4 Generelle krav til alle affaldstyper

Bekendtgørelsens bestemmelser om forhold, der reguleres ens for alle affaldstyper, der kan og agtes benyttet til jordbrugsformål, gennemgås i det følgende. Det er forhold vedrørende:

Kapitlets hovedopdeling følger den primære målgruppe, dvs. henholdsvis affaldsproducenterne (afsnit 4.2), brugerne (afsnit 4.3) og myndighederne (afsnit 4.4).

Der gælder særlige supplerende bestemmelser for kontrolkrav, prøvetagning og analyse for slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret organisk dagrenovation, som gennemgås i kapitel 5. Derudover gælder de generelle krav som beskrevet i dette kapitel.

4.1.1 Indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Affald, der skal anvendes til jordbrugsformål, herunder privat havebrug, skal overholde de grænseværdier for et antal specificerede tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2, jf. § 6, stk. 1.

Ud over de i bilaget specificerede stoffer må affaldet ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer end de, der er omfattet af bekendtgørelsen. Med væsentlige mængder menes indhold, der vurderes at kunne give negative effekter på miljøet og menneskers og dyrs sundhed.

Brugers kommune kan, hvis der i konkrete tilfælde foreligger en formodning om, at affaldet kan indeholde særlige stoffer af miljømæssig betydning, som ikke er opført på bilag 2, fastsætte særlige vilkår for disse stoffer.

Generelt gælder det, at de affaldstyper, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, som udgangspunkt er velundersøgt og derfor vurderet egnet til jordbrugsformål. For affaldstyper, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, kan der være anledning til at vurdere indholdsstofferne nærmere.

Det er et grundlæggende princip i bekendtgørelsen, at det ikke er tilladt at fortynde sig ud af eventuelle problemer med at overholde grænseværdierne for affaldets indhold af miljøfremmede stoffer eller tungmetaller. Dette indebærer for eksempel, at sammenblanding med andet affald eller produkter ikke må foretages udelukkende med dette formål. Det er på den baggrund, at der i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, stilles krav om, at hver affaldstype skal overholde grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer inden sammenblanding.

Da det desuden er et generelt ønske, at belastningen af tungmetaller på jord mv. hverken på kort eller lang sigt må udgøre en risiko for mennesker eller miljø, er der også i bilag 4 fastsat grænseværdier for det samlede indhold af tungmetaller i jord. Kommunen skal i medfør af bekendtgørelsens § 28, stk. 2, kræve, at der på arealer, hvor der er risiko for, at grænseværdierne for tungmetalindhold i jorden er overskredet, tages jordprøver for at dokumentere, at grænseværdierne er overholdt, jf. afsnit 4.4.2.4.

4.1.2 Indhold af sygdomsfremkaldende mikroorganismer

En række af de affaldstyper, som reguleres af bekendtgørelsen, kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Ved korrekt behandling, anvendelse og håndtering er risikoen for smittespredning som følge af anvendelse af affald til jordbrugsformål minimal.

De hygiejniske forhold omfatter desuden risiko for lugtgener. Selv efter kontrolleret hygiejnisering kan der dog opstå lugtgener som følge af uhensigtsmæssig opbevaring eller anvendelse.

Til en given affaldstype undergivet en given behandlingsform vil der svare en række større eller mindre (eventuelt ingen) restriktioner i tilknytning til opbevaring og anvendelse. Denne sammenhæng er opstillet i et skema i bekendtgørelsens bilag 3, jf. afsnit 4.2.6.

For animalske biprodukter gælder særlige hygiejniske bestemmelser. Disse findes nærmere beskrevet i forordningen om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt for konsum. Reglerne administreres af Fødevarestyrelsen og Fødevareregionen.

4.2 Affaldsproducentens ansvar og pligter

Affaldsproducenten har ansvaret for, at affaldet opfylder bekendtgørelsens krav til indhold af tungmetaller, miljøfremmede stoffer samt hygiejniske restriktioner, inden affaldet afhændes til bruger eller videreforarbejdning. Det betyder, at affaldsproducenten har ansvaret for, at affaldet er prøvetaget og analyseret i henhold til bekendtgørelsens regler og overholder grænseværdierne, inden affaldet afhændes fra affaldsproducenten til bruger eller videreforarbejdning, jf. bekendtgørelsens §§ 6 og 11. I nedenstående figurer er papirgangen skitseret, jf. bekendtgørelsens §§ 12 og 13:

1 A) Fra affaldsproducenten til bruger. Affaldsproducenten kan afhænde affaldet til brugeren, f.eks. en landmand, som anvender affaldet til jordbrugsformål. Affaldsproducenten skal i denne situation indgå en skriftlig aftale med bruger, analysere affaldet, udarbejde en deklaration inklusiv analyseresultater og angive det forventede udspredningsareal på et kort. Kopi af deklarationen sendes af affaldsproducenten til affaldsproducentens kommune senest 8 dage før levering til bruger. Kopi af aftale, deklaration samt kort sendes til brugers kommune senest 8 dage før første levering.

1 B) Fra affaldsproducent til husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg. Hvis affaldsproducenten vælger at afhænde affaldet til et husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg, skal affaldsproducenten også som i eksempel 1 A) sende en kopi af deklarationen til affaldsproducentens kommune senest 8 dage før levering til bruger. Derudover skal kopi af aftale og deklaration sendes til tilsynsmyndigheden for det husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg senest 8 dage før første levering.

2 A) Fra affaldsproducent via forarbejdningsanlæg til bruger. Affaldsproducenten kan også vælge at afhænde affaldet til et forarbejdningsanlæg, f.eks. et biogasanlæg eller komposteringsanlæg, der efterfølgende afhænder affaldet til en bruger, f.eks. en golfbane. Affaldsproducenten skal i denne situation analysere affaldet inden levering til forarbejdningsanlægget efter bekendtgørelsens regler. Forarbejdningsanlægget overtager hermed ansvaret som affaldsproducent for affaldet og skal indgå en skriftlig aftale med bruger, udarbejde en deklaration, inklusiv analyseresultater, og et kort, hvorpå det konkrete udspredningsareal er angivet. Kopi af deklarationen sendes af forarbejdningsanlægget til anlæggets egen kommune senest 8 dage før levering til bruger. Kopi af aftale, deklaration samt kort sendes til brugers kommune senest 8 dage før første levering.

2 B) Fra affaldsproducent via forarbejdningsanlæg til husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg. Hvis affaldsproducenten vælger at afhænde affaldet til et forarbejdningsanlæg, f.eks. et biogasanlæg eller komposteringsanlæg, der efterfølgende afhænder affaldet til et husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg, skal affaldsproducenten også i denne situation, jf. eksempel 2 A), analysere affaldet inden levering til forarbejdningsanlægget efter bekendtgørelsens regler. Forarbejdningsanlægget overtager hermed ansvaret som affaldsproducent for affaldet og skal indgå en skriftlig aftale med bruger og udarbejde en deklaration, inklusiv analyseresultater, samt sende kopi af deklarationen til anlæggets egen kommune senest 8 dage før levering til bruger. Derudover skal kopi af aftale og deklaration sendes til tilsynsmyndigheden for det husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg senest 8 dage før første levering.

4.2.1 Ansvarsfordeling og sammenblanding

Det følger af bekendtgørelsens regler, at den affaldsproducent, der afhænder affaldet til bruger eller et husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg, er omfattet af forpligtelserne i bekendtgørelsens kapitel 5. Det vil sige, at det påhviler den affaldsproducent, der slutteligt afhænder affaldet til bruger eller husdyrgødningsbaseret forarbejdningsanlæg, herunder husdyrgødningsbaseret biogasanlæg, at udarbejde deklaration og leveringsaftale.

I praksis betyder det, at affald fra flere forskellige virksomheder kan transporteres til en virksomhed, hvor de forskellige virksomheders affald sammenblandes til nyt affald. Affaldet skal være analyseret inden sammenblanding. I disse tilfælde er det den, der i sidste led forarbejder (herunder blander) affaldet, der har ansvaret som affaldsproducent i forhold til bekendtgørelsens kapitel 5 om deklaration og leveringsaftale. Ansvaret herfor følger altså med affaldet fra den ene affaldsproducerende virksomhed til den anden og ender efter bekendtgørelsens § 11 hos den, der slutteligt afhænder affaldet til brugerne.

Det forhold, at affaldet overdrages til én, der alene skal formidle, transportere, opbevare eller udsprede affaldet, medfører ikke, at transportøren eller den, der opbevarer affaldet, får overdraget affaldsproducentansvaret.

Hvis der derimod under transport eller opbevaring sker en sammenblanding af affaldet med andet affald eller med andre produkter i øvrigt, skal transportøren eller den, der opbevarer affaldet, betragtes som affaldsproducent, og overtager dermed affaldsproducentens ansvar. Formidleren kan kun overtage ansvaret for affaldet, hvis formidleren underskriver leveringskontrakten med bruger og dermed reelt bliver forhandler og affaldsproducent, jf. definitionen på formidler.

Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at kildesorteret organisk dagrenovation fra husholdninger, der er tilsluttet en fælles indsamlingsordning, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3, betragtes som stammende fra én affaldsproducent, såfremt affaldet behandles samlet. Affaldsproducent er i dette tilfælde den ansvarlige for indsamlingsordningen som f.eks. en kommune eller et kommunalt fællesskab.

4.2.2 Anvendelse i private haver

Ved afhændelse til eller anvendelse i privat havebrug er der visse af bekendtgørelsens bestemmelser, som ikke gælder. Disse omfatter kravene om skriftlig aftale ved levering af affald, fremsendelse af deklaration, brugers opbevaring og anvendelse, samt de særlige bestemmelser om tungmetaller i jord, jf. § 5, stk. 3. For tungmetaller er grænseværdien for bly skærpet i forhold til grænseværdien ved afhændelse til jordbrug, og der er desuden indført en grænseværdi for arsen, jf. afsnit 4.2.3 og 6.4.

4.2.3 Grænseværdier for tungmetaller (bilag 2)

Affald, der skal anvendes til jordbrugsformål, må ikke indeholde tungemetaller i så store mængder, at de skader miljøet. Der er derfor fastsat grænseværdier for cadmium, kviksølv, bly, nikkel, krom, zink, kobber og arsen (ved brug i private haver). Grænseværdierne er fastsat, så der ved at anvende affald, der opfylder grænseværdierne, ikke sker en ophobning af tungmetallerne i jorden/miljøet.

Grænseværdierne er blevet skærpet i flere omgange, senest pr. 1. juli 2002. Følgende grænseværdier i tabel 4-1 er gældende på publiceringstidspunktet for denne vejledning:

Tabel 4-1 - Grænseværdier for tungmetaller i affaldsprodukter til jordbrugsformål.

Som det ses af tabellen, er der for tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly og nikkel, to sæt grænseværdier henholdsvis tørstofrelaterede og fosforrelaterede.

Grænseværdierne skal være overholdt enten pr. kg tørstof eller pr. kg totalfosfor.

Grænseværdierne for chrom, zink, kobber og arsen måles altid som mg pr. kg tørstof.

For affald, som afhændes til privat havebrug, er grænseværdien for bly skærpet i forhold til grænseværdien ved afhændelse til jordbrug, og der er desuden indført en grænseværdi for arsen.

4.2.3.1 To grupper af organisk affald

For alle fire tungmetaller (cadmium, kviksølv, bly og nikkel) skal enten de tørstofrelaterede grænseværdier eller de fosforrelaterede grænseværdier overholdes. Det betyder, at affaldsproducenten kan vælge enten at overholde de tørstofrelaterede grænseværdier eller de fosforrelaterede grænseværdier i forhold til affaldets indhold af fosfor. Alle fire tungmetaller skal dog overholde det samme sæt grænseværdier.

De tørstofbaserede værdier kan benyttes for affald, der har relativt lav gødningsværdi med hensyn til fosfor, mens de fosforrelaterede krav kan benyttes for affald, der har relativt høj fosforgødningsværdi.

Gruppe 1: Organiske affaldstyper med relativ lav fosforgødningsværdi som f.eks. organisk dagrenovation og plantematerialer. Det er nødvendigt at dosere i relativt store mængder, hvis der skal opnås en jordbundsmæssig virkning. Der må dog aldrig doseres højere end 7 tons tørstof pr. ha pr. år beregnet som et gennemsnit over 10 år. For parker og skove må der dog tilføres 15 tons tørstof pr. ha pr. år beregnet som et gennemsnit over 10 år, jf. § 22, stk. 2.

Affaldstyper af denne slags vil ofte blive udlagt oven på jorden således, at der kun i begrænset omfang sker opblanding i dyrkningslaget.

Gruppe 2: Organiske affaldstyper med relativ høj fosforgødningsværdi som f.eks. spildevandsslam. Disse affaldstyper kan - og skal - doseres i relativt små mængder, tilpasset efter afgrødens kortsigtede behov for plantenæringsstoffer.

Ved fastsættelsen af grænseværdier for disse affaldstyper er der således taget højde for den lavere tilførsel af affaldsstoffer. Fosforholdige affaldstyper tilstræbes sidestillet med anden fosforgødning med hensyn til indholdet af cadmium.

4.2.4 Grænseværdier for miljøfremmede stoffer (bilag 2)

Foruden indholdet af tungmetaller må affaldet heller ikke indeholde væsentlige mængder af miljøfremmede stoffer.

I forbindelse med revisionen af bekendtgørelsen i 2003 blev det besluttet, at der ikke var grund til fortsat at sondre mellem begreberne "grænseværdi" for tungmetaller og "afskæringsværdi" for miljøfremmede stoffer. Derfor er betegnelsen grænseværdi fremover anvendt for både tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der skal dog gøres opmærksom på, at der stadig er en administrativ skelnen mellem grænseværdierne for tungmetaller og grænseværdierne for miljøfremmede stoffer, da hver prøve, der analyseres for miljøfremmede stoffer, skal overholde grænseværdierne. For tungmetaller er der lempeligere krav, da der tillades en overskridelse i 1 ud af hver 5 prøver.

Der er i bilag 2 til bekendtgørelsen fastsat grænseværdier for følgende fire miljøfremmede stoffer/stofgrupper:

LAS tilhører gruppen af anioniske detergenter og overfladeaktive stoffer, som bl.a. tilsættes vaske- og rengøringsmidler, da stofferne løsner snavs og fedt.

PAH er tjærestoffer, der opstår, når organisk materiale forbrændes ufuldstændigt. PAH opstår derfor i udstødningsgasser eller i andre forbrændingsgasser fra tjære-, olie- og benzinprodukter. Grænseværdien for PAH gælder i forbindelse med bekendtgørelsen for summen af en række udvalgte PAH'er (S PAH = sum af PAH'er). Følgende stoffer indgår i beregningen af PAH-indholdet: Acenaphthen, Phenathren, Fluoren, Fluoranthen, Pyren, Benzfluoranthener (b+j+k), Benz(a)pyren, Benz(ghi)perylen, Indeno(1,2,3-cd)pyren.

NPE tilhører gruppen af nonioniske tensider, hvis funktion, når de indgår i vaske- og rengøringsmidler, er at holde snavs og fedt opløst i vaskevandet. Herudover virker stofferne emulgerende og er antioxiderende, hvilket gør, at de også anvendes i malinger, lakker, cremer, smøreolier, plast, isoleringsskum, pesticider m.m.

NPE omfatter selve stoffet nonylphenol (NP) og nonylphenolethoxylater (NPE) med 1-2 ethoxygrupper.

DEHP er en blødgører (phtalat) og anvendes primært i plast, som f.eks. blød PVC, fugemasse og i trykfarve, kosmetik, malinger, lim og lak.

Det primære mål for indførelsen af grænseværdier for miljøfremmede stoffer er at sikre, at der ikke over tid ved gentagende behandling sker en opbygning af stofkoncentrationer, der på sigt kan medføre skadelige effekter på dyrkningsjorden, eller medføre negative effekter på miljøet og menneskers og dyrs sundhed. Hver enkelt analyseværdi for det pågældende stof skal overholde grænseværdierne, jf. bekendtgørelsens bilag 2, tabel 3.

Grænseværdierne er blevet skærpet i flere omgange, senest den 1. juli 2002. Den trinvise skærpelse har haft til formål at give affaldsproducenterne en mulighed for at forbedre affaldets kvalitet, f.eks. gennem kildesporing, procesomlægninger eller substitution.

4.2.5 Krav til analyse og prøvetagning (bilag 5)

Formålet med prøvetagnings- og analysereglerne i bekendtgørelsen er at sikre, at der foretages en løbende overvågning, samtidig med at det sikres, at affaldet bliver kontrolleret af tilsynsmyndigheden, inden det bliver leveret første gang.

Der gælder dog særlige regler for slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret organisk dagrenovation, som gennemgås i kapitel 5.

4.2.5.1 Akkrediteret prøvetagning og analyse

Det gælder for alle affaldstyper med undtagelse af de, der er omfattet af bekendtgørelsens kapitel 6, at analyse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal foretages akkrediteret, se bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Den, der udfører analyserne, skal være akkrediteret, jf. § 7, stk. 2. Dog kan kommunalbestyrelsen i medfør af § 7, stk. 3, beslutte, at affaldsproducenten selv kan udføre analyserne efter forskrift fra et akkrediteret laboratorium.

For affaldstyper omfattet af bekendtgørelsens kapitel 6, dvs. spildevandsslam og biologisk behandlet kildesorteret organisk dagrenovation, skal prøvetagning og analysering foretages af laboratorier, der er akkrediterede hertil efter Plantedirektoratets regler.

4.2.5.2 Sammenblanding af affald og produkter eller andet affald

Ved sammenblanding af forskellige affaldsproducenters affald, herunder spildevandsslam fra forskellige spildevandsanlæg, eller ved sammenblanding af affald med andre produkter, skal de enkelte affaldstyper eller affaldet fra hver enkelt producent overholde grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 2, inden sammenblanding finder sted, jf.§ 6, stk. 2. Det betyder, at hver affaldstype skal være prøvetaget og analyseret inden sammenblanding og overholde grænseværdierne inden sammenblanding, jf. afsnit 4.1.1.

Baggrunden for denne bestemmelse er det grundlæggende princip, at en affaldsproducent ikke skal kunne fortynde sig ud af et forureningsmæssigt problem og på den måde overholde grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 2.

Hvis affald, som er omfattet af bekendtgørelsen, sammenblandes med en eller flere affaldstyper, som ikke er omfattet af bekendtgørelsen, som f.eks. have- og parkaffald, vil blandingen være omfattet af bekendtgørelsen. Det betyder, at de affaldstyper, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal prøveudtages og analyseres inden sammenblanding, mens f.eks. have- og parkaffald, som ikke er omfattet, ikke skal prøveudtages og analyseres.

4.2.5.3 Sammenblanding af affald og husdyrgødning

Ved sammenblanding af affald med husdyrgødning skal affaldet inden sammenblanding overholde grænseværdierne i bilag 2, jf. § 6, stk. 2. Der er ikke efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, krav om, at husdyrgødningen skal analyseres før sammenblanding.

I de tilfælde, hvor affald udelukkende sammenblandes med husdyrgødning, er der ingen krav i bekendtgørelsen om analyse af det sammenblandede affald. Sammenblanding vil ofte ske i forbindelse med udspredning for at lette denne.

4.2.5.4 Løbende tilførsel af affald til et behandlingsanlæg

Ved løbende tilførsel af affald til et behandlingsanlæg, f.eks. et biogas- eller forarbejdningsanlæg, accepteres det, at affaldet løbende prøvetages med henblik på analyse, og derefter tilføres biogas- eller forarbejdningsanlægget. Når analysen efterfølgende foreligger fra laboratoriet, skal tilførsel straks standses, hvis der konstateres overskridelser af grænseværdierne.

4.2.5.5 Udeladelse af analyseparametre

Affaldsproducentens kommune kan bestemme, at et eller flere af tungmetallerne bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel og zink udelades af analyseprogrammet, eller at analysehyppigheden nedsættes. Samme regel gælder for de miljøfremmede stoffer, jf. § 8, stk. 2, og bilag 5.

Kommunens kompetence til at vurdere at visse analyseparametre kan undlades, gælder for alle affaldstyper, undtagen slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret affald til jordbrugsformål, jf. bekendtgørelsens § 9.

Udeladelse af analyseparametre for tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan tillades, hvis affaldsproducenten kan sandsynliggøre, at de ikke eller kun i ringe grad forekommer i affaldet. Dette indebærer, at kommunen, som baggrund for en beslutning efter § 8, stk. 2, normalt skal have forelagt mindst én analyse for tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer suppleret med dokumentation for, at affaldets sammensætning i øvrigt kun varierer i begrænset omfang fra parti til parti.

Der kan dog være tilfælde, hvor det kan være nok at sandsynliggøre, at der ikke vil forekomme uacceptable niveauer af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i affaldet, f.eks. ved datoudgåede levnedsmiddelprodukter.

I sidste ende kan kommunen beslutte, at der overhovedet ikke skal analyseres for tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i en bestemt type affald.

Ofte vil kommunens beslutninger om øget/nedsat analysehyppighed og øget/nedsat antal måleparametre ske i en løbende proces, idet der på grundlag af erfaringer fra hidtidige analyseresultater foretages justeringer af kontrolprogrammet. Hvis f.eks. en virksomheds affald konstant viser meget lavt indhold af tungmetaller, kan kommunen i første omgang tage beslutning om en nedsat prøvetagningshyppighed; i anden omgang eventuelt totalt bortfald af tungmetalprøver.

Omvendt kan kommunen, hvis et tungmetal viser overskridelser eller en generel uensartet fordeling af analyseresultater, beslutte, at prøvetagningshyppigheden øges, og at flere tungmetaller inddrages i analyseprogrammet, jf. nedenfor.

4.2.5.6 Overskridelse af grænseværdier

Hvis analyserne viser, at grænseværdierne for tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i bekendtgørelsens bilag 2 ikke kan overholdes, kan affaldet, jf. bekendtgørelsens § 6, ikke anvendes til jordbrugsformål. Følgende forhold gælder:

Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer skal altid overholdes. Særligt om spildevandsslam og organisk dagrenovation, jf. afsnit 5.1.5.

For tungmetaller kan det accepteres, at enkelte analyseresultater viser mindre overskridelser. Ud fra de seneste 5 prøver skal analyseresultaterne fra mindst 75 % af prøverne ligge under grænseværdierne (i praksis 4 ud af 5 prøver). Ingen prøve må dog overskride en grænseværdi med mere end 50 %. Hvis en prøve overskrider en grænseværdi med 0-50 % skal der umiddelbart herefter foretages fornyet prøveudtagning og analyse.

Hvis analysen overskrider en grænseværdi med under 50 %, kan afhændelse af affaldet lovligt fortsætte, indtil resultatet af den fornyede analyse foreligger. Kommunen bør dog vurdere, om affaldet fortsat kan udbringes, eventuelt efter flere prøver.

Hvis den fornyede analyse igen viser en overskridelse, som er mindre end 50 % for samme tungmetal, kan affaldsproducenten ikke uden videre fortsætte med at afhænde affaldet, idet 2 prøver ud af de 5 seneste udgør mere end 25 %. Affaldsproducenten kan således ikke dokumentere, at mindst 75 % af analyseresultaterne overholder grænseværdien.

4.2.5.7 Analyseparametre og -metoder

Metoder for prøveudtagning, analysehyppighed, -parametre og -metoder er fastsat i bekendtgørelsens bilag 5, jf. § 8. Reglerne gennemgås umiddelbart nedenfor.

Analyse af tungmetaller skal foretages efter oplukning, jf. DS 259. Detektionsgrænsen for det enkelte metal må ikke være højere end 10 % af den relevante grænseværdi.

Der skal analyseres minimum en gang hver 3. måned for tørstof, totalfosfor (P) og totalkvælstof (N).

Affaldet skal endvidere analyseres for indholdet af følgende fire miljøfremmede stoffer/stofgrupper:

Affaldet skal som minimum en gang hver 12. måned analyseres for indholdet af miljøfremmede stoffer.

4.2.5.8 Ændring af affaldet

Hver gang en affaldsproducent ønsker at afsætte en ny affaldstype til jordbrugsformål - dvs. en affaldstype, der har en ændret sammensætning i forhold til tidligere afsatte affaldstyper, skal en deklaration fremsendes til tilsynsmyndigheden, inden det pågældende affald leveres første gang. Det betyder, at hvis affaldet ændrer karakter, er der tale om en første levering af en ”ny” affaldstype, og affaldsproducenten skal derfor indsende analyseresultater til tilsynsmyndigheden 8 dage inden den første levering. Efter den første levering kan det ”nye” affald igen leveres løbende i takt med produktionen.

4.2.5.9 Fremsendelse af analyseresultater

Analyseresultaterne fremsendes direkte fra laboratoriet til tilsynsmyndigheden, dvs. affaldsproducentens kommune, og til affaldsproducenten selv. Dette skal ske på den måde, at laboratoriet fremsender analyseresultater vedrørende et parti affald, når det samlede overblik over samtlige analyseresultater vedrørende det enkelte parti foreligger.

Analyseresultaterne fremsendes inden første levering af affald finder sted. Ved løbende levering af partier af samme affald, skal resultater af efterfølgende analyser af det pågældende affald fremsendes af laboratoriet, så snart de foreligger, § 7, stk. 4, og § 8, stk. 1, jf. bilag 5.

4.2.6 Krav til hygiejnisk behandling (bilag 3)

En række af de affaldstyper, som reguleres af bekendtgørelsen, indeholder sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Ved korrekt behandling, anvendelse og håndtering er risikoen for smittespredning som følge af anvendelse af affald til jordbrugsformål minimal.

I skema 4-3 er affaldstyperne anført i skemaets lodrette akse med samme inddeling, A, B, C, D, E og F, som i bekendtgørelsens bilag 1. Affaldstyperne kategoriseret under A er som udgangspunkt forbundet med den mindste smittemæssige risiko, hvorefter risikoen tiltager kategori for kategori og ender med den højeste smittemæssige risiko i kategori F (animalske biprodukter). Sidstnævnte kategori reguleres imidlertid ikke efter bekendtgørelsen med hensyn til hygiejnebestemmelser, men efter den animalske biproduktforordning, jf. afsnit 3.2.6.

Behandlingsgraden er anført i skemaets vandrette akse. Første felt "ikke-behandlet" svarer til, at affaldet anvendes "råt" uden nogen form for behandling. I de følgende tre felter medfører den angivne behandling, at smitstofreduktionen øges trin for trin.

Et "+" i et felt betyder, at den pågældende affaldstype med den pågældende behandling kan anvendes til jordbrugsformål uden hygiejnisk begrundede restriktioner. I de felter, hvor der ikke er "+", er de hygiejniske anvendelsesrestriktioner anført.

Ved blanding af flere affaldstyper skal de mest restriktive krav overholdes. Det er dog muligt at lade de enkelte typer affald, f.eks. slam, gennemgå en kontrolleret hygiejnisering inden blanding, f.eks. med husdyrgødning, således at det ikke bliver hele den blandede mængde, der skal behandles ved den høje temperatur.

Behandlingsmetoderne og de dertil knyttede anvendelsesrestriktioner er baseret på den tidligere bekendtgørelse og på bestemmelserne i forordningen om animalske biprodukter.

(1) På brug med klovbærende dyr skal udspredning og nedbringning af kompost ske før såning.

(2) På arealer, hvor der tilføres spildevandsslam, må der indtil 1 år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed, samt græs eller lignende til industriel fremstilling af tørfoder. Endvidere må der dyrkes ikke-fortærbar afgrøder. Der må f.eks. ikke dyrkes kartofler, græs og majs til ensilage samt foder eller sukkerroer.
Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden mindst 1/2 år efter tilførsel. Afspærring skal gennemføres med skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.

(3) Kun efter hygiejnisering ved 70 C i 60 minutter og efterfølgende bioforgasning eller kompostering.

(4) Vedrørende anvendelse på græsningsarealer skal reglerne, der fremgår af EuropaParlamentes og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, desuden følges.

Stabilisering er i bilag 3 anført som den laveste grad af smitstofreduktion. Der er imidlertid tale om en gradvis overgang fra råt til stabiliseret, organisk materiale. Normalt anses slam fra renseanlæg med kvælstoffjernelse for aerobt stabiliseret, mens slam fra rådnetanke på renseanlæg anses for anaerobt stabiliseret.

Stabilisering har til formål at reducere lugt og medfører desuden i en vis udstrækning en reduktion af smitstoffer, om end denne smitstofreduktion kan være ringe. Endvidere reduceres mængden af organisk materiale i begrænset omfang. Biologisk stabiliseret, organisk materiale er reduceret i vægt i forhold til det ustabiliserede materiale på grund af bortgang af CO₂ og metan (ved anaerob stabilisering).

Kontrolleret kompostering betragtes som en grad af hygiejnisering, hvor alt affald underkastes en temperatur på minimum 55 grader C i minimum 2 uger. Kontrollen består af daglige temperaturmålinger, som viser en temperatur på mindst 55 grader C i mindst 2 uger.

Kildesorteret organisk dagrenovation anvendes ofte efter kompostering eller afgasning, som ikke er kontrolleret, dvs. at der ikke er opnået en temperatur på mindst 55 grader C i mindst 2 uger. Disse behandlingsformer giver ikke nødvendigvis tilstrækkelig garanti for, at det færdigbehandlede affald kan anvendes til jordbrugsformål uden sundhedsmæssig risiko, og det betragtes derfor som stabiliseret affald. Stabiliseret affald må ikke anvendes til jordbrugsformål, jf. skema 4-3. Dertil kræves kontrolleret kompostering eller kontrolleret hygiejnisering.

Efter kontrolleret kompostering ved 55 grader C i 2 uger kan kompost fremstillet af kildesorteret organisk dagrenovation afhændes til havebrug såvel som til landbrugsafgrøder, også foderafgrøder. For anvendelse til foderafgrøder på brug med klovbærende dyr skal udspredning og nedbringning ske før såning. Begrænsningen er anført i note (1) til skemaet.

Ved afgasning i biogas- eller forarbejdningsanlæg er det nødvendigt, at det kildesorterede organiske affald underkastes kontrolleret hygiejnisering i tilknytning til afgasningen, hvis det færdige affald ønskes anvendt uden yderligere hygiejniske restriktioner, se nedenstående afsnit om kontrolleret hygiejnisering.

Med kontrolleret hygiejnisering forstås en af nedennævnte tre behandlinger, hvorved der opnås en smitstofreduktion, der tillader spredning af affaldet til jordbrugsformål uden, at der under normale forhold er nogen smittefare. Efter kontrolleret hygiejnisering kan alle affaldstyper i kategori A-E anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner efter bekendtgørelsens regler. For kategori C og D er der dog yderligere hygiejniske kvalitetskrav i biproduktforordningen.

Prøvetagning og analyse skal følge metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen, jf. Miljøministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Som anført ovenfor er der for kategorierne C og D yderligere hygiejniske kvalitetskrav efter biproduktforordningen. For kategori C gælder, at affaldet skal være behandlet ved 70 grader C i 60 minutter med efterfølgende bioforgasning eller kompostering. Hvis Fødevarestyrelsen har godkendt en anden standardiseret hygiejniseringsproces, kan denne anvendes som alternativ til 70 grader C i 60 minutter. For kategori D gælder, at biproduktforordningens krav til anvendelse på græsningsarealer skal følges.

Kontrolleret hygiejniseret og ikke-hygiejniseret materiale skal holdes adskilt, så der ikke sker kontamination af det hygiejniserede materiale.

4.2.7 Deklaration

Hvis affaldsproducenten leverer affaldet direkte til bruger eller til husdyrgødningsbaseret biogasanlæg eller husdyrgødningsbaseret forarbejdningsanlæg, skal affaldsproducenten udarbejde en deklaration for hver affaldstype, der anvendes til jordbrugsformål, jf. § 12, stk. 1. Deklaration skal indeholde oplysninger om:

Deklarationen skal altid følge affaldet og svare til dette – dvs. deklarationen skal give en nøjagtig beskrivelse af affaldets type, oprindelse og indhold, jf. 12, stk. 1

Deklarationen er ikke et transportdokument og behøver ikke at være fysisk til stede i køretøjet under transport.

I tilfælde af, at en virksomhed overdrager affaldet til en anden virksomhed, som videreforarbejder affaldet, og som ikke er et husdyrgødningsbaseret anlæg, er det den sidste virksomhed, som afhænder affaldet til bruger eller husdyrgødningsbaseret anlæg, der skal udarbejde deklarationen, jf. § 11. Den sidste virksomhed skal fra den første virksomhed skaffe sig de oplysninger, som er nødvendige for at deklarere affaldet korrekt. Kan oplysningerne ikke fremskaffes, må affaldet ikke afhændes til jordbrugsformål, da disse oplysninger skal indgå i deklarationen.

Hvis kommunen har stillet skærpede krav til opbevaring og anvendelse af det pågældende affald i medfør af bekendtgørelsens § 29, skal disse skærpede krav fremgå af deklarationen, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Affaldsproducentens kommune er tilsynsmyndighed hvad angår kvaliteten af affald, der anvendes til jordbrugsformål, herunder prøvetagning og analyser med henblik på at bestemme dets egnethed til jordbrugsformål. For at kommunen har mulighed for at løfte sin tilsynsforpligtelse, skal affaldsproducenten fremsende kopi af deklarationen til kommunen senest 8 dage før første levering til bruger, og derefter hver gang, der foreligger nye analyser eller ændret affaldssammensætning.

Kommunen bør hurtigst muligt melde tilbage til affaldsproducenten, hvis deklarationen ikke opfylder bekendtgørelsens bestemmelser. Kommunen skal derudover sørge for, at der ikke sker nogen afhændelse af affaldet, hvis deklarationen ikke opfylder bekendtgørelsens regler.

Udover de i § 12, stk. 1, nævnte minimumskrav til deklarationen, kan det være hensigtsmæssigt, at affaldsproducenten, som service over for bruger, anvender deklarationen til oplysninger om affaldets jordbrugsmæssige egenskaber. Det vil være en god service over for bruger, hvis deklarationen ud over analyser af totalfosfor og totalkvælstof også indeholder analyser af citratopløseligt fosfor, ammoniumkvælstof, sulfatsvovl og kalkvirkning samt brugsanvisning.

Bruger skal ved hjælp af deklarationen have oplysninger om affaldets indhold af plantenæringsstoffer og tørstofindhold samt eventuelle andre egenskaber, som er nødvendige for, at bruger kan overholde opbevarings- og anvendelseskravene i kapitel 7, 8 og 9.

4.2.7.1 Eksempel på deklaration

På de følgende sider er et eksempel på udformning af en deklaration, som dækker kravene i både bekendtgørelsen og loven om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Der kan desuden henvises til vejledning om standardiseret produktblad for kompost, jf. Miljøprojekt nr. 470, 1999.

4.2.7.2 Deklarering i henhold til Plantedirektoratets regler

Affald, der efter lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., sælges eller afgives under betegnelsen jordforbedringsmiddel, voksemedie eller gødning til en virksomhed, der er tilmeldt register for gødningsregnskab, skal anmeldes til Plantedirektorat med henblik på en korrekt deklarering af gødningsproduktet. Anmeldelse til Plantedirektoratet skal ses som en hjælp til bruger f.eks. landmanden, da affaldet herved er deklareret på linje med andre gødningstyper. Affaldet skal dog under alle omstændigheder følge bekendtgørelsens regler.

DEKLARATION
Er affaldsproduktet omfattet af bekendtgørelsens bilag 1? Ja Nej
Er affaldsproduktet et blandingsprodukt? Ja Nej
Hvis ja, hvad består blandingsproduktet af og i hvilket blandingsforhold?:

Fremstillingsmetode for affaldsproduktet:

Prøven er udtaget (dato):____________ Analyse gennemført (dato):__________			Grænseværdi
Rapport nr.
Tørstofindhold (%)
Organisk stof (% af tør vægt)
Askeindhold (%)
pH i vand
Ledningsværdi (mS/cm) x 10
Næringsstoffer
Kvælstof (total-N)	kg/ton tørstof kg/ton slam
Ammonium + nitrat (ammonium-N)	kg/ton tørstof kg/ton slam
Fosfor (total-P)	kg/ton tørstof kg/ton slam
Citrat- og vand-opløselig fosfor	kg/ton tørstof kg/ton slam
Kalium (total-K)	kg/ton tørstof kg/ton slam
Magnesium (total-Mg)	kg/ton tørstof kg/ton slam
Kalkvirkning	kg/ton tørstof kg/ton slam	Kg CaCO₃/ton
Tungmetaller
Cadmium	mg/kg tørstof mg/kg total fosfor		0,8 100
Kviksølv	mg/kg tørstof mg/kg total fosfor		0,8 200
Bly	mg/kg tørstof mg/kg total fosfor		120 10.000
Nikkel	mg/kg tørstof mg/kg total fosfor		30 2.500
Chrom	mg/kg tørstof		100
Zink	mg/kg tørstof		4.000
Kobber	mg/kg tørstof		1.000
Arsen	mg/kg tørstof		25
Miljøfremmede stoffer
LAS	mg/kg tørstof		1300
ΣPAH	mg/kg tørstof		3
NPE	mg/kg tørstof		10
DEPH	mg/kg tørstof		50

For parametre i kursiv er der ikke krævet måling/ikke fastsat grænseværdi, og der er derfor ikke nødvendigvis gennemført analyse herfor.

Dato: ____________________ Underskrift:__(affaldsproducent)_________________

Tilførsel af næringsstoffer:
Den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af affald og husdyrgødning må ikke overstige 170 kg totalkvælstof og 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år. Fosford oseringen kan beregnes som et gennemsnit over 3 år.

For det aktuelle affald indebærer dette:

En årlig tilførsel på 30 kg totalfosfor pr. ha svarer til tilførsel af _____ tons affald pr. ha.

Som maksimal engangsdosering må der højst tilføres _____ tons vådt affald pr. ha svarende til _____ kg kvælstof og _____ kg fosfor pr. ha. Der kan herefter tildeles _____ kg fosfor pr. ha i næste (anden) planperiode og efterfølgende ______ kg fosfor pr ha i tredje planperiode.

I perioden fra høst til 1. oktober må der med flydende affald maksimalt tilføres 50 kg totalkvælstof pr. ha svarende til _____ tons affald pr. ha.

Hygiejnisk betingede anvendelsesrestriktioner

Det aktuelle affald er: ____________________________________________
(ikke behandlet, stabiliseret, kontrolleret komposteret, kontrolleret hygiejniseret)

Affaldet er underlagt følgende, hygiejnisk betingede anvendelsesrestriktioner:

Kan anvendes uden hygiejnisk betingede restriktioner

Må ikke anvendes på rekreative arealer eller i private haver

Må ikke anvendes til fortærbare afgrøder

Skal nedbringes inden 6 timer efter tilførsel

Desuden gælder følgende regler:

(1) På brug med klovbærende dyr skal udspredning og nedbringning af kompost ske før såning.

(2) På arealer, hvor der tilføres spildevandsslam (stabiliseret og kontrolleret kompostering, jf. bilag 3), må der indtil 1 år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed samt græs eller lignende til industriel fremstilling af tørfoder. Endvidere må der dyrkes ikke-fortærbare afgrøder. Der må f.eks. ikke dyrkes kartofler, græs og majs til ensilage samt foder eller sukkerroer.
Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden mindst 1/2 år efter tilførsel. Afspærring skal gennemføres med skiltning der forbyder plukning af bær, svampe og lignende. Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.

Opbevaringsmuligheder:
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________

4.2.8 Leveringsaftale

Affaldsproducenten skal indgå en skriftlig aftale med bruger eller ledelsen af et forarbejdningsanlæg, jf. § 13, stk. 2. Indenfor aftalen med bruger må den årlige leverance højst omhandle en affaldsmængde, der kan anvendes på brugers arealer inden for igangværende eller kommende vækstsæson. Det betyder, at aftalen kan løbe over flere år, herunder for flere årlige leverancer. Uanset om det er affaldsproducenten eller brugeren, der tager initiativet til indgåelse af en aftale om levering af affald til jordbrugsformål, er det brugeren, der er ansvarlig for at vurdere, om han har arealer nok til at modtage affald fra en affaldsproducent, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. afsnit 4.3.1.

Leveringsaftalen skal sammen med et kort, der angiver, hvor på brugers arealer affaldet agtes udspredt, og kopi af deklarationen sendes i kopi til den kommune, hvor udspredningsarealet er placeret, senest 8 dage før første levering, jf. § 13, stk. 4.

4.2.8.1 Kort

Kortet over arealerne, hvor bruger har påtænkt at udsprede affaldet, jf. § 14, stk. 4, har flere anvendelsesformål:

Kortet skal derfor fremsendes af affaldsproducenten som bilag til aftalen og deklarationen, jf. § 13, stk. 4. Fremsendelsen skal ske sammen med leveringsaftalen til brugers kommune senest 8 dage inden første levering af affald finder sted.

Affaldsproducenten må ikke levere affaldet uden at have sendt kortmateriale, kopi af aftalen og deklarationen til brugers kommune. Som led i indgåelsen af aftale anbefales det, at affaldsproducenten tager ud til bruger for i fællesskab at udarbejde kortet.

For at lette arbejdsgangen kan det anbefales, at affaldsproducenten sammen med aftalen fremsender et kort over brugerens bedrift, skovområde eller rekreativt areal. Bruger kan da indtegne det areal, hvorpå han ønsker at udsprede affaldet. Dette er ikke et krav i bekendtgørelsen, men vil være en god service over for brugeren og en hensigtsmæssig arbejdsgang, idet bruger alligevel skal underskrive og returnere aftalen.

4.2.8.2 Levering af samlede mængder under 10 tons TS pr år og afhændelse til private haver

Affald kan leveres til bruger uden meddelelse til brugers kommunen efter § 21, stk. 4, dvs. affald og produkter iblandet affald leveret i samlede mængder under 10 tons tørstof pr. år. Affaldet skal under alle omstændigheder deklareres.

4.2.8.3 Levering til husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg

Ved afhændelse af affald til et husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg skal der ligeledes indgås skriftlig aftale om levering. Denne indgås som en skriftlig aftale mellem affaldsproducenten og ledelsen af det husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, jf. § 13, stk. 2.

Ved levering af affald til husdyrgødningsbaserede anlæg skal bekendtgørelsens analyse- og deklarationskrav opfyldes for alt affald inden tilførsel. Men efter behandling i det husdyrgødningsbaserede biogas eller forarbejdningsanlæg er anvendelse og opbevaring mv. af det færdigbehandlede affald underlagt bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, forudsat at det afgassede affald indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, jf. bekendtgørelsens § 10.

Affaldsproducenten skal senest 8 dage før første levering af affald til husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg sende kopi af leveringsaftalen samt af den tilhørende deklaration for affaldet til tilsynsmyndigheden for det husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, jf. § 13, stk. 4.

4.2.9 Opbevaring

Pligten til at etablere eller råde over tilstrækkelig opbevaringskapacitet for affald påhviler som udgangspunkt affaldsproducenten. Affaldsproducenten kan efter aftale med bruger opbevare affaldet hos bruger, jf. afsnit 4.3.4.

Opbevaring af affald på anlæg, der er miljøgodkendt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, kan være dækket af anlæggets samlede miljøgodkendelse eller kræve en særskilt godkendelse efter samme regler.

Opbevaring hos tredjemand, f.eks. en forhandler, vil være omfattet af samme regler og betingelser, som for opbevaring hos bruger, jf. afsnit 4.3.4.

Det færdigbehandlede affaldsprodukt fra husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg opbevares efter reglerne for forarbejdet husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen, forudsat at det afgassede affald indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, jf. bekendtgørelsens § 10, se definition på husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg.

4.2.10 Indberetning

Hvert år inden 1. marts skal affaldsproducenten i henhold til § 14, stk. 1, skriftligt indberette til sin hjemkommune, hvor store mængder af hver affaldstype, der er afhændet til anvendelse til jordbrugsformål i det foregående kalenderår.

Opgørelsen opdeles på anvendelse i landbrug, skovbrug, gartneri, parkdrift og privat havebrug samt leverancer til husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg. Indberetningen skal ske med henvisning til deklarationen for hver affaldstype.

For affald, der handles gennem flere led, er det den affaldsproducent eller affaldsforhandler, der afsætter affaldet til bruger eller et husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg, der skal indberette efter § 14.

Kommunalbestyrelsen skal derefter senest 1. juli indberette de modtagne indberetningsdata til Miljøstyrelsen. Indberetningspligten har til formål at sikre Miljøstyrelsen et grundlag for vurdering af den samlede tilførsel af affald til jordbrugsformål. Miljøstyrelsen er over for EU-Kommissionen forpligtet til at give konkrete oplysninger om anvendelsen af affald til jordbrugsformål.

4.2.11 Import og eksport af affald

Hvis bruger ønsker at importere eller eksportere affald til jordbrugsformål, skal importen eller eksporten følge reglerne i EU’s forordning om overførsel af affald. Der gøres opmærksom på, at ved import af affald til jordbrugsformål i Danmark skal affaldstypen opfylde bekendtgørelsens regler. Omvendt skal affaldstypen ved eksport opfylde de regler, der er gældende i modtagerlandet for anvendelsen. Yderligere oplysninger om reglerne for import og eksport af affald kan fås på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Affald/
Import_og_Eksport_af_affald_Shipments_of_waste/

4.2.12 Anvendelse i skov

Før affald kan anvendes i skove, skal kommunen, hvor udspredningsarealet er placeret, meddele tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen. I forbindelse med kommunens meddelelse af tilladelse kan der fastsættes skærpede vilkår i forhold til, hvad der gælder efter bekendtgørelsens kapitel 3 - 9. Derudover har kommunen mulighed for at fastsætte yderligere vilkår i forhold til bekendtgørelsen. Kommunen kan derimod ikke fastsætte vilkår, der er mindre restriktive, end hvad der gælder i henhold til bekendtgørelsens kapitel 3-9.

Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt at anbringe affald på fredskovspligtige arealer, jf. § 11 i lov om skove. Anvendelse af affald optaget på bilag 1 til jordbrugsmæssigt formål anses dog ikke som bortskaffelse i skovlovens forstand, jf. vejledning om skovloven. Det følger af bekendtgørelsens § 21, stk. 3, jf. stk. 2, at affald kun må udbringes på arealer, der ikke er landbrugsarealer, hvis der er afgrøder med et gødskningsbehov. Er der ikke et sådant behov, kræver udbringning dispensation efter skovloven og tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

4.3 Brugers ansvar og pligter

Brugeren er den, der har brugsretten over det areal, hvor affaldet spredes på. Hvis arealet er forpagtet ud, er det forpagteren, der overtager ansvaret for, at kravene i bekendtgørelsens regler overholdes, da det er forpagteren der dyrker jorden. Hvis ejeren af den bortforpagtede jord måtte ønske at have indflydelse på, hvor vidt forpagteren bruger affald, bør ejeren regulere dette i sine kontrakter med forpagteren. Bekendtgørelsens krav kan ikke fraviges i kontrakter mellem ejer og forpagter.

Der kan også være tilfælde, hvor affaldsproducenten og brugeren er den samme. Det kan f.eks. være en affaldsproducerende virksomhed, der forpagter arealer til udbringning af det affald, virksomheden selv producerer, eller en kommune, der anvender slam fra sit offentlige spildevandsanlæg på egne arealer.

En landmand, som modtager et parti affald til eget brug, må gerne blande affaldet med husdyrgødning på ejendommen inden anvendelsen for at lette udspredning, uden at landmanden betragtes som affaldsproducent.

Det er affaldsproducentens ansvar at overholde de pligter, der er anført i bekendtgørelsens § 11, dvs. deklaration og leveringsaftale, men det kan ikke lade sig gøre uden, at bruger samarbejder med affaldsproducenten om f.eks. udarbejdelse af kort.

Bruger eller det husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg skal indgå en skriftlig aftale med en affaldsproducent for at modtage affald til jordbrugsformål. En nærmere beskrivelse af papirgangen fra affaldsproducent til bruger, forarbejdningsanlæg m.v. findes i afsnit 4.2.

Afhændes affald til et husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg vil den efterfølgende udbringning hos bruger, dvs. typisk en landmand, ikke være omfattet af bekendtgørelsen men af husdyrgødningsbekendtgørelsen, forudsat at det afgassede affald indeholder mere end 75 % husdyrgødning beregnet på tørstofbasis før forarbejdning/forgasning, jf. bekendtgørelsens § 10, se definitionen af husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg. For krav til levering til husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, jf. afsnit 4.2.8.3.

Hvis affaldet afhændes direkte til bruger fra en affaldsproducent, er brugers opbevaring, udbringning og anvendelse omfattet af bekendtgørelsen. Kravene til bruger uddybes i de efterfølgende afsnit.

4.3.1 Leveringsaftale

Affaldsproducenten skal indgå en skriftlig aftale med bruger eller ledelsen af et forarbejdningsanlæg, jf. § 13, stk. 2. Hvis affaldet afhændes til bruger, må aftalen højst omhandle årlige leverancer svarende til den affaldsmængde, der ved levering kan anvendes på brugers arealer inden for igangværende eller kommende planperiode, jf. § 13, stk. 3. Leveringsaftalen skal sammen med et kort, der angiver, hvor på brugers arealer affaldet agtes udspredt, og deklarationen sendes i kopi til brugers kommune senest 8 dage før første levering, jf. § 13, stk. 4. Se også afsnit 4.2.8.

4.3.1.1 Arealgrundlag

Uanset om det er affaldsproducenten eller brugeren, der tager initiativet til indgåelse af en aftale om levering af affald til jordbrugsformål, er det brugeren, der skal vurdere, om vedkommendes arealer er store nok til at modtage affald fra en affaldsproducent, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Der skal tages hensyn til husdyrgødning fra egen produktion såvel som husdyrgødning, der modtages via gødningsaftaler. Ligeledes skal der tages hensyn til tidligere leverancer af affald. Desuden skal det vurderes, om affaldets indhold af næringsstoffer harmonerer med de planlagte afgrøders gødningsnormer.

4.3.1.2 Kort

Bruger skal forud for indgåelse af skriftlig aftale på et kort angive de arealer (landbrugs-, skov- eller rekreative arealer), hvor affaldet forventes anvendt. Affaldsproducenten skal vedlægge kortet til aftalen, når den indsendes til brugers kommune. Se beskrivelse i afsnit 4.2.8.1.

4.3.1.3 Markplan - meddelelsespligt

Bruger skal senest den 31. marts indsende sin markplan til brugers kommune for jordbrugsbedriften for indeværende planperiode, jf. § 21, stk. 4.

Det er væsentligt, at brugers kommune modtager markplanen for at kunne føre tilsyn med brugers tilførsel af næringsstoffer i form af affald og anden gødning. Det skal fremgå af markplanen, at bruger har de tilstrækkelige arealer til at modtage den mængde affald, som bruger og affaldsproducent har indgået aftale om.

Markplanen indsendes ved anvendelse af enhver type affald. Fremsendelse af markplanen til kommunen er dog kun et krav i de tilfælde, hvor bruger modtager affald og produkter iblandet affald i mængder, der overstiger 10 tons tørstof pr. år, jf. § 21, stk. 4.

4.3.1.4 Datokrav for fremsendelse af markplan i § 21, stk. 4

Datokravet den 31. marts skal forstås som den 31. marts i den planperiode, hvor brugeren modtager affaldsproduktet. Planperioden løber fra 1. august til 31. juli i det efterfølgende år, dog inkl. den forlængede planperiode (perioden fra 1. august til 30. september i den efterfølgende planperiode).

Planlægger bruger f.eks. at modtage affald den 15. juli år 2010, skal dette indarbejdes i markplan for den igangværende planperiode (1/8-2009 - 31/7-2010). Denne markplan skal fremsendes til kommunen senest den 31. marts år 2010.

4.3.1.5 Gødningsregnskab

Personer/ virksomheder, der har en vis omsætning inden for jordbrugsdrift og samtidig har husdyr, eller personer/virksomheder, der modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Landmænd, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal udarbejde gødningsplan, beregne kvælstofkvote og lave gødningsregnskab. Gødningsregnskabet har overordnet til formål at begrænse udvaskningen af kvælstof fra landbruget. Reglerne om gødningsregnskabet administreres af Plantedirektoratet og oplysninger kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside: http://pdir.fvm.dk/Default.aspx?ID=2280.

4.3.2 Anvendelse

Det påhviler brugeren at overholde reglerne om anvendelse af affald, jf. kapitel 8.

Affald må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2.

Bruger skal overholde eventuelle vilkår, der fremgår af deklarationen, som følger med affaldet, jf. § 26.

4.3.2.1 Dosering

Affald, der tilføres jord, bør håndteres, så udnyttelsen af plantenæringsstoffer sker bedst muligt og doseres i mængder, der ikke i betydende grad overstiger afgrødens behov for kvælstof, fosfor, kalium, svovl og mikronæringsstoffer, som f.eks. jern, mangan, kobber og zink. Anvendelsen af affald skal indgå i gødningsregnskabet, jf. § 21, stk. 1.

Dog kan fosfor doseres som et gennemsnit for en 3-årig periode og som et gennemsnit for en 10-årig periode for skovarealer, hvis det ikke samtidig medfører, at andre næringsstoffer overdoseres, f.eks. kalium.

Det følger af bekendtgørelsens § 22, at den samlede tilførsel af affald og husdyrgødning ikke må medføre en betydende større dosering end svarende til afgrødens behov, se nedenstående afsnit om fosfor, kvælstof og kalium.

Ved tilførsel af organisk affald vil der ofte være et plantenæringsstof, som f.eks. fosfor, der begrænser doseringen således, at afgrøden underforsynes med kvælstof ved den dosering, som fuldgøder med fosfor. I dette tilfælde kan der ske supplerende gødskning med en ren handelsgødning eller separeret gylle med meget lidt eller slet intet fosforindhold.

4.3.2.2 Fosfor og kvælstof

For arealer, hvor der tilføres affald, må den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af affald og husdyrgødning ikke overstige 170 kg totalkvælstof og 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan dog beregnes som gennemsnit over 3 år på jordarealer, og på skovarealer som gennemsnit over 10 år, jf. § 22, stk. 1.

Reglen om, at fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over 3 år træder først i kraft, når arealet, der tilføres affald, tildeles mere end 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år.

Hensigten med denne bestemmelse i bekendtgørelsen er, at den fosfor, der tilføres marken, skal forbruges, inden der tilføres ny fosfor. Formålet er at undgå, at fosforpuljen i jorden forøges yderligere.

Bestemmelsen indebærer, at hvis der f.eks. i år 2010 tilføres 30 kg P/ha på en mark, må der tilføres tilsvarende fosformængder i både 2011 og 2012. Hvis der imidlertid tilføres 60 kg P/ha i 2010, må der kun tilføres 30 kg P i et af de to efterfølgende år. Der må maksimalt tilføres 90 kg P/ha på én gang, hvilket indebærer, at hvis denne mængde udbringes i 2010, må der først udbringes fosfor på marken igen i 2013. På et skovareal må der tilføres op til 300 kg P/ha på én gang, men så først igen 10 år senere.

Man skal være opmærksom på, at reglen også gælder bagud i tiden. Det indebærer, at der på en given mark kun må være udbragt maksimalt 90 kg P/ha, uanset hvilken 3-års driftsperiode man vælger at se på. Ved overgang fra en årlig dosering på 30 kg P/ha/år til en 3-årig dosering, skal man specielt være opmærksom på, at reglen om maksimalt 90 kg P/ha/3 år gælder ethvert år.

I relation til doseringsbestemmelserne i bekendtgørelsens § 22 skal de angivne år opfattes som planperioder, der går fra den 1. august i et år til og med den 31. juli i det efterfølgende år, dog inkl. den forlængede planperiode (1. august – 30. september).

Tilsynsmyndigheden (kommunen) kan ikke dispensere fra kravene om maksimal fosfor- og kvælstoftilførsel til markerne, men kommunen kan skærpe kravene efter en konkret vurdering af risikoen for udvaskning af fosfor, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 2.

I det følgende gives en række eksempler på fosfordoseringer efter doseringsreglen. I eksemplerne er A = affald og H = husdyrgødning. År 0 er udgangsåret, hvor år -1 og -2 viser de to foregående år.

Hvis der doseres 30 kg fosfor pr. ha pr. år med affald alene eller med en blanding af affald og husdyrgødning træder gennemsnitsreglen på 3 år ikke i kraft.

Eksempler på dosering af 30 kg fosfor pr. ha pr. år tilført med affald alene ses herunder.

Som det ses af de tre viste eksempler, tilføres der med affald maksimalt 30 kg fosfor pr. ha hvert år, Det betyder, at reglen om at beregne fosfordoseringen som et 3-årigt gennemsnit ikke træder i kraft, da der på intet tidspunkt tilføres mere end 30 kr. fosfor pr. ha pr. år med affald.

Det er altså udelukkende de år, der tilføres affald til arealet, der udløser, at gennemsnitsreglen på 3 år træder i kraft, og kun, hvis der doseres mere end 30 kg pr. ha pr. år.

Tilførsel af ren husdyrgødning er ikke omfattet af bekendtgørelsens regler, men reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Dermed er alle eksemplerne lovlige. Også eksempel 2 og 3, hvor arealet i nogle år ikke tilføres fosforholdigt affald, men derimod tildeles mere end 30 kg fosfor pr. ha med husdyrgødning.

Eksempler på dosering af 30 kg fosfor pr. ha pr. år tilført med affald og husdyrgødning ses herunder

Som det ses af de tre viste eksempler, tilføres der på arealet maksimalt 30 kg fosfor pr. ha hvert år med affald og husdyrgødning tilsammen. Det betyder, ligesom for eksempel 1 A, at reglen om at beregne fosfordoseringen som et 3-årigt gennemsnit ikke træder i kraft, fordi der i de år, hvor der tilføres affald sammen med husdyrgødning på intet tidspunkt tilføres mere end 30 kg fosfor pr. ha pr. år.

Hvis der doseres mere end 30 kg fosfor pr. ha pr. år med affald alene eller med en blanding af affald og husdyrgødning træder gennemsnitsreglen på 3 år i kraft.

Eksempler på dosering af mere end 30 kg fosfor pr. ha pr. år tilført med affald alene ses herunder.

Som det ses af de tre viste eksempler, tilføres der med affald i år 0 mere end 30 kg fosfor pr. ha pr. år. Det betyder, at reglen om at beregne fosfordoseringen som et 3-årigt gennemsnit træder i kraft. Det er altså det år, der tilføres affald til arealet, og hvor der doseres mere end 30 kg pr. ha pr. år (se ringene), som udløser, at gennemsnitsreglen på 3 år træder i kraft.

Eksempler på dosering af mere end 30 kg fosfor pr. ha pr. år tilført med affald og husdyrgødning ses herunder.

Som for eksemplerne i 2 A ses det, at for de tre viste eksempler i 2 B, hvor der i år 0 tilføres mere end 30 kg fosfor pr. ha pr. år med affald og husdyrgødning, træder reglen om at beregne fosfordoseringen som et 3-årigt gennemsnit i kraft. Det er altså det år, der tilføres affald til arealet, og hvor der doseres mere end 30 kg pr. ha pr. år (se ringene), som udløser, at gennemsnitsreglen på 3 år træder i kraft.

I det følgende gives nogle eksempler på, hvor den 3-årige gennemsnitsregel for dosering er overskredet.

Som det ses af de tre viste eksempler, træder reglen om at beregne fosfordoseringen som et 3-årigt gennemsnit i kraft i år 0, da der doseres mere end 30 kg fosfor pr. ha pr. år med affald og husdyrgødning eller affald alene (eksempel 2).

I eksempel 1, fordi der i år 0 tildeles 90 kg. fosfor pr. ha, og der året forinden er tildelt 30 kg fosfor med husdyrgødning. I eksempel 2 er doseringsreglen overskredet, fordi der i år 0 er tildelt 60 kg fosfor pr. ha, og i årene -1 og -2 er tildelt 30 kg fosfor pr. år. Dermed er der for de 3 år (-2, -1 og 0) samlet tildelt 120 kg fosfor pr. ha, hvilket er en overskridelse. I eksempel 3 ses det, at der i år 0 er tildelt 40 kg fosfor pr. ha, mens der i det foregående og efterfølgende år (-1 og 1) er tildelt henholdsvis 50 og 30 kg fosfor. Dermed er der samlet tildelt 120 kg fosfor, hvilket er en overskridelse.

4.3.2.3 Tørstofmængde

Uanset ovenstående regler om tilførsel af totalkvælstof og totalfosfor må der ikke tilføres mere end 7 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som gennemsnit over 10 år. I skove og parker må der dog tilføres op til 15 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som gennemsnit over 10 år, jf. § 22, stk. 2.

De grænser, der er anført i § 22, stk. 1 og 2, gælder inden for enhver planperiode. Tilsvarende gør sig gældende for de gennemsnit, der udregnes over 3 henholdsvis 10 år, jf. § 22, stk. 4.

4.3.2.4 Kalium

For spildevand fra kartoffelmelsindustri vil det ofte ikke være kvælstof eller fosfor, men kalium, der begrænser doseringen af det samlede spildevand. Bekendtgørelsens § 21, stk. 1, betyder, at kartoffelspildevand ikke kan doseres i væsentlig større mængder end svarende til afgrødens behov for kalium. Jf. § 21, stk. 2, med henvisning til en retningsgivende norm for fosfor og kalium i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plandække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Da forskellige afgrøder har meget forskelligt kaliumbehov, er der ikke indført en fast grænse i bekendtgørelsen. Dog kan tilførslen af kalium på lerjorde doseres som gennemsnit over 2-3 år. På sandjorde kan der ikke doseres efter ”gennemsnitsmetoden” på grund af større udvaskning af stoffet fra denne jordtype.

For anvendelse af kartoffelfrugtsaft har Miljøstyrelsen og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, udarbejdet en praksis for administrationen af kaliumtildeling. Grundlaget for håndtering af kartoffelfrugtsaft i gødningsplanerne tager udgangspunkt i, at kaliumtilførslen i plantetilgængeligt kalium over en 4-årig periode ikke overstiger bortførslen af kalium med mere end 200 kg kalium i alt pr. ha forudsat, at der i et af årene i perioden dyrkes kartofler, græs eller græsudlæg til slæt. Kaliumbehovet er udregnet for en række afgrøder. I tilfælde, hvor der kan dokumenteres et større kaliumbehov, f.eks. på grund af meget lave kaliumtal i jorden, større vinternedbør end normalt eller større udbytter end normerne, kan der efter en konkret vurdering tildeles mere kalium.

4.3.2.5 Hygiejniske restriktioner

En række af affaldstyperne indeholder sygdomfremkaldende mikroorganismer, som kræver en hygiejnisk behandling inden anvendelse til jordbrugsformål. Ved den korrekte behandling og håndtering er risikoen for smittespredning minimal. I bekendtgørelsens bilag 3 er opstillet et skema, hvor sammenhængen mellem en given affaldstype og en given behandlingsform svarer til nogle større eller mindre restriktioner i forhold til opbevaring og anvendelse. Bruger skal overholde de hygiejniske restriktioner for anvendelsen, jf. § 27.

4.3.2.6 Animalske biprodukter

Efter bekendtgørelsens bilag 3 skal anvendelse af affald med indhold af animalske biprodukter følge reglerne i biproduktforordningen. Administrationen af biproduktforordningens bestemmelser varetages af Fødevarestyrelsen.

4.3.2.7 Økologisk jordbrug

Ved økologisk jordbrug skal bruger være opmærksom på, om affaldet, der ønskes anvendt, hører til de affaldstyper, der er tilladt i henhold til Rådets og Kommissionens forordninger om økologisk jordbrugsproduktion.

4.3.3 Udbringning

Flydende affald må ikke udbringes i perioden fra høst, dvs. ikke senere end 1. september, og indtil 1. februar, jf. § 23, stk. 1.

På flerårige afgrøder uden årlig høst må der i perioden fra 1. september til 1. marts ikke udbringes flydende affald, jf. § 23, stk. 2.

Undtaget fra § 23, stk. 1 og 2, er dog udbringningen af flydende affald fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende fodergræsarealer og på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps. Her må der med flydende affald maksimalt tilføres 50 kg totalkvælstof pr. ha, jf. § 23, stk. 3.

§ 23, stk. 3, svarer til det, der gælder for udbringning af flydende husdyrgødning, herunder gylle.

Undtaget fra § 23, stk. 1 og 2, er også udbringning af flydende affald i perioden fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med et frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson. Her må der med flydende affald maksimalt tilføres 50 kg totalkvælstof pr. ha, jf. § 23, stk. 4.

Udbringningsreglerne for affald kan opsummeres i nedenstående tabel 4-4, hvor skraverede felter markerer et forbud mod udbringning af affald (fast/flydende). "Ok" betegner, at udspredning af affald er tilladt på nærmere definerede arealer og doseringsvilkår. Der skal specielt gøres opmærksom på, at markeringen "ok" ud for månederne august og september skal tages med det forbehold, at affald i mange tilfælde kun må udbringes indtil høsttidspunktet, der kan variere.

Udbringningsrestriktioner - faste affaldstyper

Fast spildevandsslam samt andre faste affaldstyper til jordbrugsformål må udbringes året rundt, herunder som udgangspunkt også på sort jord, dvs. arealer, hvor der ikke er etableret afgrøder.

Fra høst til den 20. oktober må faste affaldstyper imidlertid kun udbringes på arealer, hvor der er afgrøde samme vinter, jf. § 25. Se tabel 4-4 over udbringningsreglerne.

Flydende affald må højst tilføres i mængder på 3.000 m³ pr. ha pr. planperiode. I perioden fra 1. februar til 1. april må der kun tilføres maksimalt 1.000 m³ pr. ha.

(1): I mange tilfælde kan der udbringes indtil høst. Tidspunktet for denne kan variere fra juli-september, afhængigt af afgrøden.

(2): På arealer, hvor der udbringes fast affald eller fast husdyrgødning, og hvor der ikke er afgrøder samme vinter, må der udbringes efter 20. oktober.

Det er brugers ansvar at overholde bekendtgørelsens udbringningsrestriktioner og herunder særligt at være opmærksom på, at bestemmelserne i bekendtgørelsens § 22 har betydning for mulighederne for at anvende husdyrgødning på arealer, hvor der også udspredes affald.

4.3.3.1 Harmonibestemmelser

Modtager en bruger med stort husdyrbrug affald, er det muligt, at bruger vil blive nødsaget til at indgå gylleaftaler for at kunne overholde kravene om maksimal tilførsel af næringsstoffer, de såkaldte harmonibestemmelser. Dette skal ifølge Plantedirektoratets lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække fremgå af brugers gødningsregnskab. Gødningsregnskabet fokuserer dog kun på anvendelsen af kvælstof.

Det kvælstof og fosfor, der tilføres arealet ved anvendelse af affald, "fortrænger" samtidig den samme mængde kvælstof og fosfor, der kan tilføres i form af husdyrgødning. Normalt vil det være fosfor, der virker begrænsende på mulighederne, da fosforindholdet i husdyrgødning generelt er højt, og fosfordoseringen i bekendtgørelsen skal overholdes ved samtidig tilførsel af affald.

Der er ikke krav om, at tilført affald skal omregnes til dyreenheder (DE) og medregnes i harmoniregnskabet. Kun hvor landmanden modtager affald iblandet husdyrgødning, hvor over 75 % af blandingen er husdyrgødning, f.eks. leverancer fra husdyrgødningsbaserede biogasanlæg, skal affaldsmængden omregnes til dyreenheder. Dette skyldes, at blandingen er omfattet af husdyrgødnings-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 5.

Det skal bemærkes, at bekendtgørelsens grænse på 90 kg P for en 3-årig periode efter § 22 ikke påvirker harmonibestemmelserne. Dette hænger bl.a. sammen med, at visse husdyrgødningstyper, f.eks. fraktioner fra højteknologiske separationsanlæg, har et meget lille eller slet intet fosforindhold. Disse vil derfor kunne udbringes på arealer, hvor en maksimal affaldstilførsel ellers blokerer for tilførsel af fosforholdig husdyrgødning.

Det kan generelt anbefales, så vidt det er muligt, at adskille anvendelsen af husdyrgødning og affald. I tilfælde, hvor samme arealer anvendes til både husdyrgødning og affald, skal bruger være opmærksom på følgende forhold:

Hvis der på arealer udspredes både husdyrgødning og affald, er der større risiko for at overse begrænsningerne nævnt i bilag 3 med hensyn til anvendelse af visse typer affald til f.eks. grovfoderafgrøder på kvægejendomme, jf. afsnit om hygiejnerestriktioner 4.2.6.

4.3.4 Opbevaring

Opbevaring af affald hos bruger kan ske i et opbevaringsanlæg, der er godkendt efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen eller er en del af en miljøgodkendelse til en landbrugsbedrift efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Bruger må dog ikke opbevare større mængder affald, end bruger selv kan anvende i den indeværende og kommende planperiode, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Er opbevaringsanlægget imidlertid ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen eller loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug, er anlægget omfattet af miljøbeskyttelseslovens almindelige regler. Det er ejeren af anlægget, der har ansvaret for, at anlægget har enten en § 19 tilladelse eller kapitel 5 godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Der søges om tilladelse/godkendelse til opbevaring af affald i anlægget hos kommunen. Hvis et anlæg, der ikke er godkendt, lejes ud til affaldsproducent, affaldsbehandler eller affaldsforhandler er det stadig ejeren af anlægget, der har ansvaret for, at anlægget er godkendt. Lejeren kan dog søge om en tilladelse/godkendelse på ejerens vegne. Tilladelsen/godkendelsen vil blive tildelt ejeren.

For affald, der er behandlet i et husdyrgødningsbaseret biogas- eller forarbejdningsanlæg, gælder det, at hvis det afgassede affald indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før bioforgasning, skal opbevaring af affaldet ske efter reglerne for forarbejdet husdyrgødning i den til enhver gældende bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.

For slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret affald gælder en række særlige bestemmelser omkring opbevaring, der gennemgås i det særlige afsnit om denne type affald, se kapitel 5.

4.3.4.1 Midlertidig opbevaring i forbindelse med omladning/udspredning

Praksis har været, at midlertidig opbevaring af affald i marken i forbindelse med omladning af affaldet fra transportvogn til spredningsmateriel er tilladt, når affaldet ikke giver anledning til grund- eller overfladevandsforurening eller gener for naboer, jf. bekendtgørelsens § 20. Ifølge praksis bør den midlertidige opbevaring ikke strække sig ud over 14 dage.

4.3.4.2 Markstakke

Bruger må endvidere uden forudgående tilladelse opbevare affald, der ikke afgiver væske (med undtagelse af spildevandsslam), i markstakke på sin virksomhed (§ 19, stk. 2). Markstakkene skal være behørigt overdækket for at sikre mod indtrængen af vand. Overdækning kan f.eks. ske med presenning med halmmåtter indenunder for at opsuge evt. kondens og lugt (roekuledækning). Markstakken skal endvidere placeres i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Placeringen af en markstak må således ikke finde sted nærmere end 15 meter fra offentlig vej, privat fællesvej og naboskel.

Som vejledende retningslinje for vurderingen af, om affald er væskeafgivende, kan nævnes, at materialer med mindre end 30 % tørstof ofte er væskeafgivende. Det afhænger dog af materialets art, idet nogle materialer holder bedre på væskeindholdet end andre materialer med samme tørstofprocent. Anvendelse af almindeligt trækpapir eller placering af drænrør under en "forsøgsstak", der er placeret på fast underlag, kan anvendes som en simpel prøve på, om affald er væskeafgivende eller ej.

I tvivlstilfælde skal der kræves dokumentation for, at affaldet ikke er væskeafgivende, især i tilfælde, hvor affaldet afhændes til jordbrugsformål i store mængder, eller hvor en bruger ønsker gentagen opbevaring af affaldet i en markstak på sin ejendom.

Alle typer af spildevandsslam og forarbejdede affaldstyper indeholdende spildevandsslam må dog uanset, hvilken forudgående behandling det måtte have været igennem, ikke opbevares i markstakke, jf. § 18, stk. 2, og § 19, stk. 3. Forbuddet gælder således ikke kun slam fra offentlige spildevandsanlæg, men også alle andre typer af industrielt fremkommet spildevandsslam, som f.eks. spildevandsslam fra slagterier, mejerier mv.

4.3.4.3 Opbevaringskapacitet

Anlæg, der anvendes til opbevaring af både affald og husdyrgødning, skal have en kapacitet, så den del af kapaciteten, der anvendes til husdyrgødning er i overensstemmelse med reglerne for opbevaring af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt husdyrhold. Derudover gælder husdyrgødningsbekendtgørelsens § 7 således, at hvis en ændret anvendelse af en gyllebeholder, f.eks. til opbevaring af affald, vurderes at have indflydelse på kapaciteten, skal der indsendes ny opgørelse til kommunen.

Brugers kommune fører tilsyn med, at bruger har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet.

4.3.5 Affald blandet med husdyrgødning

Hvis bruger modtager affald, som består af mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis, træder reglerne om opbevaring og anvendelse i husdyrgødningsbekendtgørelsen i stedet for bekendtgørelsens regler om dosering af fosfor og kvælstof som anført i § 22, stk. 1 og 2. Det betyder, at bekendtgørelsens § 22, stk. 3 og 4, stadig skal overholdes.

Det kvælstof, som affaldet indeholder, og som er tilført husdyrgødningen, omregnes til dyreenheder, så maksimalt 100 kg kvælstof svarer til 1 dyreenhed, jf. § 22, stk. 5.

Bruger kan for at lette opbevaring og udspredning af affaldet opbevare affaldet med husdyrgødning i f.eks. brugers gyllebeholder, uden at bruger betragtes som affaldsproducent og dermed bliver omfattet af affaldsproducentens ansvar og pligter efter bekendtgørelsen.

4.4 Myndighedernes ansvar og pligter

Den følger af bekendtgørelsens § 31, stk. 1, at det er kommunerne, der fører tilsyn med, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes. Tilsynsforpligtelsen er fordelt mellem affaldsproducentens kommune og brugers kommune, hvilket er beskrevet i det følgende. Plantedirektoratet fører dog tilsyn med kvaliteten af slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder, jf. bilag A.

Hvis kommunen indsamler og anvender organisk dagrenovation til jordbrugsformål, har kommunen endvidere de forpligtelser som affaldsproducent, der fremgår af afsnit 4.2. Kommunen bevarer i denne situation ansvaret som affaldsproducent, uanset udlicitering af indsamling, prøvetagning og håndtering af organisk husholdningsaffald til jordbrugsformål.

4.4.1 Affaldsproducentens kommune

Det er affaldsproducentens kommune, der fører tilsyn med, at affaldsproducentens affald er korrekt deklareret samt overholder de fastsatte grænseværdier og hygiejniske krav. Affaldsproducentens kommune er den kommune, hvor den virksomhed, forhandler eller importør, der er ansvarlig for affaldet, er placeret, se definitionen på affaldsproducentens kommune.

Affaldsproducentens kommune skal føre en løbende kontrol med affaldets kvalitet ved gennemgang af analyser, der indsendes af affaldsproducenten med den hyppighed, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 5, eller med den hyppighed, der er fastsat af kommunen i medfør af § 8, stk. 2.

4.4.1.1 Kopi af deklaration sendes til affaldsproducentens kommune

Tilsynet føres med udgangspunkt i den kopi af deklarationen, som affaldsproducenten sender til sin hjemkommune senest 8 dage inden levering til bruger, jf. § 12, stk. 3.

Det skal på grundlag af deklarationen være muligt at afgøre, om affaldet overholder kvalitetskravene med hensyn til indhold af tungmetaller, miljøfremmede stoffer samt hygiejnekrav. Ligeledes skal oplysninger om prøveudtagning og analysehyppighed angives.

Herudover skal det være muligt at vurdere, om den angivne affaldstype er optaget på bekendtgørelsens bilag 1 eller fremkommet ved blanding af affaldstyper, der er opført på bilag 1. Deklarationen skal endvidere give mulighed for at identificere affaldets enkelte bestanddele og oprindelse således, at et eventuelt indhold af andre miljøskadelige stoffer eller smitstoffer kan vurderes og spores tilbage til kilden, hvis det i særlige tilfælde bliver nødvendigt.

4.4.1.2 Tilsyn med opbevaring

Affaldsproducentens kommune fører generelt tilsyn med den affaldsproducerende virksomheds opbevaring af affald via virksomhedens miljøgodkendelse, hvis virksomheden er miljøgodkendt. Har virksomhedens særlige opbevaringstilladelser i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, er det ligeledes affaldsproducentens kommune, der fører tilsynet hermed.

4.4.1.3 Indberetning af affald afhændet til jordbrugsformål

Hvert år inden 1. marts skal affaldsproducenten skriftligt indberette til sin hjemkommune, hvor store mængder af hver affaldstype, der er afhændet til anvendelse til jordbrugsformål i det foregående kalenderår (§ 14, stk. 1). Opgørelsen skal være fordelt på anvendelse i landbrug, skovbrug, gartneri, parkdrift, privat havebrug og husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg. Indberetningen skal ske med henvisning til deklarationen for hver affaldstype.

Producentkommunen skal hvert år senest 1. juli indberette de ovenstående indkomne oplysninger til Miljøstyrelsen (§ 14, stk. 2). Indberetningen foretages efter retningslinjer modtaget fra Miljøstyrelsen.

Indberetningspligten har til formål at sikre Miljøstyrelsen et grundlag for vurdering af den samlede arealbelastning som følge af anvendelse af affald til jordbrugsformål samt indberetning af oplysninger om anvendelse af affald til jordbrugsformål til EU-kommissionen. Miljøstyrelsen er over for EU-Kommissionen forpligtet til at indberette disse oplysninger.

Indberetningspligten til Miljøstyrelsen påhviler den kommune, til hvilken indberetningen er sket, dvs. den kommune, hvor affaldsproducenten, der har leveret til bruger, er hjemmehørende.

4.4.2 Brugers kommune

Det er brugers kommune, der fører tilsyn med, at papirgangen som følger af bekendtgørelsens § 13 sker korrekt. Det vil sige, at brugers kommune fører tilsyn med, at der er indgået skriftlige aftale mellem affaldsproducenten og bruger samt at leveringsmeddelelse og deklaration fremsendes rettidigt m.m. Tilsynet gennemføres ved gennemgang af fremsendte dokumenter eller gennemførelse af tilsyn ”i marken”.

Herudover fører brugers kommune tilsyn med, at bruger opbevarer, anvender og udspreder affaldet efter bekendtgørelsens regler, jf. kapitel 7, 8 og 9.

4.4.2.1 Tilsyn med brugers opbevaring

Brugers kommune er tilsynsmyndighed, hvad angår brugers opbevaring af spildevandslam og andre affaldsprodukter. Kommunen skal herunder føre tilsyn med brugers overholdelse af kravet om normalt mindst 9 måneders opbevaringskapacitet, hvis affaldet blandes med husdyrgødning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen.

4.4.2.2 Tilsyn med brugers anvendelse, udspredning og næringsstoftilførsel

Det er brugers kommune, der skal føre tilsyn med, at brugeren overholder bekendtgørelsens regler om anvendelse, udspredning og tilførsel af næringsstoffer med affaldet (jf. afsnit 4.3.2 og 4.3.3). Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen er det Plantedirektoratet, der skal føre tilsyn med, at bruger overholder harmonikravet.

Når brugers kommune modtager deklarationen med angivelse af den mængde tørstof, fosfor og kvælstof, der bliver tilført pr. hektar, kan disse oplysninger sammenstilles med oplysningerne fra kortet over udbringningsarealer, som ligeledes er bilagt leveringsaftalen, jf. § 13, stk. 4. Endvidere kan kommunen se gødningsregnskabet for brugeren på Plantedirektoratets hjemmeside. Kommunen kan på dette grundlag føre et effektivt tilsyn med, om bruger overholder anvendelsesrestriktionerne.

Til brug for tilsyn med udspredningen kan kommunen anmode om oplysninger om leveringstidspunkt og -sted hos affaldsproducenten eller bruger.

Bruger er forpligtet til at fremsende en markplan samt kort over udspredningsarealer til sin hjemkommune for indeværende planperiode senest den 31. marts hvert år. Meddelelsespligten gælder dog kun, hvis bruger modtager affald, der svarer til mere end 10 tons tørstof pr. år.

4.4.2.3 Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 og § 29 i bekendtgørelsen

Kommunen behandler ansøgninger om tilladelse til anvendelse af affald, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Tilladelserne skal være udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19 på vilkår i henhold til § 29 i bekendtgørelsen. Kommunen behandler ligeledes ansøgninger om udspredning af affald i skove efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Det er endvidere kommunen, der fører tilsyn med overholdelse af de meddelte anvendelsesbetingelser i tilladelser efter § 5, stk. 2, og § 29. Det er således også kommunen, der fører tilsyn med, at tilladelser og vilkår om anvendelse og opbevaring, som er meddelt efter § 29, bliver overholdt.

4.4.2.4 Jordkvalitet/jordprøver

Bekendtgørelsen har fastsat regler for indholdet af tungmetaller i jord, jf. § 28 og bilag 4. Reglerne er en implementering af bestemmelserne i Rådets direktiv af 12. juni 1986 (ændret ved direktiv 91/692/EØF) om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra offentlige renseanlæg (slamdirektivet) om, at medlemslandene skal fastsætte grænseværdier for indholdet af de syv nedenfor nævnte tungmetaller i jorden^[3].

De danske grænseværdier for tungmetaller i jord er anført i bekendtgørelsens bilag 4 og gengivet i nedenstående tabel 4-5.

Jorden på arealer, som tilføres affald, må ikke indeholde mere tungmetal end angivet ved grænseværdierne for jord i bekendtgørelsens bilag 4.

På arealer, hvor kommunen vurderer, at der er risiko for, at en eller flere grænseværdier for jord er overskredet, kan kommunen pålægge ejeren at udtage og analysere jordprøver til dokumentation for, hvorvidt grænseværdierne er overholdt.

Kommunens adgang til at kræve jordprøver bør kun anvendes i særlige tilfælde. Herved forstås tilfælde, hvor kommunen har mistanke om, at et areal har været udsat for en forureningsbelastning med affald eller lignende.

Bestemmelsen indeholder således ikke en generel hjemmel til at foretage f.eks. en forureningskortlægning af arealer i kommunen i forbindelse med f.eks. tidligere lossepladser eller andre industrielle aktiviteter, der kan have medført forurening.

Prøvetagning og analyse skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 4, og prøverne skal udtages og analyseres af et dertil akkrediteret laboratorium, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 3.

Der udtages repræsentative jordprøver. Dette vil normalt omfatte blandingsprøver af 25 enkeltprøver, udtaget på et areal, der er mindre end eller lig med 5 ha, og som dyrkes på ensartet måde. Prøverne udtages til en dybde af 25 cm. Hvis dybden af pløjelaget er mindre end 25 cm, må dybden for prøvetagningen dog ikke være mindre end 10 cm.

Analyse af tungmetaller foretages efter oplukning i henhold til metode, angivet af Dansk Standard, jf. DS 259. Detektionsgrænsen for det enkelte metal må ikke være højere end 10 % af det relevante jordkvalitetskriterium.

Udgifterne til prøveudtagning og analyse af prøverne afholdes af affaldsproducenten, jf. § 28, stk. 3.

4.4.3 Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for fortolkning af og vejledning om bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har mulighed for at meddele dispensationer fra bekendtgørelsen og er forpligtet til at indberette til EU, se de følgende 2 afsnit.

4.4.3.1 Dispensationer

Miljøstyrelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 33 i særlige tilfælde, efter en konkret individuel vurdering, tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges.

Bekendtgørelsen er et velafklaret grundlag for reguleringen af anvendelse af affald til jordbrugsformål, og en affaldsproducents muligheder for f.eks. at opnå dispensation for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er begrænsede.

4.4.3.2 Indberetning EU

Miljøstyrelsen er over for EU-Kommissionen forpligtet til at indberette oplysninger om anvendelse af spildevandsslam i landbruget. Indretningspligten følger af EU’s slamdirektiv.

4.4.4 Eksempel - hvilken kommune

Hvis en affaldsproducent f.eks. har produktionssted i kommune A (producentens kommune), og samtidig udbringer affaldet i kommune B (brugers kommune) gælder følgende:

4.1 Forhold der reguleres ens for alle affaldstyper.