Forord

Afprøvning af fugtmålere til brænde - Projekt under tilskudsordningen til miljøeffektiv brændefyringsteknologi

Ifølge Energistyrelsens opgørelse er der flere end 600 000 brændeovne i Danmark. Selv om det er noget usikkert, hvor meget de bliver brugt, og hvor stort et brændeforbrug hver ovn tegner sig for, tyder tallene på at brænde er den vigtigste kilde til vedvarende energi i Danmark. Brænde udgør således en væsentlig del af den private boligopvarmning. Det brænde, som bruges i private brændeovne, er af meget forskellig karakter: Ifølge en interview-undersøgelse foranlediget af Energistyrelsen udgør regulært skovtræ kun en mindre del, mens en stor andel af brændet er tyndings- og beskæringsrester fra haver, levende hegn m.m.

Uanset hvor brændet hidrører fra, er det af stor betydning, at brændet er tørt, inden det kommer i ovnen. For at sikre en ren forbrænding og undgå luftforurening med tjære, sod og andre skadelige stoffer, skal forbrændingstemperaturen være høj. Det fordrer dels en effektiv brændeovn, dels at der bruges tørt brænde.

Når træ brænder, frigøres en mængde forskellige stoffer i luftform, blandt andet eddikesyre og tjære, mens træet forkuller. For at opnå en fuldstændig iltning og nedbrydning af disse stoffer, så der kun bliver vand, kuldioxid og aske tilbage, skal temperaturen nå op på 700 grader eller mere.

Er brændet fugtigt, nås denne høje temperatur ikke: en del af forbrændingsenergien bruges til at fordampe vandet i brændet, og den dannede vanddamp kan fortrænge den luft, som ellers skulle nære forbrændingen. Resultatet er en ineffektiv forbrænding: brændets energi-indhold udnyttes dårligt, og en del tjærestoffer m.m. forlader ovnen uden at være forbrændt. Evt. kan tjære og vand fortættes allerede i skorstenen og danne løbesod. Ellers kommer de uforbrændte stoffer op af skorstenen som synlig røg og spredes til omgivelserne som generende luftforurening. Målinger foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser peger på brændefyring som en væsentlig forureningskilde.

Forbrugeren kan sikre sig tørt brænde ved at gemme det under tag i et par år, men det er pladskrævende, og det kan være svært at bedømme sit behov så lang tid i forvejen. Meget brænde får derfor en kortere opbevaringstid, og andre store mængder købes færdigt oparbejdede fra brændehandlere, ofte uden oplysning eller garanti for, at brændet er tilstrækkeligt tørt.

Det kan for den almindelige forbruger være svært at bedømme brændets fugtindhold, men til støtte for bedømmelsen findes der elektriske fugtighedsmålere. Sådanne instrumenter har tidligere været ganske kostbare, men inden for de senere år er der kommet modeller i handelen, som er prismæssigt overkommelige. De kan købes i byggemarkeder, tømmerhandler, brændeovnsbutikker m.fl.

Dette projekt har til formål at afprøve et antal små fugtmålere. På markedet findes adskillige andre fabrikater end de her omtalte, men der er foretaget udvalg blandt de typer, der er lette at få fat i, og fortrinsvis i den lave ende af prisspektret, så de er overkommelige for privatforbrugeren. Det overordnede formål er at kunne anbefale eller fraråde forbrugerne at investere i en fugtmåler, når de skal sikre sig at brændet er tørt.

Miljøstyrelsen har ydet økonomisk støtte til afprøvningen (bevilling nr. MST-523-00135). Nærværende rapport er ikke nødvendigvis udtryk for Miljøstyrelsens holdning, men styrelsen har støttet projektet, fordi man finder dets målsætning væsentlig og interessant.

Afprøvningen er gennemført ved Center for Skov & Landskab, Københavns Universitet.