| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2009

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug beregnes med udgangspunkt i den del af landbrugsarealet, der aktivt anvendes til planteavl, dvs. omdriftsarealet. Omdriftsarealet defineres her som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (191.500 ha i 2009), braklagte arealer (5.700 ha i 2009) og diverse mindre arealer med frugt- og bæravl, planteskoler og lignende (ca. 10.000 ha i 2009).

Gennem en årrække lå omdriftsarealet stabilt på ca. 2,26-2,28 mill. ha, men i 2008 steg det med ca. 100.000 ha som følge af braklægningsordningens ophør og i 2009 var størrelsen af omdriftsarealet 2,4 mill. ha.

Behandlingshyppigheden opgøres for den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, altså den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider. Arealstørrelsen beregnes ved at fratrække de relevante økologisk dyrkede arealer fra det samlede omdriftsareal. De økologiske arealer udgjorde i alt 127.500 ha (primært græs og kløver) i 2009, og det konventionelt dyrkede omdriftsareal havde dermed en størrelse på ca. 2,21 mill. ha sidste år.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2006-2009 er vist i tabel 2.1.

¹ Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

Arealerne med vårsæd er fra 2008 til 2009 gået ned med 145.000 ha, altså noget mere end arealerne med vintersæd er steget (101.000 ha). Øvrige forskydninger mellem afgrødetyperne har ikke været markante, og det meste af forskellen mellem de to nævnte forskydninger synes derfor at skyldes en mindre nedgang i det samlede konventionelt dyrkede areal på 39.000 ha.

2.2 Klimaforhold

Klimaforholdene gennem året, især i vækstsæsonen, har betydning for både forbrug, valg af midler og disses anvendelsesmønstre. Derfor gives i det følgende en kort, overordnet beskrivelse af forholdene fra vinteren 2008/09 til og med efteråret 2009, mens specifikke data præsenteres i tabel 2.2.

Vinteren 2008-2009 kan kort karakteriseres som en smule varmere og med mindre nedbør (ca. 1/3) end normalt, men også færre solskinstimer.

Foråret 2009 var som helhed betydeligt varmere end gennemsnitligt og især april skilte sig ud ved at sætte varmerekord med en middeltemperatur på 9,4 grader, hvilket var ikke mindre end 3,7 grader over normalen. April satte også rekord mht. antal solskinstimer (272 mod normalt 162) og var tillige meget tør, mens der faldt en smule mere nedbør end normalt i marts og maj.

Juni havde en middeltemperatur tæt på gennemsnittet, men i øvrigt var sommeren lun og desuden solrig og med lidt mere nedbør end sædvanligt, især i juli.

Efteråret begyndte med lunt, ret tørt og solrigt vejr i september, mens oktober blev køligere end sædvanligt og med en gennemsnitlig nedbørsmængde. November var noget varmere end gennemsnittet for måneden og betydeligt vådere, og med kun halvt så mange solskinstimer som normalt.

2.3 Skadegørere

Kornafgrøder

Der var god vækst i vintersæden i efteråret 2008 og som helhed ikke problemer med udvintring. Græsukrudt er fortsat det dominerende problem i vintersæd, men der var god effekt af ukrudtsbehandlingerne i foråret.

I vinterhvede forekom meldug og septoria i mange marker, sidstnævnte dog gennemgående først ret sent. I byg var bygrust og meldug udbredt, mens der i triticale forekom kraftige angreb af gulrust og der i nogle rugmarker var sene, men kraftige angreb af brunrust. Der var generelt meget kraftige angreb af bladlus i hele landet, især i hvede.

I vårsæden forekom der kraftige angreb af bygrust og meldug i modtagelige sorter, og også i havre var der relativt meget meldug. I begge slags korn var der kraftige, men sene angreb af bladlus, dog ikke så kraftige som i vinterhvede.

Ukrudtsbekæmpelsen i vårsæd foregik planmæssigt og med god effekt.

Rodfrugter

I sukkerroer var der generelt god effekt af den kemiske ukrudtsbekæmpelse i maj, mens der var flere problemer i foderroerne pga. sen fremspiring og tørt vejr. Der var middelkraftige angreb af bederust fra august til optagning, mens meldug forekom ret sent, men lokalt kraftigt. Der var meget få angreb af skadedyr.

I kartofler var ukrudtsbekæmpelsen besværlig og flere steder med ikke helt tilfredsstillende effekt. Skimmel udviklede sig først sent, hvilket muliggjorde reduceret behandling mange steder. Kartoffelbladplet forårsagede den største skade i 2009. Trods flere fund højere mod nord i landet anses coloradobiller fortsat ikke at være et problem for dansk kartoffelproduktion.

Andre afgrøder

I majs var der problemer med effektiv ukrudtsbekæmpelse med de til rådighed værende midler.

I raps forekom der kun svage angreb af svampesygdomme og af skadedyr som skulpegalmyg og skulpesnudebiller, mens der var tidlige og kraftige angreb af glimmerbøsser.

Blandt frøgræsserne var der tidlige og ret kraftige angreb af kronrust i alm. rajgræs, dog primært i de sydlige dele af landet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.