|
Evaluering af virksomheders erfaringer med miljøtilsyn 5 Konklusion
5.1 Konklusioner vedrørende nuværende miljøtilsynHelt overordnet giver både projektets respondenter og udsagn i supplerende datamateriale udtryk for positiv indstilling overfor miljøtilsyn, som de foregår i dag. Der er dog en del virksomheder (omkring 20 % af de kontaktede virksomheder), der ikke har ønsket at deltage i evalueringen, hvorfor projektets resultater skal tages med et vist forbehold og ikke nødvendigvis giver et entydigt billede. Oplevelsen af miljøtilsynet er afhængig af virksomhedens størrelse og den miljøansvarliges faglige baggrund. For især mindre virksomheder, er det sammenfattende en oplevelse, at miljøtilsynet skærper deres opmærksomhed på miljøforhold, at tilsynet forebygger problemer, og at vejledningsaspektet ved tilsynet har stor værdi for virksomheden. For de større virksomheder med større miljømæssig faglig indsigt og egentlig miljøorganisation er det centrale i tilsynet muligheden for dialog – inklusiv dialog om fremtiden og muligheden for igennem dialog at forebygge problemer, muligheden for at ”blive kigget efter i sømmene” og få legitimeret miljøarbejdet internt både opad og ud i egen organisation og eksternt. Virksomhederne opfatter ikke tilsynet som hovedårsagen til at udføre arbejde på miljøområdet. Derimod er det en udbredt holdning, at virksomheden skal overholde lovkrav. Effekten af tilsynet tilskrives, at virksomhederne under tilsynet bliver mere opmærksom på konkrete miljøforhold. Det er et gennemgående træk at egenkontrol i den nuværende form ikke anvendes specielt aktivt i virksomhedens drift. De indsamlede data anvendes således ikke som styringsparameter men betragtes primært som input til myndighedernes kontrolarbejde. Der bliver som hovedregel udtrykt tilfredshed med den tilsynsførendes faglige indsigt og forståelse for virksomhedens forhold. Der er dog stor variation i vurderingerne af dette. Tilsvarende er der stor variation i oplevelsen af, hvorvidt den tilsynsførende har evne til at tage beslutninger og hastigheden herfor. 5.1.1 Faktorer med størst indflydelse på virksomhedernes miljøindsatsDe elementer af tilsynsprocessen, som har størst indflydelse på virksomhedernes konkrete miljøindsats er:
Endelig er der en klar tendens til, at tilsynet som sådan er med til at fastholde mange virksomheders langsigtede fokus på miljøarbejdet. Der er imidlertid en forskel på, hvad store og små virksomheder lægger vægt på – især i forhold til indhold af den dialog, der foregår under tilsynet. Mindre virksomheder uden særlige kompetencer på miljøområdet lægger vægt på dialogens karakter af vejledning. Dette skal ikke nødvendigvis tolkes som konkret rådgivning om, hvordan miljøtiltag skal gennemføres men mere i retning af ”sådan er reglerne”, ”her bør du gøre noget ...”, ”her skal du gøre noget ...” og ”sådan kommer du videre i din afklaring ...” Det viser sig også, at bevidstheden, om at der kommer tilsyn, har en større indflydelse på miljøindsatsen i de små virksomheder sammenlignet med større virksomheder. Større virksomheder, hvoraf nogle har egentlige kompetencer på miljøområdet, lægger vægt på, at dialogen rummer en (kritisk) vurdering af virksomhedens miljøindsats foretaget af en kompetent besøgende. Nogle betragter tilsynet som en ekstra audit, som derved giver virksomheden mulighed for at anvende informationen i den løbende tilretning af indsatsen. Billedligt kan de større virksomheders ønsker til dialogen illustreres af udsagn i stil med: ”sådan vil vi tolke reglerne ...” og ”vi vil vurdere at jeres planer vil kræve denne form for dokumentation eller godkendelse”. På denne måde bidrager dialogen under tilsynet til at lægge rammer for det fremtidige miljøarbejde på virksomheden. 5.1.2 Faktorer som tilfører mest værdi til virksomhederneFor de større virksomheder med større miljømæssig faglig indsigt ligger værdien af tilsynet som tidligere nævnt i, at de gennem dialog kan forebygge problemer, får mulighed for at ”blive kigget efter i sømmene” og får legitimeret miljøarbejdet internt (både opad og ud i organisationen) og eksternt. For mindre virksomheder ligger værdien af tilsynet i højere grad i at blive holdt opdateret vedrørende de miljøkrav, de skal overholde og – gennem at blive set efter – blive opmærksom på, hvor de bør gøre en (yderligere) indsats for at overholde miljøkravene. Fælles gælder det, at tilsynet således giver tryghed i virksomheden i forhold til ubehagelige overraskelser på miljøområdet. Virksomhederne har gennem tilsynet mulighed for at blive bekræftet i, at deres adfærd svarer til det niveau myndighederne kan kræve – eller at få rettet ind til dette niveau – og herved forebygge problemer, som kan opstå som følge af at nå for alt langt væk fra den krævede tilstand. Hvis der ikke sker den løbende tilretning af niveauet, er der for stor fare for, at der kan ske skade på virksomhedens drift eller image, når det ikke-ønskede forhold endelig bliver klarlagt. Endelig tillægges det en vis værdi, at alle virksomheder i en branche stilles over for sammenlignelige krav, som også bliver håndhævet ens for alle. Dette forhold har begrænset indflydelse på den enkelte virksomhed, men har værdi i form af at skabe ensartede konkurrencevilkår. 5.1.3 Faktorer som har størst værdi for miljøetMiljøtilsynet får værdi for miljøet, når det fører til helt konkrete forbedringer af miljøtilstanden i virksomheder – sammenlignet med, hvis der ikke havde fundet noget tilsyn sted. Det har derfor størst værdi for miljøet, når tilsynsmyndigheden opdager virksomheder, som ikke er på det krævede niveau og gennem relevante håndhævelser sikrer, at virksomheden komme på det krævede niveau. Som tidligere nævnt er der en klar tendens til, at tilsynet som sådan er med til at fasholde mange virksomheders langsigtede fokus på miljøarbejdet, således at de til stadighed som minimum overholder gældende miljøkrav. Der er derimod hverken ud fra projektets egne respondenter eller de supplerende datakilder grundlag for en forventning om, at tilsynet bidrager til at forbedre miljøniveauet på virksomhederne ud over det krævede. Dette udelukker ikke, at visse myndigheder i visse situationer spiller en aktiv rolle i forhold til at hjælpe virksomheder til en indsats ud over lovkrav, men betyder alene at nærværende projekt ikke har kunne dokumentere en sådan rolle. 5.1.4 Svage sider ved miljøtilsynetDe foranstående afsnit konkluderer på hvor styrkerne i tilsynsprocessen ligger i forhold til at skabe resultater og oplevet værdi. Der er reelt ikke fremkommet mange udsagn i undersøgelsen, som peger på meget direkte svagheder ved tilsynet. Den følgende listning af svage sider er derfor udarbejdet på grundlag af de få kritiske udsagn, som er fremkommet. I de relativt få kritiske udsagn, som er fremkommet, fremstår det overordnet som en svaghed, at virksomhederne ikke altid oplever at have fået værdi ud af tilsynet. De mest konkrete forhold, som nævnes af respondenterne er, at tilsynet har taget for meget tid i forhold til værdien, og at de tilsynsførende ikke har de nødvendige kompetencer eller har den nødvendige indsigt i det historiske forløb hos den enkelte virksomhed. Det virker demotiverende for virksomheden, hvis der ofres for megen opmærksomhed på uvæsentlige detaljer under tilsynet, ligesom det er demotiverende at foretage en ofte tidskrævende egenkontrol, som ikke opleves anvendt til noget af værdi. 5.2 Udviklingspotentialer for et styrket, mere effektivt miljøtilsynProjektet peger på, at udviklingspotentialerne for et mere styrket og miljøeffektivt miljøtilsyn ligger indenfor disse områder:
Som uddybende eksempler på ovennævnte kan nævnes forslaget, om at der udformes branchespecifik checkliste for at øge fokus på virksomhedens væsentligste miljøforhold og i forhold til udvikling af den tilsynsførendes kompetencer, at den tilsynsførende mestrer auditteknikker. 5.3 IdékatalogDer er afslutningsvist i projektforløbet holdt en workshop med følgegruppen, hvor vi med afsæt i resultat af evalueringen har diskuteret fremadrettede tiltag i forlængelse af projektet. På workshoppen blev genereret ideer og diskuteret hvilke tiltag, der umidddelbart kan sættes i værk og tiltag, som kræver nærmere undersøgelse eller forberedelse. Idéerne til tiltag er ikke prioriterede eller nærmere bearbejdede, og skal alene betragtes som et idékatalog. 5.3.1 Potentielle tiltag der ikke vil kræve forberedelsePå workshoppen nåede følgegruppen frem til nedennævnte initiativer, der umiddelbart kan sættes i værk. Kommuner og miljøcentre kan indføre en frivillig evaluering i forbindelse med afslutning af det enkelte tilsyn – dette kan være en mundtlig evaluering i umiddelbar forlængelse af tilsynsbesøget, alternativt en skriftlig evaluering i forbindelse med modtagelse af tilsynsbrevet. Herved får den enkelte virksomhed mulighed for at give sin mening til kende i umiddelbar forlængelse af miljøtilsynet, ligesom myndigheden får mulighed for hurtigt at agere på forhold, der konstateres uhensigtsmæssige. Et andet initiativ, der umiddelbart kan iværksættes, er udarbejdelse af et værktøj, der på let og overskuelig måde kan formidle de ønsker til ændringer, som virksomhederne har givet udtryk for i nærværende projekt. Værktøjet kan udarbejdes som en slags ”pixi”-bog og kan tjene som inspirationskatalog for de tilsynsførende hos myndighederne. Der kan tages initiativ til afholdelse af temamøder for beslægtede virksomheder hos myndighederne eller i netværk, evt. med inddragelse af respektive brancheorganisationer. Disse temamøder kan tjene indtil flere formål, herunder formidling af nye krav og forventede konsekvenser for de pågældende virksomheder, generel gensidig information og ajourføring, formidling af viden om ny teknologi m.m. Miljøstyrelsen kan blive bedre til at kommunikere kommende krav til kommunerne med henblik på bedre formidling til virksomhederne. Over for myndighederne kan Miljøstyrelsen endvidere formidle det budskab, at der ikke er modstrid mellem dialog og håndhævelse. Dette for at initiere den gode dialog ved miljøtilsynet, som efterspørges af rigtig mange virksomheder og for at sikre, at dette ikke sker på bekostning af håndhævelser af konstaterede overskridelser eller manglende efterlevelse af vilkår. Tilsvarende den mulighed, der eksisterer allerede i dag på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor det er muligt at melde en miljøregel, kan Miljøstyrelsen etablere et sted på sin hjemmeside, hvor uens behandling kan registreres. Dette initiativ er i god overensstemmelse med, når virksomhederne efterspørger, at der sikres ensartet tilsyn (og behandling i øvrigt) på tværs af geografi, når forskelle ikke er begrundet i lokale forhold. Initiativet kan være med til at belyse, hvad den uens behandling består i og afklare mulig indsats for at sikre ensartet miljøtilsyn. 5.3.2 Potentielle tiltag der vil kræve forberedelseUdover ideer til tiltag, der umiddelbart kan sættes i værk, kom der på workshoppen tilsvarende forslag til initiativer i forlængelse af projektet, som kræver en nærmere undersøgelse eller forberedelse for at kunne iværksættes. I det følgende er der beskrevet forslag til initiativer, som følger af de ønsker, som er mest efterspurgt af de virksomheder, der har deltaget i evalueringen. Der blev stillet forslag om, at det lovmæssigt bør gøres mere smidigt at revidere vilkår med henblik på at gøre vilkårene mere relevante og opdaterede i forhold til virksomhedens aktuelle aktiviteter. Et andet forslag er, at godkendelsesbekendtgørelsen skal ændres med henblik på, at give hjemmel til miljøgodkendelser der i højere grad formuleres på en måde, så de helt konkrete vilkår kan fastsættes som led i den løbende dialog med virksomhederne via miljøtilsyn. Lidt i samme tråd blev det foreslået, at der bør ske målrettet formidling af anbefalinger om at ansvarliggøre virksomhederne mere i forhold til egenkontrol, der på sigt snarere skal bevæge sig i retning af egenstyring. Dette punkt indgår delvis allerede i et igangværende arbejde, som Miljøstyrelsen har omkring udarbejdelse af en vejledning i egenkontrol. Der kan igangsættes initiativer til at sikre, at myndighedskrævede data (i form af egenkontrol/-styring) kan indgå i ledelsessystemer, ligesom det fremadrettet skal undersøges nærmere, hvorvidt og hvordan miljøtilsynet mere konsekvent kan udnytte de ledelsessystemer, som virksomhederne allerede har. Systematikken i miljøtilsynet bør styrkes, så den i højere grad afspejler de ønsker, som er formuleret i afsnit 4.1.2. Dette indebærer blandt andet en grundig forberedelse af tilsynene med checklister, bevidsthed om væsentlige fokusområder og tydelige opsummeringer ved afslutningen af det enkelte tilsyn. Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem tilsynsarbejdet og godkendelsesarbejdet blev det foreslået, at miljømyndighederne organisatorisk skulle arbejde på at sikre størst mulig sammenhæng mellem disse aktiviteter – eksempelvis gennem at den tilsynsførende også har deltaget i udarbejdelsen af miljøgodkendelsen. Endelig blev der stillet forslag om, at der bør udvikles og udbydes kurser, der håndterer andre relevante emner, end de emner, der traditionelt er fokus på ved kurser i miljøtilsyn, såsom faglighed, forvaltningsret, jura m.m.. De nye kurser bør have fokus på de lidt mere ”bløde dele” af miljøtilsynet, herunder hvad ligger der i myndighedsrollen, håndtering af oplevet konflikt (eksempelvis håndhævelse) m.m. Et sådant bredere tilsynskursus kan også inkludere undervisning i auditteknik, som efterspørges af en række virksomheder, herunder systematikken, spørgeteknik m.m ved audit. I relation til udvikling og udbud af disse miljøtilsynskurser blev endvidere foreslået, at medarbejdere fra de regulerede virksomheder også skulle have mulighed for at deltage, således at tilsynsførende og virksomheder har en fælles forståelse af tilsynene – og således at der også opstår en øget udveksling af erfaringer mellem de to parter. For at sikre at det er de rette personer, der gennemfører miljøtilsyn, blev det foreslået, at myndighederne skal have et bredere katalog over de nødvendige kompetencer, som den tilsynsførende skal være i besiddelse af. Myndighederne skal endvidere overveje, hvordan det skal gøres attraktivt at føre miljøtilsyn, og hvordan tilsynsførende i højere grad kan positioneres som værende meget kompetente med bred viden og erfaring. Ovenstående input er ideer og forslag til tiltag, som Miljøstyrelsen kan arbejde videre med i udviklingen af et styrket og mere effektivt miljøtilsyn.
|