sammenlignelige med et naturligt vandmiljø. Eksempelvis har en C-score fastsat på grundlag af data fra standardiserede bio-akkumuleringsforsøg med fisk større autenticitet end data fra undersøgelser baseret på bestemmelse af kemikaliets fordeling i en 2-faset blanding af octanol og vand (P_ow-data). P_ow har dog en mere direkte sammenhæng med bioakkumulering end opløselighedsdata.

Højeste niveau er angivet øverst inden for hver parameter.

Når der anvendes data på laveste kvalitetsniveau, er autenticiteten altså mindre. Dette er taget i betragtning ved opbygning af scoresystemet.

Det forudsættes, at der altid benyttes data på det højest foreliggende kvalitetsniveau.

For at gøre systemet praktisk operationelt har det været nødvendigt at acceptere, at C-scoren kan fastsættes på basis af kvalitative oplysninger om opløselighed. Der er til dette formål udarbejdet et "diagram (bilag 2).

3. Udledt kemikaliemængde (A)

Kriterierne for Scoreniveauerne 1 - 4 er fastsat på grundlag af forbrugsmønstret i 1987. A-scoren "1" afspejler således et lille forbrug og "4" et stort forbrug i relation til 1987-niveauet. Niveauerne 1 - 4 bør muligvis revideres i takt med, at virksomhedens kemikalieforbrug ændres.

Den udledte kemikaliemængde fremkommer som differencen mellem forbrugt kemikaliemængde ifølge lagerfortegnelsen og den del, der forventes tilbageholdt i tekstilet. For farvestoffer er tilbageholdelsesevnen (udnyttelsesgraden) relativ høj, mens den for nogle hjælpestoffer, som fx. detergenter, er uhyre ringe, evt. 0%.

Det kan ikke udelukkes, at forskellige handelsnavne dækker over produkter, der i kemikaliesammensætning er tilnærmelsesvis ens. Det er ikke hensigten, at A-scoren minimeres ved bevidst at benytte sådanne alternative produkter. Disse produktgrupper skal i princippet puljes og tildeles en fælles A-score.

Kemikalieforbrug

Kemikalieforbruget kan scores på basis af enten ugentligt eller årligt forbrug. Forbrug over andre perioder (< 1 år) kan vurderes ved simpel omregning fra forbrug i den aktuelle periode til forbrug på ugebasis.

Hvis forbrugsmønstret for et kemikalie er udpræget periodisk, bør forbruget principielt scores på ugebasis, da denne opgørelse da vil give et mere korrekt billede af belastningen.

Ved beregning af scoren for nye kemikalier i produktionen vil mængdescoren oftest bedst kunne fastsættes på grundlag af et ugentligt forventet forbrug. Dette skyldes, at årsforbruget næppe er forudsigeligt.

I tilfælde af forsøgsmæssigt forbrug er ugentligt forbrug ligeledes mest relevant.

Oplysninger om forbrugstal af blandingskemikalier angives som udgangspunkt på basis af den samlede produktmængde uanset, at det "aktive" kemikalie kun udgør en mindre del af produktmængden. Eventuelt ledsages scoretallet med en anmærkning.

Udnyttelsesgrader

Hjælpestoffer, der omdannes i forbindelse med processen, skal, hvis det er muligt, scores efter omdannelsesproduktet. Hvis dette ikke er muligt, scores kemikaliet ud fra udgangskemikaliet, med en udnyttelsesprocent på 0, hvis ikke anden udnyttelsesprocent er påvist eller beregnet.

For farvestoffer, hvor der ikke foreligger oplysninger om udnyttelsesgrader, regnes med følgende udnyttelsesprocenter:

Hvis udnyttelsesprocenten er angivet som ">" x%, regnes den aktuelle udnyttelsesprocent som x%.

Grundlaget for brug af afvigende udnyttelsesprocenter i forhold til ovenstående skal accepteres af tilsynsmyndigheden.

Anden reduktion

Såfremt kemikaliets fysisk/kemiske egenskaber sammenholdt med anvendelsesformen indikerer en betydelig frigivelse til luften, modregnes dette i den beregnede udledte mængde. Grundlaget for beregningen af tab til luften skal accepteres af tilsynsmyndigheden.

Ved beregning af den udledte mængde bør der i princippet foretages fradrag for den del, der fjernes i renseanlægget. I praksis foreligger der endnu kun begrænset dokumentation for rensningseffekten på diverse typer kemiske stoffer.

For virksomheder tilsluttet kommunalt renseanlæg beregnes A som udgangspunkt i forhold til udledningen til det offentlige kloaksystem.

For virksomheder med særskilt udledning af spildevand beregnes A ligeledes som udgangspunkt med reference til indløb af renseanlægget. Hvis der foreligger specifik dokumentation for fjernelse i renseanlægget kan dette medregnes ved beregningen af udledt mængde. Dokumentation skal på forhånd godkendes af tilsynsmyndigheden.

4. Bionedbrydelighed (B)

De kriterier, der er lagt til grund for scoringen, belyser primært et kemikalies biologiske nedbrydelighed i recipientvand eller under gunstigere forhold i slam.

Nedbrydes eller fjernes et kemikalie af ikke-biologisk vej, er disse oplysninger tilsvarende relevante og kan efter nærmere vurdering inddrages i scoren (jf. nedenstående afsnit om eliminerbarhed).

Et kemikalies bionedbrydelighed kan betegnes efter forskellige nedbrydningsniveauer:

1. Primær bionedbrydelighed, svarende til at stoffet mister sin kemiske identitet.
2. Funktionel bionedbrydelighed, svarende til at en bestemt egenskab ved kemikaliet forsvinder.
3. Total bionedbrydelighed, svarende til en fuldstændig omdannelse til kuldioxid, vand og andre uorganiske forbindelser.
4. Komplet mineralisering, svarende til c), men hvor uorganiske forbindelser forefindes som oxider.

De undersøgelsesmetoder, der er anerkendte til bestemmelse af et kemikalies bionedbrydelighed, indebærer, at nedbrydeligheden måles i relation til en total nedbrydning, svarende til punkt c.

Nedbrydelighed i recipientvand

Denne nedbrydelighedstest skal referere til tests, der giver relativt dårlige forhold for biologisk nedbrydning; dvs. ikke adaptere testkultur, lav biomasse og relativ høj koncentration af teststoffet.

Forskellige principper anvendes efter anerkendte metoder. Fælles for alle metoder gælder, at teststoffet er eneste kulstofkilde.

Simuleringstests

En af de nyeste testmetoder for nedbrydelighed er simuleringstest til bestemmelse af halveringstider (T½). TGD (Technical Guidance Document on Risk Assesment) //17 angiver, ved hvilke halveringstider et stof bør betragtes som persistent. Resultater for disse testmetoder findes endnu kun for få kemiske stoffer.

Screeningstests

Såfremt der ikke haves resultater for simuleringstests, kan der anvendes resultater for screeningstests.

Resultaterne for screeningstests for let bionedbrydelighed opgives som % nedbrydning efter en fastlagt testperiode. Hvis bionedbrydelighedsdata kun er angivet som intervaller benyttes "50 - 100%" synonymt med ">60%". Dette er angivet i parentes efter ">60" i scoresystemet.

Kemikalier, som kan betegnes som værende "let nedbrydelig", ønskes scoret med værdien 1. Som kriterium for let nedbrydelighed er der taget udgangspunkt i kriterier, som er fastlagt i de standardiserede screeningstests for let nedbrydelighed:

Et kemikalie betegnes som "let nedbrydeligt", hvis nedbrydningen medfører fjernelse af min. 70% af det opløste organiske kulstof, forbruger min. 60% af det teoretiske iltforbrug eller dannelse af min. 60% af den teoretiske mængde kuldioxid. Endvidere regnes kemikaliet for let nedbrydeligt, hvis andre videnskabeligt veldokumenterede undersøgelser har vist, at kemikaliet nedbrydes biologisk eller ikke-biologisk til et niveau >70%. Nedbrydningen skal ske inden for 10 dage af en 28 døgns forsøgsperiode.

For at undgå flere scoreniveauer og en skarp sondring mellem metodevalg er 60% valgt som generel grænse.

Størsteparten af databladene angiver imidlertid bionedbrydelighed efter intervallerne <10%, 10 - 25%, 25 - 50% og 50 - 100%. Med de benyttede intervaller for nedbrydelighedsscoren vil der således ikke kunne gives lavere score end "2". Dette er i dårlig overensstemmelse med intentionerne om at sikre, at uproblematiske kemikalier sorteres fra. Det valgte "alternativ", score 1 ved 50 - 100% er derfor et rimeligt kompromis.

Nedbrydelighed i slam

Nedbrydelighed i slam skal referere til tests, der giver relativt gode forhold for biologisk nedbrydning; det vil sige en meget stor bakterietæthed og høj teststofkoncentration. Desuden kan testene udføres med en længere eksponeringstid, der sikrer bedre muligheder for adaptation. Som podemateriale anvendes aktivt slam.

Undersøgelser, baseret på nedbrydning i slamkultur, er ikke sammenlignelige med forholdene i recipienten. Testene kan i princippet kun anvendes til at forudsige et kemikalies unedbrydelighed, ikke dets aktuelle nedbrydelighed i recipienten.

Kemikalier, som nedbrydes mindre end 20% i metoder baseret på slamkultur, regnes som "svært- eller tungtnedbrydelige" og betegnes ofte som persistente. Kemikalier, som nedbrydes mere end 70%, betegnes som "potentielt nedbrydelige" (inherent biodegradability). Kemikalier, der nedbrydes mellem 20% og 70% regnes normalt som nedbrydelige; men det er sandsynligt, at der ved denne nedbrydning dannes stabile metabolitter/ nedbrydningsprodukter.

Det er ikke muligt at "oversætte" nedbrydelighed i overfladevand eksakt til nedbrydelighed i slamkultur. Man kan kun slå fast, at nedbrydning i slam normalt vil være større end nedbrydeligheden i vandfasen. Dette afspejles i de valgte niveauer i scoren.

BOD/COD-forhold

Denne parameter må kun anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger data fra nedbrydelighedstest. BOD refererer til biologisk iltforbrug efter 5 døgn. COD er det kemiske iltforbrug.

Hvis der ikke foreligger nedbrydelighedsdata efter egentlige nedbrydelighedsforsøg kan størrelsen BOD/COD > 0,5 anvendes som kriterium for let nedbrydelighed /14/.

Eliminerbarhed

Et kemikalie kan fjernes fra vandfasen ved nedbrydning, sorption eller fordampning. Begrebet "eliminerbarhed" dækker alle 3 processer. Nogle datablade indeholder kun oplysninger om eliminerbarhed. Fastsættelse af scoren på basis af oplysninger om eliminerbarhed kan ske efter "skalaen" for "nedbrydelighed i slamkultur".

Nedbrydelighed af kemikalieblandinger

Nedbrydelighed af blandinger af flere kemikalier bør principielt vurderes i forhold til hvert enkelt kemikalie. Hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger foretages score på basis af den angivne nedbrydelighed for blandingen, suppleret med en anmærkning om, at der er tale om et sammensat produkt.

Man bør være opmærksom på, at datablade almindeligvis angiver et sammensat produkts (kemikalieblanding) nedbrydelighed beregnet som summen af de enkelte komponenters nedbrydelighed multipliceret med den forholdsmæssige andel, som komponenten indgår med.

Score på basis af "produkt"-oplysninger indebærer en risiko for at "overse" forekomsten af ikke- eller sværtnedbrydelige kemikalier, der indgår i produkter. Denne risiko modvirkes delvis af, at scoren for mængde er fastsat på basis af den samlede mængde af blandingsproduktet.

Uorganiske stoffer

For kemiske stoffer og produkter , der udelukkende består af uorganiske forbindelser, er parameteren bionedbrydelighed uden mening. Disse stoffer omdannes ad fysisk-kemisk vej til ioner. Omdannelse antages at være 100 % ved dannelse af ioner. En beregning af "eksponeringsscoren" AxBxC er derfor ikke relevant, men derimod en A x C – score til sortering indbyrdes indenfor gruppen af uorganiske forbindelser.

5. Bioakkumulerbarhed (C)

Biokoncentreringsfaktoren (BCF) udtrykker for et givent kemikalie og en given vandlevende organisme forholdet mellem kemikaliets koncentration i organismen og vandfasen, dvs. kemikaliets tendens til ophobning i levende væv.

Biokoncentreringsdata kan tilvejebringes på 3 "niveauer". Højeste niveau er en direkte bestemmelse af biokoncentreringsfaktoren ved forsøg med fisk. Mellemniveauet er en bestemmelse af kemikaliets fordelingsforhold mellem vand og fedt, hvor octanol repræsenterer fedt. Dette forhold beskrives med en fordelingskoefficient, der betegnes P_ow. Det laveste niveau baseres på oplysninger om opløselighed, C_s, målt eller beregnet.

Pow, Cs og BCF og farverispildevand

Vurderingen af bioakkumulerbarhed efter de lavere niveauer i scoresystemet er baseret på den sammenhæng, der er mellem BCF og P_ow eller C_s.

Det er påvist i /8/, at den forudsatte sammenhæng mellem P_ow og BCF ikke tager hensyn til det faktum, at et kemikalies mulighed for bioakkumulering i væv vil være stærkt begrænset for kemikalier, som har en ekstrem lav fedt- og vandopløselighed (f.eks. farvepigmenter).

Det samme gør sig gældende for stor-molekylære forbindelser (egentlig den rummelige konfiguration), hvor molekylstørrelsen og –konfiguration kan udgøre en barriere for den mulige optagelse gennem cellemembraner.

For at imødegå ovennævnte begrænsninger er scoresystemet opbygget med 3 underskalaer (C1, C2 og C3) for bioakkumulerbarhed. Valg af underskala tager udgangspunkt i kemikaliets molvægt (MW). Molvægten er den simpleste parameter, der beskriver molekylstørrelsen. Oplysninger om mere direkte beskrivende parametre vil normalt ikke være tilgængelige. Et scoresystem, foreslået af Nordisk Ministerråd (MST-miljøprojekt 153, 1990), har foreslået, at MW=1000 g/mol benyttes som grænse for biotilgængelighed, og benytter karakteren som en scoreparameter sammen med fx. bioakkumulering med P_ow-værdi og nedbrydelighed.

/10/ opstiller nogle kriterier for, hvornår bioakkumuleringsforsøg med fisk må anses for overflødige:

• Pigmenter, der har meget ringe opløselighed i såvel vandfase (C_s<0.1 mg/l) som organisk fase (C_s<10 mg/l) vurderes som "ikke akkumulerende".
• Farvestoffer, der er meget vandopløselige (C_s>2g/l), antages at have så ringe affinitet for biologisk væv, at de vurderes som "ikke akkumulerende".
• Farvestoffer med en molekylevægt (MW) større end 450 g/mol og et tværsnit større end 1.05 nm antages at være for voluminøse til at kunne optages i biologisk væv. De vurderes som "ringe sandsynlighed for akkumuleringsevne".

C1. Kemikalier med molekylvægt større end 1000 g/mol

For et kemisk stof med MW >1000 g/mol fastsættes scoretallet til 1, medmindre der foreligger oplysninger om stabile nedbrydningsprodukter med MW <1000 g/mol eller videnskabelige undersøgelser, der indikerer, at stoffet bioakkumuleres.

På baggrund af oplysningerne om, at store molekyler med stor sandsynlighed ikke vil være biotilgængelige, er det rimeligt at foretage en "frasortering" af store farvestofmolekyler, der normalt repræsenterer meget vægtstabile molekyler. Eventuelle ændringer af radikalstrukturen vil være af ringe betydning for molekylstørrelsen. Ved at vælge MW=1000 g/mol som grænse for denne sortering er der overensstemmelse med Nordisk Ministerråds scoresystem. Samtidig er der god margin til den i /10/ foreslåede grænse på 450 g/mol. Bemærk dog, at /10/ kobler molvægtkriteriet med molekyltværsnit og fedtopløselighed mv.

Egentlig er forudsætningen for at "frikende" kemiske stoffer med molekylevægt over 1000 g/mol, at der ikke under en eventuel nedbrydning fremkommer nedbrydningsprodukter, der er stabile og har akkumulerende egenskaber. Disse oplysninger vil ofte ikke være tilstede. For at systemet skal være operationelt, benyttes kriteriet "medmindre der foreligger oplysninger om stabile nedbrydningsprodukter med MW <1000 g/mol". Sandsynligheden for, at der foreligger data om bioakkumulering fra fiskeforsøg, er ringe. Hvis de foreligger, skal kemikaliet vurderes på baggrund af disse.

C2. Kemikalier med molekylevægt mellem 1000 og 500 g/mol

Sandsynligheden for, at et kemisk stof med molekylvægt mellem 1000 og 500 g/mol er biotilgængeligt, er lille, men dog større end for ovennævnte gruppe.

Sandsynligheden for, at der foreligger bioakkumuleringsdata fra fiskeforsøg, er ringe, jf. prioriteringen foreslået i /10/.

Det er almindeligt anerkendt, at den kritiske BCF-værdi er 100. Bla. anvendes den i EF-Kommissionens forslag til klassificering og mærkning af miljøskadelige stoffer.

For P_ow-data er den kritiske værdi fastsat på grundlag af en antagelse om, at hvis P_ow <1000, så er BCF <100 /7/. Denne størrelse anbefales som kriterium for, om der anbefales at udføre akkumuleringsforsøg med fisk.

Gradueringen for P_ow >1000 er forholdsvis mild på grund af, at molekylstørrelsen medfører ringe sandsynlighed for akkumulering. Sammenholdt med score for mængde og bionedbrydelighed sikrer gradueringen dog, at kemikaliet tages i betragtning, hvis kemikaliet ikke er let nedbrydeligt og benyttes i betydeligt omfang.

For opløselighedsdata er de kritiske værdier fastsat med udgangspunkt i /10/ samt den matematiske sammenhæng mellem opløselighed og P_ow. Der kan opnås højere score end ved data for P_ow med baggrund i, at "opløselighed" er en svagere parameter end P_ow.

C3. Kemikalier med molekylevægt mindre end 500 g/mol

I denne gruppe forventes størsteparten af data for akkumuleringsforsøg med fisk at være. Hvis BCF er oplyst skal denne anvendes ved scoringen

For P_ow-data benyttes den samme kritiske værdi som i foregående scoremodel, men P_ow >1000 bedømmes på linie med BCF >100. Der er i disse tilfælde betydelig indikation for bioakkumulering.

For opløselighedsdata er de kritiske værdier skærpet. Der er tilnærmelsesvis benyttet samme inddeling som foreslået i det oprindelige scoresystem /2/.

Manglende data

Såfremt eksakte oplysninger svarende til forudsætningerne for BCF eller P_ow ikke kan fremskaffes, kan der midlertidigt foretages score på basis af kvalitative oplysninger om opløselighed (dispergerbarhed, blandbarhed, emulsion mv.). Kvalitative oplysninger tolkes i overensstemmelse med diagrammet i Bilag 2.

Bioakkumulerbarhed af kemikalieblandinger

Kemikalieblandinger scores efter samme principper som beskrevet for B-scoren.

6. Toksicitet (D)

Toksiciteten af et kemisk stof i spildevandet afhænger af stoffets toksiske egenskaber og koncentrationen af stoffet i spildevandet.

Toksiciteten af sammensat spildevand er erfaringsmæssigt vanskelig at karakterisere på grundlag af oplysninger om de enkelte kemiske stoffers toksicitet. Stoffernes sameksistens kan medføre, at det samlede spildevands toksicitet ændres, uden nødvendigvis at de enkelte stoffers bidrag til toksicitet er additive. Nogle kemiske stoffer kan reagere med hinanden og danne nye forbindelser, hvorved toksiciteten måske ændres. Andre stoffer øger eller mindsker hinandens toksiske effekt, også kaldet synergistisk eller antagonistisk effekt.

Toksiciteten bør derfor først og fremmest kontrolleres ved fastsættelse af et samlet udlederkrav vedrørende spildevandets samlede toksicitet. Herved medtages eventuelle synergistiske effekter.

Oplysninger om de enkelte kemiske stoffers toksicitet er dog stadig relevante, idet disse oplysninger indgår i vurderingen af et kemikalies potentielle bidrag til spildevandets toksicitet. Toksicitetsscoren på det enkelte kemiske stof er essentiel til udpegning af potentielt problematiske kemikalier, med mulighed for begrænsning af udledningen.

Behandlingen i renseanlæg vil normalt kunne reducere toksiciteten af det samlede spildevand enten som følge af en nedbrydning af kemikalierne eller på grund af tilbageholdelsen i slam. Den faktiske reduktion kan alene bestemmes på basis af toksicitetstest af korresponderende prøver af tilløbsvand, afløbsvand og slam fra det pågældende renseanlæg.

Stoffets toksicitet

Der opereres med 2 forskellige test-kategorier:

• Test på ferskvandsfauna eller alge, fx. akut toksicitet på ferskvandsfisk, krebsdyr eller mikroalge. Resultatet skal opgives som LC₀ (algetest EC₀), der er den højeste koncentration, der ikke giver toksisk effekt.

  I tilfælde, hvor kun LC₅₀ kan oplyses, kan der ved LC₅₀ =100 mg/l omregnes fra LC₅₀ til LC₀ ved division med 3. For LC₅₀ >100 mg/l foretages der ingen omregning.

• Test på slamkultur. Effektkoncentration (EC₂₀) på slam-organismer, enten aktiveret slam eller Pseudomonas putida, en bakterie der bl.a. findes i rensningsanlægsslam.

Grundlaget for omregningen fra LC₅₀ til LC₀ ved division med 3 er erfaringstal (Vandkvalitetsinstituttet). Omregningen er i rimelig overensstemmelse med EPA's "Criteria Maksimum Concentration", der defineres som 0.3 gange den laveste LC₅₀-værdi for akut toksicitet over for mindst 3 arter. /16/.

For LC₅₀ >100 mg/l foretages der ingen omregning. Dette er begrundet i, at mange toksicitetetstests ikke fortsættes ud over koncentrationen 100 mg/l. Anvendes ">100" som "absolut 100" vil der derfor i de fleste tilfælde ske en forvrænget vægtning af resultatet ved en eventuel omregning (division med 3) til LC₀.

Stoffets koncentration

Koncentrationen i spildevandet kan betragtes ud fra to synsvinkler:

Gennemsnitskoncentrationen, der refererer som udgangspunkt til det årlige kemikalietab til spildevandet divideret med det årlige vandmængdeforbrug.

For et kemisk stof eller produkt, der benyttes jævnt over hele året, vil den aktuelle spildevandskoncentration være rimeligt beskrevet ved en sådan beregning af gennemsnitskoncentration over året.

For de kemiske stoffer, der benyttes i korterevarende kampagner i størrelsesorden få uger, vil gennemsnitskoncentrationen "undervurdere" den aktuelle spildevandskoncentration. I sådanne tilfælde beregnes gennemsnitskoncentrationen ud fra forbrug over perioden divideret med den tilsvarende udledte spildevandsmængde.

Ekstrem koncentration refererer i scoresystemet til det årlige kemikalietab til spildevandet divideret med et døgns vandmængdeforbrug.

For et kemisk stof eller produkt, der kun benyttes over meget korte perioder i størrelsesorden 1 uge og derunder, vil den aktuelle spildevandskoncentration være rimeligt beskrevet ved beregningen af ekstremkoncentrationen.

Fastsættelse af D-score

Scoren for toksicitet fastsættes på grundlag af forholdet mellem den koncentration der giver toksisk effekt og den beregnede koncentration i spildevandet. Jo større margen mellem toksisk effekt-koncentration og koncentration i udledningen, jo lavere score.

Scoren kan beregnes efter forskellige forudsætninger. Det er vigtigt, at scoren ikke anføres uden samtidigt at referere forudsætningerne.

De forskellige forudsætninger kan ud fra ovenstående sammenstilles til 4 kombinationsmuligheder, der betegnes D1, D2, D3 og D4:

D1 og D2 repræsenterer data på højere kvalitetsniveau end D3 og D4.

D-score for forskellige kemikalier kan kun sammenlignes inden for samme dataniveau.

Som det fremgår af scoresystemet, skal toksiciteten vurderes sideordnet i forhold til eksponeringen. Hvis det aktuelle forbrugsmønster er karakteriseret som en meget kortvarig forbrugsperiode på en uge eller mindre, skal D2 eller D4 lægges til grund for vurderingen.

Generelt kan lav score i D2 eller D4 indikere, at toksiciteten har underordnet betydning i forhold til eksponeringsscoren.

7. OBS-liste

I Bilag 3 er oplistet en række kemiske stoffer, som uanset tildelt score bør vurderes nærmere med hensyn til forbrug og evt. substitutionsmulighed.

Denne OBS-liste bygger blandt andet på Miljøstyrelsens liste over de såkaldte uønskede stoffer /18/, som af forskellige miljø- og/eller sundhedsmæssige årsager bør begrænses mest muligt, udfaset eller afviklet over en årrække.

Bilag 3 er uarbejdet på basis af den listen over uønskede stoffer fra 2004 fra Miljøstyrelsen og er ikke revideret efter 2009-listen.

8. Implementering af scoresystemet

Implementeringen af scoresystemet kan ske ved, at systemet indarbejdes i virksomhedernes tilslutningstilladelser eller miljøgodkendelser. Der bør ved implementeringen tages stilling til evt. fastsættelse af vilkår til:

• Frekvens og omfang af en indberetning til tilsynsmyndigheden om miljøoplysninger og forbrug af
  • - alle anvendte kemiske stoffer og produkter (indberetning evt. 1 gang årligt),
    og
  • nye, som ønskes taget i brug (indberetning evt. i takt med at disse tages i brug, som en slags anmeldeordning)
• Frekvens og indhold af en scorerapport (indberetning evt. 1 gang årligt).
  Af nedenstående fremgår forslag til scorerapportens indhold
• Kriterier for opfølgning på scorerapportens resultat.
  Eksempelvis:
  • En nærmere fastlagt miljøvurdering af stoffer over en given scoreværdi medsendes scorerapporten.
  • Reduktionsmuligheder for uønskede kemikalier beskrives. De konkrete uønskede kemikalier på den enkelte virksomhed aftales mellem myndighed og virksomhed. Ved denne udvælgelse kan der tages udgangspunkt i vedlagte OBS-liste, Bilag 3.
• ansvarsfordeling tilsynsmyndighed og virksomhed imellem
• Strategi for løbende forbedring af datakvalitet

Der henvises til flowdiagrammet, Bilag 4.

8.1 Indberetning til myndigheden

Scorerapporten

Scorerapporten bør udformes, så den i videst mulig omfang skaber overblik over en virksomheds kemiske stoffer og produkter i anvendelse, rangordnet efter deres potentielle miljøbelastning.

Grundstammen i scorerapporten er de kemiske stoffers tildelte eksponerings- og toksicitetsscore (A x B x C – score, D-score). For uorganiske forbindelser A x C- score og D-score (For kemiske stoffer og produkter, der udelukkende består af uorganiske forbindelser er parameteren bionedbrydelighed uden mening, se tidligere).

Ved opbygning af EDB-program til scorerapporten bør skabes mest mulig gennemskuelighed i rapportens konklusioner, fx. bør de væsentligste miljødata, som danner grundlag for den tildelte score, fremgå.

Scorerapporten bør som minimum indeholde følgende oplysninger:

1. En oplistning med følgende oplysninger om de enkelte kemiske stoffer og produkter:

2. Et antal lister over de scorede kemikalier, rangordnet efter score og evt. opdelt på et antal kemikaliegrupper.

Fx.
Rangordning efter AxBxC-scoren og D1- eller D3-scoren

Rangordning efter AxBxC-scoren og D2- eller D4-scoren

Evt. grafisk sortering af det samlede scoringsresultat

Medsendes scorerapporten

Reduktionsmuligheder for uønskede kemikalier beskrives. De konkrete uønskede kemikalier på den enkelte virksomhed aftales mellem myndighed og virksomhed. Ved denne udvælgelse kan der tages udgangspunkt i vedlagte OBS-liste, Bilag 3.

Ved beskrivelsen af reduktionsmuligheder knyttes en nærmere vurdering af de udpegede kemiske stoffer og produkter med udgangspunkt i:

• BAT med henblik på begrænsning, evt. substitution
• den faktiske udledning med spildevand til recipient efter rensning
• evaluering af datakvalitet
• handlingsplaner
• udviklingstendenser i kemikalieforbruget

8.2 Opfølgning på Indberetningen til myndigheden

En "nærmere vurdering" af scorerapportens resultat inddrager primært virksomheden, men i et samarbejde med miljømyndigheden. En nærmere vurdering kan omfatte evaluering af forbrugsmønstret, evaluering af kvaliteten af miljødata, fremskaffelse af dokumentation for eventuel reduktion i renseanlæg, vurdering af mulige alternativer (kemikalievalg og procesteknologi) samt eventuelt litteraturundersøgelser.

De oplysninger, der herefter foreligger, skal danne grundlag for miljømyndighedens vurdering af eventuelle "indgreb". Mulige indgreb kan i yderste konsekvens være restriktioner i form af fastsættelse af udlederkrav med grænseværdier, som skal overholdes. Den beskrevne procedure sikrer dog, at eventuelle indgreb kan ske på det bedst mulige grundlag. Fx. sikres, at virksomheden tidligt i forløbet selv inddrager "renere teknologi" i sine overvejelser og miljøforbedringer.

Dansk Textil & Beklædning indgår som "konsulent" for de enkelte virksomheder og har opbygget et databasesystem til lagring af kemikalieoplysninger og beregning af score. Ved hjælp af databasefaciliteterne vil der således specifikt for hver virksomhed kunne udskrives en liste over de anvendte kemikalier og den beregnede score (Scorerapport). Denne liste kan efterfølgende suppleres med en uddybende analyse af de kemikalier, der fik høj score.

Resumé

Scoresystemet er en administrativ metode til at sortere kemikalier på grundlag af oplysninger først og fremmest fra kemikalieleverandørens datablade. Sorteringen gør det muligt at foretage en prioriteret udvælgelse af kemikalier, der på grund af aktuelt forbrug og oplysninger om miljømæssige egenskaber bør underkastes en nøjere vurdering.

Scoresystemet er opbygget over de parametre, der normalt betragtes som værende de mest interessante i forbindelse med karakterisering af miljøfremmede stoffer i industrispildevand. Scoresystemets opbygning fremgår af side 8.

A (udledt mængde), B (nedbrydelighed) og C (bioakkumulerbarhed) er set under ét udtryk for kemikaliets potentielle tilstedeværelse i miljøet; hvor meget af, hvor længe og hvor er kemikaliet tilstede i vandmiljøet. A influerer på virkningen af B og C, mens B influerer på virkningen af C. Den samlede score, der opnås ved at multiplicere scoren for A, B og C, kaldes eksponeringsscoren.

Effekten af et kemikalies tilstedeværelse i miljøet afhænger af dets giftighed (toxicitet). Scoren for toxiciteten skal vurderes sideordnet og uafhængigt i forhold til scoren for eksponeringen.

Hver parameter tillægges en talværdi mellem 1 og 4, hvor 4 angiver den mest belastende situation. Manglende oplysninger medfører højeste score. Resultatet er, at hvert kemikalie kan tillægges en score i eksponering (AxBxC) samt uafhængigt heraf en score i toxicitet (D). Herefter er det muligt at lave en rangordning af kemikalierne.

Iværksættelse af systemets anvendelse indebærer, at systemet indarbejdes i virksomhedernes tilslutningstilladelser eller miljøgodkendelser. Herefter skal virksomhederne indsende oplysninger om kemikalieforbrug og miljødata. Første gang skal der indsendes oplysninger om samtlige anvendte kemikalier, men herefter kan indberetningen for nye kemikalier ske i takt med, at disse tages i anvendelse. Mindst en gang årligt skal en samlet opgørelse over det aktuelle forbrug ajourføres.

Dansk Textil & Beklædning indgår som konsulent for de enkelte virksomheder og har opbygget et databasesystem til lagring af kemikalieoplysninger og beregning af score. Ved hjælp af databasefaciliteterne vil der således specifikt for hver virksomhed kunne udskrives en liste over de anvendte kemikalier og den beregnede score (Scorerapport). Denne liste kan efterfølgende suppleres med en uddybende analyse af de kemikalier, der fik høj score.

De konkrete uønskede kemikalier på den enkelte virksomhed aftales mellem myndighed og virksomhed. Ved denne udvælgelse kan der tages udgangspunkt i vedlagte OBS-liste, Bilag 3.

De oplysninger, der herefter foreligger, skal danne grundlag for miljømyndighedens vurdering af eventuelle "indgreb".

Litteraturoversigt

/1/ Ringkjøbing amtskommune (1988). Orientering om principper for vurdering af farverispildevand. Brev af 28. juni 1988 til Brande, Ikast, Videbæk og Herning kommuner.

/2/ Ringkjøbing amtskommune, (1990) Miljøgodkendelse af Martensens Fabrik A/S. Afsnit 5.3.2, side 29 - 32, samt bilag 2. 2. januar 1990.

/3/ Textilindustrien (1989). Kommentarer til amtskommunens scoresystem. Vedlagt notat af 8. september 1989 udarbejdet af Leif Gyrsting fra ingeniørfirmaet J. Robert Knudsen A/S. Brev af 18. september 1989 til Ringkjøbing amt.

/4/ Lindgaard-Jørgensen, Palle (1988). Prediction of Environmental Hazard of Organic Pollutants in an Effluent from a Pesticide-Producing Plant. Biomedical and Environmental Sciences 1, pp. 210-221 (1988).

/5/ Miljøprojekt nr.153 (1990) Danmarks udledning af industrielt spildevand; bilag 2: Scoringssystemer til vurdering af kemikaliers miljøfarlighed.

/6/ Tørsløv, Jens, Axel Damborg og Niels Thygesen. (1989). Miljømæssig vurdering af industrispildevand - renere teknologi eller rensning?. Vand og Miljø 3/1989.

Emne: Bioakkumulering

/7/ Anliker,R.,Clarke,E.A.,and Moser,P.(1981). Use of the partition coefficient as an indicator of bioaccumulation of dyestuffs in fish. Chemosphere 10, 263-274.

/8/ Anliker,R. and Moser,P.(1987). The limits of bioaccumulation of Organic Pigments in Fish: Their relation to the partition coefficient and the solubility in water and octanol. Ecotoxicol. Environ. Safety 13, 43-52.

/9/ Baughman, G.L. and T.A.Perenich (1988). Fate of dyes in aquatic systems I: Solubility and partitioning of some hydrophobic dyes and related compounds. Environ. Toxicol. Chem. 7:183-199.

/10/ Anliker,R., Moser,P. and Poppinger,D. (1988). Bioaccumulation of dyestuffs and organic pigment in fish. Relationsships to hydrophobicity and steric factors. Chemosphere, Vol.17,8,pp 1631-1644.

/11/ Chi-Ping C. Yen, T.A.Perenich and Baughman (1989). Fate of dyes in aquatic systems II: Water partition coefficients of disperse dyes. Environ. Toxicol. Chem. 8:981-986.

/12/ Moser, P., R. Anliker. (1990). BCF and P: Limitations of the determination methods and interpretations og data in the case of organic colorants. Paper presented at the international Workshop "Contributions to the Assessment of Bioaccumulation of Organic Chemicals in Aquatic systems" Dec. 6 - 7. 1990.

/13/ Barron, Mace G. (1990) Bioconcentration; Will water-borne organic chemicals accumulate in aquatic animals? Environ. Sci. Technol. Vol 24. no 11, 1990.

Emne: Miljøfarlighedsklassificering / mærkning

/14/ EF-document XI/760/89-rev.2. "Classification and labelling of Dangerous Substances".

/15/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 4. oktober 1989. Bekendtgørelse om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Andre emner:

/16/ Miljøprojekt nr. 188 (1992). Økotoksikologisk vurdering af industrispildevand. Miljøstyrelsen, 1992.

/17/ TGD, Technical guidance Document on Risk Assesment, ECB 2002

/18/ LOUS, Listen over uønskede stoffer fra Miljøstyrelsen, 2004. Er siden opdateret i 2010.

Bilag 1: Liste over testmetoder

I oversigten er medtaget EU- og OECD testmetoder af relevans. Desuden er medtaget eventuelle henvisninger til ISO-standarder eller DIN-normer. I beskrivelsen af de enkelte testmetoder findes desuden diverse andre referencer.

EU-anerkendte testmetoder er beskrevet i anneks V til direktiv 67/548/EEC^[15] og omfatter ca. 85 testmetoder. Testmetoderne opdateres efter en godkendelsesprocedure og en opdateret oversigt kan findes på http://ecb.jrc.it/testing-methods/

Tesmetoderne er opdelt i tre hovedområder:

A: Bestemmelse af fysisk-kemiske egenskaber
B: Bestemmelse af effekter for human toxicitet
C: Bestemmelse af miljø-effekter

Der er medtaget testmetoder fra del C samt bestemmelse af log Pow fra del A. Oplysningerne er hentet fra ovenstående link, som senest er opdateret juni 2004

OECD guidelines kan findes i oversigtsform på OECD´s hjemmeside på http://www.oecd.org (Environment, Publications & Documents , Guidelines)

Tesmetoderne er opdelt i fire hovedområder:

1 - Bestemmelse af fysisk-kemiske egenskaber
2 - Bestemmelse af effekter på biotiske systemer
3 - Bestemmelse af nedbrydelighed og akkumulering
4 - Bestemmelse af sundhedseffekter

Der er medtaget testmetoder fra del 2 og 3 samt enkelte fra del 1. Oplysningerne er hentet fra ovenstående link, som senest er opdateret oktober 2003 (jf. bilag 2). OPDATERING ????????????

Klik her for at se tabel

Bilag 2: Midlertidig score for C-parameteren på basis af oplysninger om opløselighed

Bilag 3: OBS-listen

Alkylphenolethoxylater (APEO), LOUS

Bromerede flammehæmmere (EU 33), LOUS

Chlorerede opløsningsmidler (stoffer som bidrager til AOX), LOUS

Kromholdige farvestoffer og hjælpestoffer 534, LOUS

Kobberholdige farvestoffer og hjælpestoffer 534, LOUS

Nikkelholdige farvestoffer og hjælpestoffer EU33, 534, LOUS

Natrium- og calciumhypochlorit, LOUS

LAS og andre overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt under iltfrie forhold, LOUS

Phthalater EU33, 534, LOUS

Zinkholdige farvestoffer og hjælpestoffer

LOUS : Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, 2004.

(Denne er ikke opdateret ift, LOUS 2009)

Bilag 4: Flowdiagram, scorerapport og opfølgning (scoresystemet)

Bilag 5: Scoresystem for sortering af kemikalier på basis af miljødata og oplysninger om forbrug

EKSPONERINGSSCORE (AxBxC)

TOKSICITETSSCORE (D)

[15] Council Directive 67/548/EEC of 27 June 1967 on the approximation of laws, regulations and administrative provisions relating to the classification, packaging and labelling of dangerous substances.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.