Brugerundersøgelse brændeopbevaring – håndtering og – fyring Sammenfatning og konklusioner
Mange fyrer korrekt, få fyrer forkert. Denne positive overraskelse er hovedkonklusionen på projektet, udført som en brugerundersøgelse ude i marken hos brugere, forhandlere, skorstensfejere, brændesælgere og myndigheder. De, som fyrer forkert er nemme at spotte, fordi skorstensfejerne ved, hvor de bor. Myndighederne kan ved en proaktiv indsats reducere forkert fyring til et minimum og i øvrigt sætte målrettet ind med sanktioner overfor de få, som fortsætter med at fyre forkert. Hos brændeovnsbrugerne er hygge alfa og omega – mere end økonomien, men de er også meget miljøbevidste og viser ansvar ved at følge de 4 fyringsråd i stor udstrækning. 1.1 Baggrund og formålProjektets formål er at forsøge at finde svaret på, hvorfor så mange fyrer forkert, og på baggrund af dette, at finde løsninger til at undgå forkert fyring. Sekundært formål er at få offentliggjort undersøgelsen, så den kan bruges af andre interessenter i markedet. Baggrunden for projektet og brugerundersøgelsen er behovet for at vide mere om, hvordan brugerne af brændeovne og leverandørerne til området opfører sig og hvilke udfordringer og problemer, de ser i dagligdagen. Ved at følge de 4 enkle råd,
som bl.a. kan findes på www.mst.dk, kan miljøpåvirkningen/ luftforureningen reduceres væsentligt. Hvis man samtidig kan give brugeren en bedre oplevelse, måske en besparelse og dermed gøre det attraktivt at følge de 4 råd, så har man sikret en stabil langsigtet løsning på problemerne. Punkt 1 – at fyre med rent og tørt træ – er en af de store udfordringer. De andre punkter har primært med betjeningen af ovnen at gøre. Derfor fokuserer dette projekt på brændet og håndteringen af dette ved at interviewe brugere, forhandlere, skorstensfejere og myndigheder. 1.2 Projektets udførelse og indholdProjektet er udført af Ignéco ved projektleder Jacob Himmelstrup. Henrik Blum og Rune Balle, som har stor erfaring med brugercentreret design og dertil hørende brugerundersøgelser, har stået for hovedparten af de gennemførte interviews. Brugerundersøgelsen er udført ved besøg, hvor der ved interviews, foto og videoregistrering er skabt et billede af hele scenariet omkring brug af brændeovne. Der er udført følgende interviews:
Antallet af interviews og spredningen i disse er for begrænset til at undersøgelsen kan ses som statistisk dækkende, og det har ikke været formålet med undersøgelsen, som i givet fald ville have haft et helt andet omfang og budget. 1.3 HovedkonklusionerMange fyrer korrekt, få fyrer forkert. Majoriteten af brændeovnsbrugerne i undersøgelsen fyrer helt korrekt, og har styr på processen og stor viden om området. Skorstensfejeren er en vigtig spiller Samme udlægning giver skorstensfejerne – der er enkelte brugere, som ikke fyrer korrekt, men majoriteten har styr på brændefyringen Sagsbehandlerne i Hvidovre kommune får enkelte klager, som skyldes forkert fyring. Gå efter de få, som fyrer forkert Der kan altså sættes direkte ind overfor de egentlige miljøsyndere ved at bruge skorstensfejere mere aktivt, eventuelt ved at øge tilsynsfrekvensen overfor de brugere, som fyrer forkert. Enkelte brugere fyrer med affaldstræ, reklamer etc. i mindre mængder men ikke som primærbrændsel. Det er vurderingen, at øget information vil reducere dette problem, men det er ikke realistisk at tro, at man kan komme det helt til livs. Vådt brænde er et problem, som kan løses Der sælges mange brændetårne med vådt brænde, som ikke er fyringsklart. Der bør stilles krav til forhandlerne om tydelig mærkning af dette brænde, så det ikke ender i ovnen, før det er tørt – typisk ½ - 1 år efter indkøb. Meget arbejde = Meget hygge Brugerne bruger rigtig meget tid på at håndtere brænde, men gør det gerne for hyggens skyld og sekundært for at bidrage til en lavere varmeregning. Hyggemomentet er helt vitalt for brugerne. Det er vigtigt at have for øje i forbindelse med informationskampagner eller andre indgreb på området, da det ikke kun er økonomi og miljø, som styrer brugernes adfærd på området. 1.4 Projektresultater1.4.1 Fyring med affaldstræ, reklamer etc.Ingen af de adspurgte brugere angiver, at de har affaldstræ, træpaller eller lignende som primær kilde, når de spørges om, hvor de får brændet fra (6,1). På spørgsmålet ”Brænder du/andet” svarer 14 ud af 17 (82 %) adspurgte brugere, at de kun brænder rent træ. De resterende 3 (18 %) brugere brænder også a) spåntræ, b) mælkekartoner og pap samt c) bortskaffer lidt ”usundt” træ. (6,4) (6,5) Skorstensfejerne griber ind, hvis de opdager forkert brænde hos brugerne, og der bruges sanktioner som tilhold eller anmeldelse til kommunens miljøafdeling, hvis ikke forholdene rettes op. (8,1). 1.4.2 Fyring med vådt brændeDer er målt vandindhold/fugtighed i brændet hos 16 brugere (6,6). Brænde oplagret ude 1.4.3 Oplagring ude:
Gennemsnitsfugtighed: 16 % 1.4.4 Oplagring inde:Målt i det brænde, som ligger klar ved ovnen.
Gennemsnitsfugtighed: 10 % 1.4.5 Mellemlager:2 brugere har etableret et mellemlager indendørs. Brændesælgeren ØB (9,1) anbefaler, at brændet tages indendørs 2-3 uger før brug for at få den største effekt. Ingen af forhandlerne (7,3) har egentlige løsninger til mellemlagring eller indendørs lagring af brænde. Flere gør opmærksom på risikoen for svampesporer, hussvamp, råd og svamp ved indendørs oplagring af større brændemængder. 1.4.6 Salg af vådt brænde
En af skorstensfejerne (8,2) nævner, at der sælges for meget dårligt brænde. Det sælges som tørt brænde, men er det sjældent. Private mennesker har ikke fugtmålere og ikke den nødvendige viden til at gennemskue det. De 6 forhandlere af brændeovne og pejse anbefaler brug af tørt brænde gerne ovntørret(7,3). På spørgsmålet, om Hvidovre kommune kan gribe ind overfor forhandlere, som sælger vådt brænde svares, at de ikke har nogen rettigheder overfor forhandlerne og ikke kan aktionere. De erkender, at der kan være et problem her. Denne brugerundersøgelse er ikke gået videre med at undersøge salg af vådt brænde, men der ligger et potentielt problem her, som burde belyses nærmere. Behovet for en mærknings/kontrolordning nævnes af flere i nærværende undersøgelse, og dette punkt kunne samtidig tages op i en fremtidig undersøgelse. 1.5 Fyring med for lidt lufttilførselPå spørgsmålet ”Brænder I over om natten og med hvad” svarer brugerne (6,4):
Et pejsecenter (7,1) fortæller, at et typisk spørgsmål fra kunderne er: ”kan den køre i 10 timer, altså kan den brænde over eller skal man hele tiden fylde på”. En skorstensfejer (8,1) fortæller, at mange brugere har for store ovne til deres varmebehov og skruer derfor ned for varmen (luften). De gør også brugerne opmærksomme på, hvis deres brændeovn energimæssigt er for stor. 1.6 Hvidovre kommunes indsats på områdetHvidovre kommune har udgivet en forskrift for korrekt brændefyring med angivelse af den korrekte fremgangsmåde ved fyring, de sanktionsmuligheder kommunen har og vil bruge, samt gode henvisninger til yderligere information. Forskriften kan downloades her: 1.7 Andre relevante observationer1.7.1 Mandsdomineret områdeOparbejdning af brænde og betjening af ovnen foretages primært af manden i husstanden. 1.7.2 Stort arbejde forbundet med eget brændeBrugerne har meget arbejde med at oparbejde brænde, lave brændestabler, slæbe brænde ind til ovnen, bortskaffe aske etc. 1.7.3 Bortskafning af askeDer er efterspørgsel efter løsninger til en smartere håndtering af asken fra brændeovnen. Hovedparten af de adspurgte brugere (6,8) synes, at ovnen sviner og støver indendørs, og et par af brugerne efterspørger løsninger til bortskafning af asken (6,14) 1.7.4 HyggemomentetAlle brugere er enige om, at hyggemomentet har stor betydning for brugen af brændeovn. (6,11). Flere nævner hyggemomentet som primær årsag til, at de overhovedet har en brændeovn (6,9). 1.7.5 Ethanolovne og biobrændselsanlægFlere forhandlere og pejsecentre nævner, at der er stor efterspørgsel efter ethanolovne og biobrændselsanlæg, som kan benyttes indendørs uden skorstenstilslutning. Byggemarkeder sælger ethanol i dunke til disse anlæg, og ser det som et godt forretningsområde med fremtidsmuligheder. (7,2) 1.7.6 Mere automatikEn enkelt bruger efterspørger automatik til optænding af ovnen, så den kan være varm, når man når frem til sommerhus, eller når man står op om morgenen. 1.7.7 Design er vigtigt – for kvinderneForhandlere nævner design som en vigtig faktor i kundernes valg af brændeovn. Hos brugerne er det primært kvinden, som har fokus på design. Manden går mere op i ovnens funktion og bidrag til varmeregningen. (6,13)
|