| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Anvendelse af affald til jordbrugsformål
Forord
Håndtering af affald bør sigte mod at reducere brugen af ressourcer og fremme nyttiggørelsen af affald og anvendelse af nyttiggjorte materialer mest muligt for at bevare de naturlige ressourcer. Håndtering af affald bør ligeledes reducere de negative virkninger af affaldsproduktion og -håndtering for menneskers sundhed og miljøet.
Organisk affald, herunder spildevandsslam, indeholder en række nyttige næringsstoffer, især fosfor, som er en vigtig ressource, der bør udnyttes. Det organiske affald stammer hovedsagelig fra fødevarer, der er produceret på basis af dyr og planter fra det enkelte lands landbrug eller er importeret. De næringsstoffer, som det organiske materiale indeholder, er en vigtig ressource, som bør føres tilbage til jorden.
Desværre indeholder en række af de forskellige typer af organisk materiale, herunder spildevandsslam, tungmetaller og andre forurenende stoffer, som bliver anvendt i produktionen af de produkter, vi forbruger. Udfordringen er derfor at sørge for, at de næringsstoffer, det organiske materiale indeholder, kan føres tilbage til landbruget uden de forurenende stoffer.
Formålet med bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål er at sikre og regulere genanvendelsen af affald i landbruget for at undgå skadelige virkninger på miljøet og menneskers og dyrs sundhed, samtidig med at der tilskyndes til en korrekt anvendelse af dette affald.
Bekendtgørelsen følger og understøtter således
Regeringens affaldsstrategi 2009-2012, hvori der står, at tab af ressourcer
bør undgås,
og at affaldsforebyggelse og -håndtering bør følge affaldshierarkiet.
Affaldshierarkiet fastlægger en generel prioritetsrækkefølge
for, hvad der udgør den miljømæssigt bedste overordnede valgmulighed
inden for lovgivning og politikker om affaldsforebyggelse og -håndtering.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.
|