1 Indledning

Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse

1.1 Baggrund
1.2 Formål
1.3 Rapportens opbygning

1.1 Baggrund

I forbindelse med undersøgelser på forurenede grunde identificeres ofte problemer med en aktuel eller potentiel uacceptabel afdampning af forureningskomponenter til indeluften i bygninger. Ofte er det forureninger med oliekomponenter eller chlorerede opløsningsmidler.

For at afværge mod denne uacceptable afdampning af forureningskomponenter til indeluften er der gennem de seneste 10 år etableret en række anlæg baseret på afværgemetoden ”passiv ventilation under huse”.

Ved anlæg med ”passiv ventilation under huse” forstås anlæg, der ventilerer et kapillarbrydende lag, krybekælder eller lignende under en bygning. Ventilationen genereres fra ventilationshætter på tag eller ved udluftning gennem svanehalse eller lignende tilsluttet det ventilerede medie under bygningen. Ventilationen sker således uden anvendelse af mekanisk ventilation.

Ved etablering af passiv ventilation under huse søges det at reducere afdampningen af forureningskomponenter under en bygning og videre til indeluften i bygningen. Afdampningen reduceres som følge af den fortynding, der sker ved et øget luftskifte under huset ved ventilationen. Derudover reduceres en evt. trykgradient over terrændækket, hvorved luftstrømningen fra under bygningen til indeluften reduceres.

Efter etablering af de første anlæg med passiv ventilation under huse er design, funktion, drift og økonomi overordnet beskrevet i ”Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning” /1/. I ”Undersøgelse af passiv ventilation af det kapillarbrydende lag” /2/ er detailforhold vedr. forureningsfordeling og ventilationseffekt i det kapillarbrydende lag beskrevet for 2 udvalgte lokaliteter. En mere detaljeret gennemgang af design- og etableringsfasen er gennemført i ”Håndbog – Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter” /3/.

Da metoden i praksis er relativt udbredt i forbindelse med indeklimasikring, og ofte indgår som metode i afværgeprogrammer, skitse- og detailprojekter, er det relevant at få et samlet overblik over erfaringer med metoden og dens anvendelse i Danmark, så de tekniske, økonomiske og praktiske aspekter kan blive belyst og formidlet.

1.2 Formål

Projektets overordnede mål er at skabe et overblik over de erfaringer, der er gjort med metoden i perioden 1999-2009, således at der kan etableres et forbedret beslutningsgrundlag for fremtidige projekter.

1.3 Rapportens opbygning

I rapportens kapitel 2 beskrives metoden til indsamling af data til erfaringsopsamlingen. Der er udført en indsamling af kvantitative data, hvor nøgledata for så mange sager med passiv ventilation under huse som muligt, er indsamlet. Derudover er der udført en indsamling af kvalitative data, hvor en række sager er udvalgt, og der er indhentet specifikke informationer. Fremgangsmåden i forbindelse med disse to dataindsamlinger beskrives i kapitel 2.

I kapitel 3 beskrives det teoretiske grundlag for passiv ventilation under huse kort. Forureningens spredningsveje fra under bygningen til indeluften samt de drivkræfter, der driver spredningen, skitseres. Desuden gives en kort beskrivelse af princippet for passiv ventilation under huse, og det skitseres, hvordan forureningsspredningen til indeklimaet kan reduceres ved brug af denne afskærende metode.

I rapportens kapitel 4 beskrives 3 overordnede anlægstyper, der bygger på princippet passiv ventilation under huse. Her beskrives ventilation under en eksisterende gulvkonstruktion, ventilation af en ny gulvkonstruktion samt ventilation af krybekælder.

Der er i alt indsamlet data om 125 sager med passiv ventilation under huse i forbindelse med den kvantitative dataindsamling. Nøgledata for disse 125 sager sammenfattes og præsenteres i kapitel 5.

I kapitel 6 gennemgås data indsamlet ved den kvalitative dataindsamling. Her sammenfattes erfaringer fra 38 udvalgte sager med passiv ventilation under huse. I afsnittet sammenfattes oplysninger om fx byggetekniske forhold, forundersøgelser, typiske anlægsopbygninger, drift og monitering samt opnået effekt og økonomi. Ved sammenfatningen af erfaringerne fra de forskellige sager fremhæves både generelle tendenser og særlige forhold for de udvalgte sager.

Med udgangspunkt i de opnåede resultater ved erfaringsopsamlingen i kapitel 5 og 6 er der i kapitel 7 gennemført en sammenfatning af erfaringer med passiv ventilation under huse. Rapporten afsluttes i kapitel 8 med en konklusion og anbefalinger, hvor hovedresultaterne fra erfaringsopsamlingen præsenteres, og med baggrund i de opnåede erfaringer gives anbefalinger til de videre arbejder med udvikling og dokumentation af afværgemetoden ”passiv ventilation under huse”.