1 Indledning

Anvendelse af affald til jordbrugsformål

1.1 Baggrund
1.2 Formål
1.3 Afgrænsning til anden regulering

1.1 Baggrund

Genanvendelse af affald til jordbrugsformål er en vigtig del af den generelle affaldsstrategi. En lang række affaldstyper, herunder slam og processpildevand, har et væsentligt indhold af næringsstoffer. Hvis affaldet i øvrigt ikke indeholder væsentlige mængder skadelige stoffer, kan det med fordel genanvendes som gødnings- eller jordforbedringsmiddel til jordbrugsformål. Denne anvendelse er reguleret gennem bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, herefter kaldet bekendtgørelsen.

Den første vejledning fra Miljøstyrelsen (nr. 5, 1990) om affaldsstoffer til jordbrugsformål er fra 1990. Siden er bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål revideret flere gange. Den seneste revision af bekendtgørelsen i 2006 er primært gennemført som følge af kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt, og deres kompetenceområde inden for bekendtgørelsen overgik til kommunerne.

Det er hensigten, at vejledningen skal hjælpe interessenter og aktører på området - affaldsproducenter, brugere, tilsynsmyndigheder m.fl. - til at sikre, at anvendelsen af affald sker på en miljømæssig og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

1.2 Formål

Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte regler for, hvilke typer af affald der kan anvendes til jordbrugsformål, og hvordan det kan ske. Der stilles krav til kvaliteten af affaldet med hensyn til såvel indholdet af tungmetaller som miljøfremmede stoffer og hygiejniske og behandlingsmæssige krav, så anvendelsen ikke skader miljøet og ikke udgør en risiko for mennesker og dyrs sundhed.

Tre grundlæggende betingelser

For at affald kan anvendes til jordbrugsformål, skal tre grundlæggende betingelser være opfyldt:

For det første skal affaldet have en gødsknings- eller jordforbedrende effekt. Det vil sige, at affaldet anvendes som erstatning for et normalt anvendt gødningsprodukt eller som et jordforbedringsmiddel i forbindelse med dyrkning af jorden.
For det andet må affaldet ikke indeholde større mængder af miljøskadelige stoffer end angivet i bekendtgørelsens bilag 2. Derudover må affaldet heller ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer udover de stoffer, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2. Med væsentlige mængder menes indhold, der vurderes at kunne give negative effekter på miljøet og menneskers og dyrs sundhed.
For det tredje skal der være en bruger, f.eks. en landmand, der ønsker at anvende affaldet på sit areal.

Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at affald kan anvendes til jordbrugsformål.

De affaldstyper, der er omfattet af bekendtgørelsen, er affald fra husholdninger, institutioner og virksomheder, herunder komposteret eller bioforgasset affald, processpildevand og spildevandsslam, i det omfang affaldet er egnet til jordbrugsformål, jf. ovennævnte grundlæggende betingelser.

Bekendtgørelsen regulerer kvaliteten af både affaldsproducentens og affaldsbehandlerens affald samt brugers opbevaring og anvendelse heraf. Reguleringen sikrer, at der er overensstemmelse mellem reglerne for opbevaring og anvendelse af affald og husdyrgødning.

Bekendtgørelsen fastsætter endvidere, i hvilket omfang affald uden forudgående tilladelse kan anvendes til jordbrugsformål, og hvornår der skal ansøges om tilladelse til at udbringe affald til jordbrugsformål.

1.3 Afgrænsning til anden regulering

Denne vejledning tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Vejledningen giver samtidig et overblik over anden regulering, herunder love og bekendtgørelser, der på publiceringstidspunktet for vejledningen har betydning for anvendelsen af affald til jordbrugsformål. Disse andre regler vil fremgå af den konkrete vejledningstekst, hvor det er relevant. En samlet liste over relevant regulering på denne vejlednings publiceringstidspunkt findes i vejledningens bilag B.