Resumé

Evaluering af forenklinger på miljøreguleringsområdet (miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder)

Målet med at gennemføre forenklingstiltag i forhold til miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder har været at:

Sikre, at sagsbehandlernes tilsynsarbejde tager udgangspunkt i veldefinerede og gennemskuelige retningslinjer, således at indsatsen sker der, hvor den er mest påkrævet, og således at der drages størst mulig nytte af virksomhedernes eget miljøarbejde.
Give virksomhederne en hurtigere og smidigere sagsbehandling i forbindelse med godkendelsesbehandlingen og mere gennemsigtige regler, således at virksomheder hurtigere kan orientere sig i forhold til de krav, de skal leve op til.

Der er gennemført følgende forenklingstiltag i forhold til miljøgodkendelser:

Virksomheder i de brancher, der er opført i bilag 2 til Godkendelsesbekendtgørelsen, skal kun redegøre for deres anvendelse af bedst anvendelig teknik (BAT), hvis der findes relevante oplysninger i Miljøstyrelsens referenceliste.
Færre virksomheder skal give forhåndsdokumentation for støj
Der er indført såkaldte branchebilag med standardvilkår for 22 brancher

I forhold til tilsyn er der udgivet en vejledning om differentieret tilsyn, der fastsætter kriterier for, hvordan sagsbehandlerne kan kategorisere virksomhederne og derudfra tilrettelægge miljøtilsynet i forhold til tilsynsbehovet i den enkelte virksomhed. Herudover er begrebet "samlet tilsyn" indført. Et samlet tilsyn kan defineres som en gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold.

Sagsbehandlernes vurdering af forenklingstiltagene

Forenklingstiltagene på godkendelsesområdet er overordnet blevet modtaget positivt af sagsbehandlerne i kommunerne og miljøcentrene.

Branchebilagene er det forenklingstiltag, der har haft den største effekt. Det er rapportens konklusion at branchebilagene dels har medført en reduktion i sagsbehandlingstiden, og dels gjort det lettere for sagsbehandlerne at orientere sig i vilkårsjunglen. Dette gælder særligt for nye sagsbehandlere. Der er stor tilfredshed med standardvilkårene, og sagsbehandlerne finder, at de har betydet en del forbedringer både vedr. implementeringen af BAT samt for sagsbehandlingen generelt. Man bør dog hæfte sig ved, at der er stor forskel på, hvor stor en effekt branchebilagene har haft i kommunerne. Således er der en del af de større kommuner for, hvem branchebilagene blot erstatter, hvad der hidtil har været paradigmer for, hvorfor sagsbehandlingstiden for deres vedkommende er uændret.

BAT-referencelisterne er der blandede holdninger til. Sagsbehandlerne finder, at ideen om BAT-referencelister er god, men at de nuværende lister kan forbedres ved at være mere målrettede og have en klarere specifikation.

Forenklingstiltagene omkring det differentierede tilsynssystem har ikke haft den tilsigtede effekt i og med kommunerne mange steder alene har prioriteret efter minimumsaftalen. Derudover har kategoriseringen af virksomheder været uhensigtsmæssig som prioriteringsværktøj. Overordnet har man ikke opnået at få et differentieret tilsyn i kommunerne, som alle parter er enige om er en god ide ud fra et ressource- og miljøbeskyttelsesmæssigt perspektiv.

I stedet for et differentieret tilsyn udfører sagsbehandlerne i høj grad samlet tilsyn i forlængelse af kravene fra minimumsaftalen. Det er vurderingen, at det vil gavne tilsynet at gøre det dels mere differentieret og dels mere dialogbaseret. Det er sagsbehandlerne generelt enige i, men det kniber med at implementere dette med henvisning til, at rammebetingelserne mange steder ikke er til at mere end det fastsatte minimum, som er defineret gennem minimumsaftalerne fra 2005 og 2007.

Virksomhedernes vurdering af forenklingstiltagene

For mange virksomheder har forenklingstiltagene ikke haft en effekt, og man har ikke observeret nogen ændringer i forhold til tidligere. Dette behøver ikke at være negativt, for langt de fleste virksomheder er tilfredse med sagsbehandlingen fra kommunerne. Virksomhederne er positive overfor de mindskede krav til dokumentation af BAT og støj. Dog finder de fleste virksomheder BAT-referencelisterne for komplekse og ukonkrete til, at de bliver anvendt. Branchebilagene i bilag 5 er virksomhederne endog meget tilfredse med. Dette særligt ud fra, at det i dag er mere gennemsigtigt, hvad man skal rette sig efter, men også i forhold til, at det sparer virksomhederne tid og at man med branchebilagene effektivt modvirker konkurrenceforvridning. Andre undersøgelser^[1] har ligeledes konkluderet, at branchebilagene signifikant har reduceret de administrative byrder for virksomheder.

Et differentieret tilsyn og en belønning af virksomheder, der performer godt i forhold til miljøbeskyttelse, hilses velkomment af virksomheder, men på grund af den manglende implementering har de fleste virksomheder ikke observeret nogen synlige effekter.

Der er en tendens til, at virksomhederne hellere vil have færre større tilsyn i stedet for en række mindre deltilsyn ud fra den betragtning, at det giver mindre administrativt arbejde og er ressourcemæssigt besparende. En del virksomheder har dog også ytret, at de ønsker et dialogbaseret tilsyn i stedet for et kontrolbaseret tilsyn. Mange virksomheder bruger i dag tilsynsmyndigheden som rådgivere i forhold til diverse miljøproblemstillinger.

Tiltagenes betydning for miljøet

Inden for rammerne af denne evaluering har det alene været muligt at give en overordnet kvalitativ vurdering af hvad forenklingstiltagene betyder for miljøet.

Samlet set vurderes tiltagene at have haft en neutral påvirkning af miljøbeskyttelsesniveauet.

Forenklingstiltagene på godkendelsesområdet vurderes at have påvirket miljøbeskyttelsesniveauet i en positiv retning, da man har sikret en mere ensartet, gennemsigtig og harmoniseret godkendelsesproces mellem kommunerne, samtidig med at branchebilagene har betydet, at BAT er indarbejdet på en effektiv måde. Omvendt er der en risiko for, at det faldende ressourceforbrug og nedprioritering af kommunernes tilsyn kan have en negativ påvirkning på miljøet, hvilket dog ikke kan tilskrives forenklingstiltagene, men at kommunerne først og fremmest anvender minimumsaftalen ved prioritering af tilsynsindsatsen.

[1] Se AMVAB-opdatering af Miljøministeriet, 1.7.2008 til 30.6 2009