Anvendelse af affald til jordbrugsformål

5 Særlige regler for offentlige spildevandsanlæg og kildesorteret organisk dagrenovation

5.1 Generelle krav

Bekendtgørelsens §§ 15-18 fastlægger særlige regler for kvalitetskontrol, afhændelse, opbevaring og anvendelse mv. af:

  1. Spildevandsslam i kategori E, jf. bekendtgørelsens bilag 1, dvs. det affald, der, næst efter animalske biprodukter, anses for at indebære den relativt største hygiejniske risiko ved anvendelse til jordbrugsformål. Denne kategori omfatter slam fra offentlige spildevandsanlæg og slam fra private renseanlæg til behandling af husspildevand.
     
  2. Biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation fra husholdninger, institutioner og private virksomheder i kategori D, jf. bekendtgørelsens bilag 1. Denne affaldstype kan anvendes til jordbrugsformål under forudsætning af, at affaldet først er behandlet biologisk i et komposterings-, biogas- eller forarbejdningsanlæg samt overholder bekendtgørelsens hygiejniske bestemmelser, jf. bilag 3.

Det bemærkes, at slam fra renseanlæg på visse virksomheder, f.eks. virksomheder med kemisk fabrikation, ikke er optaget på bilag 1. Slammet fra denne type produktion må ikke anvendes til jordbrugsformål uden kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 29, jf. afsnit 3.4.

I det følgende beskrives de regler og forhold, hvor slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation reguleres anderledes end affald til jordbrugsformål i almindelighed.

Overordnet er det Plantedirektoratet, der fører tilsyn med kvaliteten af slam fra offentlige renseanlæg og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation. Tilsynet føres i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål, herefter kaldet Plantedirektoratets tilsynsbekendtgørelse. I Plantedirektoratets tilsynsbekendtgørelse er der bl.a. fastsat grænseværdier for affaldets indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer samt krav om prøvetagning og analyse. Plantedirektoratets regler gennemgås i bilag A.

5.1.1 Hygiejniske restriktioner

Bekendtgørelsens generelle hygiejnisk begrundede krav til anvendelse af spildevandsslam og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation til jordbrugsformål skal overholdes og er gennemgået i kapitel 4, afsnit 4.2.6.

For stabiliseret spildevandsslam, dvs. slam fra offentlige spildevandsanlæg og private renseanlæg for husspildevand, kræves, at det er nedbragt inden 6 timer efter tilførsel, jf. bekendtgørelsens bilag 3, punkt E. Fodnote (2) om karensperiode og anvendelse på ikke-fortærbare afgrøder gælder for alt spildevandsslam og alt spildevandsslamholdigt affald bortset fra det, der har været underkastet kontrolleret hygiejnisering. Det bemærkes, at kompost fremstillet af en blanding af spildevandsslam og andet materiale er underlagt begrænsningen i fodnote (2), også ved kontrolleret kompostering (mindst 55 grader C i mindst 2 uger).

5.1.2 Grænseværdier

Slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation, der ønskes anvendt til jordbrugsformål, skal overholde de grænseværdier, der er angivet for henholdsvis tungmetaller og miljøfremmede stoffer i bilag 2 i Plantedirektoratets tilsynsbekendtgørelse, jf. bilag A.

5.1.3 Prøvetagning og analyse, jf. § 15

Prøvetagningen skal ske efter reglerne i Plantedirektoratets tilsynsbekendtgørelse, jf. bilag A.

Sammenblanding af spildevandsslam følger samme regler som for sammenblanding af øvrigt affald – at det skal være prøvetaget og analyseret inden sammenblanding for at undgå fortynding mv. Dog kan spildevandsslam fra anlæg med en kapacitet under 500 PE eller tømningsordninger fra private husstande tilføres andet offentligt spildevandsanlæg med henblik på behandling uden forudgående prøvetagning.

Kildesorteret organisk dagrenovation fra husholdninger, der behandles samlet på et komposteringsanlæg eller lignende, anses som hidrørende fra én affaldsproducent, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3. Kvaliteten skal kontrolleres, inden der tilsættes andre affaldstyper eller produkter i forbindelse med den biologiske behandling.

5.1.4 Videreforarbejdning i mineraliseringsanlæg, jf. § 16

Hvis spildevandsslammet sammenblandes med andet affald og/eller videreforarbejdes i slammineraliseringsanlæg, skal grænseværdierne for tungmetaller være overholdt, inden slammet indlægges til anlægget, altså før videreforarbejdningen. Det er således tilladt at tilføre slam fra flere renseanlæg inden for en kommune til et slammineraliseringsanlæg, hvis slammet løbende kontrolleres for tungmetaller ved indlægning til mineraliseringsanlægget. Den generelle regel om sammenblanding, jf. bekendtgørelsens § 6, er således modificeret for slam, der behandles i slammineraliseringsanlæg, idet miljøfremmede stoffer kan omsættes i disse anlæg.

Når partier af spildevandsslam omfattet af bekendtgørelsens kapitel 6 er prøvetaget og analyseret for indholdet af tungmetalller, inden det videreforarbejdes i slammineraliseringsanlæg, kræves der ikke tungmetalanalyser af det færdigbehandlede affald, jf. bekendtgørelsens § 16.

5.1.5 Forhøjet indhold af miljøfremmede stoffer, jf. § 17

Der gælder særlige regler for slam fra offentlige spildevandsanlæg og kildesorteret organisk affald med forhøjet indhold af miljøfremmede stoffer. Slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation, der overskrider grænseværdierne for et eller flere miljøfremmede organiske stoffer, kan viderebehandles i miljøgodkendte komposteringsanlæg med henblik på (biologisk) omsætning af disse stoffer, jf. bekendtgørelsens § 17.

Komposteringsanlægget skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden kunne dokumentere, at der sker omsætning (og ikke kun fortynding) af de miljøfremmede stoffer, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2. Kravet indebærer, at anlægget skal kunne opstille en massebalance, der dokumenterer dette forhold. Dokumentationen kan opnås enten ved at måle de indkommende stoffers koncentrationer eller ved at aftale en alternativ metode med tilsynsmyndigheden.

5.2 Affaldsproducentens ansvar og pligter

Det er affaldsproducentens ansvar, at kvaliteten af spildevandsslammet eller det kildesorterede organiske dagrenovation opfylder de krav til kvalitet og kvalitetskontrol, som stilles i Plantedirektoratets tilsynsbekendtgørelse, jf. bilag A.

5.2.1 Anmeldelse

Slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation, der påtænktes anvendt til jordbrugsformål, samt ubehandlet eller mekanisk behandlet organisk dagrenovation, der tilføres biogasanlæg, skal anmeldes til Plantedirektoratet, jf. bilag A.

5.2.2 Ændring af affaldets sammensætning

Hvis spildevandsslam, der ønskes afsat til jordbrugsformål, har en ændret sammensætning i forhold til det tidligere afsatte slam, skal dette meddeles Plantedirektoratet og analyseresultater, der dokumenterer kvaliteten af det nye slam, skal fremsendes af affaldsproducenten, dvs. kommunen, til Plantedirektoratet.

Det følger indirekte af Plantedirektoratets tilsynsbekendtgørelse, at når slam fra en producent ændrer sammensætning, skal den ændrede sammensætning betragtes som en ny levering, og situationen vil så udløse de krav, der gælder i forbindelse med den første levering af spildevandsslam, jf. bilag A.

5.2.3 Opbevaring, jf. § 18

5.2.3.1 Opbevaring af slam fra offentlige spildevandsanlæg

Kommunen skal råde over opbevaringsfaciliteter for slam fra offentlige spildevandsanlæg produceret i kommunen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1. Opbevaringskapaciteten skal svare til (mindst) 9 måneders slamproduktion.

Opbevaring kan ske ved:

Opbevaringsanlæg på renseanlæg

Spildevandsanlægget skal have tilladelse til udledning af spildevandet efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, men miljøbeskyttelsesloven stiller ikke krav til godkendelse af anlæggets indretning. Spildevandsanlæg er således ikke godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. I spildevandstilladelserne er der dog blevet stillet miljøbetingede krav af amterne til de tekniske indretninger af renseanlæg i forbindelse med meddelelse af spildevandstilladelse, herunder fx også krav om støj og lugt. Det er i dag kommunerne, der meddeler sådanne spildevandstilladelser til spildevandsselskaberne.

Etableres opbevaringsanlægget på selve renseanlægget, og opbevares alene slam fra kommunens tømningsordninger og mindre renseanlæg, opfattes opbevaringsanlægget som en integreret del af renseanlægget. Anlægget skal derfor ikke have tilladelse til opbevaring af slammet efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller lovens kapitel 5.

Det er en forudsætning, at anlægget ikke modtager væsentlige slammængder eller andet affald udefra. Hvis det er tilfældet, skal det vurderes, hvorvidt anlægget behøver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller lovens kapitel 5.

Opbevaringsanlæg uden for renseanlæg

Opbevaringsanlæg og behandlingsanlæg, der etableres uden for et renseanlægs område, skal miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, hvis kapaciteten for tilførsel af slam er 30 tons per dag eller mere.

Mindre anlæg skal have tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.

Opbevaring hos bruger

Hvis kommunen vælger at opbevare spildevandsslam hos en eller flere brugere, skal opbevaringsanlægget være godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller have tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.

Hvis der på en virksomhed opbevares affald med henblik på efterfølgende distribution til en eller flere brugere, vil opbevaringen være omfattet af bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

5.2.3.2 Rapportering

Kommunen skal hvert år senest den 31. december indsende en redegørelse for, hvor og på hvilken måde det kommunale spildevandsslam skal opbevares det kommende år. Redegørelsen skal indsendes til Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 3.

5.2.3.3 Opbevaring af kildesorteret organisk dagrenovation

Et opbevaringsanlæg for kildesorterer organisk dagrenovation vil normalt være placeret i tilknytning til selve behandlingsanlægget og vil derfor være omfattet af dettes anlægs kapitel 5 godkendelse.

Hvis et opbevaringsanlæg for kildesorteret organisk dagrenovation ikke er omfattet af behandlingsanlæggets kapitel 5 godkendelse, skal det godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder, bilag 2, hvis anlægget tilføres 30 tons affald eller mere pr. år. Mindre opbevaringsanlæg skal have tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.

5.2.4 Afhændelse og levering

For afhændelse og levering af slam fra offentlige spildevandsanlæg samt biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation gælder de samme regler som for øvrige affaldstyper, der agtes anvendt til jordbrugsformål. Der henvises derfor til gennemgangen af de generelle bestemmelser i denne vejlednings kapitel 4.

5.2.4.1 Levering til andre end bruger

Hvis spildevandsslam leveres til andre end bruger, f.eks. med henblik på sammenblanding eller viderebehandling, skal kvaliteten med hensyn til indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer være kontrolleret og grænseværdierne overholdt inden levering kan finde sted. Kontrollen udføres efter tilsynsbekendtgørelsens regler. Det betyder, at slam fra offentlige spildevandsanlæg og kildesorteret organisk dagrenovation skal være kontrolleret efter Plantedirektoratets regler, før det kan overdrages til andre, jf. bilag A.

Opmærksomheden henledes på, at Plantedirektoratet i deres tilsynsbekendtgørelse fortolker begrebet ”producent”, som værende den, der frembringer det omhandlede affald.

Ved levering til husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg skal reglerne om opbevaring og anvendelse af affald, der tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, jf. bekendtgørelsens § 10, desuden følges.

5.3 Bruger

5.3.1 Opbevaring

For opbevaring af spildevandsslam og kildesorteret organisk dagrenovation gælder de samme generelle regler som for andet affald. Disse regler er gennemgået i kapitel 4. Dog gælder det, at slam fra offentlige spildevandsanlæg ikke må opbevares i markstakke, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2. Forbuddet mod opbevaring af spildevandsslam i markstakke gælder også for industrielt spildevandsslam, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 3.

For opbevaring hos bruger forudsætter bekendtgørelsen, at der kun opbevares affald hos bruger til brugers eget forbrug, det vil sige hvad der kan forudses anvendt i den indeværende og kommende vækstsæson, jf. afsnit 4.3.4.

5.3.2 Udbringning og anvendelse

Udbringning og anvendelse af slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation er underlagt de samme regler og restriktioner som andet affald, der reguleres i bekendtgørelsen. Der henvises derfor til de generelle regler for brugers udbringning og anvendelse, som er beskrevet i denne vejlednings afsnit 4.3.2-4.3.3.

Dog gælder det særligt for økologisk jordbrug, at spildevandsslam, jf. Rådets og Kommissionens forordninger om økologisk jordbrugsproduktion, ikke må anvendes på arealer udlagt til denne form for jordbrug.

5.4 Myndighedernes ansvar og pligter

5.4.1 Plantedirektoratet

Plantedirektoratet fører tilsyn med kvaliteten af slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation, der ønskes anvendt til jordbrugsformål, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2. Tilsynet føres efter reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris til enhver tid gældende bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m., jf. bilag A.

5.4.2 Kommunen

5.4.2.1 Affaldsproducentens kommune

Der er affaldsproducentens kommune, der har tilsyn med kvaliteten af affaldet.

Affaldsproducentens kommune kan ændre kontrolkravene, jf. bekendtgørelsens § 8 og bilag 5.

Det er affaldsproducentens kommune, der har tilsynet med kravene. For så vidt angår Plantedirektoratets regler henvises til bilag A.

Deklaration

Affaldsproducentens kommune fører tilsyn med, at der er udarbejdet en fyldestgørende deklaration for slammet. Tilsynet gennemføres ved gennemgang af fremsendte dokumenter eller som stikprøvekontrol.

Virksomhedens kapitel 5 godkendelse, herunder opbevaring

Herudover fører producentens kommune generelt tilsynet med affaldsproducentens virksomhed i henhold til virksomhedens kapitel 5 godkendelse, herunder opbevaring. I det følgende gives nogle eksempler på metoder til behandling af affald, der altid skal godkendes efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven.

  • Tørringsanlæg.
  • Forbrændingsanlæg.
  • Vådoxidationsanlæg.
  • Mineraliseringsanlæg.
  • Komposteringsanlæg.
  • Anlæg til kontrolleret hygiejnisering, jf. pkt. 4 i bekendtgørelsens bilag 3.

Godkendelseskompetencen følger bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder. Slambehandlingsanlæg og lageranlæg med en kapacitet på 30 tons affald/dag eller mere skal normalt godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder.

Behandlingsanlæg til stabilisering, afvanding og opbevaring af slam, etableret på selve renseanlægget, er en integreret del af renseanlægget og skal derfor ikke miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Hvis opbevaringen ikke er en integreret del af anlægget, skal opbevaringen godkendes særskilt enten efter kapitel 5 eller have en tilladelse efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven, jf. afsnit 5.2.3.

Indberetning

Kommunen skal en gang årligt indberette affaldsproducentens affaldsmængder til jordbrugsformål til Miljøstyrelsen, jf. § 14, stk. 2.

Kommunen skal tillige som driftsherre i forhold til kommunens spildevandsanlæg en gang årligt indberette oplysninger til Plantedirektoratet om produktion og afhændelse af spildevandsslam til jordbrugsformål, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Opbevaring af spildevandsslam og blandingsprodukter

For opbevaring af spildevandsslam på renseanlæggene samt blandingsprodukter af f.eks. husdyrgødning og spildevandsslam er det ligeledes den kommune, hvor den affaldsproducerende virksomhed er placeret, der fører tilsyn med opbevaring og opbevaringskapacitet, jf. afsnit 5.2.3.

Med hensyn til opbevaring af slam fra offentlige spildevandsanlæg skal kommunen råde over opbevaringsfaciliteter, der har en kapacitet, der svarer til (mindst) 9 måneders slamproduktion, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1, jf. afsnit 5.2.3.

Redegørelse for opbevaring af spildevandsslam

Kommunen skal hvert år senest den 31. december indsende en redegørelse for, hvor og på hvilken måde det kommunale spildevandsslam skal opbevares det kommende år. Redegørelsen skal indsendes til Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 3.

5.4.2.2 Brugers kommune

Opbevaring

Brugers kommune er tilsynsmyndighed med hensyn til brugers opbevaring af slam fra offentlige spildevandsanlæg, inklusive blandingsprodukter af slam og husdyrgødning, og biologisk behandlet, kildesorteret organisk dagrenovation. Kommunen skal herunder føre tilsyn med overholdelse af kravet om tilstrækkelig opbevaringskapacitet (mindst svarende til 9 måneders produktion). Se de generelle regler herfor i afsnit 4.3.2 - 4.3.4.

Kommunen skal også føre tilsyn med, at slam fra offentlige spildevandsanlæg ikke opbevares i markstakke.

Redegørelse

Kommunen skal hvert år senest den 31. december indsende en redegørelse for, hvor og på hvilken måde det kommunale spildevandsslam skal opbevares det kommende år. Redegørelsen skal indsendes til Miljøstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 3.

Anvendelse og udbringning

Brugers kommune fører på baggrund af leveringsaftalen for slammet tilsyn med, at brugeren ikke overgødsker i forhold til anvendelsesrestriktionerne fastsat i bekendtgørelsen. Kommunen fører ligeledes tilsyn med brugers markplan, og at affaldet er udspredt på de arealer, som det fremgår af kortbilaget. Endvidere kan kommunen se brugers gødningsregnskab på Plantedirektoratets hjemmeside. Hvis bruger ikke har fremsendt markplanen senest den 31. marts, skal kommunen reagere herpå.

Kommunen skal endvidere føre tilsyn med, at bruger overholder udbringningsreglerne og f.eks. ikke udbringer slam fra offentlige spildevandsanlæg i september og oktober på arealer, hvor der ikke er afgrøder samme vinter. Endelig skal kommunen føre tilsyn med, at bruger overholder de hygiejnisk betingede anvendelsesrestriktioner, som følger af bekendtgørelsens bilag 3.

Er der tale om anvendelse af affald i skove efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2, skal kommunen vurdere, om der kan gives tilladelse til anvendelsen efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven. Brugers kommune kan skærpe eller fastsætte yderligere vilkår for kontrolkravene.

5.4.3 Eksempel – udbringning på et skovareal.

Hvis slam fra offentlige spildevandsanlæg beliggende i kommune A udbringes på et skovareal i kommune B, gælder følgende:

Plantedirektoratet

Plantedirektoratet fører tilsyn med, at affaldsproduktet overholder kvalitets- og produktkravene i henhold til tilsynsbekendtgørelsen. Hvis der konstateres overskridelser, orienterer Plantedirektoratet kommune A, der som tilsynsmyndighed for renseanlægget derefter har tilsynet med, at slammet disponeres på anden måde.

Affaldsproducentens kommune

Affaldsproducentens kommune fører tilsyn med, at der er udarbejdet en fyldestgørende deklaration for slammet.

Affaldsproducentens kommune skal på baggrund af deklarationen en gang årligt indberette de konkrete affaldsmængder, samt de tilfælde hvor spildevandsslammet er udspredt på skovarealer, til Miljøstyrelsen. Affaldsproducentens kommune skal endvidere indberette til Plantedirektoratet den mængde spildevandsslam, der er udbragt til jordbrugsformål fra det enkelte spildevandsanlæg.

Brugers kommune

Brugers kommune skal vurdere ansøgning om og evt. meddele tilladelse til udspredning af spildevandsslammet på skovarealet (§ 5, stk. 2). Kommunen kan i den forbindelse skærpe vilkårene i forhold til, hvad der gælder efter kapitel 3-9, eller fastsætte yderligere vilkår.

Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt at anbringe affald på fredskovspligtige arealer, jf. afsnit 4.2.12.

Brugers kommune fører tilsyn med, at affaldsproducenten har indgået en direkte skriftlig aftale med brugeren, inklusiv kort og deklaration.

Brugers kommune fører på baggrund af leveringsaftalen for slammet tilsyn med, at brugeren ikke overgødsker i forhold til anvendelsesrestriktionerne fastsat i bekendtgørelsen. Endvidere skal kommunen føre tilsyn med, at bestemmelserne om opbevaringskapacitet, udbringning og restriktioner på anvendelse af slammet i medfør af bekendtgørelsens hygiejnekrav, er overholdt.

 



Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.