5 Overblik over anlæg med passiv ventilation under huse i Danmark

Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse

Afværgemetoden passiv ventilation under huse er relativt udbredt i Danmark i forbindelse med indeklimasikring. I forbindelse med denne erfaringsopsamling er der indhentet oplysninger om sager med passiv ventilation under huse fra de større rådgivende ingeniørfirmaer, Oliebranchens Miljøpulje (OM) samt fra regionerne (bruttolister). Det er lykkedes at indhente oplysninger om i alt 125 forskellige sager, hvor der er etableret passiv ventilation under huse. For alle disse sager har rådgiverne og regionerne udfyldt et overordnet skema, hvor enkelte oplysninger om de forskellige anlæg er angivet. Oplysningerne fra disse skemaer vil blive sammenfattet og præsenteret i det følgende. De samlede oplysninger fra skemaerne findes i bilag C.

Ved at placere alle sagerne med passiv ventilation på et danmarkskort, fremgår det, at anlæggene er nogenlunde jævnt fordelt på de 5 regioner.

Figur 5.1: Placering af sager med passiv ventilation under huse i Danmark.

Ved at opstille antallet af anlæg for hver region i et diagram, jf. figur 5.2, ses det dog, at Region Syddanmark har lidt flere anlæg end de øvrige regioner. For 6 anlæg er det ikke oplyst, hvor i landet anlægget ligger.

Figur 5.2: Anlæg med passiv ventilation under huse fordelt på regioner. Tallet efter navnet på regionen angiver antal sager i regionen.

For langt de fleste anlæg med passiv ventilation under huse er der tale om ventilation af et kapillarbrydende lag, jf. figur 5.3. For 19 % af anlæggene er det andet end det kapillarbrydende lag, der ventileres. For flere af disse anlæg gælder, at der sker ventilation af det kapillarbrydende lag i kombination med ventilation af fx krybekælder, hulmur eller etageadskillelse.

Figur 5.3: Angivelse af hvad der ventileres for de forskellige anlæg.

Ca. 20% af anlæggene med passiv ventilation er etableret i nybyggeri, mens den resterende del er etableret i eksisterende byggeri, jf. figur 5.4. Lidt under halvdelen af de anlæg, der er etableret i et eksisterende byggeri, er etableret under det eksisterende gulv, jf. figur 5.5.

Figur 5.4: Angivelse af hvor mange anlæg med passiv ventilation, der er etableret i nybyggeri og eksisterende byggeri.

Figur 5.5: Angivelse af hvor mange anlæg med passiv ventilation, der er etableret under nyt gulv.

For over 60% af anlæggene er det oplyst, at de virker efter hensigten, mens 22% enten ikke virker eller kun delvist virker, jf. figur 5.6. For de resterende anlæg med passiv ventilation er det ikke oplyst, hvorvidt de virker eller ej, hvilket kan være en indikation af, at man ikke kender effekten af anlægget. 8% af anlæggene er overgået til aktiv ventilation, hvilket derfor ikke omfatter alle de anlæg, der kun deltvist eller slet ikke virker efter hensigten.

Figur 5.6: Angivelse af hvor mange anlæg med passiv ventilation, der virker efter hensigten, samt hvor mange, der er overgået til aktiv ventilation.

For næsten 70% af anlæggene med passiv ventilation er der udført målinger (poreluft/indeklimamålinger), før opstart af ventilationen. For 35 anlæg, svarende til 30%, findes der ingen målinger før opstarten. Sammenholdes dette med, hvor mange af disse anlæg, der er udført ved nybyggeri, er der en tydelig sammenhæng. Af de i alt 27 anlæg, der er etableret i nybyggeri, findes der for de 21 ingen målinger før opstart. Dette betyder, at ca. 2/3 af de anlæg, for hvilke der ikke findes målinger før opstart, er anlæg etableret i nybyggeri.

Figur 5.7: Angivelse af for hvor mange anlæg, der findes målinger før opstart af passiv ventilation, samt hvorvidt der findes et godt datagrundlag for lokaliteten og anlægget.

Det må forventes, at der kræves et godt datagrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt et anlæg virker eller ej. Det er dog for næsten 60% af anlæggene med passiv ventilation anført, at der findes et godt datagrundlag, mens det for en langt større andel er vurderet, hvorvidt anlægget virker eller ej.

Som det fremgår af figur 5.7. findes der et godt datagrundlag for 72 anlæg, mens det af figur 5.6 fremgår, at der for 103 anlæg er taget stilling til, hvorvidt anlægget virker. Dette må betyde, at effekten af flere anlæg er vurderet på et relativt dårligt grundlag. Det fremgår da også af de udfyldte skemaer, at det for ca. 20 anlæg er angivet, at anlægget virker, mens det samtidig er angivet, at der ikke findes et godt datagrundlag. Denne sammenhæng viser altså, at de indsamlede data for, om anlægget virker eller ej, kan være usikre, da der for flere sager måske ikke er tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere dette.