3 Bekendtgørelsens område

Bekendtgørelsen regulerer, i hvilket omfang affald kan anvendes til jordbrugsformål, uden at hensynet til miljøbeskyttelsen bliver tilsidesat.

Hvorvidt der er tale om affald eller produkt/biprodukt, er afhængig af, om kommunen har klassificeret materialet som affald. Hvis kommunen har klassificeret det som produkt/biprodukt, er det ikke omfattet af bekendtgørelsen, selvom det bliver anvendt som gødning, men skal følge de almindelige gødningsregler.

Bekendtgørelsen finder således kun anvendelse for affald, der anvendes til jordbrugsformål.

Hvis affaldet IKKE har jordbrugsmæssig værdi, gælder kommunernes almindelige anvisningspligt for affaldet eller en særlig tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33.

For at affald kan anvendes til jordbrugsformål, skal tre grundlæggende betingelser være opfyldt:

Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at affald kan anvendes til jordbrugsformål.

Anvendelse af affald på arealer, hvor der ikke er behov for tilførsel af gødning eller jordforbedringsmidler, vil derfor være i modstrid med bekendtgørelsen.

Det betyder også, at affald, der anvendes som overdækning af deponeringsanlæg, til opfyldning, opbygning af støjvolde eller som deponeres, ikke reguleres af bekendtgørelsen. Disse former for anvendelse eller håndtering reguleres af miljøbeskyttelseslovens almindelige regler og tilhørende bekendtgørelser som f.eks. affaldsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsens regler finder ikke anvendelse, hvis de strider mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme, zoonoser og planteskadegørere, jf. bekendtgørelsens § 3.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden er der ingen af de indeholdte bestemmelser, som strider mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme, zoonoser og planteskadegørere. Under normale forhold vil anvendelse af affaldstyper, der er optaget på bekendtgørelsens bilag 1, derfor kunne ske uden yderligere begrænsninger end dem, der direkte fremgår af bekendtgørelsen. I bilag 3 er der ikke taget højde for, at der i nogle tilfælde kan være risiko for overførsel af plantesygdomme. For eksempel bør der ikke udsprøjtes spildevand fra kartoffelmelsindustri på kartoffelmarker p.g.a. risiko for overførsel af plantesygdomme.

Under særlige omstændigheder, som f.eks. udbrud af smitsomme sygdomme, der kan overføres til husdyr eller planter, som eksempelvis mund- og klovsyge eller rhizomania, må det påregnes, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris lovgivning om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme, zoonoser og planteskadegørere vil hindre indsamling, sortering, lagring og behandling af ”problematiske” affaldstyper i nærheden af henholdsvis husdyrhold og afgrøder. I disse særlige tilfælde vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris lovgivning have forrang for bekendtgørelsen.

Anvendelse af affald på økologisk jordbrug må endvidere ikke stride mod reglerne i Rådets og Kommissionens forordninger om økologisk jordbrugsproduktion. Spildevandsslam må for eksempel ikke anvendes til økologisk jordbrug.

3.2 Affaldstyper, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1.

De affaldstyper, der er omfattet af bekendtgørelsen, er affald fra husholdninger, institutioner og virksomheder, herunder komposteret eller bioforgasset affald, processpildevand og spildevandsslam, produktrester fra forarbejdning af vegetabilske råvarer og biprodukter fra forarbejdning af animalske råvarer, i det omfang affaldet er egnet til jordbrugsformål, jf. afsnit 3.1.

Affaldet skal opfylde bekendtgørelsens krav til kvalitet og anvendes efter bekendtgørelsens regler, herunder at affaldet anvendes til jordbrugsformål som enten gødning eller jordforbedringsmiddel.

Bekendtgørelsen indeholder i bilag 1 en liste over de affaldstyper, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter bekendtgørelsens regler. Der kan være affaldstyper, som kan være egnede til jordbrugsformål uden, at de er omfattet af listen. For jordbrugsegnede affaldstyper, der ikke er omfattet af bilag 1, kan der søges en tilladelse hos kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, jf. afsnit 3.4. Kommunen vil så foretage en konkret vurdering af affaldet.

I det følgende listes de affaldstyper, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Affaldstyperne er opstillet i 6 grupper: A, B, C, D, E og F. Affaldstyper anført i gruppe A har den laveste hygiejniske anvendelsesrisiko, og affaldstyper i gruppe F har den største hygiejniske anvendelsesrisiko.

3.2.1 A) Processpildevand og slam fra vegetabilsk produktion og mejerier m.v.

Processpildevand og slam fra vegetabilsk produktion og fra mejerier med et væsentligt indhold af næringsstoffer er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt A, og er den gruppe, der anses for at indebære den laveste hygiejniske risiko ved anvendelse til jordbrugsformål. Affald omfattet af bilag 1, punkt A, kan derfor uden forudgående tilladelse anvendes til jordbrugsformål efter bekendtgørelsens regler, se de generelle krav for affald til jordbrugsformål, der er gennemgået i kapitel 4.

Under pkt. A placeres vegetabilsk affald, som alene er behandlet mekanisk/fysisk eller ved normal biologisk omsætning. Industrielt forarbejdede planterester, som affald fra marmeladefabrikation, kartoffelmelsfabrikation, sukkerproduktion m.m., er derfor omfattet. Hvis der er en situation, hvor der er indgået tilbageleveringskontrakter med leverandøren af f.eks. sukkerroerne eller kartoflerne før leverancen, kan kommunen efter en konkret vurdering komme frem til, at f.eks. saften ikke er affald, men et biprodukt, og dermed ikke er omfattet af bekendtgørelsens krav. Der skal ved denne vurdering lægges vægt på, om der er sikkerhed for, at saften vil blive genanvendt uden forudgående forarbejdning og i forlængelse af fremstillingsprocessen, jf. affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, og Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Fortolkningsmeddelelse om affald og biprodukter, KOM/2007/59 endelig.

Slam og spildevand fra mejerier hører til under pkt. A. Anvendelse på foderafgrøder i vækst kan dog ikke anbefales. Der gøres opmærksom på, at uforurenede produktrester fra mejerier (f.eks. valle, råmælk og heraf afledte risikofri produkter) nu er omfattet af forordningen om animalske biprodukter, hvorfor disse produktrester hører til gruppe F (se nedenstående afsnit 3.2.6 om animalske biprodukter (F)).

Hvis der ved produktionen anvendes kemikalier og hjælpestoffer, f.eks. ekstraktionsmidler eller stabilisatorer, er dette affald ikke umiddelbart omfattet, men der kan søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, hvorefter kommunen skal vurdere, om affaldsproduktet kan anvendes til jordbrugsformål, jf. afsnit 3.4.

Anvendelse af andre former for processpildevand med jordbrugsværdi, der ikke er optaget på bilag 1, kræver ligeledes en tilladelse fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29.

3.2.2 B) Slam fra dambrug

Slam fra dambrug omfatter slam fra ferskvandsdambrug, samt slam og spildevand fra recirkulerede anlæg til opdræt af fisk og slam fra indpumpningsdambrug. Denne affaldstype er placeret i bekendtgørelsens bilag 1, punkt B.

Slam fra dambrug kan anvendes til jordbrugsformål under forudsætning af, at slammet opstår under normale produktionsforhold og overholder de gældende grænseværdier. Der henvises derfor til de generelle krav for affald til jordbrugsformål, der er gennemgået i kapitel 4.

Spildevand fra recirkulerende anlæg til opdræt af fisk hører også under punkt B. Dette spildevand kan umiddelbart anvendes til jordbrugsformål, dog ikke til fortærbare afgrøder.

3.2.3 C) Slam fra forarbejdning af animalske råvarer

Slam fra forarbejdning af animalske råvarer under punkt C reguleres således ikke af biproduktforordningen, men af bekendtgørelsen. Årsagen hertil er, at der i biproduktforordningen stilles krav om, at:

Det betyder, at for anlæg, hvor der i biproduktforordningen stilles krav om, at spildevandet skal passere gennem en 6 mm-rist, vil slam og flotationsfedt, der er opsamlet før, spildevandet har passeret 6 mm-risten, være reguleret af biproduktforordningen, og derfor være omfattet af punkt F i bekendtgørelsens bilag 1, jf. afsnit 3.2.6. Slam og flotationsfedt, der opsamles efter, at det har passeret 6 mm-risten, vil være omfattet af bekendtgørelsen.

Der gælder skærpede hygiejniske bestemmelser for slam fra forarbejdning af animalske råvarer. Det skal hygiejniseres ved mindst 70 grader i minimum 60 minutter. Dette kan enten ske inden eller i forbindelse med, at det bioforgasses eller komposteres. Ovenstående betingelser skal være opfyldt, inden det må anvendes til jordbrugsformål, jf. bekendtgørelsens bilag 3.

I henhold til biproduktforordningen er der mulighed for at få godkendt andre standardiserede procesparametre, hvis man kan dokumentere, at disse procesparametre lever op til forordningens krav om mindst 70 grader i en time. Administrationen af disse regler varetages af Fødevarestyrelsen.

3.2.4 D) Organisk madaffald

Organisk madaffald bestående af madrester, kaffefiltre og lignende fra dagrenovation er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt D. Madaffald fra storkøkkener, butikker, restaurationer mv., der ikke er omfattet af punkt F, er ligeledes omfattet af punkt D, se nedenstående afsnit om storkøkkenaffald.

Ved kildesorteringen frasorteres organiske materialer i en fraktion for sig. Afhængig af behandlingsmetoden kan den organiske fraktion af kildesorteret affald helt eller delvis omfatte følgende materialer: Blomsteraffald, ren pottemuld, madrester (uden emballage), sovs, skræller og rester af frugt, grøntsager, nødder og lignende, kaffegrums og -filtre, teblade og -poser, æggeskaller, vådt papir og pap uden tryksværte, servietter, køkkenruller og lignende. Af hensyn til tungmetalindholdet bør støvsugerposer samt aske fra brændeovne og lignende ikke komme i den organiske fraktion.

Kildesorteret organisk dagrenovation, både ubehandlet og behandlet, er omfattet af bekendtgørelsen. Det er Plantedirektoratet som fører tilsynet, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2. Tilsynet udføres i henhold til reglerne i Plantedirektoratets til enhver tid gældende bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål, jf. kapitel 5.

Der findes tre muligheder for indsamling og håndtering af organisk affald fra storkøkkener og butikker:

Affald fra storkøkkener og butikker, der indsamles som dagrenovationslignende affald sammen med dagrenovation med efterfølgende forbrænding, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Affald fra storkøkkener og butikker vil normalt indeholde en eller flere typer af animalske biprodukter, men kan i lighed med organisk dagrenovation anvendes efter bekendtgørelsens regler (bilag 1, punkt D), hvis madaffaldet indsamles sammen med kildesorteret organisk dagrenovation.

Hvis affald fra storkøkkener og butikker indeholder animalske biprodukter, og det behandles i et biogas- eller komposteringsanlæg, skal disse være godkendt efter reglerne i biproduktforordningen.

3.2.5 E) Spildevandsslam

Spildevandsslam omfatter slam fra offentlige spildevandsanlæg og spildevand fra private rensningsanlæg til behandling af husspildevand og er placeret i bekendtgørelsens bilag 1, punkt E. Sand, fedt og ristestof, som fremkommer ved spildevandsrensning, betragtes ikke som spildevandsslam, og må ikke anvendes til jordbrugsformål.

Der gælder særlige regler for slam fra offentlige spildevandsanlæg og private rensningsanlæg, herunder spildevandsslam med forhøjet indhold af miljøfremmede stoffer. Disse omtales nærmere i kapitel 5.

Råslam fra septiktanke betragtes i udgangspunktet som latrin, og er derfor ikke omfattet af bekendtgørelsens regler, men omfattet af bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter.

I praksis tilføres råslammet fra septiktanke ofte kommunale spildevandsanlæg og behandles med det øvrige spildevand på renseanlægget. Det efterfølgende affald vil være omfattet af bekendtgørelsen, se endvidere afsnit 3.3.5.

3.2.6 F) Animalske biprodukter

Animalske biprodukter, som er affald, er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, pkt. F. Dette affald skal følge bestemmelserne i biproduktforordningen. Dette gælder også for affald i form af animalske biprodukter, der er bioforgasset, (nedbrydnings-affald) og kompost, som indeholder animalske biprodukter. Undtaget herfra er organisk dagrenovation og madaffald fra storkøkkener mv. indsamlet med organisk dagrenovation, jf. afsnit 3.2.4.

Administrationen af biproduktforordningens bestemmelser varetages af Fødevarestyrelsen.

Hygiejniseringskravene til bioforgasset affald (det samme som nedbrydningsaffald i biproduktforordningen) og kompost, der indeholder animalske biprodukter skal følge biproduktforordningens bestemmelser om hygiejnisering inden anvendelse til jordbrugsformål.

Hvis bestemmelserne i biproduktforordningen er opfyldt, kan jordbrugsanven-delsen af afgasset affald (nedbrydningsaffald) og kompost, der indeholder animalske biprodukter, ske efter bekendtgørelsens regler uden hygiejniske anvendelsesrestriktioner.

I henhold til biproduktforordningen er der mulighed for at få godkendt andre standardiserede procesparametre for hygiejnisering, hvis man kan dokumentere, at disse procesparametre lever op til forordningens krav. Administrationen af disse regler varetages af Fødevarestyrelsen.

3.3 Affaldstyper, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen

I det følgende listes en række affaldstyper, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Listen er ikke udtømmende.

Det er kommunen, der klassificerer, om et stof eller en genstand er affald, og om det i så fald er egnet til jordbrugsformål, og der kan meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, jf. afsnit 3.4. Det betyder, at man kan kontakte kommunen for at få disse spørgsmål afklaret.

Visse af affaldstyperne kan dog i særlige situationer blive bragt ud efter bekendtgørelsens regler. Disse situationer er beskrevet under den relevante affaldstype.

3.3.1 Husdyrgødning

Bekendtgørelsen omfatter ikke husdyrgødning, ajle, gylle og møddingsaft samt mælkerumsvand og vand fra rengøring af produkter og lignende fra almindelig landbrugsbedrift, der opsamles i bedriftens gyllebeholder, og som ikke er affald. Endvidere er forarbejdede blandinger af affald og husdyrgødning heller ikke omfattet af bekendtgørelsens regler for opbevaring og anvendelse (kapitel 8), hvis blandingerne opfylder kravet i bekendtgørelsens § 10 om mere end 75 % husdyrgødning i blandingen beregnet på tørstofbasis før forarbejdning. Disse affaldsprodukters opbevaring og anvendelse reguleres i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). De øvrige regler i bekendtgørelsens kapitel 3 og 5 om prøvetagning og deklaration finder fortsat anvendelse.

Affald, der indeholder mindre end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før forarbejdning, er omfattet af bekendtgørelsens regler.

3.3.2 Mælkerumsvand

Mælkerumsvand er reguleret i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen).

3.3.3 Spildevand

Udledning og udsprøjtning af spildevand til ikke-jordbrugsformål reguleres af reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen). Kun processpildevand fra forarbejdning af vegetabilske råvarer og fra mejerier med et væsentligt indhold af næringsstoffer er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt A.

Spildevandsbekendtgørelsens regler finder anvendelse i de situationer, hvor spildevand uden en jordbrugs- eller gødningsmæssig værdi, som f.eks. husspildevand, gråt spildevand, tag- og overfladevand, oppumpet lettere forurenet grundvand, afværgevand, filterskyllevand fra vandværker, kølevand og visse former for processpildevand, ønskes udledt eller udsprøjtet på jordoverfladen.

For spildevand med et væsentligt indhold af næringsstoffer kan der søges om tilladelse til jordbrugsmæssig anvendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29. Med et væsentligt indhold af næringsstoffer menes, at spildevandet kan anvendes som erstatning for et normalt anvendt gødningsprodukt eller eventuelt et jordforbedringsmiddel i forbindelse med dyrkning af jorden.

3.3.4 Latrin, herunder afløbsfri toiletter

I de tilfælde, hvor urin og fæces opsamles i samme beholder, f.eks. samletanke, bundfældningstanke mv., betragtes slutproduktet som latrin, og skal bortskaffes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. I henhold til denne bekendtgørelse må latrin ikke henkastes på møddinger eller spredes på jorden – heller ikke som gødning.

Hvis der er mulighed herfor, bør latrin i videst muligt omfang tilføres et renseanlæg for spildevand. Slam fra en kommunal tømningsordning føres normalt altid til et offentlig renseanlæg til behandling i anlægget og kan således ikke udsondres fra øvrigt slam fra offentlige spildevandsanlæg.

Hvis latrinen ikke kan tilføres renseanlæg, skal den nedpløjes eller nedgraves. Kommunen kan bestemme, at nedgravningen skal ske med passende jordtildækning på en af kommunen godkendt, indhegnet plads og på en måde, så risiko for grundvandsforurening udelukkes, jf. bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

Er latrin viderebehandlet (med hensyn til indhold af smitstoffer) på en sådan måde, at det kan sidestilles med slam fra offentlige renseanlæg, vil kommunen have mulighed for at meddele tilladelse til anvendelse af slutproduktet til jordbrugsformål på eller uden for producentens egen grund efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, jf. afsnit 3.4. Kommunen skal kræve dokumentation for smitstofreduktionen.

Når kommunen skal behandle en ansøgning, skal kommunen være opmærksom på bekendtgørelsens § 29, der fastsætter, på hvilke vilkår tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 kan meddeles. Det er kommunen, der fører tilsyn med anvendelsen af materialet.

Foretages der ikke stabilisering eller kontrolleret hygiejnisering, skal råslam fra septiktanke betragtes som latrin og vil derfor være omfattet af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

I praksis tilføres råslammet fra septiktanke ofte spildevandsanlæg og behandles med det øvrige spildevand på renseanlægget. Det efterfølgende affald vil være omfattet af bekendtgørelsen.

Stabiliseres eller hygiejniseres råslammet separat, så det kan sidestilles med slam fra offentlige renseanlæg, kan det anvendes efter bekendtgørelsens regler.

Afløbsfri toiletter kan inddeles i muldtoiletter/komposttoiletter og separationstoiletter^[1].

I de tilfælde, hvor urin og fæces opsamles i samme beholder, betragtes slutproduktet som latrin, og skal derfor bortskaffes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.

Urin og fæces adskilles, og slutprodukterne består af en fast og en flydende del, der opsamles i hver sin beholder.

Den flydende del betragtes ikke som latrin. På trods af dette er urinen ikke omfattet af bekendtgørelsen. Ubehandlet urin indeholder en risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganismer, hvorfor en anvendelse af ubehandlet urin til jordbrugsformål ikke kan tillades ud fra en sundhedsmæssig vurdering.

Hvis urinen behandles, kan urinen anvendes til jordbrugsformål. Anvendelse af urinen til jordbrugsformål kræver, at kommunen giver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, jf. afsnit 3.4. Lagres urin uden tilførsel af frisk urin i minimum 6 måneder, kan kommunen tillade urinen anvendt til ikke-fortærbare afgrøder svarende til en kompostering af spildevandsslam. Hvis urinen ønskes anvendt uden hygiejnisk begrundede restriktioner, skal det kunne dokumenteres, at slutproduktet er kontrolleret hygiejniseret i henhold til bekendtgørelsens regler, jf. bilag 3.

Den faste del af slutproduktet fra f.eks. separationstoiletter kan sidestilles med latrin og skal derfor tilføres renseanlæg eller bortskaffes i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter.

3.3.5 Hjemmekompost

Bekendtgørelsens regler omfatter ikke kompost fremstillet ved hjemmekompostering af vegetabilsk affald fra en enkelt eller få husstande. De fleste kommuner tillader, at hjemmekompost anvendes til jordbrugsformål på egne arealer uden forudgående godkendelse. Regler og krav vil fremgå af kommunens regulativer, jf. affaldsbekendtgørelsen.

3.3.6 Have- og parkaffald

Komposteret og ukomposteret have- og parkaffald kan efter bekendtgørelsen anvendes uden restriktioner, da det ikke er omfattet af bekendtgørelsens regler. I Danmark har de fleste kommuner etableret indsamlingsordninger for have- og parkaffaldet, hvorefter affaldet komposteres og anvendes til jordbrugsformål.

3.3.7 Aske fra halm- og flisfyr

Aske fra halm- og flisfyr er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Aske fra halm- og flisfyrede kraftværker er selvstændigt reguleret gennem den til enhver tid gældende bekendtgørelsen om bioaske til jordbrugsformål (bioaskebekendtgørelsen).

3.3.8 Opgravet havbundsmateriale

Affald i form af opgravet havbundsmateriale håndteres efter reglerne i bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) eller efter reglerne om deponering i bekendtgørelse om deponeringsanlæg.

3.3.9 Materiale fra vandløb, søer og strande

Hvis materialet ophobes i så store mængder, at henlæggelse langs bredderne vurderes som uhensigtsmæssig, kan kommunen på baggrund af en konkret vurdering af den jordbrugs- eller gødningsmæssige værdi give tilladelse efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelsens § 29, til, at materiale anvendes på jorden.

Såfremt tang fra f.eks. strande ønskes anvendt som gødningsprodukt på landbrugsjord, gælder det ligeledes, at såfremt tang vurderes at have en jordbrugs- eller gødskningsmæssig værdi, kan kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, meddele tilladelse til anvendelse af tang til jordbrugsformål.

3.4 Udstedelse af tilladelse til jordbrugsanvendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29

En række affaldstyper, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, kan være velegnede til jordbrugsformål. For disse affaldstyper har man fundet det uhensigtsmæssigt med en procedure, hvor Miljøstyrelsen fra sag til sag skulle tage stilling til spørgsmålet om optagelse på bekendtgørelsens bilag 1, idet mange af disse affaldstyper er lokalt frembragt og ligeledes vil blive anvendt lokalt.

Tilladelse til anvendelse af affald, som ikke er omfattet bilag 1, skal meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Tilladelse meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor affaldet ønskes udbragt.

I medfør af lovens § 19, stk. 5, er der dog i bekendtgørelsen fastsat regler om, på hvilke vilkår tilladelse kan meddeles. Disse regler fremgår af bekendtgørelsens kapitel 10, dvs. §§ 29 og 30. § 29 indeholder reglerne om vilkårene, mens § 30 omhandler visse krav til kommunens sagsbehandling. Kommunen skal fastsætte vilkår om, at reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3-9 gælder, herunder bestemmelsen om, at affald til jordbrugsformål ikke må indeholde væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer. Kommunalbestyrelsen kan skærpe vilkårene eller fastsætte yderligere vilkår.

3.4.1 Ansøgning om tilladelse til jordbrugsanvendelse

Såvel affaldsproducent som affaldsbruger er forpligtet til at gøre sig bekendt med og overholde reglerne i bekendtgørelsen.

Hvis en affaldsproducent eller affaldsbruger ønsker en tilladelse til jordbrugsanvendelse af en affaldstype, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, skal vedkommende sende en ansøgning om udspredning til den kommune, hvor affaldstypen ønskes udspredt. Ønskes der udspredning i flere kommuner, skal der søges om tilladelse i hver kommune. Tilladelsen skal, som nævnt ovenover, gives i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven, og som vilkår skal minimum fastsættes, at reglerne i bekendtgørelsens kapitler 3-9 følges. Vilkårene for tilladelsen skal fremgå af tilladelsen.

Eksempel
Et komposteringsanlæg vil anvende deres kompost til jordbrugsformål. Komposten består bl.a. af nogle affaldstyper, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Producenten skal derfor søge om tilladelse til at udbringe komposten efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, jf. § 29 i bekendtgørelsen. Tilladelsen skal søges i den kommune eller de kommuner, hvor anlægget ønsker at udsprede komposten, og ansøgningen skal bl.a. angive, hvilke arealer komposten ønskes udspredt på. Tilladelsen udstedes til brugeren af udspredningsarealet, da der søges på brugerens vegne.

De affaldstyper, som komposteringsanlægget modtager og behandler, skal være omfattet af anlæggets miljøgodkendelse. Af miljøgodkendelsen fremgår, hvilke affaldstyper anlægget må modtage. De affaldstyper, som anlægget må modtage, kan være listet som overordnede affaldskategorier, hvor det i første omgang kan være op til producenten at vurdere, om en given affaldstype er omfattet af affaldskategorierne i miljøgodkendelsen.

Kommunen vil f.eks. kunne meddele tilladelse til jordbrugsmæssig anvendelse af affald fra foder- og levnedsmiddelvirksomhed, som ikke er optaget på bekendtgørelsens bilag 1.

Ved en § 19 tilladelse er ansvaret for kontrol, produktkvalitet og afhændelse affaldsproducentens i lighed med, hvad der gælder for affaldstyper, der er optaget på bilag 1, jf. afsnit 4.2. Ansvaret for opbevaring og anvendelse hos bruger er brugers også i lighed med, hvad der gælder for affaldstyper på bilag 1, jf. afsnit 4.3.2 og 4.3.4.

Ansøgningen skal som minimum indeholde en fuldstændig beskrivelse af, hvorledes den pågældende affaldstype er fremkommet. Endvidere skal oplyses stofsammensætning, alle tilsætningsstoffer, mængderne, hvori de tilsættes og koncentration, samt hvilke arealer affaldet tænkes udspredt på. Hvis der findes økotoksikologiske data eller kvalitetskriterier oplyses disse. For at vurdere ansøgningen kan kommunen kræve supplerende oplysninger med kemiske analyser, mikrobiologiske undersøgelser, nærmere beskrivelse af affaldstypens jordbrugsmæssige værdi mv., hvilket følger af § 72 i miljøbeskyttelsesloven og almindelige forvaltningsretlige regler.

3.4.2 Kommunens sagsbehandling

Tilladelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, kan meddeles til direkte anvendelse af affald til jordbrugsformål eller anvendelse af forarbejdet affald, f.eks. kompost, der indeholder affaldstyper, der ikke er optaget på bekendtgørelsens bilag 1.

Når kommunen modtager en ansøgning om anvendelse af en ny affaldstype til jordbrugsformål, skal kommunen vurdere følgende:

Meddelelse af tilladelse til udspredning af affald ved en § 19 tilladelse kan kun ske på grundlag af en konkret vurdering af den ansøgte anvendelse af affaldet og jord- og grundvandsforhold på de arealer, hvor affaldet ønskes udbragt.

Jordbrugsmæssig værdi betyder, at affaldet skal have en gødsknings- eller en jordforbedringseffekt, jf. definitionerne i kapitel 2.

For eksempel har tilførsel af højenergiholdige affaldsstrømme til biogasanlæg (typisk fedt og sukkerholdigt affald) ikke i sig selv en gødningsværdi, men anses som omfattet af bekendtgørelsen, da det bidrager til omsætningen i biogasanlægget, og dermed til næringsstoffernes plantetilgængelighed. Disse affaldstyper kan derfor behandles efter bekendtgørelsens regler, selv om disse ikke i sig selv har en gødningsværdi.

Betegnelsen miljøskadelige stoffer skal forstås bredt og ses i en større sammenhæng. Kommunens vurdering af, om indholdet af miljøskadelige stoffer er væsentligt, er tæt sammenkoblet med en vurdering af arealbelastning og af affaldets fysiske egenskaber og dermed affaldets evne til at fastholdes i eller på jorden.

Kommunen skal lade alle potentielt tilstedeværende miljøskadelige stoffer, som kan være indeholdt i affaldstypen, indgå i sin vurdering, også de stoffer, der ikke er udtrykkeligt nævnt i bekendtgørelsens bilag 2. Netop for atypiske affaldstyper, som ikke er optaget på bilag 1, er det vigtigt, at disse overvejelser gøres.

Et eksempel kan være et restprodukt ved fremstilling af returpapir, som indeholder problematiske kemikalier, bl.a. azofarvestoffer, biocider og phtalater. Såfremt der er fastsat kvalitetskriterier for de stoffer, der indgår i restproduktet, kan kommunen herudfra vurdere, om stofkoncentrationen i restproduktet indebærer en risiko for forurening af jord og grundvand. Er der ikke fastsat kvalitetskriterier, skal der foretages en risikovurdering^[2] af stoffet med henblik på at vurdere, om det udgør en fare for miljøet og for menneske via drikkevand og afgrøder.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at forbehandle affaldet, så det opnår en kvalitet, der gør affaldet egnet til jordbrugsformål. I disse tilfælde skal forbehandlingen ske på godkendte anlæg. Kommunen bør i forbindelse med behandling af ansøgning om tilladelse sikre sig, at en eventuel forbehandling er eller vil ske på et dertil godkendt anlæg.

Hvis affaldet i forbindelse med forbehandling blandes med andre affaldstyper, gælder reglerne for sammenblanding i bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Det betyder, at de enkelte affaldstyper skal prøvetages og analyseres og overholde grænseværdierne inden sammenblanding. I forbindelse med meddelelse af § 19 tilladelse til udbringning af affald, der består af flere forskellige affaldstyper, skal hver enkelt affaldstype vurderes hver for sig under hensyntagen til evt. ændringer i affaldstypernes karakter ved sammenblandingen.

Tilladelse efter § 19 må ikke være generel, men skal baseres på en konkret vurdering af affaldet og miljø- og sundhedsforhold på de arealer, hvor det påtænkes anvendt. Tilladelserne betragtes principielt som midlertidige. Tilladelserne bør ikke meddeles for en længere periode end f.eks. 3 år.

3.4.3 Kommunens afgørelse af § 19 tilladelser

Afgørelser efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven skal baseres på konkrete vurderinger af både affald og miljø- og sundhedsforholdene på de arealer, hvor affaldet forventes anvendt. Der er således ikke hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19 til, at kommunen kan meddele tilladelse til generel anvendelse i kommunen. Tilladelsen kan meddeles for arealer, som brugeren, f.eks. en landmand, råder over, så længe arealerne er beliggende inden for kommunens grænser.

En tilladelse skal meddeles ejeren eller brugeren af den ejendom/de arealer, hvorpå affaldet ønskes anvendt.

Kommunen skal meddele afslag, hvis bekendtgørelsens grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer ikke kan overholdes. Dette følger direkte af § 29, hvor det fremgår, at kommunen i sin tilladelse ikke kan fravige reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3-9. Selv om grænseværdierne er overholdt, skal kommunen meddele afslag, hvis udbringningen eller opbevaringen af affaldstypen vurderes at kunne medføre forurening af grundvandet eller andre væsentlige risici for miljø og sundhed, f.eks. som følge af væsentligt indhold af andre forurenende stoffer.

Hvis kommunen på baggrund af risikovurdering og fastsatte kvalitetskriterier vurderer, at stofkoncentrationen er så lav, at anvendelse af affaldet ikke indebærer en risiko for forurening af jord og grundvand samt sundhed, kan kommunen meddele tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, til anvendelse på det konkrete areal. Kan kommunen ikke lægge til grund, at stofkoncentrationen er så lav, at den ikke indebærer en risiko for forurening, må kommunen bede ansøger om yderligere oplysninger, der kan dokumentere dette, eller meddele afslag på ansøgningen.

Kommunen kan ved meddelelse af tilladelse fastsætte yderligere vilkår end de, der fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3-9. Hvis der meddeles skærpede eller yderligere vilkår, skal disse vilkår udtrykkelig formuleres i tilladelsen, og det skal klart fremgå af tilladelsen, hvilke af de skærpede/yderligere vilkår, der skal overholdes af affaldsproducenten, og hvilke, der skal overholdes af bruger. Det vil være naturligt, at vilkår, som knytter sig til bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 3, 4 og 5, skal overholdes af affaldsproducenten. Tilsvarende skal vilkår, der knytter sig til kapitel 7, 8 og 9, overholdes af affaldsbrugeren. Det må dog henstilles, at kommunen i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering.

Hvis en tilladelse indeholder vilkår, der er rettet både mod affaldsproducenten og brugeren, udstedes en samlet tilladelse til begge parter. Det skal dog klart fremgå af tilladelsen, hvilke vilkår affaldsproducenten er ansvarlig for, og hvilke vilkår brugeren er ansvarlig for.

Skærpede vilkår kan f.eks. være vilkår om særlige krav til stoffer, der ikke er omfattet af bilag 2, eller lavere dosering end de generelle doseringskrav i kapitel 8, begrundet i et indhold af chlorid eller andre stoffer, samt særlige krav til opbevaring af affaldsproduktet m.v.

Kommunen kan ikke meddele mere lempelige vilkår end bekendtgørelsens generelle vilkår, f.eks. tillade større dosering end tilladt i § 22.

I henhold til § 30 skal kommunen indhente udtalelse fra embedslægeinstitutionen og Fødevareregionens veterinærchef, inden afgørelse træffes. Herigennem får embedslægen og veterinærchefen mulighed for at gøre opmærksom på eventuel sundhedsmæssig og veterinær lovgivning og forhold, som kan sætte begrænsninger for anvendelsen af et givet affaldsprodukt til jordbrugsformål.

I henhold til § 3 viger bekendtgørelsens regler, hvis de strider mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme. Hvis det affald, hvortil der søges udspredningstilladelse, indeholder animalsk affald, som defineret i forordningen om animalske biprodukter, skal forordningens regler om behandling og genanvendelse overholdes. Kommunen bør ved fremsendelse af sin afgørelse gøre producenten opmærksom på dette.

3.4.4 Tilbagekaldelse eller ændring af tilladelse

Kommunens tilladelse, meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 19, kan til enhver tid ændres af kommunen eller tilbagekaldes uden erstatning. Dette følger af miljøbeskyttelseslovens § 20, stk. 1 og 2, hvori det hedder:

"Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til

Stk. 2. Under samme betingelser ... kan det bestemmes, at forhold, som med eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre."

Hvis en kommune har meddelt tilladelse efter § 19, og det efterfølgende viser sig, at affaldet udgør en forureningsrisiko for miljø, jord eller grundvand, skal kommunen vurdere, om tilladelsen skal ændres eller tilbagekaldes.

Af bemærkninger til loven fremgår det, at bestemmelsen bygger på det grundprincip, at tilladelser efter § 19 principielt må betragtes som midlertidige, og at de til enhver tid kan tilbagekaldes. Ændring og tilbagekaldelse sker uden erstatning.

Hvis en § 19 tilladelse er meddelt af et tidligere amt, påhviler forpligtelsen om ændring eller tilbagekaldelse den kommune, hvor de arealer, hvor udspredningen er sket, er beliggende.

3.4.5 Eksempler på affaldstyper, der kræver tilladelse

I det følgende gives nogle eksempler på affaldstyper, som kræver en § 19 tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsens § 29, hvis de ønskes anvendt til jordbrugsformål.

Afsvovlingsprodukter fra kraftværker kan, hvis de ikke har et for højt indhold af miljøskadelige stoffer, anvendes til jordbrugsformål. Det er kommunen, der vurderer, om der i overensstemmelse med principperne i bekendtgørelsens § 29 kan gives tilladelse til anvendelse af et afsvovlingsprodukt til jordbrugsformål.

Sediment/slam fra forsinkelsesbassiner i regnvandssystemer indeholder generelt for høje indhold af tungmetaller og bliver normalt deponeret. Hvis sedimentet/slammet overholder bekendtgørelsens grænseværdier, kan kommunen give en § 19 tilladelse til udspredning. Sedimentet/slammet vil skulle stabiliseres inden udbringning, f.eks. med kalk.

Restprodukt ved fremstilling af returpapir kan indeholde problematiske stoffer som f.eks. azofarvestoffer, biocider og phtalater. Indeholder restproduktet/papirpulpen disse stoffer kan en anvendelse til jordbrugsformål være skadelig for miljøet. Restprodukt/papirpulp bør derfor ikke anvendes til jordbrugsformål uden, at der er foretages en risikovurdering af de problematiske stoffer.

Udbringning af human urin fra separationstoiletter er ikke omfattet af bekendtgørelsen og en anvendelse til jordbrugsformål kræver derfor en tilladelse efter miljøbeskyttelsens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29.

Det kan ikke anbefales, at urinen anvendes uden forudgående stabilisering i form af lagring eller anden behandling, da der er risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganismer. Lagres urin uden tilførsel af frisk urin i minimum 6 måneder, kan kommunen tillade urinen anvendt til ikke-fortærbare afgrøder svarende til kompostering af spildevandsslam, jf. afsnit 3.3.5.

[2] Se evt. eksempel på en risikovurdering i arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen ”Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier” nr. 82, 1997, og projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen ”Toksikologiske kvalitetskriterier for jord og drikkevand” nr. 12, 1995.

3.1 Anvendelse af affald til jordbrugsformål