2 Tilgang / metode

Sundheds- og miljømæssig prioritering af medicinske forbrugsartikler ved grønne indkøb

Studier af forandrings/forbedringsprocesser i større organisationer eller på samfundsplan^[1] viser, at hvis man ønsker en given forandring er man nødt til at operere med fire forskellige elementer:

Målinger / målesystemer for at kunne definere udgangspunkt og retning
Viden om / træning i hvordan der kan arbejdes mod den ønskede forandring
Drivkræfter / incitamenter som kan sikre fremdriften
Konkrete handlinger som fører forandringen ud i livet.

I forhold til problemstillingen ’reduceret påvirkning af sundhed og miljø gennem grønne indkøb af medicinske forbrugsartikler’ betyder dette mere konkret:

For at kunne arbejde med problemstillingen grønne indkøb af medicinske forbrugsartikler er det nødvendigt, at definere hvad der forstås ved grønne indkøb, og udforme et system der kan måle hvordan der kan skelnes mellem mere eller mindre grønne indkøb.
Ved at stille relevant viden til rådighed sikres det, at manglende viden ikke bliver en hindring for arbejdet. Det skal således vurderes, hvilken viden der er grund til at stille til rådighed.
Uden motivation og andre drivkræfter kan man ikke sikre den nødvendige fremdrift. Måling og synliggørelse kan i sig selv være en drivkraft, men det må overvejes hvilke andre drivkræfter, der er for grønne indkøb, som kan overvinde de barrierer og den enerti der naturligt findes i alle systemer.
Mens de tre nævnte elementer kan stilles til rådighed fra eksterne parter må de konkrete handlinger udføres af systemets egne aktører. Det må derfor analyseres hvilke aktører der skal udføre hvilke handlinger. I denne sammenhæng handler det i stor udstrækning om at træffe bestemte beslutninger og føre dem ud i livet.

Lad os starte med aktørerne:

Beslutninger om større indløb af medicinsk udstyr og hjælpemidler til regionernes sygehuse sker typisk i såkaldte ’brugergrupper’ med et antal repræsentanter – sygeplejersker / læger – for de afdelinger der anvender det pågældende udstyr og/eller de aktuelle hjælpemidler.

Disse grupper initieres og koordineres normalt af en indkøber, der således har til opgave at fremlægge oplæg til beslutning og sammenfatte brugergruppens indstillinger.

Ofte deltager yderligere forskellige specialister i møderne, herunder f.eks. ’hygiejnesygeplejersker’ eller miljøspecialister.

Indkøberne har således en central rolle, men er ikke de eksplicitte beslutningstagere. Indirekte kan indkøberne dog præge beslutningerne i form at de oplæg de giver til gruppen og gennem deres viden om praksis og tekniske forhold.

Det er således væsentligt, at indkøberne selv har en tilstrækkelig viden om de sundhedsmæssige og miljømæssige forhold til ikke at vige uden om at inddrage disse forhold i overvejelserne og være klar over, hvornår de skal trække på forskellige former for ekspertise – helt analogt til selve valget af undersøgelses- / behandlingsmetode eller de hygiejniske aspekter.

Hvilken viden er nødvendig?

I udgangspunktet er indkøbernes viden naturligvis fokuseret omkring nuværende og mulige produkter/leverandører med en stærk fokusering på priser, logistik og leveringssikkerhed m.v. Selv om mange indkøbere efterhånden har en stor sundhedsmæssig og miljømæssig indsigt, vil der typisk være brug for at organisere og operationalisere viden, idet indkøbernes fundament sjældent vil være tilstrækkeligt bredt til at de med sikkerhed er i stand til at ’skelne mellem stort og småt’.

En væsentlig problemstilling i denne sammenhæng er yderligere, at der næsten altid vil være behov for en form for prioritering mellem forskellige hensyn – en prioritering der reelt bør foretages på de politiske plan, men sjældent er udført tilstrækkeligt præcist til at være et ’værktøj’ for indkøberne / brugergrupperne. Dette gælder dels i forhold til den klassiske afbalancering af økonomi og miljø, men også inden for sundheds og miljøområdet kan der være behov for afvejninger. Hvordan afvejes eksempelvis produktion af farligt affald mod miljøproblemer i forbindelsen med produktionen af en given vare?

Viden handler således både om faktuel viden om sundheds- / miljøforhold og viden om regionens / samfundets prioriteringer på et givet område.

Ligesom manglende viden kan komme til at virke som en barriere for indsatsen, vil en række andre forhold kunne virke demotiverende på indsatsen. Det handler især om utilstrækkelig tid, hvilket betyder, at den viden der leveres, skal være meget kondenseret og præcis.

Meget konkret kan en barriere også handle om manglende helhedssyn i strukturen. Her tænkes på muligheden for at arbejde med ’total cost assessment’ eller ’life cycle costing’ – se omtalen nedenfor – hvor indkøberne kan føle, at de alene bliver målt på indkøbsprisen, selv om de godt ved, at det er vigtigt at tage hensyn til andre driftsomkostninger f.eks. energiforbrug eller omkostninger til affaldsbortskaffelse^[2].

Ofte vil beslutninger om anskaffelse af et givet undersøgelses- eller behandlingsudstyr indirekte styre valget af mange af de tilknyttede forbrugsartikler. Nedenfor vises som eksempel hvilke hjælpeartikler der indgår i hæmodialyse^[3]:

Eksempel: Hjælpeartikler der indgår i hæmodialyse

Mange af hjælpematerialerne vil være specifikke for det aktuelle udstyr og både omkostninger og miljøbelastning ’låses’ således i forbindelse med valget af en givet udgave / leverandør et givet apparat.

I denne sammenhæng er det vigtigt at indkøberen er opmærksom på tilgangen ’Life Cycle Costing’^[4] jf. figuren nedenfor:

Illustration: ’Life Cycle Costing’

’Viden’ vil i denne sammenhæng betyde en forståelse for hvilke forhold, det er vigtigt at være opmærksom på, når man indkøber forskellige typer apparater / varer, så de relevante aktører kan inddrages, samt viden om de tilgængelige værktøjer.

I det videre arbejde vil det således være vigtigt at gennemføre en / flere demonstrationer af ’Life Cycle Costing’ metoden.

Drivkræfter / motivation:

Mange indkøbere er stærkt motiverede for at inddrage sundheds- og miljøaspekter, og som det fremgår, vil støtte til overvindelse af de forskellige barrierer i sig selv være en stærk motiverende faktor.

Helt afgørende er det dog at der etableres et system så indsatsen bliver synlig og målbar. Al erfaring fra andre tilsvarende (miljøstyrings-)initiativer viser at uden målbarhed og synlighed kan indsatsen ikke styres. What you cannot measure, you cannot control.

Yderligere motiverende faktorer vil kunne være individuel økonomisk belønning, synliggørelse af de gode præstationer o.s.v., men den konkrete udformning af sådanne belønningssystemer må naturligvis være et lokalt anliggende.

På baggrund af denne analyse er der udformet et oplæg til et muligt system – en slags vision – som tilgodeser de ovennævnte elementer. Dette system beskrives i detaljer i de næste afsnit.

[1] ’the four sails model’ - IMSA/Poul Ekins – personlig kommunikation

[2] Personlig opfattelse erhvervet på Regionernes / Medicoindustriens seminar d. 10. sept.

[3] http://www.msr.se/sv/Upphandling/Kriterier/Sjukvard-och-omsorg

[4] http://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/toolkit/module1_factsheet_lcc.pdf