2 Definitioner og begreber

Anvendelse af affald til jordbrugsformål

Affald

Affald defineres i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen) som ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. § 2, stk. 1. Bekendtgørelsen dækker dele af disse affaldstyper i affaldsdefinitionen - nemlig affaldstyper med gødsknings- eller jordforbedringsværdi, der påtænkes anvendt til jordbrugsformål, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Affaldsart - nu affaldstype

Affaldstype er en betegnelse, der benyttes om en form for affald, der kan afgrænses i forhold til andre former for affald med hensyn til oprindelse eller sammensætning, men som med hensyn til kvalitet i bekendtgørelsens forstand kan variere geografisk, fra producent til producent eller fra parti til parti. Begrebet affaldsart, der tidligere blev benyttet i affaldsbekendtgørelsens bilag 2, er nu ændret til affaldstype. I bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen listes en række affaldstyper, og listen er en gennemførelse af det europæiske affaldskatalog. Der gøres opmærksom på, at listen over affaldstyper ikke er en udtømmende liste. Det forhold, at et stof eller en genstand er opført på listen, betyder ikke, at stoffet eller genstanden er affald under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når affaldsdefinitionen er opfyldt. Begrebet affaldsart benyttes stadig i bekendtgørelsen, men svarer til definitionen af affaldstype, jf. affaldsbekendtgørelsen, og vil blive ændret til affaldstype i forbindelse med en revision af bekendtgørelsen.

Affaldsproducent

Affaldsproducenten defineres i bekendtgørelsens § 4, nr. 1, som den, der frembringer, forarbejder, forhandler eller importerer affald, som skal afhændes til jordbrugsformål.

Ved en affaldsproducent forstås i denne sammenhæng også den, der foretager enhver form for fysisk, kemisk eller biologisk behandling af affald, som f.eks. kompostering, afgasning, udrådning, tørring, blanding med andre produkter, affaldstyper m.v.

Hvis en landmand modtager et parti affald til eget brug, og det blandes med husdyrgødning inden udspredning på egen jord, bliver landmanden dog ikke dermed affaldsproducent. Hvis landmanden derimod afsætter det blandede affaldsprodukt til anden bruger, vil landmanden blive betragtet som producent.

Når det drejer sig om organisk dagrenovation, der behandles samlet, er den enkelte husstand ikke affaldsproducent. Affaldsproducent er i dette tilfælde den ansvarlige for indsamlingsordningen, f.eks. en kommune eller et kommunalt fællesskab.

Affaldsproducentens kommune

Affaldsproducentens kommune er importørens/forhandlerens kommune eller den kommune, hvor affaldsproducentens produktion er beliggende (produktionsenhedens adresse, jf. p-nummeret i cvr-registret).

Har en affaldsproducerende virksomhed mere end én adresse, er det den adresse, hvor affaldet frembringes, der afgør tilhørsforholdet i tilsynssammenhæng, selvom denne adresse ikke nødvendigvis er sammenfaldende med virksomhedens forretningsmæssige hovedadresse.

Afhændelse

Foruden den fysiske levering af affaldet dækker begrebet afhændelse også hele papirgangen i forbindelse med anvendelse af affald til jordbrugsformål. Dvs. udarbejdelse af leveringsaftale og deklaration samt fremsendelse af papirerne til de relevante myndigheder, jf. reglerne i bekendtgørelsens kap. 5.

Animalske biprodukter

Ved animalske biprodukter forstås animalske biprodukter, som defineret i biproduktforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets til enhver tid gældende forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen). Biproduktforordningens bestemmelser administreres af Fødevarestyrelsen. Bekendtgørelsen regulerer udelukkende animalske biprodukter, der er klassificeret som affald, jf. afsnit 3.2.6.

Arealer til juletræer og pyntegrønt

Arealer til juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af det fredskovspligtige areal, jf. skovlovens § 9.

Bioaskebekendtgørelsen

Den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål.

Bioforgasning

Ved bioforgasning forstås en anaerob mikrobiel omsætning af organisk materiale med henblik på fremstilling af energiholdig biogas og restprodukt med gødningsværdi.

Biologisk behandlet, kildesorteret affald

Ved biologisk behandlet, kildesorteret affald forstås den affaldstype, der fremkommer ved enten kompostering eller bioforgasning af den organiske fraktion af husholdningsaffald og lignende.

Bruger

Brugeren er den, der har brugsretten over det areal, hvorpå affaldet anvendes. Definitionen af "bruger" er ikke i alle tilfælde ejeren af det areal, hvor affaldet anvendes. I de tilfælde, hvor en ejer forpagter jorden ud, er det forpagteren, der er bruger i bekendtgørelsens forstand, og det er dermed forpagteren, der får rettigheder og pligter i medfør af bekendtgørelsen. Her tænkes først og fremmest på de pligter, der i bekendtgørelsens kapitel 8 pålægges bruger ved anvendelsen af affald.

I visse tilfælde kan affaldsproducent og bruger være den samme, f.eks. hvis en affaldsproducerende virksomhed forpagter arealer til udbringning af det affald, virksomheden producerer, eller hvis en kommune anvender slam fra sit offentlige spildevandsanlæg på egne arealer.

Brugers kommune

Brugers kommune skal forstås som den kommune, hvor brugers udspredningsareal er fysisk beliggende. Har bruger arealer, om er fysisk beliggende i flere forskellige kommuner, skal brugers kommune forstås som de forskellige kommuner, hvori det enkelte areal er fysisk beliggende.

Fast affald

Med fast affald menes affald, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke. Det vil sige, at bunken eller stakken ikke flyder ud. Da forskellige affaldstyper med samme tørstofindhold kan have meget forskellige evne til f.eks. at holde på vand, kan fast affald ikke defineres ud fra en bestemt tørstofprocent. Som eksempler kan nævnes, at spildevandsslam med et tørstofindhold på 20 % normalt betragtes som fast affald, mens husdyrgødning med et tørstofindhold på mindst 12 % betragtes som fast gødning.

Flydende affald

Flydende affald er affald, der er pumpbart og flyder ud, hvis det placeres i en stak eller bunke. Se modsat definitionen for fast affald.

Forarbejdningsanlæg

Ved et forarbejdningsanlæg forstås et anlæg, der forarbejder materialer, hvorved der skabes et materiale, der er forskellig fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofindhold, sammensætning eller koncentration af gødningsstoffer.

Forarbejdet husdyrgødning

Ved forarbejdet husdyrgødning forstås husdyrgødning, der er forarbejdet i et forarbejdningsanlæg, hvorved der skabes materiale, der er forskellig fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Forarbejdet husdyrgødning - blandinger af affald og husdyrgødning

Ved forarbejdede blandinger af affald og husdyrgødning forstås affald og husdyrgødning, der er blandet sammen og forarbejdet i et forarbejdningsanlæg, se definition for forarbejdet husdyrgødning og forarbejdningsanlæg.

Forhandler

En forhandler er en virksomhed, der har overtaget det juridiske ansvar for den efterfølgende håndtering af affaldet, og vedkommende bliver dermed affaldsproducent. En forhandler har de samme pligter som affaldsproducenten.

Formidler

En formidler er en juridisk eller fysisk person, der etablerer kontakt mellem affaldsproducent og bruger og eventuelt forestår udarbejdelse af kontrakter. Imidlertid er det stadigvæk affaldsproducenten, der afhænder affaldet til brugeren, og det er disse to, der indgår leveringsaftalen og forpligtes i henhold til aftalen. Indgår formidleren leveringsaftalen med brugeren, dvs. formidleren skriver under på aftalen, bliver formidleren forhandler og dermed affaldsproducent og forpligtes dermed af reglerne i bekendtgørelsen, herunder i forhold til udarbejdelse af deklaration m.v.

Fortærbare afgrøder

Afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker. Afgrøder fra frugttræer er dog undtaget herfra. Ensilage betragtes som en fortærbar afgrøde og er dermed omfattet af definitionen.

Godkendelsesbekendtgørelsen

Den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed ("kapitel 5-godkendelse").

Grænseværdi

Grænseværdi benyttes i bekendtgørelsen til at betegne det maksimalt tilladte indhold af et tungmetal eller et miljøfremmed stof i affald til jordbrugsformål eller i jord.

Gødning

Ved gødning forstås et middel til fremme af planters vækst, og hvis virkning helt eller overvejende beror på dets indhold af plantenæringsstoffer.

Gødningsplan

For landmænd, der er tilmeldt register for gødningsregnskab (se definition for gødningsregnskab) skal der udarbejdes en gødningsplan forud for hver planperiode, se definition på planperiode. Gødningsplanen udarbejdes efter Plantedirektoratets regler og vejledning.

Gødningsregnskab

Landmænd, der har husdyr eller modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal være tilmeldt registeret for gødningsregnskab, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Landmænd, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal udarbejde gødningsregnskab. Gødningsregnskabet kan ses på Plantedirektoratets hjemmeside.

Gødningsår

Ved gødningsår forstås planperiode. Se definitionen på planperiode.

Have- og parkaffald

Ved have- og parkaffald forstås grenaffald fra beskæring og fældning, stammer og rødder, andet planteaffald som løv, ukrudt, nedfaldsfrugt, staude- og grøntsagstoppe, græs- og blomsterafklip mv.

Husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg

Betegnelsen husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg dækker over både biogasanlæg og forarbejdningsanlæg, f.eks. komposteringsanlæg, der i udgangspunktet behandler husdyrgødning. Et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg er defineret som et biogasanlæg, hvor slutproduktet – det afgassede affald – indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning. Det afgassede slutprodukt er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for så vidt angår opbevaring og anvendelse.

Det samme gør sig gældende for et husdyrgødningsbaseret komposteringsanlæg. Hvis det færdigkomposterede materiale indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før kompostering, er opbevaring og anvendelse af komposten omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Begrebet ”afgassede” er i bekendtgørelsen bredt anvendt og vil derfor også omfatte omsætning af organiske materialer ved kompostering.

For så vidt angår husdyrgødningsbaserede biogasanlæg medregnes affald, der ikke bidrager til mængden af afgasset materiale, men udelukkende til anlæggets energiproduktion, som f.eks. glycerin og alkoholer, og som anlægget har tilladelse til at tilsætte, ikke i de 25 % affald regnet på tørstofbasis.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Den til enhver tid gældende bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold på mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.

Husholdningsaffald

Ved husholdningsaffald forstås affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger, jf. affaldsbekendtgørelsen.

Hygiejnisering

Ved hygiejnisering forstås en proces, der har til formål at slå sygdomsfremkaldende bakterier og vira ihjel, jf. afsnit 4.2.6.

Jordbrug

Jordbrug er bredt defineret som plante- eller træproduktion i landbrug, skovbrug og gartneri, have-, park- eller kirkegårdsdrift og lignende, jf. bekendtgørelsens § 4, nr. 3.

Jordbrugsformål

Gødskning eller jordforbedring i jordbrug, jf. bekendtgørelsens § 4, nr. 4.

Jordbrugsmæssig værdi

Ved jordbrugsmæssig værdi forstås, at der kan opnås en ønskelig tilstandsændring af jorden ved tilførsel af affald, som enten har en gødningsmæssig værdi eller en værdi som et jordforbedringsmiddel.

Jordforbedringsmiddel

Ved jordforbedringsmiddel forstås et middel til forbedring af jordens eller voksemediers fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på et indhold af plantenæringsstoffer. Dette kan f.eks. være kalk, afsvovlingsprodukter m.m.

Kompostering

Affaldsbehandlingsmetode baseret på biologisk omsætning af findelt affald under samtidig beluftning (aerob omsætning). Beluftningen kan være aktiv, f.eks. ved omstikning, eller passiv ved opretholdelse af en struktur, som tillader luftpassage.

Kontrolkrav

Kontrolkrav omfatter prøveudtagning samt analysehyppighed, -parametre og -metode. Desuden omfatter begrebet ”kontrolkrav”, hvordan affaldet er behandlet i relation til bekendtgørelsens bilag 3 om de hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner, idet dette skal fremgå af deklarationen, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 4.

Kontrolleret hygiejnisering

Jf. afsnit 4.2.6 i vejledningen.

Kontrolleret kompostering

Jf. afsnit 4.2.6 i vejledningen.

Korn til modenhed

Korn til modenhed beskriver det vækststadium, planten har nået, når den er fuldt modnet, og hvor anvendelsen af kornet vil blive videreforarbejdet til f.eks. mel. Hvis kornet ikke er fuldt modnet (grønkorn eller helsæd), er det velegnet til dyrefoder og vil blive fortæret af dyr.

Kvalitet

Ved kvaliteten af affald forstås affaldets indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Løbende kontrol

Ved løbende kontrol forstås en kontrol, der gennemføres parallelt (samtidigt) med, at affaldet anvendes til jordbrugsformål eller bringes til videre behandling.

Madaffald

Ved madaffald forstås madaffald fra storkøkkener indsamlet med organisk dagrenovation og fra butikker, der ikke er omfattet af biproduktforordningen.

Ved et storkøkken forstås et køkken, der leverer mad til andre. Leveringen kan f.eks. ske gennem salg, servering eller forplejning.

Madaffald fra storkøkkener består af rester og levninger fra såvel tilberedning som servering af levnedsmidler.

Fast madaffald fra detail- og fremstillingsvirksomheder kan f.eks. være produktionsrester eller defekte sendinger/partier af frugt, grønt, brød, kager og andre fødevarer.

Markplan

En markplan er en plan over landmandens arealer og afgrøder og giver oplysninger om forfrugter, sorter, efterafgrøder m.m. Landmanden bruger markplanen til at planlægge sæsonens afgrøder og sorter.

Miljøskadelige stoffer

Miljøskadelige stoffer omfatter de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der kræves analyseret i bekendtgørelsen, samt evt. andre skadelige stoffer, for hvilke der er stillet krav om analyse i en tilladelse fra kommunen. Dvs. skadelige stoffer, der af kommunen er vurderet at kunne findes i væsentlige mængder. Med væsentlige mængder menes indhold, der vurderes at kunne give negative effekter på miljøet og menneskers og dyrs sundhed.

Nedbringning

Ved nedbringning forstås nedpløjning, nedharvning, direkte nedfældning eller anden metode, hvor affaldet bringes ned i jorden.

Nedbrydningsaffald

Ved nedbrydningsaffald forstås i henhold til biproduktforordningen rester fra forarbejdning af animalske biprodukter i et biogasanlæg. Administrationen af disse bestemmelser varetages af Fødevarestyrelsen, se afsnit 3.2.6.

Organisk dagrenovation

Ved organisk dagrenovation forstås den organiske fraktion af kildesorteret husholdningsaffald og husholdningslignende affald fra virksomheder, der er tilsluttet en fælles indsamlingsordning med henblik på efterfølgende, samlet behandling. I relation til kvalitetskontrol vil organisk dagrenovation ofte være ubehandlet, men det skal være biologisk behandlet, jf. kravene i bekendtgørelsens bilag 3, inden det må anvendes til jordbrugsformål. Se definitionen på husholdningsaffald og biologisk behandlet, kildesorteret affald.

Organisk madaffald

Ved organisk madaffald forstås organisk dagrenovation og madaffald. Se definitionen ovenover for organisk dagrenovation og for madaffald.

Partikontrol

Ved partikontrol forstås en kontrol af en afgrænset affaldsmængde, der først må anvendes til formålet, når resultatet af analysen er fremkommet og fundet acceptabelt.

Planperiode

Perioden for det årlige gødningsregnskab betegnes planperioden. Planperioden udgør tiden fra 1. august til 31. juli i det næste kalenderår.

Planperiode - forlænget

Den forlængede planperiode udgør den efterfølgende tid fra 1. august til 30. september. Planperioden kan forlænges, således at de næringsstoffer, som tilføres afgrøder, der høstes eller afgræsses inden efterfølgende 31. december, tæller med i den netop afsluttede planperiode, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Privat havebrug

Ved privat havebrug forstås dyrkning og høst af afgrøder, prydplanter eller anden plantevækst på private, mindre jordarealer. For at undgå mange tvivlsspørgsmål defineres begrebet i bekendtgørelsens § 4, nr. 5, som ”ikke erhvervsmæssig plante- og træproduktion, som kun er til brug for en enkelt eller få husstande”.

Processpildevand

Med processpildevand forstås spildevand fra industrielle processer med et væsentligt indhold af næringsstoffer.

Produktkrav

Se definitionen på kvalitet.

Råslam

Ikke-behandlet spildevandsslam betegnes som råslam. Råslam kommer normalt fra mindre, mekaniske renseanlæg og septiktanke.

Rekreative arealer

Ved rekreative arealer forstås arealer, der har havelignende anvendelse. Det gælder f.eks. sportspladser, gårdanlæg og parker, samt arealer, hvor det er almindeligt at tage ophold, jf. bekendtgørelsens § 4, nr. 6.

Skov

Ifølge Skov- og Naturstyrelsens vejledning om skovloven er skov defineret som et areal bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, der som hovedregel er større end 0,5 ha og mere end 20 m bredt. Der findes dog arealer f.eks. i bynære områder, som er mindre eller uden skovbevoksning, og som alligevel falder ind under skovlovens anvendelsesområde.

Stabilisering

Jf. afsnit 4.2.6 i vejledningen.

Slam

Ved slam forstås den organiske del, der fremkommer ved rensning af spildevand.

Spildevand

Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Spildevandsslam

Ved spildevandsslam forstås de restprodukter, som fremkommer ved spildevandsrensning, bortset fra sand, fedt og ristestof. Spildevandsslam kan frembringes både på offentlige og private spildevandsanlæg.

Storkøkkenaffald

Affald, der frembringes i forbindelse med den daglige drift af kantiner, restaurationer eller andre bespisningsordninger på institutioner eller virksomheder. Storkøkkenaffald vil normalt indeholde en eller flere arter af animalske biprodukter, men kan i lighed med organisk dagrenovation anvendes efter bekendtgørelsens regler. Storkøkkenaffald, der indsamles med kildesorteret organisk dagrenovation, følger de hygiejniske regler for dette (Bilag 1 D og Bilag 3). Storkøkkenaffald, der indsamles i særskilte ordninger, er omfattet af bilag 1, F, og følger reglerne i den til enhver tid gældende forordning om animalske biprodukter.

Tømningsordning

Kommunalbestyrelsen kan i regulativer udforme obligatoriske tømningsordninger, der bl.a., kan omfatte tømning af slam fra bundfældningstanke, samletanke og afløbsfri installationer (afløbsfri toiletter). Ordningen er obligatorisk, og det betyder, at de omfattede brugere er forpligtede til at gøre brug af ordningen. I de tilfælde, hvor der ikke er vedtaget en obligatorisk tømningsordning, er brugeren af bundfældningstanke, samletanke mv. selv forpligtet til at sørge for tømning og slutdisponering af slammet.

Jf. afsnit 3.3.5 for en nærmere gennemgang af de gældende regler for anvendelse af slam fra tømningsordninger.

Vækstsæson

Ved vækstsæson forstås perioden fra en afgrøde bliver sået, til den er høstklar.