3 Resultat af evaluering – Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2010 – Evaluering af virksomheders erfaringer med miljøtilsyn

Resultat af evalueringen omfatter input fra spørgeskemaer, telefoninterview og andre kilder indenfor følgende 3 fokusområder:

3.1 Tilsynets indflydelse på miljøindsatsen

Ved dette emne er der spurgt om, hvilken rolle tilsynet og de enkelte parametre spiller i forhold til virksomhedernes miljøarbejde, og hvordan virksomhederne agerer før, under og efter tilsynet, og hvordan de vil agere, hvis der ikke var miljøtilsyn.

Desuden har virksomhederne fået mulighed for at forholde sig til, hvilke andre faktorer der har indflydelse på deres miljøindsats som eksempelvis kundekrav og initiativer fra medarbejderne.

Ligeledes blev der spurgt ind til udviklingen af miljøindsats på virksomhederne gennem de seneste år.

3.1.1 Input/udsagn fra elektroniske spørgeskemaer

Virksomhederne som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen siger overordnet, at det at der udføres miljøtilsyn, ikke har stor indflydelse på virksomhedens holdning til miljøarbejde, men derimod siger et overvejende flertal, at tilsynet har indflydelse på virksomhedens miljøadfærd og dermed indsats.

Mindre end 10 % af virksomhederne svarer, at de ville arbejde mindre med miljø, hvis tilsynet blev afskaffet. Virksomhederne ser altså ikke miljøtilsynet som en årsag til at udføre arbejde på miljøområdet. Derimod er det ofte en virksomhedsholdning at miljøhensyn og miljøbeskyttelse er en del af virksomhedens værdigrundlag; ligesom flere virksomheder fremhæver, at deres egen beslutning om overholdelse af lovkrav på området har stor indflydelse på deres arbejde, og ikke at det bliver tjekket, om virksomheden overholder lovkrav.

Ovenstående betyder ikke, at miljøtilsynet ikke har indflydelse på virksomhedernes miljøarbejde. Et flertal af besvarelserne viser at virksomheden under miljøtilsynet er blevet mere opmærksom på konkrete miljøforhold. Især fremhæves den dialog og vejledning, som finder sted under tilsynet og myndighedens rapport eller brev med afgørelse efter tilsynet, som meget vigtig faktorer for virksomhedens miljøarbejde. En lidt lavere rangerende faktor, men stadig vigtig faktor, er den fysiske gennemgang af virksomheden.

Når virksomhederne modtager varsel om tilsyn, samler over halvdelen af virksomhederne dokumentation til brug for miljøtilsynet, mens under en fjerdedel foretager konkrete ændringer eller rydder op.

3.1.1.1 Virksomhedens størrelse

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser en tendens til, at miljøtilsynet har større indflydelse på miljøadfærd i virksomheder med 1-5 ansatte sammenlignet med større virksomheder. Dette bekræftes både af, at en større andel af de små virksomheder fortæller, at miljøtilsynets vejledning og sparring har indflydelse på deres konkrete miljøarbejde, samtidig med at en større andel af de små virksomheder siger, at bevidstheden om, at der kommer miljøtilsyn, har direkte indflydelse på deres miljøarbejde.

3.1.1.2 Tilsynsfrekvensen

Overordnet set er langt de fleste adfærdsrelaterede spørgsmål besvaret ens, uafhængig af om der er høj eller lav tilsynsfrekvens i kommunen. Der er dog to områder ved besvarelserne i de elektroniske spørgeskemaer, hvor der er en tendens til forskellige vurderinger. Det er dels i forhold til, hvor stor indflydelse bevidstheden om, at der kommer miljøtilsyn, har på virksomhedens miljøadfærd, og dels i forhold til hvor stor indflydelse dialog og vejledning under tilsynet har på virksomhedens miljøadfærd. På begge de ovenstående spørgsmål, ses der en større indflydelse blandt de virksomheder, som ligger i kommuner med høj tilsynsfrekvens. Tilsynsfrekvensen har således nogen, men dog en begrænset indflydelse på virksomhedernes miljøadfærd.

3.1.1.3 Deltagelse i miljønetværk

Der ser ud til at være forskel på, i hvilket omfang virksomhederne anvender forskellige registreringer som driftsjournal, egenkontrol etc. afhængig af, om de er medlemmer af et miljønetværk eller ej. Næsten alle virksomheder, der er medlemmer af et frivilligt netværk, anvender både registreringer pålagt af myndighederne og frivillige registreringer, mens det ikke gælder for en lige så stor del af de øvrige virksomheder.

En anden interessant forskel på de to grupper er, at en større del af de virksomheder, som er medlem af et frivilligt miljønetværk siger, at de udfører miljøarbejde på grund af mulige effektiviseringsgevinster, end virksomheder, der ikke er medlem.

Der viser sig et billede af, at der er en sammenhæng mellem deltagelse i miljønetværk og en miljøindsats, som har et bredere sigte end blot overholdelse af lovgivning. Denne øgede miljøindsats kan sandsynligvis være initieret af flere forhold, som ansporer til deltagelse i miljønetværk, og det kan ikke sluttes, at deltagelse i miljønetværk sikrer høj miljøindsats.

3.1.1.4 Kundekrav og medarbejderindflydelse

Lidt over halvdelen af virksomhederne siger, at kundekrav har direkte indflydelse på virksomhedens miljøarbejde, og kundekrav kan betragtes som en betydende faktor for virksomhedens miljøindsats. Der er en svag tendens til, at kundekrav har større indflydelse på store virksomheder end på små.

Tilsvarende kan ideer, krav og forslag fra virksomhedernes medarbejdere være med til at præge og påvirke miljøindsatsen og er en betydende faktor. Således svarer næsten alle virksomheder, at forslag eller initiativer fra medarbejderne har nogen eller stor betydning for miljøindsatsen.

3.1.1.5 Dialog med andre virksomheder

Ca. 1/3 af virksomhederne oplyser, at dialog med andre virksomheder eller brancheforeninger har nogen eller stor indflydelse på virksomhedens konkrete miljøarbejde, og denne faktor er således en af de mindre væsentlige faktorer for miljøarbejdet i virksomheden. Der kan ikke konstateres en forskel af denne betydning mellem små og store virksomheder.

3.1.1.6 Delkonklusion

Samlet set er holdningen blandt de deltagende virksomheder, at de er interesserede i og ønsker at beskytte miljøet og handle miljørigtigt. Miljøtilsynet bliver, især af mindre virksomheder, brugt til, at holdningen om at handle miljørigtigt også afspejles i det daglige arbejde, og adfærden tilpasses via dialog og vejledning fra den tilsynsførende.

3.1.2 Input/udsagn fra telefoninterviews

Virksomhederne er generelt positivt indstillet over for tilsyn fra myndigheden. Nogle virksomheder tilkendegiver, at tilsynet er med til at legitimere og fremhæve væsentligheden af deres arbejde.

Virksomhederne fremhæver, at det er væsentligt for deres miljøindsats, at udefrakommende kvalificerede personer ved fysisk tilstedeværelse på virksomheden vurderer deres miljøindsats. Det giver virksomheden mulighed for at tilrette miljøindsatsen. Miljøcertificerede virksomheder betragter desuden tilsynet som en ekstra audit.

Virksomheder, der ikke følger deres miljøkrav, får i forbindelse med tilsynet rettet op på forholdene, og miljøtilsynet har således en positiv indflydelse på deres miljøindsats.

De virksomheder, som har modtaget håndhævelser, har ikke givet udtryk for, at de i højere grad end andre er utilfredse med tilsynet.

Virksomhederne giver udtryk for, at det er væsentligt at blive bekræftet i, om deres miljøadfærd stemmer overens med det ønskede niveau. Det skaber tryghed hos virksomheden, og en sikkerhed for at være på rette spor. Virksomheden har hermed forebygget, at der efterfølgende viser sig en situation, hvor den har overskredet grænser til ulempe for virksomhedens drift og image.

Det er af stor betydning, at der ved tilsynet fokuseres på de væsentligste punkter. Det virker demotiverende for virksomheden, hvis der ofres for megen opmærksomhed på uvæsentlige detaljer uden større betydning for virksomhedens miljøindsats, og fokus dermed flyttes fra de væsentlige emner, hvor virksomheden har langt større udbytte af sparring og dialog med tilsynsmyndigheden.

Når tilsynet giver plads til en konstruktiv fremadrettet dialog om tiltag, har det indflydelse på en positiv miljøadfærd. Baserer tilsynet sig derimod på ren kontrol vil det begrænse udviklingen af positiv miljøadfærd.

I forbindelse med miljøtilsynet bliver virksomhederne i nogen grad opdateret med hensyn til relevante love og regler på miljøområdet, som kan medvirke til at styrke miljøindsatsen. Det gælder i langt overvejende grad for de mindre virksomheder. Nogle mindre virksomheder nævner dog også deres brancheorganisation som en væsentlig informationskilde i forhold til ny og revideret lovgivning. Større virksomheder med selvstændig miljøorganisation og miljøcertificerede virksomheder skaffer sig typisk viden om nye love og regler via eksempelvis abonnementsordning hos internetudbyder af miljønyheder eller ekstern konsulent.

Virksomhedernes bevidsthed om, at virksomheder i branchen bliver stillet over for sammenlignelige krav, og at der bliver ført tilsyn med alle, har begrænset indflydelse på den enkelte virksomheds adfærd.

Det er virksomhedernes opfattelse, at udeladelse af miljøtilsyn på kort sigt ikke vil have indflydelse på virksomhedernes miljøadfærd, mens det på længere sigt ikke kan udelukkes, at virksomhederne vil give miljøarbejdet mindre bevågenhed med faldende miljøindsats til følge.

3.1.2.1 Langtidseffekt

Det er ikke en klar tendens, at tilsynene har en langtidseffekt, som rækker ud over at få bragt miljøtilstanden på plads ved det enkelte tilsyn. Det tyder imidlertid på, at miljøtilstanden samlet set ville falde, hvis der ikke var miljøtilsyn. Nedenfor er der listet en række udsagn som svar på spørgsmålet: ”Hvad ville I gøre anderledes, hvis der ikke var tilsyn?”. Disse svar giver anledning til at antage, at miljøtilsynene har en effekt på længere sigt.

Spørgsmål til virksomhederne:

”Hvad ville I gøre anderledes, hvis der ikke var tilsyn?”

Omkring halvdelen af de adspurgte svarede ”Ikke noget”.
Øvrige udsagn har været:

”Vi ville måske falde lidt tilbage eller bare bevare situationen”.
”Det tør jeg ikke sige, men vi ville sikkert læne os tilbage og vente på, at andre udvikler gode løsninger, som vi kan kopiere”.
”Vores miljøstandard ville sikkert ændre sig til et lavere niveau, da vi ville nedprioritere det i forhold til andre arbejdsopgaver. Miljøarbejde ville ikke forsvinde, men vi ville kun udføre handlinger, der har synlig effekt. Vi ville ikke etablere samarbejde med ekstern konsulent”
”Ikke noget. Vigtigt at have god miljøprofil som halvoffentlig virksomhed”.
”Ingenting. Vi forsøger hele tiden at have styr på det”.
”Ikke noget i det lange løb. På den korte bane kunne det da godt være, at der var nogle ting, der blev udskudt lidt”.
”Adfærd nok skride over mange år – ikke inden for få år”.
”Ikke noget. Det er miljøcertificeringen, der betyder noget”.
”Forhåbentlig ikke noget – det er ikke vilje til at gøre noget, men nogle gange evne der mangler – så er det godt at blive skubbet lidt i den rigtige retning”.
”Vi får standarden hævet ved at der er tilsyn”.
”Så havde vi ikke fået tingene i orden”.
”Vi ville måske begynde at slække lidt på kravene”.
”Sandsynligvis have en anden prioritering”.

3.1.2.2 Udvikling af miljøindsatsen

Udviklingen af virksomhedernes miljøindsats gennem den seneste årrække varierer meget og kan overordnet inddeles i to grupper. En gruppe nævner, at udviklingen har været begrænset gennem de seneste år, eftersom miljøindsatsen var på et tilfredsstillende niveau for flere år siden, og dette niveau er bevaret. En anden gruppe nævner en proaktiv adfærd med ønske om at være på forkant med udviklingen. Dette udspringer eksempelvis af miljøledelse eller en overordnet strategi i virksomheden.

Det er virksomhedernes opfattelse, at miljøtilsynet ikke har haft væsentlig indflydelse på udviklingsprocessen, og at miljøarbejdet i dag i langt større grad har karakter af frivillighed.

3.1.2.3 Andre faktorer med indflydelse på miljøindsatsen

Større virksomheder giver typisk udtryk for, at mange andre faktorer end miljøtilsyn har indflydelse på deres miljøadfærd, hvorimod en række mindre virksomheder nævner, at det udelukkende er miljøtilsyn, der har indflydelse på deres miljøindsats og ikke faktorer som nævnt nedenfor.

Faktorer som udover miljøtilsyn har indflydelse på virksomhedens miljøindsats er:

3.1.2.4 Deltagelse i miljønetværk

Det er på baggrund af besvarelserne vurderet, om virksomheder med deltagelse i miljønetværk har relativt bedre miljøadfærd end virksomheder der ikke er tilknyttet miljønetværk. Der er begrænset besvarelsesmateriale til at teste påstanden. Fra telefoninterviews er der således kun to bekræftelser på hypotesen, som er undersøgt i relation til spørgsmålet: ”Hvilke aktiviteter indgår i jeres miljøarbejde?”. I den forbindelse nævner to virksomheder, at de deltager i miljønetværk. Den ene af disse virksomheder er henholdsvis kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret, mens den anden er kvalitets- og energicertificeret. Begge disse virksomheder må formodes at have en bedre miljøadfærd end øvrige, men besvarelsesmaterialet giver ikke et klart billede

3.1.3 Input/udsagn fra andre kilder

I forbindelse med Kvalitetsstyringsloven, der er indført på natur og miljøområdet, skal kommunerne minimum hvert andet år gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser for bl. a. at undersøge virksomhedernes tilfredshed med kommunens administration på et eller flere områder indenfor miljøområdet.

I denne sammenhæng har vi gennemgået tre kommuners brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der bl.a. i ”Brugertilfredshedsundersøgelsen i Ishøj og Vallensbæk Kommuner, maj 2009” er følgende konklusion vedrørende håndhævelse:

”26 procent af de adspurgte virksomheder fik påtaler i form af henstillinger eller indskærpelser i forbindelse med den skriftlige tilbagemelding på tilsynet. De virksomheder, som modtog henstillinger eller indskærpelser i den skriftlige tilbagemelding, var alle tilfredse eller meget tilfredse med den skriftlige tilbagemelding. De to virksomheder, som har svaret, at de var hverken tilfredse eller utilfredse med kommunens måde at føre virksomhedstilsyn, var dog begge virksomheder, der fik meddelt håndhævelser ved sidste tilsyn.

På baggrund af resultatet kan det konkluderes, at håndhævelser generelt ikke medfører, at virksomhederne bliver utilfredse med kommunens miljøtilsyn.”

”Der kan ikke ses en sammenhæng mellem virksomhedernes tilfredshed, og hvorvidt tilsynet gav anledning til håndhævelser.

Undersøgelsen viser, at hver fjerde virksomhed finder det negativt, at virksomheder kan nå at skjule eventuelle ulovligheder, når der varsles tilsyn.”

Ovenstående input fra brugertilfredshedsundersøgelsen i Ishøj og Vallensbæk Kommuner kan tolkes som, at miljøtilsynet har indflydelse på virksomhedernes adfærd og konkrete miljøindsats. Virksomheder, der ikke følger deres miljøkrav, får som følge af tilsynet rettet op på forholdene gennem de henstillinger eller indskærpelser, der meddeles i forbindelse med tilsynet. Miljøtilsynet har i disse tilfælde en positiv udvikling på virksomhedernes miljøindsats. De ved tilsynet meddelte håndhævelser giver ikke anledning til, at virksomhederne bliver utilfredse med miljøtilsynet.

3.1.4 Konkluderende sammendrag

Virksomhederne er generelt positivt indstillet overfor miljøtilsyn udført af myndigheden.

Miljøtilsynet har overordnet set ikke stor indflydelse på virksomhedernes holdning til miljøarbejdet, men i et vist omfang på virksomhedernes faktiske adfærd på miljøområdet.

Virksomhederne opfatter ikke tilsynet som årsagen til at udføre arbejde på miljøområdet. Derimod er det en udbredt holdning, at virksomheden skal overholde lovkrav.

Effekten af tilsynet tilskrives, at virksomhederne under tilsynet bliver mere opmærksom på konkrete miljøforhold. I den forbindelse fremhæves den dialog og vejledning, som finder sted under tilsynet.

Væsentlig er også den fysiske gennemgang af virksomheden – omend med knapt så stor effekt som dialogen. Endelig giver virksomhederne i et vist omfang også udtryk for at varslingen af tilsynet har en effekt, dog således at kun en minoritet klart giver udtryk for at de faktisk foretager konkrete ændringer (eller oprydning) som forberedelse til tilsynet.

Der er tendens til, at miljøtilsynet især har effekt på mindre virksomheder. Her fremhæves særligt miljøtilsynets vejledning og sparring – ligesom det har en effekt at have en bevidsthed om at der kommer tilsyn. De miljøansvarlige på disse virksomheder har ikke samme ressourcer og uddannelsesmæssige baggrund som i de større virksomheder, hvor ansvaret oftere ligger i en egentlig miljøfunktion.

For alle virksomheder under ét tyder det på, at der er en langtidseffekt af tilsynene, som rækker ud over her og nu at få bragt miljøtilstanden på plads ved det enkelte tilsyn. Dette bygger på en række udsagn, som antyder at adfærden kunne skride, hvis der ikke løbende blev fulgt op fra myndigheden.

Virksomheder, der ikke har fulgt de relevante miljøkrav, får i forbindelse med tilsynet rettet op på forholdene, hvorved tilsynet har en positiv indflydelse på deres indsats. Både kommunernes brugertilfredshedsundersøger og nærværende evaluering viser, at i de tilfælde, hvor tilsynet fører til håndhævelser, er der ikke noget, som tyder på, at virksomhederne i højere grad er utilfredse med tilsynet. Nærværende valuering giver dog ikke nødvendigvis et entydigt billede, da der er en række virksomheder, som afslog at deltage i evalueringen, og det vides ikke om denne modstand hænger sammen med mere kritiske holdninger til miljøtilsynet.

Det kan i undersøgelsen ikke eftervises, at miljøtilsynet har spillet en selvstændig rolle i forhold til den forbedring af miljøforholdene, som er sket på en del af de interviewede virksomheder. Miljøarbejdet er således primært initieret af andre forhold – herunder ønsket om at overholde lovgivning og idéer fra medarbejdere i virksomheden. I den sammenhæng kan tilsynet have en understøttende funktion for miljøarbejdet – især i de mindre virksomheder.

Tilfredsheden med tilsynet afhænger blandt andet af, hvorvidt tilsynet har fokuseret på de væsentlige punkter. Det virker demotiverende for virksomhederne, hvis der ofres for megen opmærksomhed på uvæsentlige detaljer.

Myndighedens rapport eller brev med afgørelse efter tilsynet tillægges også en høj indflydelse på virksomhedens adfærd.

Datamaterialet giver ikke mulighed for at vurdere nærmere om hvorvidt de virksomheder, der får rettet op på miljøforhold i forlængelse af tilsynet, er de samme som ved det differentierede tilsyn er kategoriseret som niveau 3 (omfatter virksomheder, som har problemer med at overholde miljølovgivning).

3.2 Vurdering af egenkontrol

Der er ved dette emne spurgt om, hvordan egenkontroldata er udvalgt og indgår i miljøtilsynet samt om virksomhedernes eget brug af egenkontroldata, og hvordan formen af egenkontrollen vil være mest værdiskabende for dem.

3.2.1 Input/udsagn fra elektroniske spørgeskemaer

De virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at valget af hvilke data, der skal bruges som egenkontroldata, i vid udstrækning er udvalgt i en dialog mellem virksomheden og myndighederne.

Under det seneste tilsyn udført i virksomhederne, angiver omkring ¾ af virksomhederne, at de under tilsynet har brugt data, som myndighederne har pålagt dem at samle ind. Godt halvdelen af virksomhederne bruger data, som virksomheden selv registrer. Endelig nævner en del virksomheder, at der er fælles retningslinjer i den koncern, de er en del af, hvorfor koncern/moderselskab bestemmer, hvilke data der skal registreres.

Spørgeskemaundersøgelsen har ikke haft stor fokus på virksomhedernes vurdering af egenkontrollen.

3.2.2 Input/udsagn fra telefoninterviews

Den overvejende del af virksomhederne anser det nuværende omfang og indhold af egenkontrollen passende. Der er imidlertid nogle, der finder det vigtigt, at der i højere grad bliver fokuseret på centrale og væsentlige forhold.

En mindre del af virksomhederne fremhæver, at egenkontrollen i fremtiden i højere grad skal kunne anvendes aktivt som styringsparameter i deres miljøarbejde.

Virksomhederne oplever typisk ikke tidsforbruget til egenkontrol som en belastning.

3.2.2.1 Egenkontrollens relevans

Virksomhederne har en accept af, at egenkontrollen er relevant i forhold til myndighedens overvågning af virksomheden. Samtidig giver de udtryk for, at egenkontrollen er formålstjenlig som dokumentation, hvis der bliver rejst tvivl om overholdelse af krav. Det er som nævnt vigtigt for virksomhederne, at der til stadighed fokuseres på det, der er væsentligt. Til gengæld opfattes egenkontrollen ikke som relevant i forhold til virksomhedens drift og styring.

Det er vurderet, om data som udelukkende er udvalgt af myndigheden opleves mindre relevante, end hvis de er udvalgt i samarbejde med virksomheden. Der er lavet en korrelation mellem følgende spørgsmål i telefoninterviews: ”Hvordan er egenkontrolparametre udvalgt?”, ”I hvilket omfang har I været involveret?” og ”I hvilket omfang oplever I egenkontrollen som relevant og effektiv?”. Gennemgang af de enkelte virksomheders udsagn kan ikke entydigt bekræfte den sammenhæng, at data, som udelukkende er fastlagt af myndigheden, opleves mindre relevante, end hvis de er udvalgt i samarbejde. Der er en del virksomheder, der giver udtryk for, at egenkontroldata udvalgt af myndigheden, og hvor den enkelte virksomhed ikke har været involveret i særlig høj grad alligevel opleves som relevante. Der er således ikke noget der tyder på, at det vil øge relevansen af egenkontrollen at inddrage virksomheden yderligere i arbejdet med at fastsætte egenkontrolparametre.

3.2.2.2 Brug af egenkontrol ved tilsyn

Virksomhederne har oplyst i hvilket omfang tilsynet baserede sig på data fra virksomhedens egenkontrol. Det er en normal fremgangsmåde at egenkontroldata indgår i tilsynsbesøgene, når virksomheden er pålagt at udføre egenkontrol. Dette gælder både for godkendelsespligtige virksomheder med egenkontrolvilkår og for virksomheder, hvor krav om egenkontrol fremgår af generelle bestemmelser - eksempelvis autoværksteder.

Der er en enkelt af de interviewede virksomheder, der er omfattet af egenkontrolvilkår i miljøgodkendelsen, hvor myndigheden ikke har taget udgangspunkt i dette ved tilsynet. For de øvrige undersøgte tilsyn, hvor egenkontroldata ikke bliver anvendt i forbindelse med tilsynet, er det enten hos virksomheder, der ikke har godkendelsespligtige aktiviteter, eller hos virksomheder, hvor tilsynet er initieret af virksomheden selv, og hvor der er taget udgangspunkt i virksomhedens eget datagrundlag.

3.2.2.3 Virksomhedernes brug af egenkontrol

Egenkontroldata anvendes ikke specielt aktivt i virksomhedernes drift. De virksomheder, der aktivt anvender kontroldata, bruger primært dataene til overvågning og ikke til styring. De udvalgte data anvendes typisk som led i miljø- eller energistyring. Nogle få virksomheder anvender data i deres grønne regnskaber, og i få tilfælde kan virksomhederne anvende visse egenkontroldata som nøgletal i deres arbejde.

Virksomhederne oplever som hovedregel ikke positive sidegevinster af egenkontrollen. I de situationer, hvor egenkontrollen er værdiskabende, har virksomhederne typisk selv valgt at styre på denne parameter. En undtagelse fra dette er i forhold til registrering af affald, hvor registreringer kan medvirke til minimering af omkostninger.

3.2.2.4 Valg af kontrolparametre

Der er 2 hovedtendenser i forhold til hvordan egenkontrolparametre er udvalgt. Den ene tendens viser, at myndigheden har fastsat parametre, og virksomheden har taget det til efterretning. Dette gælder ofte de mindre komplekse virksomheder uden særlige forudsætninger for at kunne indgå i dialog om valgene.

Den anden tendens viser, at parametre er fastlagt i dialog mellem virksomhed og myndighed på baggrund af forslag fra myndigheden. Dette gælder typisk de mere miljøtunge virksomheder med egne kompetencer på miljøområdet.

3.2.2.5 Egenkontrol eller fysisk tilsyn

Virksomhederne har forholdt sig til, hvad de ville foretrække, hvis de kunne vælge mellem kontrol ved fysisk tilsyn eller udelukkende at fremsende information i form af egenkontrol til myndigheden. Med andre ord er virksomhederne blevet bedt om at vurdere i hvilket omfang, egenkontrollen delvist vil kunne erstatte det fysiske tilsyn.

Det overordnede billede, der har tegnet sig, er at hovedparten af de interviewede virksomheder ikke mener, at egenkontrol i form at indsendelse af data kan erstatte det fysiske miljøtilsyn på virksomheden. Det fysiske tilsyn henholdsvis egenkontrol i form af data tjener hvert deres formål.

Nogle virksomheder foretrækker en kombination af tilsynsbesøg og fremsendelse af egenkontroldata til myndigheden. For en gruppe af virksomheder, hvor de mindre virksomheder er stærkest repræsenteret, er det tungtvejende, at den skriftlige dokumentation ønskes begrænset.

Nogle virksomheder foretrækker, at myndigheden udelukkende ved tilsynsbesøg får adgang til egenkontroldata. For disse virksomheder har dialogen, den personlige kontakt og det at den tilsynsførende får praktisk kendskab til virksomheden meget høj prioritet.

En mindre del af virksomhederne foretrækker, at der alene foregår kontrol gennem fremsendelse af data, og at virksomheden tager initiativ til fysisk tilsyn efter behov.

I relation hertil har en mindre virksomhed indenfor autobranchen kommenteret, at et tilsynsbesøg kan komme på tværs af arbejdsdagen, og at det ville være nemmere at passe en skriftlig besvarelse ind. Dialogen og vejledningen vejer her ikke så tungt ved tilsynet, at tilsyn prioriteres højere end skriftlig dataindsendelse.

Et par større miljøcertificerede virksomheder kommenterer med, at det fysiske tilsyn ikke bibringer virksomheder så meget værdi, da de alligevel har ekstern audit. En enkelt af disse virksomheder vil dog stadig gerne mødes med tilsynsmyndigheden for at bevare den gode dialog.

En enkelt virksomhed foretrækker indsendelse af data ud fra ønsket om at spare penge til tilsynet, der ikke vurderes at give værdi. Dette synspunkt begrundes med ønsket om at reducere virksomhedernes egenbetaling ved afvikling af tilsyn.

Det er interessant at afprøve hypotesen, om de virksomheder, der foretrækker tilsyn, også er de virksomheder, som lægger stor vægt på dialog i tilsynet. Der er lavet en korrelation mellem følgende spørgsmål i telefoninterviews: ”Hvis I her kunne vælge mellem fysisk kontrol (tilsyn) eller, at I fremsender information til myndigheden (egenkontrol) – hvad ville I så vælge?”, ”Hvilke evner og egenskaber er vigtige for jer i forbindelse med tilsynet?” og ”Hvilke egenskaber hos tilsynsførende gav værdi ved det seneste tilsyn? – hvad lagde I vægt på?”.

Hypotesen kan delvis bekræftes, idet mere end halvdelen af de virksomheder, der foretrækker det fysiske tilsyn, vægter dialogen ved tilsynet højt. Som modstykke hertil er der et enkelt udsagn: ”Dialog og vejledning vejer ikke så tungt ved tilsynet, at tilsyn prioriteres højere end skriftlig besvarelse”.

Totalt set vurderes det, at dialogen er et væsentligt element i tilsynet, og at dette er medvirkende til, at virksomheder foretrækker fysisk tilsyn frem for udelukkende at levere data.

3.2.3 Input/udsagn fra andre kilder

Regeringen har på et tidspunkt igangsat et arbejde med at mindske de administrative byrder for dansk erhvervsliv. Dette arbejde er bl. a. afrapporteret i ”Afrapportering fra Byrdejægerne, Fra byrde til service. Anonymiseret version, maj 2008”. Heri er der bl. a. givet følgende udsagn:

”Jeg kan huske et tilfælde med noget affald og Odense kommune. Der skulle vi lave nogle mapper over, ja, jeg kan fandeme ikke huske, hvad det var. Jeg spurgte, hvad de skulle bruge dem til, og så sagde han at det vidste han ikke, men at nu blev de stillet hen på hylden. Se, det er idioti og det har kostet os nogle ressourcer. Det er helt hen i skoven. Sådan noget der, det er pjat.”

Det er vist ikke nødvendigt med megen ekstra tolkning på ovenstående udsagn. Effekten af egenkontrollen i det her viste eksempel må siges at være ikke-eksisterende og formentlig stærkt demotiverende for virksomhedens miljøarbejde.

Miljøministeriet har igennem interview og dialog med fem større virksomheder identificeret en række byrder i forbindelse med miljøreguleringen. Resultat af denne undersøgelse er beskrevet i ”Byrdejægerne – gør det nemmere at passe på miljøet (marts 2010)”. Af dette projekt fremgår følgende udsagn:

”Der er aldrig nogen som spørger efter affaldsstamkortene. Vi har folk, der troligt laver dem, og der er aldrig nogen der interesserer sig for dem. Hvad vil myndighederne med dem?”

3.2.4 Konkluderende sammendrag

Undersøgelsen tyder på, at egenkontroldata ikke anvendes specielt aktivt i virksomhedernes drift.

De virksomheder, der anvender kontroldata, bruger primært disse til overvågning og ikke til styring. Kun i få tilfælde kan virksomhederne anvende visse egenkontroldata som nøgletal i deres arbejde.

Virksomhederne oplever således ikke positive sidegevinster af egenkontrollen. I de situationer, hvor egenkontrtollen er værdiskabende, har virksomhederne typisk selv været med til at vælge at styre på denne parameter.

Selvom egenkontrollen således ikke har den store betydning for de berørte virksomheders eget miljøarbejde, bliver der generelt udtrykt accept af, at egenkontrollen er relevant i forhold til myndighedernes overvågning af virksomheden, ligesom de giver udtryk for at egenkontrollen er formålstjenlig som dokumentation, hvis der bliver rejst tvivl om overholdelse af krav. Det fremhæves dog, at det er vigtigt, at egenkontrollen til stadighed fokuserer på det, der er væsentligt.

De fleste virksomheder har oplevet, at myndighederne under tilsynet har anvendt de data, som virksomheden er blevet pålagt at foretage registrering af.

I en afvejning mellem fysisk tilsyn og indsendelse af kontroldata vurderes det som hovedregel, at dialogen er et væsentligt element i tilsynet, og at dette er medvirkende til, at mange virksomheder foretrækker fysisk tilsyn frem for udelukkende at levere data. Billedet er dog ikke helt entydigt, da en mindre virksomhed indenfor f.eks. autobranchen har givet udtryk for, at et tilsynsbesøg kan komme på tværs af arbejdsdagen, og at det ville være nemmere at passe en skriftlig besvarelse ind. Dialogen og vejledningen vejer her ikke så tungt ved tilsynet, at tilsyn altid prioriteres højere end skriftlig dataindsendelse.

3.3 Samlet vurdering af tilsyn og tilsynspersoner

Under dette emne er der spurgt om virksomhedernes vurdering af det seneste tilsyn, hvordan virksomhederne oplevede tilsynsmyndighedens faglige indsigt, evnen til at tage beslutninger og hvilke evner og egenskaber hos den tilsynsførende, som skaber værdi for virksomheden.

3.3.1 Input/udsagn fra elektroniske spørgeskemaer

Spørgsmålet om virksomhedernes erfaringer med miljøtilsyn, er i spørgeskemaet blevet opdelt i to; dels hvor tilfredse virksomhederne er med selve tilsynet, herunder om det er de rigtige parametre tilsynet gennemgår, hyppigheden af tilsyn med mere, og dels hvor tilfredse virksomhederne er med den tilsynsførende, herunder dennes faglige viden, formidlingsevne og forståelse for virksomhedens situation.

Den overvejende del af virksomhederne nævner, at der var gensidig respekt omkring tilsynet, og at dialogen om deres miljøforhold var relevant. Tilsvarende giver mange virksomheder udtryk for, at tilsynet i rimeligt omfang hænger sammen med deres øvrige miljøarbejde. Omkring 1/3 af virksomhederne svarer, at miljøtilsynet gav dem ny information og viden, at de lærte noget, og at de fik en bedre kontakt til myndigheden. For få af virksomhederne betød tilsynet ændrede daglige rutiner.

3.3.1.1 Erfaring med miljøtilsyn

Deltagerne bliver i spørgeskemaet bedt om at prioritere de største styrker henholdsvis svagheder ved de nuværende miljøtilsyn ud af ialt 8 udsagn for henholdsvis styrker og svagheder.

Konklusionen af ovenstående er, at virksomhederne kan bruge miljøtilsynet i det daglige arbejde, idet de bliver opmærksomme på forhold, de ikke tidligere har været opmærksomme på. På samme måde betyder de rutinemæssige tilsyn, at virksomheden kan opdage problemer før det er for sent.

Ud fra de angivne udsagn om mulige svagheder, er de tre største svagheder i prioriteret rækkefølge:

Efter gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen har det vist sig, at spørgeskemaet har tvunget respondenterne til at prioritere mellem en række udsagn om svagheder, som ikke er dækkende for de udsagn respondenterne i øvrigt er kommet med. En stor del (30%) har valgt at undlade at besvare spørgsmålet mens andre har valgt blandt de mulige udsagn. En del har som supplement tilføjet kommentarer om at dette ikke giver mening – f.eks. ”De nævnte udsagn passer ikke på min oplevelse af miljøtilsyn og jeg kan derfor ikke bedømme disse som værende svagheder. Derfor ikke udfyldt.”. Udsagnene om svage sider indgår derfor ikke som grundlag for de videre konklusioner.

3.3.1.2 Den tilsynsførendes kompetencer

Deltagerne i undersøgelsen viser generel tilfredshed med den tilsynsførende, som både beskrives som værende troværdig, og som en der har forståelse for virksomhedens situation og produktion. Ligeledes synes et overvejende flertal, at der var gensidig respekt omkring miljøtilsynet.

Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt om, hvilke egenskaber ved et miljøtilsyn de ser som værende de vigtigste:

3.3.1.3 Betydning af virksomhedens miljøstatus

Det er undersøgt, om virksomheder i miljøtilsynskategorien ”kategori 3” relativt set har svaret mindre positivt i forhold til deres erfaringer med miljøtilsyn end de øvrige virksomheder. Besvarelsesmaterialet kan ikke eftervise dette. Kun to kommuner har oplyst hvilket niveau virksomhederne tilhører. Ingen virksomheder fra kategori 3 i disse to kommuner har bevaret spørgeskemaet.

Ligeledes er det interessant at undersøge, om virksomheder med ”kraftige håndhævelser” fra tilsynsmyndigheden svarer mindre positivt end de øvrige på spørgsmålene i spørgeskemaet. Der er generelt ikke belæg for påstanden, da også virksomheder, som har fået en indskærpelse, et påbud eller en politianmeldelse stort set giver samme vurdering som de virksomheder, som miljømyndigheden ikke har håndhævet over for.

Dog ses en forskel på nogle punkter. Eksempelvis ved udsagnet ”Tilsynet kom udelukkende for at kontrollere os”, hvor næsten alle virksomheder, som har fået kraftige håndhævelser, er enige i dette, mens det kun gælder for godt halvdelen af de øvrige virksomheder.

Evalueringen giver således ikke mulighed for at afgøre, om virksomheder med lav miljøstatus svarer mindre positivt på deres erfaringer med miljøtilsyn.

3.3.1.4 Fremadrettede ønsker

Der bliver ikke direkte i spørgeskemaerne spurgt til, hvilke ønsker virksomheden har til fremtidens miljøtilsyn. Ud fra de svar samt kommentarer der er givet i skemaerne, ses der dog en tendens til, at virksomhederne ønsker fremtidens miljøtilsyn ud over at være en kontrolinstans, også udvikler virksomhedens miljøarbejde, hvilket samtidig vil kunne føre til, at miljøtilsynet giver merværdi for virksomheden. Dette skal ske uden unødvendigt ekstraarbejde for virksomheden, og ved at den tilsynsførende har en stærk faglig profil, som er i stand til at se hvilke muligheder virksomheden har og samtidig, ligesom i dag, er god til at kommunikere og sætte sig ind i virksomhedens økonomiske og sociale situation.

3.3.2 Input/udsagn fra telefoninterviews

Der er overvejende stor tilfredshed med hele tilsynsforløbet. Det gælder både kontakten før tilsynet, selve tilsynet, afrunding af tilsynet og opfølgning på tilsynet. Ved afslutning af tilsynet er der en opsummering af, hvilke punkter der kræver opfølgning. Rapporten modtages typisk 2 – 3 uger efter besøget, og den er i en god form, som virksomheden kan arbejde videre fra. Enkelte virksomheder giver udtryk for, at der er lang responstid fra myndigheden, eller at miljøtilsynet var værdiløst og betragtes som uafsluttet.

3.3.2.1 Erfaring med miljøtilsyn

Virksomheden vurderer i mange tilfælde tilsynene som givende for virksomheden. Det begrundes med, at der kommer en person udefra, og vurderer virksomhedens miljøforhold samt giver råd og vejledning om at få bragt forholdene i orden eller forbedret. Tilsynene skærper virksomhedens opmærksomhed på miljøforholdene, og det er vigtigt med den direkte kontakt, hvor den tilsynsførende ser de fysiske forhold og tilsynsfunktionen ikke kun sker på distancen.

Når virksomhederne vurderer styrkerne ved miljøtilsyn, har de bl.a. følgende kommentaer:

Virksomheder nævner færre svagheder end styrker ved tilsynene. Som enkelt kommentarer fra virksomhederne kan nævnes:

Tilsynene opleves således overvejende positive, men også med muligheder for og ønsker om forbedringer.

3.3.2.2 Den tilsynsførendes kompetence

Der er gennemgående tilfredshed med de tilsynsførendes kompetencer og tilsynsmetode. Virksomhederne oplever en god faglig indsigt og forståelse for virksomhedens forhold hos de tilsynsførende. Nogle opfatter tilsynsmyndigheden som en kvalificeret sparringspartner, mens andre ønsker mere sparring og vejledning fra myndighedens side. Der er variation i de tilsynsførendes faglige indsigt og kompetencer. Virksomheder med produktionssteder flere steder i landet har erfaret denne variation.

Nogle virksomheder viser forståelse for, at de tilsynsførende ikke har viden om og indsigt i alle forhold. Nogle nævner desuden, at det er vigtigt, at de tilsynsførende ikke foregiver at besidde en viden, de reelt ikke har.

En del virksomheder udtrykker tilfredshed med evnen til at tage beslutninger. Der er imidlertid variation i beslutningshastigheden, der afhænger af forholdets karakter. Enkelte virksomheder nævner således, at de tilsynsførende hurtigt kan tage beslutninger ved generelle forhold, mens de er mere tvivlende ved komplekse forhold.

Enkelte virksomheder oplever myndigheden, som meget svag og med begrænset vilje til at træffe beslutninger. Der er hos en enkelt virksomhed givet udtryk for fuldstændig mangel på evne og vilje til at tage beslutning.

3.3.2.3 Ønsker til den tilsynsførendes kompetencer

Virksomhederne har en veldefineret opfattelse af, hvilke kompetencer og egenskaber, der er vigtige for en tilsynsførende nu og i fremtiden.

Den gode tilsynsførende besidder ifølge virksomhederne disse kompetencer og egenskaber:

Flere virksomheder fremhæver, at de foretrækker en fast kontaktperson/tilsyns-førende for at skabe sammenhæng og kvalitet i tilsynene.

Flere virksomheder er villige til at bruge ressourcer på at indføre de tilsynsførende i virksomhedens/branchens processer og opbygning. Det kan eksempelvis ske på en temadag eller lignende. Virksomhederne vil gerne yde denne indsats, da det skaber et godt fundament for tilsynene, at der er en fælles forståelse for virksomhedens samlede drift. Det fremmer den konstruktive dialog, og gør tilsynsprocessen mere smidig og udbytterig.

3.3.3 Input/udsagn fra andre kilder

Som tidligere nævnt har vi gennemgået tre kommuners brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der bl.a. i ”Brugertilfredshedsundersøgelsen i Ishøj og Vallensbæk Kommuner, maj 2009” er følgende udsagn om den tilsynsførende:

”Undersøgelsen viser desuden, at de fleste virksomheder er tilfredse med kommunikationen og de kommunale medarbejderes faglige niveau. Virksomhederne oplever, at de har et godt samarbejde og en god dialog med den tilsynsførende.”

”Endvidere mener 96 procent af virksomhederne, at kommunen bruger passende tid på at vejlede om virksomhedens muligheder for miljøforbedringer i forbindelse med det sidste miljøtilsyn, mens 4 procent mener, at kommunen bruger for lidt tid på det.”

I Hjørring Kommunes ”Analyse og konklusioner fra brugertilfredshedsundersøgelsen på virksomhedsområdet 2008” fremgår bl. a. følgende:

”Der har i alt været stillet 9 spørgsmål omhandlende selve tilsynet. Den overordnede tendens viser, at der generelt er stor tilfredshed med afviklingen af tilsynet.”

”Respondenterne er overvejende tilfredse med kontakten til sagsbehandleren (96 %). En lille del er dog utilfredse (4 %). Ligeledes mener langt størstedelen af respondenterne, at tilsynet har levet op til deres forventninger (92 %)”.

”Der har i alt været tre udsagn som respondenterne skulle forholde sig til i forbindelse med selve tilsynet omhandlende sagsbehandlerens faglighed. Igen er der overvejende tilfredshed i alle tre kategorier. Det er dog værd at bemærke, at i udsagnet angående kendskabet til virksomheden, har 23 % ytret hverken/eller, 4 % ved ikke og 4 % helt uenig.”

”Der har i alt været to spørgsmål som retter sig direkte til sagsbehandlerens empati under tilsynet. Udover 4 %, som har svaret utilfreds, er respondenterne tilfredse med ”mennesket i sagsbehandleren”.”

”To spørgsmål har rettet sig mod sagsbehandlerens kommunikation under tilsynet. Disse koncentrerer sig henholdsvis om formidlingen af information på tilsynet, samt om hvorvidt sagsbehandleren får lukket samtalen og opsummeret indholdet. Som ellers er svarene overvejende positive – henholdsvis 96 og 88 %. Ens sidebemærkning bør dog være, at 12 % har svaret hverken/eller i forbindelse med udsagnet om aftaler og påtaler. En nærliggende tolkning er her, at det skyldes, at der ikke har været påtaler og/eller aftaler på det pågældende tilsyn.”

I Odense Kommunes ”Brugertilfredsundersøgelse, Miljøtilsyn på virksomheder i 2008” fremgår bl. a.:

”Dialogen med den tilsynsførende opleves meget positivt blandt de adspurgte, idet kun en enkelt svarede at dialogen var mindre god. Ingen oplevede at dialogen var direkte dårlig, mens hele 64 % oplevede at den var meget god, og 98 % gav udtryk for at den var enten god eller meget god.”

”Oplevelsen af den tilsynsførendes viden om miljøregler følger samme positive tendens som dialogen med den tilsynsførende. En enkelt oplevede den tilsynsførendes viden om miljøregler som mindre god, men resten oplevede den som god (62 %) eller meget god (36 %). Ingen oplevede den som værende dårlig.”

”De fleste har ingen bemærkninger til det gennemførte tilsyn. Andre nævner, at tilsynet var positivt, seriøst, velforberedt eller velgennemført. En enkelt fremhæver, at dialogen altid foregår i en god omgangstone og, at der altid er noget, som de kan lære af. En anden bemærker dog, at den tilsynsførende burde vide mere om krav, der stilles, før der føres tilsyn. En anden giver udtryk for en oplevelse af, at bemærkningerne under tilsynet ikke stemte overens med tilsynsbrevet.”

”Den samlede oplevelse af miljøtilsynet falder positivt ud, idet 96 % svarer at oplevelsen var god (64 %) eller meget god (32 %). En virksomhed svarer, at den samlede oplevelse var mindre god, mens en anden fandt den direkte dårlig. Disse svar harmonerer fint med svarene på de øvrige spørgsmål, hvor hovedparten af de adspurgte giver udtryk for en positiv oplevelse af tilsynet, mens enkelte har haft en dårlig oplevelse.”

I Miljøministeriets ”Byrdejægerne – gør det nemmere at passe på miljøet (marts 2010)” er der følgende udsagn:

”Det er begrænsende at lave noget landsdækkende for vores kunder. Fordi vi er mødt med én affaldsbekendtgørelse, men på kommunalt niveau kan det tolkes på mange måder.”

”Nogle gange går man i for små sko og ser ikke på den store konsekvens for miljøet. Fx havde vi noget kalk, der støvede lidt ved havnen. Nu transporterer vi det i bil tværs gennem hele Danmark. Der kigger man ikke stort på det. Der er bare en person på et tilsyn, som tænker, ”det støver!”. Vi mister både omsætning og det giver ikke bedre miljø.”

”Vi havde et møde med dem [miljøcenteret], hvor vi prøvede at komme mere i dialog. Altså eye to eye, i stedet for det her brevkorrespondance og mailudveksling. På mødet prøvede vi at forklare dem, hvad vi gerne ville, men man kan jo ikke nå en hel miljøgodkendelse igennem, som skal gælde de næste ti år på en time. Vi lagde op til løbende dialog. Det lykkedes ikke, selv om vi har ønsket det op til flere gange.”

”De kender ikke foderstoffabrikker. De ved ikke, at der ligger lidt støv. Vi kan ikke se ud som på et sted, hvor støv ikke er en del af processen. De mangler kendskab til virksomheden. Vi jonglerer rundt med 1000 tons i døgnet. Det skal de tilsynsførende tage højde for. Vi kan ikke rende rundt og støvsuge hele døgnet. De må se det i en sammenhæng.”

”I sidder jo meget i kontorer i Miljøstyrelsen, og det ses på lovgivningen. Vi savner en mere gennemgribende forståelse i Miljøstyrelsen af, hvad der sker i en produktionsvirksomhed. Hvis der kunne inddrages en mere handelshøjskoleagtig tanke om regnskaber, ledelse osv. Bare en mere basal forståelse af en produktionsvirksomheds vilkår. Hvis man skal forstå nogle af de motiver, en virksomhed har, så må man forstå produktionsfolks kultur.”

”Der er aldrig nogen, som spørger til vores problemer og dagligdag ellers. Det her med at komme ud og røre ved noget affald. Se at det jo ikke er atomaffald vi sidder med. Det er jo dybt seriøse moderne virksomheder, som har affald som produktion. Nogen gange har vi indtryk af, at Miljøstyrelsen ikke ved, hvad vi laver. Det ville være en øjenåbner for mange at akomme ud og se, hvad det er.”

De udsagn fra andre datakilder, som vi har valgt at medtage her, deler sig i to klumper, hhv. brugertilfredshedsundersøgelser fra i alt tre kommuner og udsagn fra Miljøministeriets byrdejægerprojekt.

Udsagnene fra de kommunale brugertilfredshedsundersøgelser viser overordnet, at virksomhederne generelt har gode erfaringer med kommunernes miljøtilsyn, herunder også i forhold til tilsynsmyndighedernes kompetencer.

Miljøministeriets byrdejægerprojekt beskæftiger sig med de problemområder, som fem større virksomheder har udpeget som de vigtigste i deres hverdag i forbindelse med miljøreguleringen. De udsagn, der er kommet frem i dette projekt, favner derfor bredere end specifikt miljøtilsyn, ligesom fokus i projektet har været at identificere byrder frem for åbent at bidrage med erfaringer.

Udsagnene i byrdejægerprojektet stemmer dog på en række punkter godt overens med udsagn, som vi har fået både gennem telefoninterviewene og på de afholdte workshops, hvorfor vi har valgt at tage dem med her.

Generelt kan udsagnene fra Miljøministeriets byrdejægerprojekt tolkes på den måde, at der på en række punkter er indsatsområder at arbejde videre med.

3.3.4 Konkluderende sammendrag

De berørte virksomheder udtrykker som helhed tilfredshed med miljøtilsynene, som er præget af dialog og gensidig respekt.

Oplevelsen af miljøtilsynet er afhængig af virksomhedens størrelse og den miljøansvarliges faglige baggrund. For især mindre virksomheder, er det sammenfattende en oplevelse, at miljøtilsynet skærper deres opmærksomhed på miljøforhold, at tilsynet forebygger problemer og at vejledningsaspektet ved tilsynet har stor værdi for virksomheden.

For de større virksomheder med større miljømæssig faglig indsigt er det centrale i tilsynet muligheden for dialog – inklusive dialog om fremtiden og muligheden for igennem dialog at forebygge problemer, muligheden for at ”blive kigget efter i sømmene” og få legitimeret miljøarbejdet internt (både opad og ud i organisationen) og eksternt.

Det er vigtigt for den positive oplevelse, at tilsynet afsluttes med en rapport, som virksomheden kan arbejde videre ud fra, og at denne rapport foreligger rimeligt hurtigt efter tilsynet.

Der bliver som hovedregel udtrykt tilfredshed med den tilsynsførendes faglige indsigt og forståelse for virksomhedens forhold. Der er dog stor variation i vurderingerne af dette.

Tilsvarende er der stor variation i oplevelsen af, hvorvidt den tilsynsførende har evne til at tage beslutninger og hastigheden herfor.