Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse 2 Metode
Der er udført en empirisk indsamling af data omkring de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse ved at rette henvendelse til Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og de større rådgivende firmaer, der arbejder med jord- og grundvandsforurening. Den empiriske dataindsamling er delt i en indsamling af kvantitative og kvalitative data. Ved indsamling af kvalitative data er der udarbejdet en bruttoliste, der for alle de etablerede anlæg indeholder standardiserede oplysninger om de etablerede anlægs geografiske placering samt overordnede design og funktion. I alt er der indhentet oplysninger for 125 anlæg med passiv ventilation under huse. På baggrund af oplysningerne fra bruttolisten er der udvalgt 38 anlæg til en mere detaljeret gennemgang. For den kvalitative gennemgang er der udarbejdet et lokalitetsspecifikt skema, der giver respondenten mulighed for, inden for nogle overordnede rammer, detaljeret at beskrive grundlag og formål med etablering af anlæg, design, etablering og effekt af anlæg samt økonomi for etablering og drift. I det følgende er givet en nærmere beskrivelse af indsamlingen af de kvantitative og kvalitative data. 2.1 Indsamling af kvantitative data (bruttoliste)Bruttolisten er udarbejdet som et afkrydsningsskema, hvor nøgleoplysninger for hver lokalitet med passiv ventilation kan indføres. I afkrydsningsskemaet indsamles oplysninger om følgende for hver lokalitet (afkrydsningsskemaet findes i bilag A):
Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og rådgiverne er blevet bedt om at udfylde skemaet for alle de sager med passiv ventilation under huse, de har kendskab til. Formålet er at få en bruttoliste med oplysninger om så mange sager som muligt, og at kunne sammenholde de indsamlede data statistisk. Bruttolisten med alle sager om passiv ventilation skal ligeledes danne grundlag for en udvælgelse af et antal sager til en mere detaljeret gennemgang (kvalitative data). Proceduren ved indsamling og behandling af de kvantitative data er vist i figur 2.1.
2.2 Indsamling af kvalitative data (lokalitetsspecifikke skemaer)På baggrund af bruttolisterne fra Regionerne, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og rådgiverne er 38 sager udvalgt til en detaljeret gennemgang. Ved udvælgelsen af de 38 anlæg er der lagt vægt på, at det er veldokumenterede anlæg. Derudover er der lagt vægt på, at de repræsenterer forskellighederne i anlægstype således, at både nybyggeri og eksisterende byggeri samt ventilation af ny og eksisterende gulvkonstruktion er repræsenteret. Derudover er der lagt vægt på at belyse variationen i effekt af de etablerede anlæg. Derfor er der udvalgt sager, hvor den passive ventilation har virket ud fra oplysningerne i bruttolisterne, men også sager, hvor det ikke har virket, for derved at få belyst begge typer. For yderligere at belyse variationen i de etablerede anlæg er sagerne endeligt udvalgt, så sager fra alle rådgivere og bygherrer er repræsenteret. Processen for udvælgelse af sager til detaljeret gennemgang er vist i figur 2.2.
Til den detaljerede gennemgang af de udvalgte sager er der udarbejdet et lokalitetsspecifikt skema, som Regioner, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og rådgivere er blevet bedt om at udfylde for hver sag (skemaet findes i bilag B). Desuden er Regioner, Oliebranchens Miljøpulje (OM) og rådgivere blevet bedt om at vedlægge relevante referencer. Den detaljerede gennemgang af hver sag skal, jf. bilag B, indeholde følgende oplysninger:
For at støtte og sikre en rimelig ensartet udfyldelse af de lokalitetsspecifikke skemaer er der knyttet en vejledning til skemaet. Vejledningen fremgår af bilag B. Efter indsamlingen af data for de udvalgte sager er alt materialet gennemgået. Derefter er materialet sammenfattet ved at fremhæve enkelte sager, der enten repræsenterer en overordnet og generel tendens eller er afvigende i forhold til anlægstype, monitering osv.
|