4 Identificering af udviklingspoten-tialer

Evaluering af virksomheders erfaringer med miljøtilsyn

4.1 Input fra workshops
4.2 Input fra andre kilder
4.3 Konkluderende sammendrag

Den andel del af projektet har afdækket hvilke ønsker, de berørte virksomheder har til miljøtilsynet i fremtiden. Den primære kilde har her været de tre workshops, som har været gennemført med deltagelse af virksomheder, som alle er omfattet af miljøtilsyn.

De deltagende virksomheder er blevet inviteret til at kigge fremad i tiden og forestille sig en ideel fremtidig situation, hvor det er lykkedes at gennemføre et styrket og mere effektivt miljøtilsyn. Det er således deltagernes helt idéelle ønsker til fremtidens tilsyn, der er beskrevet – uden at skele til hvorvidt disse ønsker umiddelbart er til at realisere.

På workshoppene er det effektive og velfungerende miljøtilsyn overordnet blevet beskrevet og karakteriseret, ligesom de handlinger og forandringer, som virksomhederne ønsker, er blevet beskrevet og karakteriseret.

De formulerede ønsker skal som tidligere nævnt læses i lyset af, at det typisk er mere ressourcestærke virksomheder, der har deltaget i de tre workshops.

4.1 Input fra workshops

I det følgende er virksomhedernes fremadrettede ønsker til miljøtilsynet beskrevet med udgangspunkt i de lister over prioriterede emner, som blev opstillet under de tre workshops.

4.1.1 Overordnede ønsker

Det deltagende virksomheder har et ønske om, at mndighederne har et velfungerende kvalitetsstyringssystem, som sikrer at tilsyn foregår ensartet på tværs af landet. Samtidigt sikres at tilsynene foretages af de rette personer med de rette egenskaber i forhold til den konkrete virksomhed.

Ressourcerne anvendt til tilsyn skal prioriteres – hos både myndigheder og virksomheder. Dette indebærer, at der er mindre behov for tilsyn på ISO 14001 certificerede og EMAS registrerede virksomheder. Dette hænger bl.a. sammen med at myndighederne stoler på certificeringerne. Ressourcebesparelsen hos myndighederne består i at de ikke længere kontrollerer forhold, som de certificerende organer har kontrolleret – og for virksomheden består besparelsen i at man ikke skal bruge ressourcer på at dokumentere samme forhold flere gange til både myndighed og de certificerende organer.

Tilsyn foregår efter en fælles (national) virksomhedsplan, så de ikke styres af tilfældig lokal fokus eller den enkeltes personlige kæpheste.

4.1.2 Tilsynets gennemførelse og udbytte for virksomheden

Virksomhederne ønsker, at der er længerevarende kontinuitet i de personer, som fører tilsyn således at det er muligt at opbygge meningsfulde relationer mellem virksomhed og myndighed.

4.1.2.1 Før tilsynet

For at sikre et ”perfekt” tilsyn er der en række forhold, som skal være i orden inden tilsynet finder sted.

Lang tid inden tilsynet – allerede når myndighederne fastlægger krav til virksomheden – er det vigtigt at disse krav er formuleret på en måde, som gør det let at føre tilsyn med overholdelsen. På de gennemførte workshops blev dette formuleret som et ønske om, at ”sagsbehandleren har formuleret vilkår, som er gode at føre tilsyn med”, men i lyset af at et stort antal virksomheder får tilsyn på baggrund af generelle vilkår fastsat eksempelvis i en bekendtgørelse er det logisk at udbrede dette ønske til alle krav formuleret af myndighederne.

I tilknytning til foranstående blev der også udtrykt ønske om, at der er sammenfald mellem den, der har formuleret vilkårene og den, der fører tilsyn. Tilsynet bør således ikke foretages af en lejlighedsvis konsulent, som ikke har baggrunden for udformningen af vilkårene – og hvor der i øvrigt heller ikke sker en fastholdelse af erfaringerne fra tilsynet hos myndigheden.

Tilsynene er – på tværs af landet – forberedt bl.a. gennem udarbejdelse af et tilsynsskema, som er udarbejdet i samarbejde med en brancheorganisation for at sikre fokus på det væsentlige og for at undgå konkurrenceforvridning. Tilsvarende kan tilsynet målrettes ved at myndigheden i samarbejde med den konkrete virksomhed indkredser hvilke emner der er relevante at føre tilsyn med på den individuelle virksomhed og fastholde dette i et tilsynsskema.

I forbindelse med varslingen af tilsynet er det vigtigt, at myndigheden gør det let at finde det centrale i varslingsbrevet. Vær klar i kommunikationen af, hvad der er fokus på og hvad virksomheden bør forberede forud for tilsynet og hvilken tidsmæssige ramme, virksomheden skal afsætte til tilsynsbesøget. Her kan myndighederne lære af de certificerende organer. I varslingsbrevet er information om hvorledes formalia (hjemmel m.v.) børe være klart adskilt fra de mere fagligt prægede informationer – herunder information om fokus for tilsynet.

Bemærk, at ovenstående ikke er ment som modsætning til at alle virksomheder til enhver tid skal ”kunne tåle et tilsyn”. Det er alene et ønske om at kunne gennemføre det konkrete tilsyn så effektivt som muligt.

4.1.2.2 Under tilsynet

Det blev fra virksomhedsside fremført at det er vigtigt at tilsyn foregår som besøg og ikke som ”papirtilsyn”, da det fysiske tilsyn fremmer dialogen. Det er lettere at tale sammen end at skrive til hinanden.

Selve tilsynsbesøget foregår som ”et skapt kontroltilsynsmøde” hvor myndigheden efterspørger – og efterprøver – dokumentation for miljøforholdene på virksomheden. Denne kontrol kan så suppleres med et mere dialogbaseret statusmøde, som eksempelvis kan anvendes til at myndigheden orienterer om nye regler og krav.

Nogle – men ikke alle – virksomheder ønsker et årligt statusmøde, hvor myndigheden orientere om nye regler og krav. Hvorvidt dette er et ønske afhænger af den faglige baggrund og de tilgængelige ressourcer hos de ansvarlige i de enkelte virksomheder.

Uanset de forskellige holdinger til ønsket om at myndigheden orienterer om nye regler og krav er det fælles ønske, at myndigheden når det er relevant er i stand til at formidle kravene og kan omsætte disse krav til praksis, dvs gøre kravene operationelle i forhold til den konrete situation.

Tilsynet finder sted ude på virksomheden – ikke ved skrivebordet. Dette giver den tilsynsførende en mere nuanceret oplevelse og giver et bedre kendskab til de faktiske forhold på den konkrete virksomhed. Det er vigtigt, at den tilsynsførende ser produktionen, fordi det er den miljøkravene (incl. specifikke vilkår) handler om.

Set fra virksomhedens side giver tilsyn ude i produktionen yderligere den fordel, at det giver medarbejderne en fornemmelse af, at der er fokus fra myndighederne, ligesom det giver mulighed for at medarbejderne kan gøre rede for praksis under tilsynet.

I forhold til omgivelserne – eksempelvis naboer – øger det endvidere troværdigheden af tilsynet, at det har fundet sted ude på virksomheden.

Tilsynet bygger videre på iagttagelser fra foregående tilsyn således at der er kontinuitet i relationenen mellem virksomheden og myndigheden. Blandt andet på basis af nyttiggørelsen af myndighedens iagttagelser fra tidligere kan tilsynet være godt forberedt – eksempelvis med tjeklister – for at sikre at besøget holder fokus på det, som er vigtigt set med myndighedens øjne.

Hvis virksomheden har miljøledelse, tager myndigheden under tilsynet aktivt udgangspunkt i dette system. Konkret blev det fremhævet at data fra miljøledelsessystemet bør blive anvendt aktivt af myndigheden.

4.1.2.3 Dialog under tilsynet

Under alle workshops blev ønsket om dialog mellem virksomhed og myndighed nævnt adskillige gange – med forskellige vinkler.

I den helt korte version er ønsket, at myndigheden er åben for dialog.

Uddybende kommer det frem, at dialogen skal sætte myndighederne i stand til at træffe de korrekte beslutninger. Det betyder, at de skal være i stand til at spørge ind på en måde, som tvinger virksomhederne til at give svar som er bredere end ”ja” eller ”nej” og give ”rigtige” (i betydningen indholdsbærende) oplysninger.

Det kommer også frem, at ønsket om dialog hænger sammen med behovet for at omsætte regler til den konkrete situation.

Det blev fremhævet, at dialogen er vigtig for at få afklaret forhold på stedet frem for i en efterfølgende korrespondance.

Det er et ønske, at man gennem dialogen har mulighed for stille spørgsmål til myndigheden om eksempelvis konsekvenserne af påtænkte ændringer – incl. afklaring af, hvilke godkendelser og myndighedsbehandlinger, der kan blive nødvendige.

4.1.2.4 Afslutning af tilsynet

Når tilsynet er slut er det vigtigt, at myndigheden inden virksomheden forlades giver en foreløbig konklusion. Denne konklusion må gerne rumme en graduering af de iagttagelser, som er gjort. Dette sigter ikke alene til hvorvidt myndigheden efterfølgende vil komme med eventuelle håndhævelser men også om eventuelle bemærkninger til forholdene i øvrigt.

På denne måde har virksomheden ved afslutningen af tilsynet et troværdigt indtryk af, ”hvordan det gik”, ligesom virksomhederne får det af de certificerende organer ved afslutningen af audits.

Konkret er det ønsket, at de tilsynsførende ved afslutningen af tilsynet præsenterer ikke bare de forhold, som idag skal håndhæves:

væsentlige afvigelser i forhold til vilkår i en eventuel miljøgodkendelse eller andre miljøkrav, som er fokus i tilsynet
væsentlige forhold, som ikke opfylder andre krav – eksempelvis at det er iagttaget at noget er etableret uden tilladelse

men også:

væsentlige forhold til overvejelse – uden at dette fremstår som krav. Formuleringen heraf skal være tilpasset virksomheden - eksempelvis være grundigere forklaret, hvis modtageren ikke har særlige forkundskaber på miljøområdet

Det er acceptabelt, at tilsynet ved afslutningen af et tilsyn efterlader enkelte punkter åbne for senere vurdering. Det er blot vigtigt, at dette gøres udtrykkeligt. Bortset fra disse – udtrykkelige – undtagelser, er det vigtigt at tilsynet ikke afsluttes med uafklarede forhold.

Den nævnte graduering af bemærkninger kan eksempelvis være på en skala, hvor følgende indgår som punkter:

vilkårsoverskridelser / ikke opfyldte krav (som igen kan gradueres i eventuelle håndhævelser)
forhold, som er ”på kant” med krav, og som myndigheden derfor fremadrettet vil holde øje med
formidlig af erfaringer / påpegning af at noget kan gøres bedre eller anderledes – uden at myndigheden dog angiver en løsning.

4.1.2.5 Efter tilsynet

Grundlæggende kan det siges, at det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det, der bliver udtrykt ved tilsynsbesøget og det, der efterfølgende bliver udtrykt i tilsynsrapporten.

Det er vigtigt, at virksomheden får en rimelig hurtig reaktion på tilsynet. Konkret blev en skriftlig tilbagemelding indenfor 14 dage nævnt som eksempel på en rimelig frist. Generelt blev det påpeget, at der bør være overensstemmelse mellem de frister myndighederne sætter overfor virksomhederne – og de frister myndighederne selv kan overholde.

Tilsynet ender ud i en tilsynsrapport, som umiddelbart kan anvendes af virksomheden i forhold til relevante afdelinger (som eventuelt skal handle på baggrund af rapporten) ligesom rapporten kan anvendes umiddelbart i forhold til certificerende organer.

Afgørelser i tilsynsrapporten skal være begrundede – og herved opfylde forvaltningslovens bestemmelser.

Endelig er det vigtigt, at tilsynsrapporten respekterer at referater er offentlige – hvilket kan have betydning i forhold til både indhold og sprogbrug.

4.1.3 Egenkontrol

I fremtidens miljøtilsyn ønsker de deltagende virksomheder, at myndigheden har et klart billede af, hvordan den vil anvende data fra virksomheders egenkontrol – og myndigheden anvender rent faktisk de indsamlede data.

Det betyder, at krav om egenkontrol skal have et formål, som også er åbenbart for virksomheden. Kravet skal have proportionalitet, hvilket indebærer at der skal være et fornuftigt forhold mellem den indsats virksomheden skal foretage og den miljømæssige effekt, som egenkontrollen belyser.

Krav om egenkontrol skal løbende evalueres. Det kan eksempelvis være relevant i højere grad at udnytte den nuværende hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven (§ 72 stk 3) til at revurdere frekvensen for krævede målinger, således at disse kan foretages sjældnere hvis krav altid overholdes – og omvendt kræves hyppigere hvis der er problemer med at overholde krav.

For at øge effektiviteten i myndighedens håndtering af egenkontroldata indberettes disse elektronisk i en fast skabelon. Dette er – jvf nedenstående – ikke på bekostning af den personlige opfølgning fra myndighedens side.

Når egenkontroldata afleveres til myndigheden skal de modtages af en kompetent person – gerne den samme som har tilsyn med virksomheden. Dette vil sikre helhed i sagsbehandlingen. Den kompetente modtager af egenkontroldata giver feedback til virksomheden og demonstrerer herved at de afleverede data har været efterspurgt.

Idéelt set skal egenkontrol data kunne anvendes aktivt af virksomheden selv i dens eget miljøarbejde.

4.1.4 Egenskaber og adfærd hos tilsynsperson

Virksomhederne har generelt et ønske om, at tilsynspersonen vælges, så vedkommende passer til virksomheden. Det kræver forskellige profiler for en tilsynsførende på et autoværkssted og en avanceret kemisk industri.

Myndighedens kvalitetsstyringssystem sikrer, at det er tilsynspersoner med rette (kvalifikations)profil og adfærd, som forestår det enkelte tilsyn.

4.1.4.1 Faglige kvalifikationer

Det er ønsket, at de tilsynsførende er fagligt dygtige indenfor følgende emner (ikke prioriteret rækkefølge):

de konkrete miljøforhold, som er relevante hos de enkelte virksomhed, dvs kan forstå en støjrapport, hvis støj er i fokus og kan gennemskue en OML-beregning, når de får en præsenteret – og er herigennem også i stand til at skelne ”stort” fra ”småt”
generel teknisk forståelse, som sætter vedkommende i stand til at gennemskue relevante tekniske problemstillinger på virksomheden (uden dog at have egentlig specialviden indenfor disse)
forståelse af virksomheders forretningsmæssige klima, det vil sige en forståelse af at de berørte virksomheder skal fungere på markedsvilkår,
love og regler for pågældende type virksomhed og tolkning af disse også med henblik på at sikre ensartet tolkning på tværs af regionale og nationale grænser (f.eks. vedr BREF) og har også overblik over regler, som er på vej
tilstødende lovgivning (overblik) eksempelvis arbejdsmiljø og veterinærlovgivning
”tilsynets psykologi”, dvs. forståelse for personlige relationer gennem tilsynet

Det blev nævnt, at det kunne være relevant at indføre en egentlig certificering af de tilsynsførende for at sikre et kvalificeret niveau.

Med henblik på at sikre tilstrækkeligt højt fagligt niveau blev der flere gange givet udtryk for ønske om, at de enkelte tilsynsførende kan trække på specialister, som trækkes ind ved særlige behov. Dette kan dog potentielt konflikte med ønsket om kontinuitet i sagsbehandlingen.

4.1.4.2 Metodiske evner

De tilsynsførende skal kunne ”audit teknik” – blandt andet fordi det sætter dem i stand til at udnytte virksomhedens (miljø)ledelsessystem. Men også fordi audit teknik helt generelt vil give tilsynsførende en god metode i forhold til

spørgeteknik,
at gå efter objektivt vidnedsbyrd og
at kunne rapportere præcist.

4.1.4.3 Personlige egenskaber

Den tilsynsførende kan ”møde” virksomheden, hvor den er, hvilket indebærer respekt og forståelse for

at medarbejderne på virksomheden er optaget af konkret problemløsning
at der typisk foregår klar målstyring i virksomheden

og evne til

at betragte virksomheden som myndighedens kunde – i betydningen at vedkommende skal forstå virksomhedens behov, hvis kommunikationen skal blive en succes.

Den tilsynsførende er servicemindet, let at kommunikere med og let have tillid til, hvilket blandt andet betyder at vedkommende er fri af dogmer.

Den tilsynsførende kan generelt træffe selvstændige beslutninger i nu’et og træffe afgørelser, som nyder opbakning fra vedkommendes bagland. Ligeledes skal den tilsynsførende turde træffe afgørelse på subjektivt grundlag eksempelvis afvise uberettiget lugtklage på baggrund af egen vurdering af lav lugtemission og ikke kræve unødige lugtmålinger.

”Tilsynsførende tør skælde os ud, hvis det er relevant”. Det giver virksomheden mulighed for at forklare sig og for at få afklaret eventuelle misforståelser.

Tilsynsførende er opmærksom på krav og regler, som ikke er hensigtsmæssige og tager selv initiativ til at formidle sådanne forhold videre til eksempelvis Miljøstyrelsen.

4.1.4.4 Fokus på det væsentlige

Den tilsynsførende har i forbindelse med tilsynet fokus på det væsentlige og kun det. Som udgangspunkt har den tilsynsførende forberedt sig forud for besøget og har således gjort sig klart hvilke forhold, som er centrale for netop denne type virksomhed. Hvis der under tilsynet identificeres forhold, som er på kant med regler kan disse påpeges – men den tilsynsførende udviser konduite og fraviger stive regler eller hjælper eksempelvis med en dispensation i stedet for at gøre småting til et problem.

4.1.4.5 Kendskab til den konkrete virksomhed

Den tilsynsførende har indsigt i fortiden (tidligere indgåede aftaler mellem virksomheden og myndigheden), forstår den nuværende situation på virksomheden og har sigte på virksomhedens videre udvikling. I forhold til det fremtidige forholder tilsynspersonen sig aktivt forhold til at afdække forventninger til udviklingen.

4.1.4.6 Oplæring og erfaringer

Myndighederne skal være i stand til at tiltrække – og fastholde – erfarne personer til tilsyn. Den tilsynsførende har således idéelt set mindst tre års erfaring fra ansættelse i virksomheder, der er omfattet af miljøtilsyn. Gennem denne erfaring har vedkommende opnået forståelse for de økonomiske aspekter i virksomheder i en markedsøkonomi samt en forståelse for det driftsmæssige forhold at ”produktionen skal køre”.

Inden den tilsynsførende skal stå på egne ben overfor virksomheder, er vedkommende sidemandsoplært / har været føl i en periode sammen med en erfaren kollega.

4.1.4.7 Hvis mere end én myndighedsperson deltager i tilsynet

Hvis et tilsyn foretages af to eller flere personer skal begge (alle) spille en aktiv rolle og supplere hinanden meningsfuldt. I modsat fald skal virksomheden alene betale for tilsyn foretaget af én person.

4.1.5 Hvor tæt er nutiden på ”det perfekte”

På to workshops blev deltagerne afslutningsvist spurgt, hvordan de vurderede de nuværende miljøtilsyn i forhold til det idealbillede, som de gennem workshoppen havde stillet op.

Konkret gik spørgsmålet på at vurdere det nuværende miljøtilsyn på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betød ”slemt - ingen af de beskrevne ønsker er opfyldt”, og 10 betød ”perfekt – alle ønsker er opfyldt”.

Svarene havde deres tyngde i intervallet 3-4 dog med stor spredning, således at nogle eksempelvis svarede, at oplevelsen var en normalfordeling mellem 2 og 9 med et gennemsnit på mellem 3 og 5.

Overordnet set udtrykker udsagn i både spørgeskemaet og telefoninterviewene en større grad af tilfredshed end ovenstående, hvor de deltagende virksomheder på de to workshops svarer med et gennemsnit på 3-5 på en skala fra 1-10. Dette tolker vi som værende et udtryk for den afstand, der kan være mellem niveauet ”nice to have” og ”need to have”. Umiddelbart forinden spørgsmålet er stillet, har de samme virksomheder i fællesskab beskrevet og karakteriseret en ønsket ideal situation for det effektive og velfungerende miljøtilsyn, herunder beskrevet de handlinger og forandringer, som virksomhederne ønsker.

Når virksomhederne på de fremadrettede workshops svarer relativt negativt, tolker vi dette som et udtryk for, at i forhold til den beskrevne ønskede fremtidige ideal-situation, er der givet udsagn om udviklingspotentiale.

Den relativt store afstand til det ønskede idéal er imidlertid ikke det samme som en tilsvarende stor utilfredshed med den nuværende situation. Dette underbygges af eksempelvis et af udsagnene fra telefoninterviewene, hvor nogle virksomheder viser forståelse for, at de tilsynsførende ikke har viden om og indsigt i alle forhold. Dette afføder ikke stor utilfredshed med den tilsynsførendes kompetencer ved det nuværende miljøtilsyn, mens der i forhold til en ønsket fremtidig situation vurderes at være et udviklingspotentiale.

4.2 Input fra andre kilder

I november 2009 har Miljøministeriet og DI afholdt en visionskonference ”Vækst som løftestang for miljøregulering”, hvor de første spadestik blev taget til et partnerskab mellem myndigheder og erhvervsliv for at få miljø og vækst til at gå hånd i hånd. Visionskonferencen havde fire spor, hvoraf det ene handlede om miljøregulering og miljøadministration. Fokus var her på, hvordan dialog mellem virksomheder og miljømyndigheder kan være med til at styrke miljøvaretagelsen og samtidig gøre miljøadministrationen effektiv og sikre en god behandling af virksomheden. Deltagerne på konferencen kom fra kommuner, virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer og Folketinget. Fra visionskonferencen er der kommet en række spændende input til fremadrettede aktiviteter for at styrke myndighedernes miljøregulering og miljøtilsyn.

I regeringens ”Afrapportering fra Byrdejægerne, Fra byrde til service. Anonymiseret version, maj 2008” er der ligeledes givet nogle udsagn i relation til udviklingspotentialer. Dette byrdejægerprojekt beskæftiger sig med andre forhold end specifikt miljøtilsynet, idet fokus i dette projekt har været bredere med sigte på at mindske administrative byrder for dansk erhvervsliv. De udsagn, der er kommet frem i dette byrdejægerprojekt, er derfor af mere generel karakter. Udsagnene i dette projekt stemmer dog på en række punkter godt overens med udsagn, som vi har fået både gennem telefoninterviews og på de afholdte workshops, hvorfor vi har valgt at tage dem med her.

Dette gør sig tilsvarende gældende i Miljøministeriets ”Byrdejægerne – gør det nemmere at passe på miljøet (marts 2010)”, hvor der gennem interview og dialog med fem større virksomheder er identificeret en række byrder i forbindelse med miljøreguleringen.

Hovedtrækkene for de fremadrettede tanker omkring miljøtilsyn og egenkontrol fra de tre datakilder er sammenfattet nedenfor.

4.2.1.1 Dialog, vejledning og sparring

Myndighedsrollen bliver i højere grad drevet af dialog, vejledning og sparring, hvor der stadig er kontrol og håndhævelse. Tilsynet er udviklet til et dialogtilsyn til fordel for både miljøet og virksomhederne, og der er sparring mellem tilsynspartner og virksomhed.

4.2.1.2 Rammer og målstyring

Reguleringen af virksomhederne går fra procesregulering til målbaseret regulering, hvor virksomhederne styres gennem mål og rammer, der har erstattet detaljerede vilkår.

Indberetning til tilsynsmyndigheden er overgået fra kontrol til miljøselvangivelse, der evt. er stillet op mod råderummet. Tilsvarende som det gælder for økonomisk selvangivelse, stiger detaljegrad og krav til ekstern revision med stigende volumen/omsætning i virksomheden. Ved rammestyring forventes det, at der frigøres ressourcer til dialog, hvor det væsentlige er i fokus.

4.2.1.3 Myndigheden

Tilsynsmyndigheden agerer hurtig og er mere robust overfor udvikling og innovation. Myndighederne tilpasser deres arbejde over for virksomhederne med individuel hjælp og behandling, hvor de stillede krav samtidig holdes inden for lovgivningen.

Samtidig udpeger det offentlige en person, der er ansvarlig over for virksomheden, en key-account manager, som det er kendt i erhvervslivet. En person, der møder virksomheden med denne holdning ”hvad kan vi gøre for dig, for at det her kan fungere optimalt”. Myndigheden fokuserer på de væsentlige miljøspørgsmål for både miljø og virksomhed samtidig med, at myndigheden er helhedsorienteret.

4.2.1.4 Tilsynsførende

Eftersom myndighederne får en ny rolle i fremtiden som kvalificeret sparringspartner, skal miljømedarbejderne hos myndighederne udvikles/efteruddannes til øget dialog og proceshjælp samt målorientering. Der skal desuden være autorisationsordning for miljøtilsynsmedarbejdere gennem uddannelse og eksamen. Den tilsynsførende har desuden kendskab til og kan inddrage nye løsninger i tilsynet.

4.2.1.5 Frivillighed og straf

Der er lagt mere vægt på frivillighed og egenkontrol med krav om dokumentation.

Lovgivningen anerkender virksomhedernes gode intention – men skal samtidig fange ”brodne kar”. Det skal være en helhedsbetragtning, med mindre fokus på små fejl. Tillid, kombineret med hård straf og opfølgning efter et antal chancer. Der bruges tid og energi på de virksomheder, som fortsat skal rette op i forhold til miljølovgivningen. De virksomheder, som ligger over lovgivningens krav, får minimale tilsyn.

De udsagn, der stammer fra Visionskonferencen, november 2009, og de to byrdejægerprojekter (hhv. regeringens, 2008 og Miljøministeriets, 2010) stemmer i stor grad overens med de udsagn, der er kommet på de tre afholdte workshops.

De centrale emner er også her dialogbaseret tilsyn, sparring og vejledning, fokus på det væsentlige og mere fokus på udvikling men stadigvæk kontrol. Endvidere lægges der vægt på, at miljøtilsynet gennemføres ud fra ens retningslinier, således at der ikke handles ud fra forskellige tolkninger og lokal fokus. De tilsynsførende medarbejdere skal endvidere besidde de rette kompetencer.

4.3 Konkluderende sammendrag

Helt overordnet ønsker virksomhederne sig, at miljøtilsyn foregår ensartet på tværs af geografi og konkrete personer.

Tilsynet skal være præget af væsentlighed. Det gælder både i forhold til indholdet og i forhold til hvilke virksomheder, myndighederne anvender ressourcer på. Virksomheder, der er miljøcertificerede har mindre behov for tilsyn. Det giver ressourcebesparelse hos både virksomhed og myndighed, og myndigheden kan prioritere deres ressourcer på de væsentlige virksomheder.

Tilsynets væsentlighed i forhold til indhold øges ved, at der er udformet branchespecifik checkliste, og ved at vilkår i miljøgodkendelsen er udformet således, at godkendelsen umiddelbart kan anvendes til at føre tilsyn ud fra.

Tilsynet skal ligeledes være præget af kontinuitet, og det skal både være i forhold til indhold og til den tilsynsførende. Tilsynet bygger videre på iagttagelser og dialog fra foregående tilsyn, og kontakten mellem virksomhed og myndighed sker gennem den samme myndighedsperson.

Tilsynet skal være fysisk, for at den tilsynsførende får praktisk kendskab til virksomheden, og for at der skabes rum for dialog mellem myndighed og virksomhed. Ved dialogen kan problemstillinger umiddelbart diskuteres og afklares, og en længerevarende skriftlig sagsbehandling undgås.

Tilsynet afsluttes med en opsummering, således at virksomheden umiddelbart ved, hvordan tilsynet er gået. Myndigheden kan her vælge udtrykkeligt at lade enkeltstående spørgsmål stå åbne til senere afklaring. Der er overensstemmelse mellem opsummeringen og tilsynsrapporten.

Egenkontrollen skal være relevant for myndighed og virksomhed, og omfang og indhold skal løbende evalueres. Egenkontrollen indberettes elektronisk, og myndigheden dokumenterer over for virksomheden, at de forholder sig til de modtagne data.

Den tilsynsførendes evner og kompetencer skal udvikles og styrkes. Vedkommende har en bred faglig indsigt både miljømæssigt og i relation til miljølovgivning og beslægtet lovgivning. Vedkommende har også en bred forståelse for tekniske og forretningsmæssige forhold af relevans for den pågældende virksomhed, ligesom vedkommende har en forståelse for ”tilsynets psykologi”. Den tilsynsførende skal kunne ”audit teknik” bl.a. fordi det sikrer en effektiv spørgeteknik, evne til at gå efter objektivt vidnesbyrd samt til at rapportere præcist.

Tilsynspersonen skal være valgt, så vedkommende passer til den konkrete virksomhed. Såfremt mere end én person fra myndigheden deltager i tilsynet har disse en klar rolledeling, hvor alle spiller en aktiv rolle.