3 Indledning

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

3.1 Afgrænsning

Projektets overordnede formål har været at udvikle en stabil, robust og gennemskuelig metode til at opgøre effekten af Kemikalieinspektionens tilsyn og kontrol.

Med effekten af tilsynet menes de konklusioner vedrørende det totale antal af ulovlige produkter på markedet, som kan udledes på baggrund af de enkelte kampagner. Til dette formål er der udviklet en statistikmodel, der beskriver markedet ”as-is”, dvs. grundlæggende en statisk (”point in time” analyse).

Det kunne også være interessant for MST at undersøge de dynamiske virkninger af tilsynet, dvs. de ændringer i antallet af ulovlige produkter på markedet, der sker over tid. En forudsætning for en sådan dynamisk analyse er, at man kan beskrive ”før og efter”-tilstandene (i en statisk model). Umiddelbart vil det mest relevante statistiske værktøj til dynamiske analyser være hypotesetesten, der er simpelt beskrevet i appendiks (afsnit 12.4, ”Stikprøvestørrelser for hypotesetest”, side 44). Hvis der eksempelvis udføres analyser både før og efter en kampagne, så kan det testes, om man statistisk kan se en nedgang i antallet af ulovlige produkter. Modellering af dynamiske effekter af tilsyn og kontrol er ikke yderligere behandlet i denne rapport.

Fokus for effektvurderingen er de fire områder: Kosmetik, elektronik, legetøj samt klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter. Der vil dog blive taget udgangspunkt i én fælles model for alle områder.

Ved vurdering af produktets lovlighed skelnes der i modellen mellem lovlig og ikke-lovlig (0 eller 1 variabel), hvorimod der ved en almindelig vurdering indgår subjektive forhold omkring lovligheden. Specielt ved mærkning af kemiske stoffer findes der bagatelgrænser for, hvornår et produkt erklæres ulovligt.

Der vil blive givet forslag til datakilder i forbindelse med information til brug for den statistiske model. Dette er dog ikke hovedformålet, og det må forventes, at der afsættes ressourcer til identifikation af relevante datakilder ved implementering af modellen.

Endvidere skal dybden af projektets resultater ses under iagttagelse af de tilstedeværende allokerede ressourcer/midler til projektets gennemførelse.

3.2 Vurdering af nuværende tilgang

MST administrerer kemikalieloven, som indeholder bestemmelser om klassificering, mærkning, indhold, anvendelse, godkendelse, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. En særlig enhed i MST - Kemikalieinspektionen - udfører tilsynet og kontrollen med, at importører, producenter og forhandlere af kemiske stoffer og produkter overholder reglerne.

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen og de regler, der er knyttet til denne lovgivning – i alt ca. 50 forskellige bekendtgørelser, forordninger og cirkulærer. Kemikalielovgivningen er fortrinsvis baseret på EU-direktiver og forordninger. Tilsynsområdet spænder vidt – fra kosmetik til bly og bekæmpelsesmidler.

Kemikalieinspektionen gennemfører kampagner, som er tidsbegrænsede tilsyn på afgrænsede områder. Områderne skifter fra år til år. Kampagnerne gennemføres på de områder, der prioriteres højest i det pågældende år. Kampagner kan fx omfatte regler i en bekendtgørelse, en produktgruppe, en branche eller et geografisk område.

Kemikalieinspektionens placering i MST:

For at få indblik i MST’s nuværende tilgang til tilsyn og kontrol er denne gennemgået med henblik på videreudvikling af tilgangen og implementering af en statistisk metode. Gennemgangen er baseret på møder med nøglepersoner i MST^[1] samt materiale fra MST, herunder årsstatus, faktaark, projektbeskrivelser, kortlægninger mv.

Den nuværende tilgang indeholder mange gode elementer i form af kortlægninger, stikprøveudvælgelser og samarbejder med andre lande. Den er dog noget ustruktureret. Formålet med en ny metode er at bevare de allerede gode elementer, samtidig med at der kommer mere struktur over hele processen.

Selve udvælgelsen af stikprøverne bliver i dag gjort ad hoc og er baseret på information om nye regler, sundhedsmæssige konsekvenser, uopfordrede anmeldelser, information om ulovlige produkter fra kortlægninger osv. Det er efter vores opfattelse relevante elementer at inddrage i beslutningsprocessen, og der vil i den statiske model blive taget udgangspunkt i disse.

Foruden disse elementer foreslås det, at der inddrages andre elementer i beslutningsprocessen om, hvilke produkter der udtages til kontrol.

En mulig forbedring vil være at segmentere området, der kontrolleres, og se på, hvilke segmenter kampagnerne skal målrettes mod samt at få kvantificeret ”fokusværdien” for hvert segment. Ved at tillægge beslutningsvariable en foruddefineret værdi og tilsvarende vægt vil man med et tal kunne sammenligne fokus i de enkelte segmenter. På den måde vil man kunne få et bedre overblik over de kritiske segmenter og prioritere netop disse i forbindelse med stikprøver (dette er nærmere beskrevet i kapitel 5).

3.3 Dataanalyse

En model er en simplificering af virkeligheden. For at kunne inddrage de parametre, der bedst beskriver antallet af ulovlige produkter i en model, er det underliggende datagrundlag fra MST blevet analyseret.

Billedet omkring processerne går igen ved opsamling af data, og der findes ikke en struktureret metode for opsamling af data. Der findes dog megen information gemt i rapporter, årsberetninger og kortlægninger, som vil kunne bruges i en statistisk model.

Resultaterne af stikprøverne indeholder information om lovlighed, hvor stikprøven er taget, hvornår stikprøven er taget samt information omkring produktet.

Derudover findes information omkring tidsforbrug i allerede gennemførte budgetter. Dette er brugbart i forhold til at vurdere de ekstra omkostninger, den udvidede stikprøveanalyse vil koste.

Der har ikke været en naturlig proces for at vurdere antallet af ulovlige produkter ved estimeringen af det totale antal produkter. Der vil i nogle tilfælde af implementering af modellen være behov for indsamling af data, specielt omkring det totale antal produkter. En løsning kunne være at spørge direkte i butikken, hvor stikprøven bliver taget, omkring deres lager, antallet af solgte produkter osv. Desuden kan andre datakilder anvendes, fx Reach-IT, WEEE-System, produktregisteret, CVR-registeret og SKAT.

For fremtidig dataindsamling foreslås det, at der oprettes en database, hvor al relevant information samles på et sted i struktureret form.

[1] Se appendiks, afsnit 12.2, ”Kontaktpersoner i MST”, side 43.