|
Sundheds- og miljømæssig prioritering af medicinske forbrugsartikler ved grønne indkøb 4 Kriterier for vægtning af materialerne
I det følgende beskrives mere specifikt hvordan de forskellige hensyn, der indgår i prioriteringen af materialerne, er ’oversat’ til konkrete sundheds- eller miljøaspekter. En samlet materialeliste indgår som bilag 1. Det er vigtigt at pointere at der på nuværende tidspunkt er tale om en foreløbig vurdering, der efterfølgende skal kvalitetssikres. 4.1 Hensynet til patienter og personale.Hensynet til patienter og personale fokuserer på risikoen for forekomsten/ frigivelsen af stoffer/materialer der kan potentielt kan udløse mutagene, cancerogene og/eller reproduktionstoksiske påvirkninger samt risiko for allergene påvirkninger. Hver af disse påvirkninger – MCR eller allergi – udløser en score på 3, hvis risikoen er til stede. I relation til de medicinske forbrugsartikler handler det om frigørelsen af forskellige indholdsstoffer fra de forskellige materialer. Det er således en kendt sag at blødgjort PVC kan frigøre sine blødgørere og på samme måde kan andre forskellige materialer frigøre uønskede stoffer – der enten indgår som tilsætninger eller rest-monomerer i polymere forbindelser. Konkret er der i denne indledende screening kun identificeret den nævnte problematik med PVC samt den kendte problematik med latex – idet tiden til at analysere de enkelte materialer har været begrænset. Det vurderes dog meget vigtigt at gennemføre denne vurdering da det er kendt at en række tilsætningsstoffer og monomerer kan udgøre væsentlige sundhedspåvirkninger. 4.2 Hensynet til det lokale miljøHensynet til det lokale miljø rummer tre konkrete miljøaspekter:
Hver af disse påvirkninger udløser en score på 2, dog således at scoren for potentiale for genanvendelse har omvendt fortegn og således at scoren for forbrænding også kan være 1 – se nedenfor. Affaldsforbrænding Problemerne i relation til affaldsforbrænding er konkret defineret som indhold af klor, tungmetaller eller kvælstof i de brændbare materialer. Det er en kendt sag at forbrænding af klorholdige materialer potentielt kan danne meget farlige forbindelser i røggassen – og at disse materialer derfor er uønskede i forbrændingsanlæggene. Konkret er kun de kendte problemmaterialer PVC og PVdC identificeret. Tilsvarende vil kvælstofholdige materialer danne NOx’er ved forbrænding. Effekten af disse vurderes dog mere begrænset, ligesom der er rigtigt mange former for kvælstofholdigt materialer i affaldet til forbrændingsanlæggene. Tilstedeværelsen af kvælstof i materialerne udløser derfor kun en score på 1. Andre indholdsstoffer vil kunne give problemer i forbrænding, men de nævnte er vurderet mest betydningsfulde[10]. Spildevand Denne score-kategori tænkes primært anvendt på de flydende hjælpemidler der indgår i de forskellige behandlinger og undersøgelser - samt rengøringsmidler - som efter endt anvendelse hældes i kloakken. I den foreliggende screening indgår der dog ingen sådanne hjælpemidler. Vurderingen af de vandige opløsningers indholdsstoffer er tænkt gennemført på basis af de lovpligtige sikkerhedsdatablade hvor det vil være muligt at finde oplysninger om eventuelt indhold af ikke bio-nedbrydelige toksiske stoffer[11], som så vil udløse en score. (Tilsvarende vil eventuelt indhold af mutagene, cancerogene, reproduktionstoksiske eller allergene stoffer kunne aflæses her og udløse en scoring i de relevante kategorier.) Problemer i relation til spildevandet fra sygehusene kan også i et vist omgang tilskrives frigørelsen af tilsætningsstoffer til diverse materialer. Her tænkes konkret på phtalater der frigøres fra PVC og som forekommer i hospitalsspildevand i ikke ubetydelige koncentrationer. Relevansen af denne problemstilling er naturligvis ikke særlig stor hvis materialerne går direkte til forbrænding efter en kort brug, men problemet er aktuelt for materialer der vaskes eller skylles et antal gange. Vurderingen af om der frigøres uønskede stoffer fra de forskellige plastmaterialer o.l. er vanskelig at gennemføre, idet det jo handler om de tilsætningsstoffer der anvendes i de forskellige materialer eller de monomerer der kan findes som rester fra polymeriseringen, og denne type informationer er sjældent oplyst af leverandørerne og en nøjere analyse af dette forudsætter kendskab til de konkrete fabrikater. Genanvendelse Potentialet for materialegenanvendelse er som nævnt medtaget for at ’fremtidssikre’ systemet og for at tilgodese de materialefraktioner der allerede nu kan disponeres til genanvendelse. Det er defineret/vurderet som en vurdering af om de konkrete materialer potentielt kan omsmeltes eller på anden måde genanvendes. Konkret betyder det at metaller og visse typer plast vil få en ’positiv’ score, hvad enten de genanvendes eller ej i det nuværende system. De fleste metaller vil i affaldsforbrændingen forblive i asken og vil således udgøre en mulig ressource i fremtiden, mens en udnyttelse af plastmaterialerne vil forudsætte etablering af særlige indsamlingsordninger. 4.3 Hensynet til det globale miljøDette hensyn er pragmatisk konkretiseret til to forhold:
Ikke fornyelige ressourcer Denne kategori handler om materialernes oprindelse og om hvorvidt de er lavet ud fra fornyelige eller ikke fornyelige ressources. Metaller vil alle blive scoret i denne kategori og tilsvarende vil mange plast-materialer da de fremstilles ud fra den ikke fornyelige ressource råolie. Derimod vil cellulosebaserede materialer som papir, pap, bomuld, viskose o.l. ikke blive scoret. Kendte problemer i produktionen Denne kategori omhandler kendte miljømæssige problemer i relation til produktionen af de materialer, der indgår i produkterne eller konkret omkring produktionen af selv produkterne (’materialefasen’ og ’produktionsfasen’ i livscyklusterminologi). Dette er i sin natur svært at definere præcist da de handler om mange typer miljøpåvirkninger lokalt hvor materialerne udvindes eller dyrkes og forarbejdes. Det er derfor tanken, at denne kategori som udgangspunkt er scoret (med et 1-tal) som kun fjernes, hvis der er særlige argumenter for det. Der skal således defineres en slags positiv-liste over situationer der udløser fjernelse af problemscoren i denne kategori. Det kan eksempelvis være at papir eller pap er udvundet af træ fra FSC-mærket skovbrug, at der er tale om genbrugsfibre, at bomuld er økologisk dyrket o.s.v. 4.4 Behov for yderligere specifikation af kriterierSom det fremgår af denne beskrivelse af kriterierne for tildeling af score i de forskellige kategorier, er der behov for yderligere specifikation af disse kriterier. Det foreslås at der etableres en arbejdsgruppe af relevante miljøkompetente personer fra regionerne, som får til opgave at specificere kriterierne nærmere i samarbejde med en ansvarlig konsulent. Et sådant tiltag vil kunne sikre en ’harmonisering’ af regionernes vurderinger og bidrage til at understøtte troværdigheden af et vurderingssystem som det her beskrevne. [10] Vurderingen er bl.a. baseret på: Miljøprojekt 1103, 2006: Miljø- og sundhedsforhold for plastmaterialer. Udarbejdet af Anders Schmidt FORCE Technology. [11] D.v.s. stoffer mærket R50/53, R51/53 eller R52/53 jf, Bekendtgørelsen om klassificering og mærkning af stoffer og præparater.
|