Brugerundersøgelse brændeopbevaring – håndtering og – fyring
Sammenfatning og konklusioner
- 1.1 Baggrund og formål
- 1.2 Projektets udførelse og indhold
- 1.3 Hovedkonklusioner
- 1.4 Projektresultater
- 1.5 Fyring med for lidt lufttilførsel
- 1.6 Hvidovre kommunes indsats på området
- 1.7 Andre relevante observationer
Mange fyrer korrekt, få fyrer forkert.
Denne positive overraskelse er hovedkonklusionen på projektet, udført som en brugerundersøgelse ude i marken hos brugere, forhandlere, skorstensfejere, brændesælgere og myndigheder. De, som fyrer forkert er nemme at spotte, fordi skorstensfejerne ved, hvor de bor. Myndighederne kan ved en proaktiv indsats reducere forkert fyring til et minimum og i øvrigt sætte målrettet ind med sanktioner overfor de få, som fortsætter med at fyre forkert. Hos brændeovnsbrugerne er hygge alfa og omega – mere end økonomien, men de er også meget miljøbevidste og viser ansvar ved at følge de 4 fyringsråd i stor udstrækning.
1.1 Baggrund og formål
Projektets formål er at forsøge at finde svaret på, hvorfor så mange fyrer forkert, og på baggrund af dette, at finde løsninger til at undgå forkert fyring.
Sekundært formål er at få offentliggjort undersøgelsen, så den kan bruges af andre interessenter i markedet.
Baggrunden for projektet og brugerundersøgelsen er behovet for at vide mere om, hvordan brugerne af brændeovne og leverandørerne til området opfører sig og hvilke udfordringer og problemer, de ser i dagligdagen.
Ved at følge de 4 enkle råd,
- Brug rent og tørt træ
- Sørg for rigelig luft
- Fyr kun lidt ad gangen
- Check at skorstensrøgen er usynlig
som bl.a. kan findes på www.mst.dk, kan miljøpåvirkningen/ luftforureningen reduceres væsentligt.
Hvis man samtidig kan give brugeren en bedre oplevelse, måske en besparelse og dermed gøre det attraktivt at følge de 4 råd, så har man sikret en stabil langsigtet løsning på problemerne.
Punkt 1 – at fyre med rent og tørt træ – er en af de store udfordringer. De andre punkter har primært med betjeningen af ovnen at gøre.
Derfor fokuserer dette projekt på brændet og håndteringen af dette ved at interviewe brugere, forhandlere, skorstensfejere og myndigheder.
1.2 Projektets udførelse og indhold
Projektet er udført af Ignéco ved projektleder Jacob Himmelstrup. Henrik Blum og Rune Balle, som har stor erfaring med brugercentreret design og dertil hørende brugerundersøgelser, har stået for hovedparten af de gennemførte interviews.
Brugerundersøgelsen er udført ved besøg, hvor der ved interviews, foto og videoregistrering er skabt et billede af hele scenariet omkring brug af brændeovne.
Der er udført følgende interviews:
- 17 brugere af brændeovne
- 6 forhandlere af brændeovne og – tilbehør.
- 2 leverandører af brænde
- 4 skorstensfejere.
- 2 sagsbehandlere i Hvidovre kommune.
Antallet af interviews og spredningen i disse er for begrænset til at undersøgelsen kan ses som statistisk dækkende, og det har ikke været formålet med undersøgelsen, som i givet fald ville have haft et helt andet omfang og budget.
1.3 Hovedkonklusioner
Mange fyrer korrekt, få fyrer forkert.
Majoriteten af brændeovnsbrugerne i undersøgelsen fyrer helt korrekt, og har styr på processen og stor viden om området.
Skorstensfejeren er en vigtig spiller
Samme udlægning giver skorstensfejerne – der er enkelte brugere, som ikke fyrer korrekt, men majoriteten har styr på brændefyringen Sagsbehandlerne i Hvidovre kommune får enkelte klager, som skyldes forkert fyring.
Gå efter de få, som fyrer forkert
Der kan altså sættes direkte ind overfor de egentlige miljøsyndere ved at bruge skorstensfejere mere aktivt, eventuelt ved at øge tilsynsfrekvensen overfor de brugere, som fyrer forkert.
Enkelte brugere fyrer med affaldstræ, reklamer etc. i mindre mængder men ikke som primærbrændsel. Det er vurderingen, at øget information vil reducere dette problem, men det er ikke realistisk at tro, at man kan komme det helt til livs.
Vådt brænde er et problem, som kan løses
Der sælges mange brændetårne med vådt brænde, som ikke er fyringsklart. Der bør stilles krav til forhandlerne om tydelig mærkning af dette brænde, så det ikke ender i ovnen, før det er tørt – typisk ½ - 1 år efter indkøb.
Meget arbejde = Meget hygge
Brugerne bruger rigtig meget tid på at håndtere brænde, men gør det gerne for hyggens skyld og sekundært for at bidrage til en lavere varmeregning. Hyggemomentet er helt vitalt for brugerne. Det er vigtigt at have for øje i forbindelse med informationskampagner eller andre indgreb på området, da det ikke kun er økonomi og miljø, som styrer brugernes adfærd på området.
1.4 Projektresultater
1.4.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.
Ingen af de adspurgte brugere angiver, at de har affaldstræ, træpaller eller lignende som primær kilde, når de spørges om, hvor de får brændet fra (6,1).
På spørgsmålet ”Brænder du/andet” svarer 14 ud af 17 (82 %) adspurgte brugere, at de kun brænder rent træ.
De resterende 3 (18 %) brugere brænder også a) spåntræ, b) mælkekartoner og pap samt c) bortskaffer lidt ”usundt” træ. (6,4) (6,5)
Skorstensfejerne griber ind, hvis de opdager forkert brænde hos brugerne, og der bruges sanktioner som tilhold eller anmeldelse til kommunens miljøafdeling, hvis ikke forholdene rettes op. (8,1).
1.4.2 Fyring med vådt brænde
Der er målt vandindhold/fugtighed i brændet hos 16 brugere (6,6).
Brænde oplagret ude
1.4.3 Oplagring ude:
| Ikke målt: | 1 |  |
| Antal målt: | 16 (100 %) | |
| Mindre eller lig 15 %: | 12 (75 %) | |
| 15 % - 20 %: | 2 (12,5 %) | |
| Over 20 %: | 2 (12,5 %) | |
| (Angivet som 15 % - 25 %) |
Gennemsnitsfugtighed: 16 %
1.4.4 Oplagring inde:
Målt i det brænde, som ligger klar ved ovnen.
| Ikke målt: | 1 |  |
| Antal målt: | 16 (100 %) | |
| Mindre eller lig 10 %: | 10 (62,5 %) | |
| 10 % - 15 %: | 6 (37,5 %) |
Gennemsnitsfugtighed: 10 %
1.4.5 Mellemlager:
2 brugere har etableret et mellemlager indendørs.
Brændesælgeren ØB (9,1) anbefaler, at brændet tages indendørs 2-3 uger før brug for at få den største effekt.
Ingen af forhandlerne (7,3) har egentlige løsninger til mellemlagring eller indendørs lagring af brænde. Flere gør opmærksom på risikoen for svampesporer, hussvamp, råd og svamp ved indendørs oplagring af større brændemængder.
1.4.6 Salg af vådt brænde
Brændesælgere (9,1) oplever, at kunderne er meget opmærksomme på, at brændet skal være tørt inden brug. Lavprisbrænde i tårne kan give problemer pga. for høj fugtighed, nævner ØB i interviewet (9,1).
En af skorstensfejerne (8,2) nævner, at der sælges for meget dårligt brænde. Det sælges som tørt brænde, men er det sjældent. Private mennesker har ikke fugtmålere og ikke den nødvendige viden til at gennemskue det.
De 6 forhandlere af brændeovne og pejse anbefaler brug af tørt brænde gerne ovntørret(7,3).
På spørgsmålet, om Hvidovre kommune kan gribe ind overfor forhandlere, som sælger vådt brænde svares, at de ikke har nogen rettigheder overfor forhandlerne og ikke kan aktionere. De erkender, at der kan være et problem her.
Denne brugerundersøgelse er ikke gået videre med at undersøge salg af vådt brænde, men der ligger et potentielt problem her, som burde belyses nærmere. Behovet for en mærknings/kontrolordning nævnes af flere i nærværende undersøgelse, og dette punkt kunne samtidig tages op i en fremtidig undersøgelse.
1.5 Fyring med for lidt lufttilførsel
På spørgsmålet ”Brænder I over om natten og med hvad” svarer brugerne (6,4):
| Ja: | 4 (25 %) |  |
| Nej: | 12 (75 %) | |
| 2 fyrer med træbriketter, 1 fyrer med energikoks, og 1 uspecificeret. | ||
Et pejsecenter (7,1) fortæller, at et typisk spørgsmål fra kunderne er: ”kan den køre i 10 timer, altså kan den brænde over eller skal man hele tiden fylde på”.
En skorstensfejer (8,1) fortæller, at mange brugere har for store ovne til deres varmebehov og skruer derfor ned for varmen (luften). De gør også brugerne opmærksomme på, hvis deres brændeovn energimæssigt er for stor.
1.6 Hvidovre kommunes indsats på området
Hvidovre kommune har udgivet en forskrift for korrekt brændefyring med angivelse af den korrekte fremgangsmåde ved fyring, de sanktionsmuligheder kommunen har og vil bruge, samt gode henvisninger til yderligere information.
Forskriften kan downloades her:
1.7 Andre relevante observationer
1.7.1 Mandsdomineret område
Oparbejdning af brænde og betjening af ovnen foretages primært af manden i husstanden.
1.7.2 Stort arbejde forbundet med eget brænde
Brugerne har meget arbejde med at oparbejde brænde, lave brændestabler, slæbe brænde ind til ovnen, bortskaffe aske etc.
1.7.3 Bortskafning af aske
Der er efterspørgsel efter løsninger til en smartere håndtering af asken fra brændeovnen. Hovedparten af de adspurgte brugere (6,8) synes, at ovnen sviner og støver indendørs, og et par af brugerne efterspørger løsninger til bortskafning af asken (6,14)
1.7.4 Hyggemomentet
Alle brugere er enige om, at hyggemomentet har stor betydning for brugen af brændeovn. (6,11). Flere nævner hyggemomentet som primær årsag til, at de overhovedet har en brændeovn (6,9).
1.7.5 Ethanolovne og biobrændselsanlæg
Flere forhandlere og pejsecentre nævner, at der er stor efterspørgsel efter ethanolovne og biobrændselsanlæg, som kan benyttes indendørs uden skorstenstilslutning. Byggemarkeder sælger ethanol i dunke til disse anlæg, og ser det som et godt forretningsområde med fremtidsmuligheder. (7,2)
1.7.6 Mere automatik
En enkelt bruger efterspørger automatik til optænding af ovnen, så den kan være varm, når man når frem til sommerhus, eller når man står op om morgenen.
1.7.7 Design er vigtigt – for kvinderne
Forhandlere nævner design som en vigtig faktor i kundernes valg af brændeovn. Hos brugerne er det primært kvinden, som har fokus på design. Manden går mere op i ovnens funktion og bidrag til varmeregningen. (6,13)
Version 1.0 November 2010, © Miljøstyrelsen.