Sammenfatning og konklusioner

Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse

I forbindelse med undersøgelser på forurenede grunde identificeres der ofte problemer i forhold til en uacceptabel afdampning af forureningskomponenter til indeklimaet. For at afværge mod denne påvirkning af indeklimaet, er der gennem de seneste ca. 10 år etableret en række afværgetiltag baseret på passiv ventilering under huse. Ved etablering af passiv ventilation under huse er formålet at reducere afdampningen af forureningskomponenter til indeklimaet. Dette søges opnået ved passiv ventilation, hvor luftskiftet under huset øges og dermed giver en fortynding, samt ved reduktion af en eventuel trykgradient over gulvkonstruktionen, hvorved den advektive transport reduceres.

Formålet med denne erfaringsopsamling er at skabe et overblik over de erfaringer, der er gjort med passiv ventilation under huse gennem de seneste ca. 10 år.

I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der indsamlet materiale om de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse ved at rette henvendelse til Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) samt de større rådgivende firmaer, der arbejder med jord- og grundvandsforurening. Den empiriske dataindsamling er inddelt i indsamling af kvantitative og kvalitative data. Ved indhentning af de kvantitative data er der indhentet en række overordnede oplysninger for i alt 125 anlæg, mens der ved indsamling af de kvalitative data er indhentet mere detaljerede oplysninger omkring fx anlægsopbygning, monitering og effekt for 38 anlæg.

Indsamlingen af kvantitative data har vist, at de 125 anlæg med passiv ventilation under huse generelt er jævnt fordelt på de 5 danske regioner. Det ses dog, at der findes lidt flere anlæg i Region Syddanmark end i de øvrige regioner. For langt de fleste sager er der tale om passiv ventilation af det kapillarbrydende lag. På enkelte anlæg ses ventilation af krybekælder eller lignende oftest i kombination med ventilation af kapillarbrydende lag.

Ca. 20% af anlæggene er etableret i forbindelse med nybyggeri, mens den resterende andel er etableret i eksisterende byggeri. For sagerne etableret i eksisterende byggeri, er der på ca. halvdelen af lokaliteterne etableret en ny ventileret gulvkonstruktion, mens den anden halvdel er etableret under eksisterende gulv.

Ved indsamlingen af de kvantitative data er det for over 60% af sagerne oplyst, at de virker efter hensigten, mens 20% ikke eller kun delvist virker. Der er altså for i alt ca. 80% af sagerne taget stilling til anlæggets effekt. For ca. 60% af sagerne er det angivet, at der findes et godt datagrundlag. Dette må betyde, at det for flere anlæg gælder, at vurderingen af anlæggets effekt er baseret på et dårligt datagrundlag, hvorfor der for flere anlæg er usikkerhed omkring grundlaget for denne vurdering.

Ved indsamlingen af kvalitative data er der udvalgt 38 sager til en mere detaljeret gennemgang. Sagerne er udvalgt således, at de repræsenterer forskellige anlægstyper samt både eksisterende byggeri og nybyggeri. Desuden er der lagt vægt på at belyse variationen i effekten af de etablerede anlæg med passiv ventilation.

Ved gennemgangen af de kvalitative data for 38 udvalgte sager med passiv ventilation under gulv, er der overordnet 4 typiske anlægsopbygninger. Disse er følgende:

Dobbelt drænsystem med ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vinddreven ventilationshætte på tag samt luftindtag i kapillarbrydende lag via svanehals e.l. (under eksisterende og nyt gulv)
Ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vindreven ventilationshætte på tag – anlæg uden luftindtag (under eksisterende og nyt gulv).
Dobbelt drænsystem forbundet til svanehalse e.l. Ventilationen er baseret på, at trykforskelle mellem 2 facader af bygningen driver en svag luftstrømning (primært under nyt gulv).
Ventilation af krybekælder (eksisterende).

Gennemgangen af de udvalgte sager har vist, at der kun i få tilfælde er udført dimensionerende forundersøgelser inden etableringen af den passive ventilation. Ofte hviler det etablerede anlæg alene på risikovurderinger udført i forbindelse med gennemførte forureningsundersøgelser. På mange af sagerne med passiv ventilation er det dermed ikke muligt at vurdere, på hvilket grundlag anlæggene er dimensioneret, samt hvilke overvejelser, der ligger til grund for dimensionering og design af det enkelte anlæg. Det vurderes af stor betydning for sikring af anlæggenes effekt, at der forud for projektering og etablering af anlæggene tilvejebringes et detaljeret designgrundlag.

I ca. ¼ af de udvalgte 38 sager er der udlagt R.A.C. membran i forbindelse med etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion. Generelt er der i forbindelse med udlægning af membran ikke udført undersøgelser af membranens tæthed. I nogle enkelte sager er denne undersøgelse udført, og undersøgelserne har vist, at der har været flere utætheder ved hjørner, langs vægge og ved samlinger.

Omkostninger ved etablering af passiv ventilation under huse varierer meget og afhænger dels af størrelsen af ejendommen, hvor den passive ventilation skal etableres, og omfanget af de etablerede foranstaltninger. Således er omkostningerne typisk væsentligt mindre ved etablering af ventilation under et eksisterende gulv end ved etablering under en ny gulvkonstruktion.

For 23 af de 38 udvalgte sager er der angivet oplysninger om økonomien for etableringen samt drift og monitering. Hovedparten af de 23 anlæg, hvor der findes oplysninger om økonomien, har haft anlægsomkostninger mellem 100.000 til 500.000. For 3 anlæg har udgifterne til etableringen været større end 1.000.000, mens ventilationen på 4 lokaliteter er etableret for mindre end 100.000. Alle beløb er DKK, excl. moms.

Drifts- og moniteringsomkostningerne varierer mindre, da det i store træk er de samme aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med drift og monitering på de 23 anlæg. Typisk ligger de årlige drifts- og moniteringsomkostningerne i intervallet fra 20.000 til 40.000 DKK, excl. moms.

Efter etablering af anlægget er moniteringsfasen primært rettet mod at dokumentere, at indeklimaet er sikret ved det etablerede anlæg med ”passiv ventilation under huse”. Således er den primære dokumentationsmetode indeklimamålinger. I visse tilfælde, hvor der kan være risiko for andre kilder til påvirkning af indeklimaet, er der ofte alene udført poreluftmålinger under gulv. Det drejer sig primært om anlæg ved olieforureningerne, idet der er mange andre kulbrintekilder i husene og udeluft som kan bidrage til indeklimaet.

Andre centrale moniteringsparametre er måling af luftflow og forureningskomponenter i afkastluft. Ved måling af luftflow er det muligt at estimere, hvor stort et luftskifte, der er opnået i det ventilerede lag ved etablering af passiv ventilation under huse. Sammenholdt med indholdet af forureningskomponenter i afkastluften kan emissionen beregnes og vurderes. Ved måling af luftflowet er der dels gennemført punktmålinger dels kontinuerte målinger over perioder på uger. Ved gennemførelse af punktmålinger fås et øjebliksbillede af luftflowet under de aktuelle vindforhold. Ved de kontinuerte målinger er der mulighed for at tegne et billede af det gennemsnitlige luftflow og således medregne de perioder, hvor der er et begrænset luftflow, svarende til perioder med svag vindpåvirkning.

På baggrund af den gennemførte erfaringsopsamling er der udarbejdet nogle anbefalinger for de videre arbejder med afværgemetoden ”passiv ventilation under huse”.

Med udgangspunkt i det generelt begrænsede dimensioneringsgrundlag for de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse anbefales det, at der arbejdes videre med et redskab til en indledende vurdering af teknikkens egnethed, hvor teknikken eksempelvis vurderes i forhold til de aktuelle koncentrationer af forureningskomponenter i poreluften under huset.
I denne erfaringsopsamling har det været svært at sammenligne de udførte luftflowmålinger, da de er gennemført under forskellige vindforhold og ved forskellige anlægsopbygninger. For at få et bedre billede af det forventede luftflow anbefales det, at der arbejdes videre med en detaljeret undersøgelse af sammenhængen mellem vindpåvirkning og det genererede luftflow ved passiv ventilation under huse.
Viser det sig, at passiv ventilation under huse kan være en egnet afværgemetode, anbefales det, at der opstilles en konceptuel model til beskrivelse og forståelse af de mulige spredningsveje til indeklimaet i bygningen. Den konceptuelle model kan understøttes af oplysninger fra en byggeteknisk gennemgang. Den konceptuelle model er vigtig for at målrette designet af den samlede afværgeløsning fra projektets start.
I etableringsfasen bør der ved etablering af en diffusionshæmmende R.A.C. membran i en ny ventileret gulvkonstruktion fokuseres på dokumentation af membranens tæthed. Derudover bør der i muligt omfang gennemføres en dokumentation af ventilationssystemets funktion ved gennemførelse af eksempelvis en ventilations- og eller tracertest.
For dokumentation/monitering af anlæggenes effekt anbefales som udgangspunkt indeklimamålinger i kombination med monitering af poreluft i det ventilerede lag. Særligt i forbindelse med indeklimamålinger ved anlæg for afværge mod olieforureninger skal man være opmærksom på andre bidrag. Erfaringsmæssigt er det svært ved olieforureninger at skelne bidraget fra afdampning under et hus fra andre bidrag i husene (rengøringsmidler, brændeovne, m.v.). I det tilfælde kan være hensigtsmæssigt alene at dokumentere effekten med udgangspunkt i monitering af poreluft i det ventilerede lag for at undgå eventuelle fejlkilder.
For dokumentation af ventilationen i det ventilerede lag anbefales det, at der udføres målinger af luftflowet. Det anbefales, at der udføres kontinuerte målinger for at medregne perioder med lavt luftflow under svage vindforhold. For sammenligning anbefales det, at der i samme periode måles vindhastighed lokalt eller alternativt indhentes oplysninger fra nærmeste målestation. Herved vil der tegne sig et billede af den forventede gennemsnitlige ventilation af det ventilerede lag.
Samtidig anbefales det, at der gennemføres monitering af indholdet af forureningskomponenter i afkastluft. Sammenholdt med det målte luftflow vil emissionen kunne estimeres og vurderes.
Derudover anbefales det, at der udvikles en metode til udførelse af differenstrykmålinger mellem det ventilerede lag og indeluften for at sandsynliggøre, at der ikke er et drivtryk, der kan drive en advektiv gastrasport fra det ventilerede lag ind i huset.
Da de opnåede moniteringsresultater på de enkelte lokaliteter varierer meget gennem moniteringsperioden, vurderes det, at der inden moniteringen indstilles, bør moniteres flere gange under forskellige forhold efter etableringen af passiv ventilation under gulv for at dokumentere anlæggets effekt.
For at understøtte arbejderne med dimensionering, design, etablering og monitering af anlæg med passiv ventilation under huse anbefales det, at der udarbejdes et metodekatalog. I metodekataloget kan der samles anvisninger og beskrivelser af praktiske værktøjer/metoder, der kan anvendes ved dimensionering, design, etablering og monitering af anlæg med passiv ventilation under huse.