4 Vindkorrektion af varmeforbrug

Dimensioneringsværktøj for brændeovne - Web baseret simuleringsværktøj for bestemmelse af den korrekte brændeovnsstørrelse til den specifikke bolig.

Hvis et hus er placeret på en særligt udsat beliggenhed vil det samlede varmetab være større, end hvis det samme hus lå på en mere beskyttet beliggenhed. En stor vindhastighed vil indvirke på varmetransmissionstabet og særligt ventilationstabet (ved naturlig ventilation). I det efterfølgende er der fundet et grundlag for acceptable korrektioner, hvis huset ligger særligt udsat. Der regnes med følgende beliggenhedsklasser:

Bycentrum eller beskyttet beliggenhed 4 m/s
Forstadsområder eller fri beliggenhed 6 m/s
Landskab med spredt bevoksning eller udsat beliggenhed 8 m/s
Åbent, fladt landskab eller særlig udsat beliggenhed 10 m/s

4.1 Vindkorrektion på graddage

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi, der bruges til rumopvarmning. Udgangspunktet er en ”indvendig” døgnmiddel-temperatur på 17 ^oC. Når den udvendige døgmiddeltemperatur afviger med 1 ^oC, svarer det til 1 graddag. Et vinterdøgn med en middeltemperatur på eksempelvis -5 ^oC svarer således til 22 graddage. Graddage beregnes med udgangspunkt i skyggetemperaturen (GD_skygge). Skyggegraddage kan korrigeres med et soltillæg og et vindtillæg efter følgende formel:

I dette afsnit berøres kun vindtillægget, som beregnes efter følgende formel:

v er døgnmiddelvindhastigheden [m/s].

Anvendt metode til beregning af graddøgn:
http://www.emd.dk/emd-online/Vejrdata/graddogn_metode.htm

Tabel 5: Udsnit af regneark for beregning af vindtillæg

Tabel 5: Udsnit af regneark for beregning af vindtillæg

Tabellen viser de beregnede værdier af Δ GD_vind som funktion af middelvindhastigheden. Ved ”særligt udsat beliggenhed” er der et tillæg på 18 % i forhold til referenceværdien GD_skygge på 2978. Der er derfor valgt at anvende et fast tillæg svarende til faktor 1,2 ved særligt udsat beliggenhed.

4.2 Vindkorrektion på vindhastighed

Ved kraftig vind vil luftskiftet i en bolig øges pga. større drivtryk på boligen forårsaget af vinden. Peter F. Collet m.fl. fra Teknologisk Institut, Byggeteknik, har i rapporten ”Boligers luftskifte” studeret dette emne grundigt. Baseret på mange forsøg har det vist sig, at luftskiftet (N) i en bolig kan udtrykkes ved følgende generelle formel:

hvor v er vindhastigheden
N₀, C₁ og C₂ er empiriske konstanter:

N₀ = 0,15

C₁ = 0,01

C₂ = 0,044.

Luftskiftets størrelse afhænger hermed af temperaturdifferensen og vindhastigheden.

Ved en temperaturdifferens på 17 grader ^oC og en vindhastighed på 4 m/s er luftskiftet (N) omkring 0,5 gange pr. time. I særligt vindudsatte områder bliver N dog større. Ved en vindhastighed på 10 m/s bliver N omkring 0,76 gange pr. time. Som vindkorrektion for særligt udsatte boliger er der i programmet valgt en fast faktor på:

I sagens natur vil der selvfølgelig kunne optræde variationer i denne værdi.

4.3 Korrektionsfaktorer til program

Følgende værdier (tillæg) skal derfor anvendes ved en særlig udsat beliggenhed:

Varmeoverføringen fra ydervæge til ”det fri” (B_u) [W/^oC]

Varmeoverføringen via boligens luftskifte (B_l) [W/^oC]