4 Anlægstyper

Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse

4.1 Ventilation under eksisterende gulv
4.2 Ventilation under ny gulvkonstruktion
4.3 Ventilation af krybekælder

I dette kapitel gives en generel beskrivelse af de anlægstyper, der hører under afværgeteknikken ”passiv ventilation under huse”. I denne erfaringsopsamling vil der udelukkende blive fokuseret på passiv ventilation af kapillarbrydende lag under både ny og gammel gulvkonstruktion samt passiv ventilation af krybekælder, jf. kapitel 1. Mere specifikke beskrivelser af anlægstyperne er givet i kapitel 6 under gennemgangen af de udvalgte sager.

Afværgetiltag baseret på passiv ventilation kan desuden suppleres med tætning af forskellige konstruktioner i bygningen, hvilket ikke vil blive beskrevet yderligere.

For en mere detaljeret gennemgang af de byggetekniske forhold i forbindelse med etablering af afværgeforanstaltninger baseret på passiv ventilation henvises til /3/.

Omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger vil afhænge af de specifikke forhold på den enkelte lokalitet i forhold til forureningssituationen samt tætheden og tilstanden af en eventuelt eksisterende bygning.

4.1 Ventilation under eksisterende gulv

Etablering af ventilation under eksisterende gulve kræver, at der findes et ventilerbart lag med en relativ høj effektiv porøsitet. Der findes flere muligheder for etablering af ventilation under et eksisterende gulv, som dog alle er baseret på principperne med reduktion af diffusion og advektion beskrevet i afsnit 3.2.

En forholdsvis simpel måde at etablere passiv ventilation under en gulvkonstruktion er at gennembore fundamentet og herved skabe kontakt mellem poreluften i det kapillarbrydende lag og atmosfæren, hvilket teoretisk vil reducere den advektive stoftransport til indeluften pga. trykudligningen mellem atmosfæren og det kapillarbrydende lag. Samtidig giver gennemboringen mulighed for yderligere gennemstrømning af luft under gulvet, hvilket vil have en fortyndende effekt og dermed reducere diffusionen op gennem gulvet. Trykforskellen mellem bygningens modstående facader vil ved vindpåvirkning drive ventilationen, således at der suges luft ud ved den ene facade, mens der slippes luft ind ved den anden. Teoretisk kan der skabes en bedre kontrol med luftstrømmene under gulvet ved at føre drænrør ind i det kapillarbrydende lag. Dette kan være med til at optimere influensområdet for den passive ventilation. I figur 4.1 er der angivet en principskitse i plan for etablering af ventilation med drænrør under gulv.

Figur 4.1: Principskitse i plan for etablering af ventilation med drænrør under gulv /3/

I tæt bebyggede områder eller hvis der kræves større luftflow under gulvkonstruktionen, er ventilation drevet af vindtryk muligvis ikke tilstrækkeligt. Ventilationssystemet kan i sådanne situationer udbygges med en vinddreven aftrækshætte, der placeres på bygningens tag, jf. figur 4.2.

Figur 4.2: Vinddreven aftrækshætte på bygningens tag. Snit A-A i figur 4.1.

Viser det sig, at den vinddrevne aftrækshætte ikke giver et tilstrækkeligt luftskifte under gulvet, kan den passive ventilation erstattes af aktiv mekanisk ventilation, hvor anlægget udbygges med en elektrisk ventilator, hvilket falder uden for denne erfaringsopsamling.

I figur 4.3 ses et eksempel på passiv ventilation med drænrør under gulv. Snittet svarer til snit B-B i figur 4.1.

Figur 4.3: Eksempel på opbygning af ventilation under eksisterende gulv. Snit B-B i figur 4.1.

4.2 Ventilation under ny gulvkonstruktion

Ved etablering af en ny gulvkonstruktion reduceres både den advektive og diffusive stoftransport, som følge af at gulvkonstruktionen bliver tættere.

Når der alligevel etableres en ny gulvkonstruktion, kan afværgeeffekten øges ved samtidig at etablere et kapillarbrydende lag under gulvkonstruktionen, der kan ventileres. I det kapillarbrydende lag placeres drænrør til luftindtag og luftafkast. Desuden kan der monteres en diffusionshæmmende membran i gulvkonstruktionen. I figur 4.4 er der givet et eksempel på en opbygning af en ny gulvkonstruktion med ventilerbart kapillarbrydende lag samt diffusionshæmmende membran.

Figur 4.4: Eksempel på opbygning af ny gulvkonstruktion /3/.

Afhængigt af forureningsudbredelsen under bygningen samt gulvets tilstand, kan der etableres ny gulvkonstruktion i hele eller dele af en eksisterende bygning.

4.3 Ventilation af krybekælder

Princippet for passiv ventilation i en krybekælder er det samme som for ventilation af et kapillarbrydende lag. Ventilationen vil altså kunne reducere både den diffusive og advektive stoftransport. I figur 4.5 ses en principskitse for ventilation af krybekælder.

Figur 4.5: Eksempel på ventilation af krybekælder /3/.

Som for ventilation af kapillarbrydende lag kan ventilationen af en krybekælder være drevet af vindens drivtryk ved, at der etableres åbninger på modstående sider af krybekælderen. Ventilationen kan desuden drives af en vindreven aftrækshætte, hvilket kræver, at der etableres et antal ind- og udsugningspunkter. Disse kan enten etableres gennem krybekælderens sider eller gennem gulvet til den overliggende etage.

Ved etablering af passiv ventilation i en krybekælder er det vigtigt at tage højde for, at ventilationen kan skabe fodkulde samt fugtproblemer i den overliggende gulvkonstruktion.