3 Oplæg til system

Sundheds- og miljømæssig prioritering af medicinske forbrugsartikler ved grønne indkøb

3.1 Regionernes miljøscoringssystem for materialer
3.2 Miljødatablade
3.3 Regionernes materialedatabase
3.4 Miljøstyrelsens A,B,C-system
3.5 Stykliste for forbrug af forbrugsartikler ved køb af apparatur

Nedenfor er beskrevet hovedlinjerne i et system til måling og opfølgning af sundheds- og miljøhensyn i forbindelse med indkøb af medicinske forbrugsartikler.

Det skal for nuværende betragtes som et ideoplæg – en vision – som skal bearbejdes og implementeres af regionerne.

Systemet består af følgende elementer – der efterfølgende beskrives nærmere:

Måle- og behandlingsudstyr:

Leveres med ’miljødeklaration’ der indeholder:

Stykliste for energiforbrug og forbruget af hjælpeartiker / forbrugsartikler (per undersøgelse / behandling)
Regionernes miljødatablade på alle de hjælpeartikler (forbrugsartikler og kemikalier) der skal anvendes (hvis de leveres fra samme leverandør som apparatet) – se nedenfor

Forbrugsartiklerne:

Leveres med Regionernes miljødatablad der indeholder flg. oplysninger:

Vægten af produktet inklusiv og eksklusiv emballage
Liste over materialer der indgår i produktet med angivelse af vægt-procent-fordeling
Liste over materialer der indgår i emballagen med angivelse af vægt-procent-fordeling
Materialer skal benævnes med internationale materialekoder så de kan identificeres i Regionernes materialedatabase
Kemikalier er klassificeret i forhold til Miljøstyrelsens A,B,C-system for kemikalier der afledes til offentlig kloak – se omtalen nedenfor. Alle klassificerede kemiske stoffer nævnes specifikt med angivelse af CAS-nr.
Den samlede miljøscore – beskrevet nedenfor under overskriften Regionernes miljøscoringssystem for materialer

Kernen i dette system er miljøscoringssystemet, der derfor beskrives først:

3.1 Regionernes miljøscoringssystem for materialer

Vurderingen baserer sig på et sæt overordnede principper – en slags ’miljøpolitik’ – hvor de forskellige sundheds- og miljøhensyn er vægtet i forhold til deres relevans for danske sygehuse. Derved bliver det muligt at kommunikere overordnet om indsatsen.

Der er anvendt et princip, hvor de nære hensyn vægtes højest. Således er hensynet til patienter og personale vægtet højest, derefter kommer hensynet til sygehusenes lokale miljøpåvirkning og endelig prioriteres påvirkningerne i produkternes livsforløb / produktion.

Se figur nedenfor:

I vurderingen / vægtningen af de lokale påvirkninger er det forudsat, at flertallet af forbrugsartikler ender som ’hygiejne-affald’ og dermed sendes til forbrænding.

Det er derfor materialernes miljøpåvirkning i forbindelse med forbrænding er vurderet. Derudover indgår også eventuelle mulige påvirkninger i spildevand fra hjælpekemikalier eller udvaskede stoffer.

En vurdering af potentialet for genanvendelse af materialerne er medtaget, vel vidende at dette i mange sammenhænge ikke er et realistisk alternativ med den nuværende håndtering af ’hygiejneartikler’. Dette hensyn er inddraget ud fra et ønske om at tilgodese genanvendelsen af emballagen samt eventuelle fremtidige indsamlingssystemer der kan håndtere hygiejneproblematikken.

Kriterierne for scoring af materialerne er beskrevet i detaljer nedenfor i afsnittet ’Kriterier for vurdering af materialer’.

Metoden med at tage udgangspunkt i de materialer der indgår, udgør også grundlaget for det danske system af miljø-indkøbs-vejledninger^[5] samt en svensk rapport fra 2003 hvor der er gennemført et samlet overblik over ’Miljöpåverkan från sjukvårdens förbrukningsartikler’^[6]. Det er en tilgang der i dag er ved at blive state-of-the-art fordi den kobler til materialernes øvrige egenskaber og på den måde kan bruges også i forbindelse med design/re-design af diverse produkter/artikler^[7].

Det er formodentlig samme tilgang, som var tænkt anvendt i forbindelse med det tidligere initiativ hvor SINERFA og Medicoindustrien sammen udarbejdede et system baseret på et særligt miljødatablad for medicinske forbrugsartikler. Dette system lider dog under at der ikke foreligger en vejledning om brug og prioritering af de indsamlede oplysninger.

I den foreliggende beskrivelse af systemet vurderes produkt og emballage samlet og tildeles en samlet score. I databladene fra SINERFA / Medicobranchen er der lagt op til separat vurdering af produkt og emballage, og dette er naturligvis en mere rigtig tilgang, da de ofte disponeres forskelligt.

Typisk indgår der tre ’niveauer’ af emballage i forbindelse med medicinske forbrugsartikler:

den indre ’styk-pakning’ som sikrer sterilitet / hygiejnisk beskyttelse indtil artiklen skal bruges
pakker / kasser som bruges til fordeling af artiklerne og opbevaring på afdelingerne, og
transportemballagen som bruges til transporten af artiklerne frem til de enkelte sygehuse

Alle tre typer emballage vil i princippet kunne sendes til genanvendelse, dog vil det lejlighedsvis ske at den inderste emballage kontamineres og derfor må afleveres som hygiejne-affald. Af denne grund er det vigtigt at emballagen er vurderet separat.

3.2 Miljødatablade

Grundlaget for vurderingen af produkterne skal foreligge fra leverandørerne i de udfyldte miljødatablade sammen med den beregnede miljøscore.

Miljødatabladets oplysninger bruges på følgende måde:

Vægten af produktet inklusiv og eksklusiv emballage bruges til at beregne hvor stor en mængde affald produktet giver anledning til dels som ’hygiejneaffald’ til forbrænding og dels om ’emballageaffald’ til genanvendelse.
Liste over materialer der indgår i produktet med angivelse af vægt-procent-fordeling bruges til at beregne miljøscoren for produktet, idet procentandelen af de givne materialer ganges med materialet miljøscore og resultaterne summeres. Herved fremkommer produktet samlede miljøscore for produktet.
Liste over materialer der indgår i emballagen med angivelse af vægt-procent-fordeling bruges til at beregne miljøscoren for emballagen, idet procentandelen af de givne materialer ganges med materialet miljøscore og resultaterne summeres. Herved fremkommer produktet samlede miljøscore for emballagen.
Materialer skal benævnes med internationale materialekoder for at sikre genkendelsen i materialedatabasen.

3.3 Regionernes materialedatabase

Dette informationsværktøj tænkes udformet i stil med beskrivelsen på www.indkoebsvejledninger.dk – eventuelt som en udbygning af dette værktøj.

Det betyder at det skal indeholde en kortfattet beskrivelse af de enkelte materialer og deres score i Regionernes scoringssystem for materialer.

Værktøjet tænkes udformet som en ’web-håndbog’ over alle de ’gængse’ materialer. Derudover vil det naturligvis være muligt for leverandørerne at ’selvklassificere’ eventuelle materialer der ikke indgår i databasen.

Det skal i denne sammenhæng pointeres at det ikke er tanken at databasen skal detaljeres unødigt. For specialister vil det derfor nok være mere korrekt at kalde det en database for materiale-typer. Det er eksempelvis ikke tanken, at der skal skelnes mellem forskellige fabrikater af de samme plasttyper.

En indledende gennemgang af 24 medicinske forbrugsartikler afdækker ca. 40 forskellige materialer – jf. afsnittet ’Afprøvning af vurderingssystemet’.

Fra andre undersøgelser fremgår det, at omfanget af materialer (materialetyper) vil være på dette niveau – måske vil den endelige liste være på 50-60 forskellige materialer.

3.4 Miljøstyrelsens A,B,C-system

Kemikalier der ender i kloakken tænkes i systemet vurderet i forhold til miljøstyrelsens system for vurdering af kemikalier der udledes fra virksomheder^[8]

Dette system anbefales fordi det er udformet således at vurderingen kan foretages ud fra de oplysninger der indgår i Sikkerhedsdatabladene der normalt også vil være tilgængelige for de kemikalier der anvendes på sygehusene.

Derudover er systemet valgt fordi de på en enkelt og operationel måde klassificerer kemikalierne i tre kategorier:

A: Uønskede i det offentlige kloaksystem. Bør substitueres eller renses væk.

B: Kemikalier der kan accepteres i bestemte koncentrationer.

C: Kemikalier der kan ’håndteres’ af de kommunale renseanlæg d.v.s. at stofferne ikke generer processerne udledes med det rensede spildevand eller slammet fra anlægget.

3.5 Stykliste for forbrug af forbrugsartikler ved køb af apparatur

Forudsætningen for at kunne gennemføre ’Life Cycle Costing’ m.h.t. økonomi og miljø i forbindelse med indkøb af undersøgelses- eller behandlingsapparatur er naturligvis at der foreligger opgørelser over der forventede forbrug af ’hjælpeartikler’.

Ved at bede leverandøren udarbejde en stykliste for det tilbudte udstyr bliver denne øvelse derimod ganske enkel:

For så vidt angår økonomi vil det handle om at gange priserne på hjælpeartiklerne på styklistens antal – hvis det ikke allerede er udført af leverandøren.
Hvad angår sundhed og miljø kan vægten og miljøscoren for de enkelte hjælpeartikler ganges på styklistens oplysninger således at der kan beregnes en samlet ’apparatur-score’.

I begge tilfælde skal der naturligvis også foretages en vurdering af antallet af undersøgelser / behandlinger man forventer gennemført i apparaturets levetid.

På denne måde bliver det operationelt at sammenligne økonomi og miljø for forskellige tilbudte apparaturer.

Metodikken til opgørelse af Life Cycle Costing er beskrevet nærmere på EU-Kommissionens ’Green Public Procurement Toolkit hjemmeside^[9]. Derudover anbefales det at gennemføre nogle ’demonstrationsberegninger’ i samarbejde med frivillige leverandører for at kunne udarbejde en dansk beskrivelse med tilhørende cases.

[5] www.indkoebsvejledninger.dk

[6] Rapporten er udarbejdet af Kemi & Miljö AB i 2003 for EKU, Ekologisk Hållbar Upphandling.

I Sverige har man arbejdet videre med denne tilgang i regi af Miljöstyrningsrådet, og har udarbejdet en række indkøbsvejledninger for forskelligt medicinsk udstyr – se http://www.msr.se/sv/Upphandling/Kriterier/Sjukvard-och-omsorg /

[7] Jf. f.eks. ‘Materials and the Environment, Eco-Informed Material Choise’, Michael F. Ashby, Elsevier 2009.

[8] Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006

[9] http://ec.europa.eu/environment/gpp/pdf/toolkit/module1_factsheet_lcc.pdf