Anvendelse af affald til jordbrugsformål

6 Bestemmelser for affald anvendt på forskellige arealtyper

6.1 Anvendelse på forskellige arealtyper

De affaldstyper, der er optaget på bekendtgørelsens bilag 1, kan generelt uden forudgående tilladelse anvendes til jordbrugsformål (§ 5, stk. 1). Det er dog en forudsætning for anvendelsen, at brugeren overholder de fastsatte anvendelsesrestriktioner, og at affaldsproducenten har overholdt bekendtgørelsens kontrol-, produkt- og opbevaringskrav (kapitel 3 - 9).

Reglerne vedrørende anvendelse af affald på forskellige arealtyper gennemgås endvidere nedenfor.

6.2 Landbrugsarealer

På landbrugsarealer gælder de generelle bestemmelser for udbringning og anvendelse af affald til jordbrugsformål, som fremgår af gennemgangen i kapitel 4.

Udbringning af affald på landbrugsarealer skal tjene et gødnings- eller jordforbedringsformål. Dette indebærer, at doseringen, ud over at overholde bekendtgørelsens specifikke krav til maksimal tilførsel, bør afstemmes efter den enkelte afgrødes behov (følger af § 21, stk. 1, 2 og 3). Desuden skal anvendelse af affald indgå i den almindelige gødningsplanlægning.

For anvendelse af organisk madaffald (bekendtgørelsens bilag 1, D) med indhold af animalske biprodukter gælder, at det udover bekendtgørelsen også er omfattet af biproduktforordningens bestemmelser. Dette indebærer bl.a., at der er særlige restriktioner for anvendelse på græsningsarealer. Administrationen af biproduktforordningens bestemmelser varetages af Fødevarestyrelsen.

6.3 Skove

Før affald kan anvendes i skove, skal kommunen meddele tilladelse (§ 5, stk. 2). Tilladelsen skal meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 19. I forbindelse med kommunens meddelelse af tilladelse kan der fastsættes skærpede vilkår i forhold til, hvad der gælder efter bekendtgørelsens kapitel 3 - 9. Derudover har kommune mulighed for at fastsætte yderligere vilkår efter bekendtgørelsen. Kommunen kan derimod ikke fastsætte vilkår, der er mindre restriktive end hvad, der gælder i henhold til bekendtgørelsens kapitel 3-9.

Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt at anbringe affald på fredskovspligtige arealer, jf. § 11 i lov om skove. Anvendelse af affald optaget på bilag 1 til jordbrugsmæssigt formål anses dog ikke som bortskaffelse i skovlovens forstand, jf. vejledning om skovloven. Det følger af bekendtgørelsens § 21, stk. 3, jf. stk. 2, at affald kun må udbringes på arealer, der ikke er landbrugsarealer, hvis der er afgrøder med et gødskningsbehov. Er der ikke et sådant behov, kræver udbringning dispensation efter skovloven og tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Gødskningsbehov

I skov må affald kun udbringes til afgrøder med et gødskningsbehov, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3. I de eksisterende skove er der generelt ikke behov for at udbringe kvælstof, da der generelt ikke er mangel på kvælstof, hvilket skyldes, at det atmosfæriske nedfald i gennemsnit bidrager med ca. 15 kg N pr ha og år, jf. vejledning om skovloven.

I Plantedirektoratets seneste bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er der derfor kun angivet en kvælstofnorm vedr. nyplantning af skov på tidligere skovbevoksede arealer med træhøjde under 3 meter på 15 kg pr. ha og år. På landbrugsarealer er der slet ikke behov for at tilføre kvælstof i forbindelse med skovrejsning, hvorfor Plantedirektoratets i bekendtgørelsen angiver en kvælstofnorm på 0 kg. pr. ha vedrørende skovrejsning på tidligere landbrugsjord.

Juletræer og klippegrønt har behov for tilførsel af kvælstof, og Plantedirektoratet angiver vedr. denne anvendelse i den ovennævnte bekendtgørelse en kvælstofnorm på 75 kg pr. ha og år.

Afmærkning

Ved udspredning i skoven af spildevandsslam gælder, at adgang til arealerne i en periode efter udbringning skal forbydes, og at der skal skiltes herom, jf. vejledning om skovloven. Afmærkningerne skal gennemføres med skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende, jf. bilag 3, fodnote 2.

I bynære områder og områder med særlig stor friluftsmæssig anvendelse (udflugtsmål, camping og rastepladser) bør kommunen ikke meddele tilladelse.

6.4 Private haver

Ved afhændelse til eller anvendelse i privat havebrug er der visse af bekendtgørelsens bestemmelser, som ikke gælder. Disse omfatter kravene om skriftlig aftale ved levering af affald, fremsendelse af leveringsmeddelelse, brugers opbevaring og anvendelse, samt de særlige bestemmelser om tungmetaller i jord, jf. § 5, stk. 3.

Fritagelse

Den administrative begrundelse for fritagelsen af havebrug fra disse bestemmelser er, at det ville være forbundet med en uforholdsmæssig stor indsats fra myndighedernes side at føre tilsyn med overholdelsen. En sådan indsats vil som udgangspunkt ikke stå mål med den miljømæssige gevinst.

Den miljømæssige gevinst skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Det er i de enkelte tilfælde op til kommunen at vurdere, om den miljømæssige gevinst står i forhold til tilsynsindsatsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 85.

Hygiejniske forhold

Affald, der afhændes til privat havebrug, skal overholde bekendtgørelsens krav til hygiejnisering, jf. bilag 3 (§ 5, stk. 3). Det påhviler affaldsproducenten at sikre den hygiejniske kvalitet af affaldet, og det er affaldsproducentens hjemkommune, der er tilsynsmyndighed.

Skærpede produktkrav

Samtidig er der på visse punkter indført skærpede krav til kvaliteten af affald, der afhændes til privat havebrug. De skærpede produktkrav fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 og 3 og omhandler produkternes indhold af bly og arsen samt hygiejnisering.

Deklaration

Det er desuden vigtigt, at affald f.eks. kompost, som afhændes til private, deklareres korrekt, så den private havebruger ikke er i tvivl om det leverede affaldspartis beskaffenhed. Deklarationen skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 12. Der kan i øvrigt med henblik på udarbejdelsen henvises til vejledningen om produktblade for kompost (Miljøprojekt nr. 470, 1999), jf. www.mst.dk/publikationer. Endvidere vil det være god service over for private brugere at lade en egentlig brugsanvisning ledsage affaldsleverancen.

6.5 Andre arealtyper – rekreative arealer

Parker, sportspladser og kirkegårde

Affald kan anvendes på rekreative arealer, dvs. i parker og lignende anlæg af havelignende karakter, på sportspladser, og på kirkegårde, under forudsætning af, at affaldet forinden har været underkastet relevant behandling, jf. bilag 3.

Spildevandsslam, der anvendes på rekreative arealer, skal være kontrolleret hygiejniseret, dvs. ved 70 grader C i 60 minutter. Kompost fremstillet af materiale, hvori der indgår ”ikke kontrolleret hygiejniseret spildevandsslam”, må ikke afhændes til anvendelse på rekreative arealer.

Ved afhændelse af affald til anvendelse på rekreative arealer er det affaldsproducentens ansvar, at affaldet har gennemgået en passende hygiejnisering, så de hygiejniske anvendelsesrestriktioner overholdes, jf. bekendtgørelsens bilag 3.

For spildevandsslam, der anvendes på mindre kritiske arealtyper, dvs. arealtyper hvor der normalt ikke tages ophold, og hvor risikoen for direkte eksponering derfor er lille, f.eks. vejrabatter eller støjvolde, vil hygiejnisering ved kontrolleret kompostering være tilstrækkelig.

Natura 2000-områder

Ved meddelelse af tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 og 2, skal der, før der træffes afgørelse, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 200-område væsentligt, jf. §§ 7, stk. 1, og 8, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelses-områder samt beskyttelse af visse arter.

 



Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.