| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse

6 Gennemgang af udvalgte sager med passiv ventilation under huse

• 6.1 Beskrivelse af forureningssituationen
• 6.2 Formål med etablering af anlæg
• 6.3 Byggetekniske forhold
• 6.4 Forundersøgelser og dimensioneringsgrundlag
• 6.5 Beskrivelse af anlæg
  • 6.5.1 Opbygning af anlæg
    • 6.5.1.1 Dobbelt drænsystem med vindreven ventilationshætte med luftindtag
    • 6.5.1.2 Ventilationsdræn forbundet til vinddreven ventilationshætte uden luftindtag
    • 6.5.1.3 Dobbelt drænsystem baseret på trykforskelle mellem facader
    • 6.5.1.4 Ventilation af krybekælder
    • 6.5.1.5 Eksempler på afvigende anlægsopbygninger
  • 6.5.2 Materiale valg
  • 6.5.3 Udlægning af membran
  • 6.5.4 Moniteringsmuligheder
• 6.6 Drift og monitering
  • 6.6.1 Udførte målinger ved drift og monitering
  • 6.6.2 Moniteringsfrekvens
  • 6.6.3 Supplerende undersøgelser i forbindelse med drift og monitering
• 6.7 Opnået effekt ved passiv ventilation
• 6.8 Økonomi

Dataindsamlingen til denne erfaringsopsamling er foregået i samarbejde med de større danske rådgivende ingeniørfirmaer samt de 5 danske regioner og Oliebranchens Miljøpulje (OM). Dataindsamlingen resulterede i første omgang i en bruttoliste med 125 sager med passiv ventilation under huse (præsenteret i kapitel 5). På baggrund af denne bruttoliste, hvor enkelte centrale oplysninger om hver sag er angivet, er 38 sager udvalgt til en mere detaljeret gennemgang. Udvælgelsen af disse sager er sket på baggrund af de oplysninger, der er angivet i bruttolisten. De sager, der er udvalgt, er primært sager, hvor der findes et godt datagrundlag. Desuden er det forsøgt både at udvælge sager, hvor den passive ventilation har haft den tilsigtede effekt, men også sager, der ikke har. For yderligere at belyse variationen i de etablerede anlæg er sagerne endeligt udvalgt, således at sager fra alle rådgivere og bygherrer er repræsenteret.

Af de 38 udvalgte sager er der 29 sager med ventilation af det kapillarbrydende lag og 1 med ventilation af krybekælder, mens de resterende 8 er med ventilation af både kapillarbrydende lag og krybekælder, ventilation af etageadskillelse e.l. I tabel 6.1 er det angivet, hvordan de 38 sager er fordelt i forhold til, om det er nybyggeri (underforstået eksisterende byggeri ved nej), om der er etableret nyt gulv (underforstået passiv ventilation etableret under eksisterende gulv ved nej), om anlægget virker og om det er overgået til aktiv ventilation. Fordelingen stemmer nogenlunde overens med den fordeling, der er set for samtlige sager med passiv ventilation under huse, jf. kapitel 5.

Indsamlingen af de detaljerede oplysninger om de 38 udvalgte sager er foregået ved at rådgivere og regioner har udfyldt et skema for hver sag, hvor følgende oplysninger er angivet:

• Beskrivelse af forureningssituation
• Formål med etablering af anlæg
• Byggetekniske forhold
• Forundersøgelser og dimensioneringsgrundlag
• Beskrivelse af anlæg
• Drift og monitering
• Opnået effekt ved passiv ventilation
• Økonomi
• Konklusion
• Referencer

I det følgende vil data fra de 38 udvalgte sager blive sammenfattet og gennemgået. Det gøres ved at benytte en opbygning af afsnittet med udgangspunkt i dispositionen fra det lokalitetsspecifikke skema. I gennemgangen vil lighedspunkter og forskelle mellem de forskellige sager blive belyst, og forskellige sager vil blive fremhævet som eksempler. Alle skemaer med indsamlede data findes i bilag D.

6.1 Beskrivelse af forureningssituationen

Over 2/3 af de 38 udvalgte anlæg med passiv ventilation er etableret i forbindelse med forurening med chlorerede opløsningsmidler. Forureningen stammer primært fra renserier. Passiv ventilation er derefter anvendt som afskæring i forhold til efterladt restforurening beliggende under bygninger.

8 af de 38 sager er etableret ved forurening med kulbrinter – primært fyringsolie af villatanke. For disse sager gælder det, at der ofte er sket afgravning af hotspot, hvorefter der er etableret passiv ventilation i forhold til restforurening under bygningen.

Der er desuden få sager, hvor den passive ventilation er etableret under bygninger beliggende på eller ved tidligere lossepladser.

Figur 6.1: Udvalgte sager inddelt i forureningstype og kilde.

6.2 Formål med etablering af anlæg

Formålet med passiv ventilation under huse er for stort set samtlige sager at sikre indeklimaet i bygningerne ved at reducere spredningen af forureningskomponenter fra jorden under bygningen til indeluften i bygningen. Anlæggene har karakter af permanente afskærende foranstaltninger ved enten eksisterende byggeri eller nybyggeri.

For én af de udvalgte sager har formålet med etablering af den passive ventilation, ud over indeklimasikring, været at opfylde kravene i en §8-tilladelse. I en enkelt sag har formålet med ventilationen ikke være indeklimasikring, men at fjerne en mindre olieforurening under en bygning og derved undgå, at grunden blev V2-kortlagt.

6.3 Byggetekniske forhold

Byggeåret for de bygninger, hvor der er etableret passiv ventilation, er meget forskellige, og der ses ikke nogen særlig tendens til, at metoden primært benyttes i bygninger etableret inden for en bestemt årrække.

Figur 6.2: Byggeår for bygninger med passiv ventilation.

Etableringen af passiv ventilation under huse er afhængig af den byggeskik, der er karakteristisk for byggeåret.

Karakteristisk for huse bygget før 1970 er, at bygningernes terrændæk generelt er etableret direkte på den underliggende jord /3/. Dette har betydning ved etablering af passiv ventilation under huse. Er den underliggende jord således et lavpermeabelt jordlag, eksempelvis et lerlag, vil det være nødvendigt at opbryde det eksisterende gulv for at etablere et kapillarbrydende lag, hvori den passive ventilation kan etableres. Huse bygget efter 1970 er generelt etableret på et kapillarbrydende lag. Her vil passiv ventilation typisk kunne etableres, uden at den eksisterende gulvkonstruktion skal opbrydes.

De ovenstående kendetegn afspejler sig i de udvalgte sager, hvor passiv ventilation under huse i bygninger fra før 1970 primært er etableret ved, at den eksisterende gulvkonstruktion er opbrudt og en ny gulvkonstruktion med et ventilerbart kapillarbrydende lag er etableret. I 6 af tilfældene er eksisterende kældergulv opbrudt. I de få tilfælde i denne periode, hvor passiv ventilation under huse er etableret under eksisterende gulv, er det i tilfælde, hvor bygningerne er bygget direkte oven på et oprindeligt sandlag. I andre enkeltstående tilfælde er der tale om etablering af passiv ventilation under senere tilbygninger og under tidligere renoverede gulve, mens der under én bygning er kortlagt et ventilerbart hulrum mellem jord og gulv. I et enkelt tilfælde er der etableret passiv ventilation under et eksisterende gulv uden kendskab til, om der var et ventilerbart kapillarbrydende lag.

Krybekældre er karakteristiske for huse bygget før 1960. Ofte ses det, at der kun er krybekælder under en del af husene /3/. Passiv ventilation under huse med krybekælder vil derfor ofte være en kombination af ventilation af krybekælder og ventilation under gulv. I de udvalgte sager er der 4 tilfælde af ventilation af krybekælder. I 2 af tilfældene er ventilation af krybekælder kombineret med ventilation under gulv. I et enkelt tilfælde er der gennemført ventilation i et eksisterende sandlag under en krybekælder.

For husene bygget efter 1970 er der i de udvalgte sager alene etableret passiv ventilation under eksisterende gulv, svarende til ventilation af et eksisterende kapillarbrydende lag. Efter år 2000 er passiv ventilation under huse overvejende etableret i forbindelse med selve byggeriet. For de fleste sager, hvor der etableres ventilation under et eksisterende gulv, findes der oplysninger om det kapillarbrydende lag. Dette består oftest af sand, grus eller lecanødder og har en tykkelse på 20-50 cm.

For kortlægning af de byggetekniske forhold er der i ca. en tredjedel af sagerne med eksisterende byggeri gennemført en egentlig byggeteknisk gennemgang af bygningen. I andre sager med eksisterende byggeri er der med fokus på kortlægning af eksisterende gulvopbygning gennemført prøveboringer eller prøvegravninger. Der er desuden for flere sager udført geotekniske undersøgelser forud for etablering af afværgetiltaget.

6.4 Forundersøgelser og dimensioneringsgrundlag

For stort set samtlige sager, hvor der er tale om eksisterende byggeri, er der før etableringen af en afværgeforanstaltning med passiv ventilation udført en forureningsundersøgelse. Afhængigt af forureningsudbredelsen, er der udført undersøgelse af forureningen i både jord, grundvand, poreluft og indeklima.

I sager med eksisterende byggeri forurenet med chlorerede opløsningsmidler er passiv ventilation iværksat på baggrund af risikovurderinger, der bygger på poreluftmålinger og/eller indeklimamålinger.

Kendetegnende for sager med eksisterende byggeri forurenet med olieprodukter er, at passiv ventilation er iværksat på baggrund af risikovurderinger, der bygger på poreluftmålinger og/eller jordprøver og ikke indeklimamålinger.

I sager, hvor der er tale om nybyggeri, er der oftest kun udført jordanalyser til dokumentation af restforurening. Disse analyser er derefter benyttet i en risikovurdering i forhold til indeklimaet.

Data fra de 38 uvalgte sager viser, at der ikke normalt udføres fx ventilationstests, tracertests eller andre tests i forbindelse med dimensionering af anlægget. For en enkelt sag er det beskrevet, at der ved poreluftmåling under gulv er målt modtryk for at vurdere, hvorvidt gruslaget under gulvet kunne ventileres.

I det følgende beskrives nogle af de få sager, hvor der er udført tests forud for etablering af den passive ventilation.

I forbindelse med etablering af passiv ventilation under kældergulv på Absalonsgade i København, er der grundet højtliggende grundvand etableret en 3 cm grundmursplade, der fungerer som både dræn- og ventilationslag, i stedet for et drænlag af eksempelvis 15 cm nøddesten. Inden etableringen er der opstillet en prøvestand, hvor det er testet, om luftrummet mellem grundmurspladen og underlaget forblev intakt efter udstøbning af nyt gulv samt gulvbelastning. Testen viste et tilfredsstillende resultat og anlæg blev etableret med grundmursplade som ventilationslag.

For lokaliteten Langebro i Aabenraa, hvor der er tale om et nybyggeri på en tidligere losseplads, er anlægget dimensioneret efter et gennemsnitligt ønsket luftskifte i det kapillarbrydende lag på 10-20 gange pr. dag. Her er det vurderet, at én drænstreng vil kunne ventilere op til 240 m³/time ved høje vindhastigheder og ca. 6 m³/time ved lave vindhastigheder. På baggrund af disse vurderinger samt udbredelsen af det kapillarbrydende lag, der ønskes ventileret, er antallet af drænstrenge bestemt.

På lokaliteten Engvej i Ålestrup er der efter etablering af ventilationsdræn og luftindtag udført ventilationstest på samtlige filtre i drænet, V1-V10, jf. figur 6.3.

Figur 6.3: Situationsplan med ventilationsdræn og luftindtag på Engvej, Ålestrup.

Ventilationstesten viste, at der generelt var et signifikant større modtryk i filtrene under det tidligere renseri, V1-V5, end i filtrene i den øvrige del af bygning, jf. figur 6.4. Dette skyldtes, at materialet i det kapillarbrydende lag var forskelligt under de to dele af bygningen. Under det tidligere renseri bestod det kapillarbrydende lag af sand og silt, mens det under resten af bygningen bestod af sand og murbrokker.

Figur 6.4: Resultat af ventilationstest på Engvej i Ålestrup.

Resultatet af ventilationstesten førte til, at ventilationsdrænene blev opdelt i to systemer, hvor filtrene under det tidligere renseri blev samlet i ét system, mens de resterende filtre blev samlet i et andet system. Dette ville gøre det muligt at etablere aktiv ventilation under det tidligere renseri, mens den resterende del stadig kunne ventileres passivt.

På en anden sag – Østergade, Skuldelev, er der udført en test for at finde det bedst egnede materiale for anvendelse ved opbygning af et kapillarbrydende lag i en ny ventileret gulvkonstruktion. Formålet med testen var at undersøge materialerne nøddesten, singels og lecanødder som materiale i det kapillarbrydende lag i forhold til sætninger ved udstøbning af betongulv.

Nøddesten 16-32 mm
Singels 32-64 mm
Leca-let nødder 8-22 mm
Fibertex
BG diagonal 20 grundmursplade

Figur 6.5: Materialer benyttet til test af gulvopbygning, Østergade, Skuldelev.

Der er udført én testopstilling for hvert af materialerne. For alle de 3 opstillinger gælder, at testmaterialet ligger nederst, herefter ligger fibertex, 2 cm grundmursplade, 4,5 cm isolering og 15 cm beton, jf. figur 6.6.

Figur 6.6: Forsøgsopstilling med nøddesten.

Testen viste, at der ikke ses sætninger i belægning eller grundmursplade ved brug af nøddesten og singels. Ved brug af lecanødder sås der derimod en sætning i lecanødderne på 2 mm efter belastning med 15 cm beton.

6.5 Beskrivelse af anlæg

6.5.1 Opbygning af anlæg

I kapitel 4 er der givet en generel beskrivelse af de anlægstyper, der hører under afværgeteknikken passiv ventilation under huse. Ved gennemgang af de 38 udvalgte sager ses der med reference til kapitel 4 overordnet 4 typiske opbygninger af anlæg til passiv ventilation. Disse 4 typer er:

• Dobbelt drænsystem med ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vinddreven ventilationshætte på tag samt luftindtag i kapillarbrydende lag via svanehals e.l. (under eksisterende og nyt gulv)
• Ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vindreven ventilationshætte på tag – anlæg uden luftindtag (under eksisterende og nyt gulv).
• Dobbelt drænsystem forbundet til svanehalse e.l. Ventilationen er baseret på at trykforskelle mellem 2 facader af bygningen driver en svag luftstrømning (primært under nyt gulv).
• Ventilation af krybekælder (eksisterende).

Der er udvalgt 4 eksempler til beskrivelse af disse 4 typiske opbygninger af anlæg med passiv ventilation under huse. Derudover er der givet eksempler på anlægsopbygninger, der afviger fra de generelle anlægsopbygninger.

6.5.1.1 Dobbelt drænsystem med vindreven ventilationshætte med luftindtag

På lokaliteten Frederiksbjerg Torv i Århus, hvor der tidligere har været et renseri, er der etableret passiv ventilation under bygningen til afværge for chlorerede opløsningsmidler i forhold til indeklimaet.

Ejendommen er i 5 etager inkl. kælder. Kældergulvet er brudt op og der er udført afgravning af forurenet jord under gulvet for etablering af et kapillarbrydende lag ved etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion. Da ejendommen er bygget uden sokkel, er der foretaget understøbning af de bærende vægge forud for afgravning.

Ventilationsdræn og luftindtag er udført som ø80 mm PVC blind- og drænrør. Desuden er der etableret målepunkter i det kapillarbrydende lag i ø6 mm kobberrør, der er afsluttet med et ca. 0,5 m drænrør afproppet i begge ender. Ventilationsdræn, luftindtag og målepunkter er udlagt på 5-10 cm lecanødder, der er efterfyldt med lecanødder, så det kapillarbrydende lag i alt er ca. 25 cm, jf. figur 6.7. Ventilationsdrænene er ført gennem kældergulvet som blindrør. Over gulvet er rørføringen udført i ø80 mm galvaniseret stålrør, der anvendes som afkastrør. Samlingen mellem de to rørtyper er støbt ind i betonsoklen. Der er i alt etableret 4 ventilationsdræn. Afkastrørene fra disse samles to og to i et moniteringsskab i kælderen, og herfra føres rørene gennem opgangen til 3. sal og gennem tagkonstruktionen. På taget er rørene afsluttet med to vinddrevne ventilationshætter over tagryggen. I moniteringsskabet er der på afkastrørene etableret moniteringsstudser til prøvetagning. Kobberrørene fra målepunkterne er ført ubrudte gennem kældergulvet og afsluttet med en kuglehane i et separat moniteringsskab.

Figur 6.7: Kapillarbrydende lag af lecanødder med udlagte ventilationsdræn samt samling af afkastrør på Frederiksbjerg Torv i Århus.

Der er i alt etableret 3 luftindtag. Disse er som blindrør ført under soklen og afsluttet med et lodret slidset galvaniseret stål rør i baggården, jf. figur 6.8.

Figur 6.8: Luftindtag i galvaniseret stål. Frederiksbjerg Torv i Århus.

Efter etablering af ventilationsdræn, luftindtag og målepunkter i det kapillarbrydende lag, er der udlagt isolering. Over isoleringen er der udlagt en R.A.C. membran, der er armeret med diffusionshæmmende alufolie. Membranen er opbygget af flere lag for at sikre den mod dannelse af revner. Membranen er fastgjort til kældervæggen. For at sikre tæthed mellem membranen og kældervæggen, er den nederste del af væggen pudset, før membranen er fastgjort med fiberklemliste. Over membranen er der udlagt armering og støbt et 10 cm betongulv.

I figur 6.9. ses en skitse af opbygningen af ventilationsdrænene, luftudtagene og målepunkterne under gulv. Som det fremgår af skitsen, er der etableret 3 luftindtag og 4 ventilationsdræn, hvilket vil betyde, at der sker luftskifte i det kapillarbrydende lag ved at der trækkes luft ud via drænene, der er forbundet til vindhætterne, mens der kan trækkes atmosfærisk luft ind via luftindtagene.

Figur 6.9: Opbygning af anlæg med ventilationsdræn, luftindtag og målepunkter under gulv. Frederiksbjerg Torv i Århus

Den generelle opbygning af anlægget er som nævnt typisk for anlæg med et dobbelt drænsystem med ventilationsdræn koblet til vinddreven ventilationshætte. På denne lokalitet er der etableret nyt gulv samt membran. På lokaliteter, hvor der etableres ventilation under et eksisterende gulv, etableres dræn og luftindtag ofte ved styret underboring eller underpresning og uden membran. De fleste anlæg med afkastrør ført til tag har monteret en moniteringsstuds på røret, mens det ikke er alle anlæg, der har målepunkter under gulv.

6.5.1.2 Ventilationsdræn forbundet til vinddreven ventilationshætte uden luftindtag

Lokaliteten Levisonsvej i Kolding har tidligere været anvendt til produktion af træbeskyttelsesprodukter samt været anvendt til garageanlæg for DSB. Dette har givet anledning til en jordforurening med diverse olieprodukter. Forureningen har ligeledes spredt sig til grundvandet, der er beliggende så højt, at det ikke er muligt at udtage prøver af poreluften.

En risikovurdering i forhold til indeklimaet har vist, at afdampning af benzen og kulbrinter kan give anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i en række projekterede boliger. I forbindelse med opførelsen af de nye boliger, er der etableret passive ventilationsdræn under gulvet i bygningen. Drænene, der er udført som ø50 mm PVC drænrør, er udlagt i et lag bestående af 150 mm singles.

Figur 6.10: Udlægning af drænslanger under bygning. Levisonsvej i Kolding

Der er i alt etableret 5 separate drænsystemer under den ca. 800 m² store bygning. Der er i alt udlagt ca. 200 m drænrør. Hvert drænsystem består af 2 strenge, der er samlet under gulvet og ført til taget. Hvert drænsystem er tilsluttet en vindhætte på taget.

Figur 6.11: Opbygning af anlæg på Levisonsvej i Kolding. System 1 er vist som eksempel.

På opføringsrøret fra drænet til vindhætten er der monteret en kuglehane, en moniteringsstuds samt en fastkobling med 2” gevind og storz slutdæksel, jf. figur 6.12. Dette er udført således, at anlægget kan konverteres til aktiv ventilation ved tilkobling på de monterede storz koblinger. Der er desuden etableret en prøvetagningsstuds gennem gulvet, jf. figur 6.12.

Figur 6.12: Opføringsrør fra dræn til vindhætte på tag samt moniteringsstuds gennem gulv placeret i teknikskab.

Da der ikke er etableret et luftindtag i systemet, fungerer den passive ventilation udelukkende ved den udsugning, der sker fra drænene via den vinddrevne ventilationshætte på bygningens tag. Den luft, der erstatter den udsugede luft fra det kapillarbrydende lag, må således forudsættes at komme gennem utætheder i fundament og terrændæk.

6.5.1.3 Dobbelt drænsystem baseret på trykforskelle mellem facader

På den ene af de to lokaliteter på Fasanvej i Skuldelev er der etableret passiv ventilation baseret på, at ventilationen drives af trykforskelle mellem 2 facader. I Skuldelev har en tidligere metalvirksomhed forårsaget en forurening med chlorerede opløsningsmidler, der via kloaksystemet har spredt sig over et større område i byen. Indeklimamålinger udført på Fasanvej har påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler over Miljøstyrelsens kvalitetskriterie for følsom arealanvendelse. Den passive ventilation etableres med det formål at reducere den uacceptable påvirkning af indeklimaet på ejendommen.

Bygningen er opdelt i 2 dele. Bygning A er den oprindelige del af huset fra 1875, mens bygning B er en tilbygning fra 1980.

I bygning A er den eksisterende gulvkonstruktion opbrudt ned til et betondæk ca. 35 cm under gulvet, og den nye gulvkonstruktion er opbygget oven på dette betondæk. Der er udlagt ca. 80 mm lecanødder, hvori der er etableret et dobbelt drænsystem.

Figur 6.13: Udlægning af kapillarbrydende lag af lecanødder i bygning A. Fasanvej i Skuldelev

Drænene, der er udført som ø65/75 mm PVC rør, er udlagt for ind- og udsugning. Drænene er forbundet til svanehalse (ø70 mm galvaniseret stål) på hhv. den nordlige og østlige facade af huset, jf. figur 6.14.

Figur 6.14: Opbygning af dobbelt drænsystem i bygning A på Fasanvej i Skuldelev.

Over det kapillarbrydende lag er der udlagt 80 mm isolering, hvorover der er udlagt et 70 mm armeret betondæk. Der er mellem isoleringen og betondækket udlagt en R.A.C. membran. Denne er svejset i samlingerne og fastgjort til væggen med fiberklemskinne. Hvor der har været ujævnheder på væggen, er denne glatpudset.

I bygning B, der er en nyere tilbygning, fandtes der i den eksisterende gulvkonstruktion allerede et 200-250 mm kapillarbrydende lag af lecanødder. For at etablere ventilationsdræn i det eksisterende kapillarbrydende lag, er det overliggende betondæk brudt op i render. Drænene er lagt for ind- og udsugning og er forbundet til svanehalse på hhv. den østlige og vestlige facade, jf. figur 6.12.

Figur 6.15: Opbygning af dobbelt drænsystem i bygning B på Fasanvej i Skuldelev.

Ved retableringen af renderne i betondækket er armeringen forstærket. Desuden er pudslaget på hele betondækket fjernet og der er udlagt R.A.C. membran. Membranen er svejset i samlingerne og fastgjort til væggene med fiberklemskinne. Oven på membranen er der afsluttet med et 3-5 mm pudslag.

Figur 6.16: Bygning B – opbrydning af betondæk i render samt udlægning af R.A.C. membran. Fasanvej i Skuldelev.

Der er ikke etableret målepunkter under gulvet, men der kan dog udtages prøver fra det kapillarbrydende lag via svanehalsene.

6.5.1.4 Ventilation af krybekælder

På lokaliteten Birkevænget i Slagelse er der etableret passiv ventilation af eksisterende krybekælder baseret på, at ventilationen drives af trykforskelle mellem 2 facader.

På ejendommen har der tidligere været drevet renseri. Renseridriften har givet anledning til en forurening af poreluften med chlorerede opløsningsmidler. Ved indeklimamålinger er der desuden påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for følsom arealanvendelse. Den passive ventilation etableres med det formål at skabe en permanent afskærende foranstaltning. For at øge ventilationen i krybekælderen er der etableret 4 ventilationsriste gennem fundamentet til krybekælderen. Deres placering fremgår af figur 6.17.

Figur 6.17: Placering af ventilationsriste i fundament for udluftning af krybekælder. Birkevænget i Slagelse.

Ventilationsristene er udført i galvaniseret stål jf. figur 6.18.

Figur 6.18: Ventilationsrist i fundament for udluftning af krybekælder. Birkevænget i Slagelse.

På en anden lokalitet, Nørregade i Farsø, er krybekælder ventileret ved ventilationshætte på tag. I stedet for ventilationsriste i fundament er der etableret rørføring fra nogle af gennemføringerne i fundament til ventilationshætter på tag, i lighed med anlægget beskrevet under afsnit 6.5.1.1.

For luftindtag er der til nogle af gennemføringerne i fundamentet til krybekælderen etableret rørføring frem til svanehalse.

6.5.1.5 Eksempler på afvigende anlægsopbygninger

I dette afsnit gives eksempler på nogle anlæg med passiv ventilation, der afviger i forhold til de generelle anlægsopbygninger præsenteret i afsnit 6.5.1.1 til 6.5.1.4.

Ventilation af grundmursplade

På Absalonsgade i København er der under et nyt kældergulv etableret passiv ventilation af en grundmursplade.

I kælderen er der konstateret højtliggende grundvand under det eksisterende kældergulv. For etablering af den passive ventilation under et nyt kældergulv er der for at undgå problemer med grundvand i et nyetableret drænlag efter opbrydning af det eksisterende kældergulv i stedet udlagt en 3 cm tyk grundmursplade.

Grundmurspladen fungerer både som dræn- og ventilationslag. For ventilation af grundmurspladen er der efter opbrydning af det eksisterende kældergulv udlagt et traditionelt dobbelt drænsystem på jorden. Drænpladen er da udlagt omkring det etablerede drænsystem. Over drænsystemet er der udlagt isolering, hvorpå der er støbt et nyt betongulv.

På figur 6.19 er vist drænsystem, grundmursplade og isolering.

Figur 6.19: Drænsystem, grundmursplade og isolering på Absalonsgade i København.

Anlæg med gasdetektor og SRO-anlæg

På lokaliteten Hertalund, Slagelse, er der etableret passiv ventilation som afværgeforanstaltning i forhold til lossepladsgas. I forbindelse med udskiftning af dæklaget (øvre jordlag) på ejendommen er der udført 10-15 gennemboringer af fundamenterne i niveau med det kapillarbrydende lag. Der er etableret to separate systemer under hver bygning med hhv. luftindtag og udluftning. Luftindtagene er samlet i et fælles rør, som er afsluttet med en svanehals. Udluftningssystemet er ligeledes samlet i et rør, som er ført ud til en brønd i skel, se figur 6.20. I denne brønd er der monteret en gasdetektor og en lille kanalventilator. Kanalventilatoren er monteret for at skabe et svagt undertryk, således at der er en lille men konstant luftstrøm omkring gasdetektoren.

Anlægget er koblet til en SRO-hovedstation, hvor der er indsat alarmgrænser for metankoncentrationer (lav alarm 5%, høj alarm 20% af Lower Explosion Limit (LEL)) samt alarm for manglende driftssignal fra ventilatorer.

Figur 6.20: Anlægsopbygning på Hertalund i Slagelse.

Selve anlægsopbygningen på lokaliteten Hertalund minder meget om et dobbelt drænsystem baseret på trykforskelle på facader. Det anderledes ved dette anlæg er gasdetektoren og opkoblingen til en SRO-enhed.

Anlæg med vertikale ventilationsboringer med baro-ball kontraventiler

På lokaliteten Stevneskovvej, Svendborg, er der i 3 boliger etableret passiv ventilation af krybekælderen i et eksisterende byggeri. I den ene bolig foregår den passive ventilation ved, at luften i krybekælderen via 5 nordligt placerede vertikale ventilationsboringer, filtersat i et 2-4 m tykt gruslag under krybekælderen, suges ned under gulvet i krybekælderen. Herfra trækkes luften under hele kældergulvet til 3 sydligt placerede ventilationsboringer, se figur 6.21 og 6.22.

Luften fra de 3 sydligt placerede ventilationsboringer ledes op til afkast i form af en vinddreven ventilationshætte, som er placeret over taget af huset.

De 3 boringer langs den sydlige væg er etableret med T-stykke (mulighed for at åbne boringen via T-stykke), prøvetagningshane og kugleventil og er via en rørføring koblet sammen i én samlet rørføring, idet der efter sammenkoblingen er etableret et langt lige rørstykke, hvorpå det efterfølgende er muligt at koble en kanalventilator ind, hvis det under indkøringen vurderes at være nødvendigt at gå fra passiv til aktiv ventilering.

Figur 6.21: Oversigt over ventilationsboringer. De blå er ventilationsboringer med kugleventil, hvor luften trækkes under gulvet ud til de 3 røde sydligt placerede ventilationsboringer. Stevneskovvej, Svendborg.

Figur 6.22: Snit over ventilationsboringer. Stevneskovvej i Svendborg.

De 5 boringer langs den nordlige væg er etableret med kugleventil, prøvetagningshane og kontraventil af typen ”baroBall” for at forurenet luft fra gruslaget ikke skal spredes til krybekælderen, jf. figur 6.23.

Figur 6.23: Foto af ventilationsboring med kontraventil (luftindtag). Stevneskovvej i Svendborg.

Anlæg med ventilation af omfangsdræn, kapillarbrydende lag og krybekælder

På lokaliteten Roskildevej i Hvalsø er der etableret passiv ventilation som afværgeforanstaltning over for lossepladsgas. Under en del af bygningen er der krybekælder.

Den passive ventilation er etableret som 3 dele. Den passive ventilation af det kapillarbrydende lag samt af krybekælderen er opbygget med ventilationshætte uden luftindtag som beskrevet i afsnit 6.5.1.2. Det, der er afvigende i denne sag i forhold til de øvrige udvalgte sager, er den passive ventilation af omfangsdrænet.

Omfangsdrænet er etableret i en dybde af ca. 70 cm under terræn og består af 2 strenge - én for hver halvdel af huset. Drænstrengene er samlet til én streng og ført til vindhætte på tag. Ventilationssystemet består dermed af 3 separate ventilationssystemer koblet til hver sin vindhætte, jf. figur 6.24.

Figur 6.24: Skitse af ventilationsanlæg på Roskildevej, Hvalsø.

Ved en kontrol af luftflowet i de 3 systemer ca. 1 år efter etableringen af anlægget, er det konstateret, at der ikke er noget flow i nogle af systemerne. En TV-inspektion af strengene viste, at strengene var fyldt med kondensvand, således at der ikke længere var fri luftpassage. Strengene er derefter udbedret ved at montere dræn og vandlås på samlestrengene til bortledning af kondensvand, jf. figur 6.25.

Figur 6.25: Illustration af vandlås og dræn til bortledning af kondensvand fra samlestrenge. Roskildevej i Hvalsø.

Monitering af luftflow i de 3 systemer i 2009 efter udbedringen af samlestrengene har vist, at der er luftgennemstrømning i omfangsdrænet og i ventilations-systemet i krybekælderen. Der er dog intet flow i systemet i det kapillarbrydende lag, og årsagen til dette er stadig ukendt.

Lignende tiltag for afledning af kondensvand fra ventilationssystemerne er etableret på Engvej i Aalestrup og Nørregade i Køge.

Anlæg med vertikale ventilationsboringer til reduktion af jordforurening

På lokaliteten Midtager, Brøndby, hvor der ligger en erhvervsejendom, er der konstateret en mindre olieforurening mellem en betonspuns og et kælderrum. En nedgravet tank er fjernet og den forurenede jord omkring tanken er bortgravet. En mindre del af olieforureningen er spredt ind under kælderrummet og kunne derfor ikke umiddelbart fjernes.

For at fjerne restforureningen under kælderen til et forureningsniveau, hvor grunden ikke V2-kortlægges, er der etableret en afværgeforanstaltning baseret på passiv ventilation. Afværgeforanstaltningen er altså i dette tilfælde ikke etableret som indeklimasikring.

Figur 6.26: Skitse af anlægsopbygning. Midtager, Brøndby.

Der er etableret 6 stk. 2” boringer i den forurenede jord under kælderen. Disse boringer er koblet til udendørs luftindtag, jf. figur 6.26. Mellem bygningen og betonspunsen er der etableret i alt 5 stk. 6” boringer, der er forbundet til en vindhætte på bygningens tag. Der skabes hermed en ventilation af området mellem boringerne under kældergulvet og boringerne udenfor bygningen. Herved vil olieforureningen i poreluften blive fjernet fra jordmatricen, og der vil sandsynligvis ligeledes ske naturlig nedbrydning af oliekomponenterne i jorden.

6.5.2 Materiale valg

Materialevalget for det kapillarbrydende lag varierer mellem singles, lecanødder, nøddesten og grus. Tykkelsen af det kapillarbrydende lag varierer fra 80-400 mm.

Ventilationsdræn og blindrør under terræn er typisk etableret som PE- eller PVC-rør i størrelser varierende fra ø50 til ø110 mm. Rørføringer over terræn som fx afkastrør er typisk udført som ø70-80 mm galvaniserede stålrør.

I anlæg med luftindtag er luftindtaget typisk etableret enten som svanehals eller som slidsede galvaniserede stålrør. For anlæg med vinddreven ventilationshætte monteret på tag er typen SupaVent 10” typisk benyttet.

Figur 6.27: Eksempler på luftindtag og vinddreven ventilationshætte.

6.5.3 Udlægning af membran

For ca. ¼ af de 38 udvalgte sager er der udlagt en diffusionshæmmende R.A.C. membran i forbindelse med etablering af den passive ventilation. Da der er etableret ny gulvkonstruktion i 21 af de udvalgte sager, er der ikke i alle disse etableret membran. Det er dog for flere sager ikke oplyst, hvorvidt der er udlagt membran eller ej, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed omkring antallet.

Generelt er der ikke udført undersøgelse af membranens tæthed efter montering.

På lokaliteten Frederiksbjerg Torv, Århus, er der efter montering af membranen målt med photoioniseringsdetektor (PID) af typen ppbRAE langs samlingen mellem membranen og væggen. Der er i enkelte hjørner påvist indtrængning af flygtige stoffer, hvorefter disse områder er limet igen uden at fjerne klemlisterne. Efterfølgende er der ikke detekteret flygtige stoffer med ppbRAE.

For lokaliteten Østergade, Skuldelev, er tætheden af en udlagt R.A.C. membran undersøgt ved hjælp af termografi. Undersøgelsen er baseret på temperaturmålinger udført samtidig med, at der er etableret et undertryk i rummene, hvor membranen er etableret. Temperaturafvigelser som fx afkølede overflader og utætheder registreres med et termografisk kamera.

Før udførelse af den termografiske undersøgelse blev mulige steder for utilsigtede luftstrømme lukket. Centralvarmen var desuden lukket forud for målingen, og vandlåse var fyldte. Undertrykket i rummene skabes med en blower door, jf. figur 6.28.

Figur 6.28: Blower door (tv.) og membran ved undertryk på 50 Pa (th.). Østergade i Skuldelev.

Af hensyn til nøjagtigheden af målingen af lufttætheden med blower door kan målingen kun udføres, hvis vindhastigheden udendørs ikke er over 6 m/s.

Overflader påvirket af sollys under undersøgelsen bliver af hensyn til undersøgelsens nøjagtighed ikke termograferet.

Figur 6.29: Eksempel på foto og termografisk billede af klemskinne. Østergade i Skuldelev.

Der blev fundet mange utætheder af membranen ved disse målinger, jf. figur 6.29 og 6.30.

Figur 6.30: Oversigt over registrerede utætheder. Østergade i Skuldelev.

De fleste utætheder er fundet, hvor membranen er fastgjort til væggen med klemskinne samt ved utætheder i hjørner.

Efter tætning af de registrerede utætheder er undersøgelsen gentaget for dokumentation af membranens tæthed.

6.5.4 Moniteringsmuligheder

På de udvalgte sager er der mulighed for at gennemføre indeklimamålinger.

For stort set samtlige udvalgte sager er der mulighed for monitering i ventilationssystemet. For anlæg med vindhætte på tag findes der typisk et moniteringsstykke med mulighed for måling af lufthastighed/luftflow i afkastrøret samt udtagning af luftprøve af afkastluften. Eksempler på udformning af moniteringsstykker på Langebro i Aabenraa og Østergade i Skuldelev er vist i figur 6.31.

Figur 6.31: Moniteringsstykker på afkastrør.

For at kunne sammenholde de målte luftflow i ventilationssystemet med vindhastigheden er der på en række af ejendommene indhentet oplysninger om vindmålinger fra DMI på nærliggende målestationer. I enkelte tilfælde er der gennemført vindmålinger lokalt på lokaliteterne.

På lige over 1/3 af lokaliteterne er der etableret moniteringsmuligheder under gulvet. For anlæg drevet af trykforskelle mellem facader er det muligt at udtage en luftprøve gennem afslutningen over terræn (ofte svanehals) og herved få en prøve, der tilnærmelsesvis repræsenterer luften i det kapillarbrydende lag.

På lokaliteten Frederiksbjerg Torv, Århus, er der etableret moniteringspunkter i form af ø6 mm kobberrør udlagt under gulv og ført samlet op langs væggen og afsluttet med kuglehane i moniteringsskab, jf. figur 6.32.

Figur 6.32: Eksempel på etablering af moniteringspunkter under gulv.

For en mere detaljeret beskrivelse af etablering og monitering fra moniteringspunkter under gulv henvises til /2/.

6.6 Drift og monitering

6.6.1 Udførte målinger ved drift og monitering

Den mest almindelige moniteringsmetode i forbindelse med drift og monitering af anlæg med passiv ventilation under gulv, er indeklimamålinger, jf. figur 6.33. Gennemgangen af de udvalgte sager viser, at der generelt er udført indeklimamålinger i samtlige sager, hvor der er tale om forurening med chlorerede opløsningsmidler. For kun en enkelt sag med forurening med chlorerede opløsningsmidler er der ikke udført indeklimamålinger, da der fortsat er udlevering af renset tøj i lokalerne, hvilket kan give et bidrag af chlorerede opløsningsmidler til indeluften.

Figur 6.33: Monitering ved indeklimamålinger.

I sager, hvor den passive ventilation er etableret som indeklimasikring for lossepladsgas eller olieforurening, udføres der normalt ikke indeklimamålinger. I sager med lossepladsgas er risikoen typisk forbundet med eksplosionsfare. Risikoen for at der opkoncentreres metan i et detekterbart niveau i indeklimaet er lille, hvorimod en opkoncentrering i hulrum eller sprækker under gulv er større. For oliestoffer er der stor sandsynlighed for, at en indeklimamåling for fx benzen vil ligge over afdampningskriteriet, da indholdet i udeluften typisk vil ligge over dette niveau. Måling af indholdet af total kulbrinter i indeluften, kan ligeledes være påvirket af andre faktorer end afdampning fra forureningen, da produkter, der benyttes i husholdningen, kan bidrage til indholdet af total kulbrinter i indeluften.

På 26 af de udvalgte lokaliteter er ventilationssystemet etableret med vindhætte på bygningens tag. Som nævnt i afsnit 6.5.4, er der for de fleste af disse typer anlæg etableret et moniteringsstykke på afkastrøret, hvor det vil være muligt at udtage luftprøver og måle luftflow. Der er udført luftflowmålinger i forbindelse med moniteringen på 20 af de 26 lokaliteter. På 10 af lokaliteterne er foretaget vindmålinger eller indhentet vindoplysninger fra en af DMI’s målestationer for sammenligning med de gennemførte luftflowmålinger.

For anlæg med passiv ventilation etableret som dobbelt drænsystem baseret på trykforskelle mellem facader, er der typisk ikke etableret en moniteringsstuds med mulighed for luftflowmåling.

De udførte luftflowmålinger er gennemført under forskellige vindforhold, hvorfor det er svært at sammenligne resultaterne af målingerne. Derudover er flowmålingerne på nogle af anlæggene udført som punktmålinger, mens de på andre er gennemført som kontinuerte målinger. Med udgangspunkt i de forskellige forhold, hvorunder flowmålingerne er gennemført, ses der generelt et luftflow på mellem 0-10 m³/time ved en variation i vindhastigheden på mellem 0-10 m/sek. På enkelte anlæg er der observeret væsentligt højere luftflow på op til over 200 m³/time ved vindhastigheder på 10 m/sek. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor der på enkelte anlæg opnås væsentligt højere luftflow. Forhold som modstand i ventilationssystemet, herunder særligt i det ventilerede lag og i selve rørsystemet, vil have betydning for det luftflow den vinddrevne ventilationshætte kan generere. Derudover vil læeffekter ved placering af ventilationshætten også have betydning.

Der er generelt ikke gennemført trykmålinger for vurdering af den passive ventilations effekt på den advektive transport fra det ventilerede lag til indeluften. På 2 af de 38 sager er der udført differenstrykmålinger mellem det ventilerede lag og udeluften (atmosfæren), hvorimod der ikke er foretaget differenstrykmålinger mellem det ventilerede lag og indeluften på nogen de 38 anlæg.

For størstedelen af anlæggene er der udtaget prøver af afkastluften eller af luften under gulvet. I figur 6.34 er de forskellige moniteringsmetoder ved prøvetagning af luften i ventilationssystemet illustreret.

Figur 6.34: Moniteringsmetode ved prøvetagning af luft i ventilationssystemet.

På de 26 anlæg etableret med vindhætte moniteres alene koncentrationen i luften i afkastrøret på de 12 anlæg. På 7 af anlæggene med vindhætte moniteres både på luften i afkastrøret og i moniteringspunkter under gulvet.

På 4 af de 26 anlæg med vindhætte moniteres alene i målepunkter under gulv, mens der i 3 af de 26 anlæg ikke moniteres på luften i ventilationssystemet. I de 3 tilfælde gennemføres der dog indeklimamålinger.

I 6 af de 38 sager prøvetages luften i ventilationssystemet gennem de monterede svanehalse eller lignende luft-ind/udtag. På 3 af anlæggene med passiv ventilation gennem monterede svanehalse eller lignende luft-ind/udtag er der alene moniteret i målepunkter under gulv. På 1 af anlæggene med passiv ventilation gennem monterede svanehalse eller lignende luft-ind/udtag moniteres ikke på luften i ventilationssystemet. Her er der i stedet gennemført radon/thoron-målinger for vurdering af ventilationseffekten samt udført indeklimamålinger.

I forbindelse med de gennemførte moniteringer af afkastluften er der ikke oplysninger om, at der er gennemført beregninger af anlæggenes emissioner ved eksempelvis OML-beregninger. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at der gennemføres rensning af afkastluften inden udledning på nogle af anlæggene.

På en enkelt sag med udluftning af en krybekælder fra ventilationsriste i fundament er der ikke udført målinger på ventilationsluften, men alene gennemført indeklimamålinger.

Kendetegnende for alle 38 gennemgåede sager er, at der er gennemført indeklimamålinger, målt på luften i systemet eller begge dele.

6.6.2 Moniteringsfrekvens

I hovedparten af de udvalgte sager er der moniteret gennem en periode på mere end et år efter etableringen. I 8 sager er der moniteret i mindre end et år efter etableringen. For disse sager gælder det typisk, at der er udført 2 målerunder i indeklimaet eller ved prøvetagning under gulv umiddelbart efter etableringen af den passive ventilation. Har indeklimamålingerne og målingerne under gulv vist hhv. koncentrationer under afdampningskriteriet eller koncentrationer under 100 x afdampningskriteriet, er moniteringen indstillet, da anlægget vurderedes at fungere.

I de øvrige sager, hvor der typisk er moniteret gennem mere end et år, har moniteringsfrekvensen for 24 sager været hvert år eller flere gange pr. år, mens der for 5 sager er moniteret hvert andet år eller sjældnere. I en enkelt sag er anlægget relativt nyt, hvorfor moniteringsfrekvensen ikke kan vurderes.

6.6.3 Supplerende undersøgelser i forbindelse med drift og monitering

I flere af de udvalgte sager er der i forbindelse med moniteringen udført supplerende undersøgelser. For de fleste af disse sager er de supplerende undersøgelser udført, da moniteringsresultaterne har vist, at den passive ventilation ikke har nedbragt koncentrationerne til et acceptabelt niveau.

Fasanvej i Skuldelev (chlorerede opløsningsmidler)

På den ene af de to lokaliteter på Fasanvej i Skuldelev viste indeklimamålinger udført efter etableringen af den passive ventilation en markant stigning i koncentrationerne. Der blev derfor iværksat en række supplerende undersøgelser samt etableret midlertidig aktiv ventilation. De supplerende undersøgelser har omfattet:

• Pejling af grundvandsstand i sekundært magasin
• Lokalisering af spredningsveje med sniffermetoden
• Kortlægning af forureningsbillede i umættet zone med Gore-Sorber
• Lokalisering af spredningsveje ved sporgasmålinger

Grundvandsspejlet, der er beliggende 2-3 m u.t., er pejlet for at undersøge, om variationer har kunnet medvirke til en øget afdampning af chlorerede stoffer til indeklimaet. En stigning i grundvandsspejlet vurderes at kunne give anledning til en øget afdampning, da afdampningen vil ske nærmere terræn og forurenet poreluft presses op under fundamenter og gulvkonstruktioner og derved trænge ind i bygningen.

For at lokalisere spredningsveje efter etablering af anlæg med passiv ventilation, er der gennemført en kortlægning ved hjælp af sniffermetoden. Metoden går i sin enkelthed ud på, at der ved hjælp af et særligt mundstykke suges luft til detektion i en gasmåler fra udvalgte målesteder. Målestederne er valgt ud fra kendskabet til typiske mulige spredningsveje, eksempelvis ved afløb og langs paneler.

For at få et bedre billede af forureningsintensiteten af chlorerede opløsningsmidler i den umættede zone og dermed bl.a. et billede af, hvorfra der kan forventes den største afdampning til indeklimaet, er der gennemført en undersøgelse med Gore-Sorber® Screening Survey.

Gore-Sorber® Screening Survey er en passiv poreluftmåling, hvor forureningskomponenter i poreluften adsorberes til sorbermaterialet ved naturlig luftbevægelse i jordlagene. Gore-Sorber modulerne består af en lille tynd "sok" af vandafvisende e-PFTE materiale (ekspanderende polytetrafluoroethylen eller i daglig tale GoreTex® ), der er permeabel for dampe. Modulet indeholder et adsorberende materiale, som kan optage en lang række almindeligt forekommende forureningskomponenter, f.eks. kulbrinter, chlorerede kulbrinter, tjærestoffer, PCB og pesticider. Modulerne placeres i jorden i ca. 1 meters dybde, hvor de i ca. 2 uger eksponeres for de forureningskomponenter, som er til stede i jord og/eller grundvand på lokaliteten.

For at undersøge, om indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeklimaet i stueetagen stammer fra en spredning fra kælderen, er der udført en sporgasundersøgelse ved PFT-metoden. På baggrund af sporgasundersøgelsen er luftskiftet desuden bestemt. PFT-metoden er en passiv multi-sporgasmetode efter konstant-doserings princippet. En sporgas frigives kontinuert med en kendt rate og passivt fra nogle små sporgaskilder. Registreringen af den gennemsnitlige sporgaskoncentration i rumluften sker ved passiv opsamling i adsorptionsrør.

De supplerende undersøgelser gav ikke umiddelbart resultater, der kunne forklare de stigende koncentrationer i indeluften efter etableringen af afværgetiltaget. Der blev imidlertid lokaliseret et gammelt afløbsrør, der stak ud af kældervæggen. Afløbsrøret havde tidligere været anvendt som afløb til et nedsivningsanlæg i haven, inden ejendommen blev tilsluttet offentlig kloak. Afløbsrøret kunne være spredningsvej for forureningen fra poreluften under bygningen til kælderen. Ved afpropning af røret blev koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i kælderen nedbragt markant, hvilket videre nedbragte koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler i selve beboelsen.

Østergade, Skuldelev (chlorerede opløsningsmidler)

På Østergade i Skuldelev er der etableret en ny ventileret gulvkonstruktion i kælderen. Ventilationssystemet er etableret som et dobbelt drænsystem med ventilationshætte på taget. Efter etablering af denne foranstaltning er der udført indeklimamålinger i beboelsen. Målingerne viste, at indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften var reduceret markant efter etableringen af den passive ventilation, dog ikke til under afdampningskriterierne. For at vurdere effekten ved at øge ventilationen i det kapillarbrydende lag under kældergulvet, blev der etableret midlertidig aktiv ventilation. Den aktive ventilation gav dog ikke anledning til en yderligere reduktion af koncentrationerne i indeklimaet i forhold til passiv ventilation. Ved moniteringen blev der således påvist højere koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i indeluften i kælderen end i udsugningsluften under gulv. Dette indikerede, at en del af forureningsspredningen til indeklimaet skyldtes andre spredningsveje end gennem den etablerede gulvkonstruktion i kælderen.

Fokus blev herefter rettet mod bygningens afløbssystem, hvor der blev påvist væsentlige indhold af chlorerede opløsningsmidler i såvel hovedkloak som i stikledningen ind til ejendommen.

Som udgangspunkt forudsættes afløbssystemet at være lufttæt (vandlåse). Der blev udtaget luftprøver af luften i afløbene inde i bygningen. Disse viste, at luften fra afløbene indeholdt chlorerede opløsningsmidler, hvilket indikerede, at der sker en forureningsspredning fra hovedkloakken til indeluften i bygningen, selvom afløbssystemet som udgangspunkt kan forudsættes lufttæt, jf. figur 6.35.

Figur 6.35: Indhold af PCE i luft fra afløbssystem. Østergade, Skuldelev.

For at undersøge forureningsspredningen via kloakken nærmere, blev der udført en sporgasundersøgelse ved PFT-metoden, kombineret med indeklimamålinger. Der blev ophængt en sporgaskilde i en samlebrønd udenfor bygningen. Inde i bygningen blev der ophængt opsamlere for måling af indholdet af sporgas. Desuden blev der i samlebrønden og inde i bygningen ophængt ORSA-rør for måling af indholdet af chlorerede opløsningsmidler i luften. Resultatet af målingerne viste en fin korrelation mellem den påviste sporgas (PMCP) og indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften, jf, figur 6.36. Der er på den baggrund en tydelig indikation af, at der sker en spredning af chlorerede opløsningsmidler fra kloakken til indeluften.

Figur 6.36: Korrelation mellem sporgas og PCE. Østergade, Skuldelev.

Efterfølgende er der gennemført tiltag for at afskære lufttilstrømningen gennem afløbssystemet til indeluften i bygningen.

Sønderportsgade, Ribe (chlorerede opløsningsmidler)

På Sønderportsgade i Ribe er der etableret et ventilationssystem som et dobbelt drænsystem med vindhætte på bygningens tag. Efter etableringen af den passive ventilation er der udført indeklimamålinger. Disse viser, at den passive ventilation ikke er tilstrækkelig til at nedbringe koncentrationerne til under afdampningskriteriet. For at vurdere, hvorvidt dette kan skyldes, at luftflowet i systemet er for lav, er lufthastigheden i afkastrøret samt vindhastigheden på lokaliteten målt over en periode på 14 dage, jf. figur 6.37. Hastighedsmåleren logger en værdi i mVolt, der kan omsættes til en hastighed i m/sek.

Figur 6.37: Øverst: måling af vindhastighed i afkastrør. Nederst: måling af vindhastighed på lokaliteten. Sønderportsgade, Ribe.

Hastighedsmålingerne i afkastrøret øverst på figur 6.37 viser loggede værdier i mVolt svarende til hastighedsmålerens nulpunkt (omkring 520 mVolt). Generelt har måleperioden været præget af svag vind bortset fra de sidste dage, hvor vejret generelt var præget af kraftig blæst. På trods af den kraftige vind i slutningen af perioden, har vindstyrken lokalt ved Sønderportsgade ikke på noget tidspunkt været højere end 4,5 m/s (29. marts til 2. april). Ud fra de udførte målinger af lufthastigheden i afkastrøret, er det vurderet, at det ikke er muligt, at opnå en tilstrækkelig ventilering af det kapillarbrydende lag under gulvene ved passiv ventilation, og at dette skyldes vindforholdene på lokaliteten. Anlægget er efterfølgende konverteret til aktiv ventilation.

Gravertoften, Ledøje (lossepladsgas)

På Gravertoften i Ledøje er en række parcelhuse bygget på et opfyldt område, og der er etableret afværgeforanstaltninger i form af passiv ventilation til afværge over for lossepladsgas. Jorden på Gravertoften synker pga. sætninger i det underliggende lossepladsfyld. Parcelhusene, der er funderet på piller, synker dog ikke. Dette giver risiko for brud på de omkringliggende kloak- og drænrør, der er fastgjort til huset.

På et af parcelhusene på Gravertoften blev der udført en tilstandsvurdering af afværgeforanstaltningen ca. 10 år efter etableringen. Tilstanden af drænrørssystemerne blev undersøgt visuelt ved at frigrave samlinger mellem de under- og overjordiske rør (med forbindelse til ventilationshætter på tag). I denne forbindelse blev det konstateret, at samlingen mellem et af drænrørene og udluftningsrøret var beskadiget, hvilket kan skyldes de nævnte sætninger af jorden. Efter reparationen af samlingen blev der udført tracertests for at dokumentere, at der er forbindelse mellem drænrørene og ventilationshætterne på taget.

Tilstanden af drænrørssystemerne er afprøvet ved 3 tracerforsøg, hvor der er injiceret en mindre mængde sporgas i 2 målesonder under gulvet samt i svanehalsen, der er etableret som luftindtag til drænrørene. Samtidig er koncentrationen af sporgas og lufthastigheden registreret i de tilhørende målepunkter på de overjordiske rør med forbindelse til ventilationshætterne på taget.

Figur 6.38: Resultat af tracertest. Tiden angiver tid efter injektionen af sporgassen. Gravertoften, Ledøje.

Resultatet af tracertesten viste, at alle 3 injektionspunkter har forbindelse til de tilhørende opføringsrør til ventilationshætterne. Forskellen på størrelsen af de målte koncentrationer af sporgassen (kulmonooxid, CO), og dermed højden af toppene i figur 6.38, hænger sammen med fortyndingen af gassen under transporten fra injektionspunktet til målepunktet.

Nørregade, Køge (chlorerede opløsningsmidler)

Driften af renseri i en ejendom på Nørregade i Køge har givet anledning til en forureningsspredning i jord, poreluft og grundvand med chlorerede opløsningsmidler, primært trichlorethylen (TCE), til under et baghus på naboejendommen.

Baghuset er i ét plan med et terrændæk opbygget af et kapillarbrydende lag af lecanødder, isolering og betongulv.

I forbindelse med udtagning af luftprøver fra det kapillarbrydende lag er der påvist store variationer i indholdet af chlorerede opløsningsmidler. Således er der påvist markant stigende koncentrationer i retning ind mod ejendommen med det tidligere renseri, hvorfra forureningen er spredt.

Koncentrationsbilledet i det kapillarbrydende lag er vist i figur 6.39.

Figur 6.39: Koncentrationsbillede i det kapillarbrydende lag, TCE (μg/m³). Nørregade, Køge.

I baghuset er der etableret et ventilationssystem som et dobbelt drænsystem i det kapillarbrydende lag (lecanødder) under det eksisterende gulv. Ventilationssystemet er forbundet til en vinddreven ventilationshætte på bygningens tag.

Efter ventilationsanlæggets etablering er der gennemført nye indeklimamålinger. De nye indeklimamålinger indikerer, at koncentrationen af TCE i indeklimaet er steget i forhold til de tidligere målinger. For kontrol af ventilationssystemets funktionsdygtighed er der gennemført en tracertest af ventilationssystemet i lighed med den beskrevne for Gravertoften i Ledøje.

Tracertesten identificerede et problem med opstuvning af kondensvand i ventilationssystemet. Kondensproblemet var forudset, hvorfor der var etableret en kondensbrønd i forbindelse med etablering af anlægget, hvor der var mulighed for manuel aftapning af kondensvand. Omfanget af kondensdannelsen var imidlertid noget større end forventet. Problemet er løst ved at montere en "vandlås" i kondensbrønden, der i princippet fungerer i lighed med den, der er vist på figur 6.25.

Tracertesten er gentaget efter afhjælpning af kondensproblemet, og resultatet af tracertesten viste, at der var en ventilationseffekt i det kapillarbrydende lag fra luftindtag til udsugningsdræn.

Efterfølgende er der imidlertid under driften af den passive ventilation fortsat påvist forhøjede indhold af chlorerede opløsningsmidler i indeluften.

Der er derfor gennemført en midlertidig aktiv ventilation for at vurdere effekten ved et højere luftskifte i det kapillarbrydende lag. Under den midlertidige aktive ventilation ses en reduktion i indholdet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften. Der ses imidlertid stadig en mindre overskridelse af afdampningskriterierne. Den opnåede effekt ved den aktive ventilation er således noget mindre end forventet.

På den baggrund er der noget, der indikerer, at der lokalt i det kapillarbrydende lag kan være et område(r) med høje poreluftkoncentrationer, der dårligt ventileres. Område(r), der med udgangspunkt i det kortlagte forureningsbillede i det kapillarbrydende lag, må kunne forventes at være i området ind mod Nørregade 39.

I kombination hermed kan der evt. være nogle ukendte spredningsveje, der ikke har kunnet kortlægges i forbindelse med den byggetekniske gennemgang, der er gennemført forud for etablering af den passive ventilation. For at forsøge at kortlægge evt. ukendte spredningsveje, er der gennemført en termografisk undersøgelse i lighed med den i afsnit 6.5.3 beskrevne.

I stedet for at kontrollere membranens tæthed undersøges i stedet luftindtrængning gennem utætheder i bygningskonstruktionen. De påviste utætheder sammenholdes da med kendskabet til bygningens konstruktion for vurdering af potentielle spredningsveje fra det kapillarbrydende lag til indeluften.

Ved den termografiske metode blev der påvist en potentiel spredningsvej fra det kapillarbrydende lag gennem hulmur til utætheder ved vindueskonstruktioner. Ligeledes blev der påvist potentielle spredningsveje fra det kapillarbrydende lag gennem utætheder ved gulv samt ved elinstallationer, jf. figur 6.40.

Figur 6.40: Tydelige luftstrømme mellem fodpanel og gulv samt stikkontakt. Nørregade, Køge.

6.7 Opnået effekt ved passiv ventilation

Vurderingen af den opnåede effekt i de udvalgte sager tager udgangspunkt i de beskrivelser og vurderinger, der er givet i de lokalitetsspecifikke skemaer. Med dem som udgangspunkt er der foretaget en kategorisering af anlæggene efter om de virker, ikke virker, delvist virker, eller anlæg, hvor det er svært at vurdere effekten.

Den gennemførte kategorisering kan sammenholdes med oplysningerne fra bruttolisterne.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at de udvalgte sager ikke nødvendigvis udgør et repræsentativt udsnit af samtlige sager med passiv ventilation. Ved udvælgelsen af de i alt 38 sager er sagerne som nævnt i kapitel 2 blandt andet udvalgt således, at både sager/anlæg, der virker og ikke virker, er repræsenteret.

I figur 6.41 og tabel 6.2 er vist kategoriseringen for de 38 udvalgte sager med udgangspunkt i hhv. vurderingerne ud fra de lokalitetsspecifikke skemaer og vurderingerne fra bruttolisterne.

Figur 6.41: Effekt af anlæg med passiv ventilation.

Sammenlignes vurderingen af sagerne fra bruttolisterne med den gennemførte kategorisering ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer, ses det, at disse to ikke stemmer overens, jf. figur 6.41 og tabel 6.2.

Således er der i 15 af sagerne en forskel i vurderingerne fra bruttolisterne og den gennemførte kategorisering ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer.

Den mest markante forskel i vurderingerne er, at der i den gennemførte kategorisering ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer er flere anlæg, hvor det er svært at vurdere effekten, i forhold til i bruttolisterne. Af figur 6.41 og tabel 6.2 ses det, at de fleste af de anlæg, hvor det er svært at vurdere effekten, primært er anlæg, der i bruttolisterne er vurderet at virke.

Ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer er det således under halvdelen af anlæggene, der vurderes at virke, mens det i bruttolisten er over halvdelen, der vurderes at have den tilsigtede effekt.

Derudover afspejler forskellene i høj grad nuancer i vurderingerne af anlæggenes effektivitet.

I det følgende er der givet eksempler på vurderingerne af de enkelte sager ud fra oplysningerne i de lokalitetsspecifikke skemaer.

De 9 sager, hvor effekten af den passive ventilation ikke er vurderet, er især sager, hvor der både er udført bortgravning af forurening samt etableret passiv ventilation under bygningen. I disse tilfælde findes der typisk ikke dokumentation af effekten af bortgravningen i sig selv, hvorfor det ikke kan vurderes, hvorvidt den reducerede afdampning til indeklimaet skyldes bortgravningen eller den passive ventilation. Andre forhold, der gør det svært at vurdere effekten, er, hvis der er udført aktiv ventilation i kombination med den passive ventilation (Nørregade i Farsø) eller hvis passiv ventilation er etableret, mens der stadig pågår aktiviteter som på Vesterbro i Odense, hvor der stadig er renseridrift.

På Roskildevej i Hvalsø har kondensdannelse i ventilationssystemet nedsat effekten, og det er uklart, hvordan systemet fungerer efter at problemet er afhjulpet. I forbindelse med afværge over for en olieforurening på Tislumvej i Sindal er der usikkerhed om, hvorvidt den opnåede effekt skyldes den etablerede ventilation eller naturlig nedbrydning af olien. En problematik, der vurderes at være generel ved etablering af passiv ventilation som afværgeforanstaltning mod afdampning fra olieforureninger.

For flere anlæg kan effekten af anlægget være svær at vurdere, da man ikke kender situationen uden det etablerede anlæg. Et eksempel på en sådan situation er lokaliteten Hertalund i Slagelse, hvor der er etableret et ventilationssystem under en række bygninger for at mindske ophobning af lossepladsgas (særligt metan). Opbygningen af ventilationssystemet er tidligere beskrevet i afsnit 6.5.1.5. Da anlægget har en gasdetektor koblet til et SRO-system, ved man, at koncentrationen ikke på noget tidspunkt har været mere end 20% af LEL (Lower Explosion Limit), medmindre der har været tale om fejl på gasdetektorerne. På denne baggrund vurderes anlægget at virke efter hensigten. Der er dog ingen viden om, hvilke metankoncentrationer, der ville være under bygningerne, hvis ventilationen ikke var blevet etableret.

De 10 sager, hvor den passive ventilation kun delvist har haft den tilsigtede effekt, er primært sager, hvor ventilationen har reduceret afdampningen til indeklimaet, men hvor reduktionen ikke har været tilstrækkelig til at nedbringe koncentrationen i indeklimaet til under afdampningskriteriet. For nogle af disse sager har supplerende undersøgelser i forbindelse med moniteringen resulteret i en kortlægning af andre spredningsveje end dem, der kan påvirkes ved passiv ventilation. Eksempler på sådanne sager er en af sagerne på Fasanvej samt på Østergade i Skuldelev, hvor supplerende undersøgelser viste spredning via hhv. et ikke afproppet afløbsrør i kælderen og kloakken, jf. afsnit 6.6.3.

Andre sager, der delvist vurderes at have den tilsigtede effekt, er sager, hvor det har været nødvendigt at konvertere en del af ventilationen til aktiv ventilation. Et eksempel på dette er Fredericiagade i Aalborg, hvor en del af bygningen har fuld kælder, mens den resterende del har krybekælder. Der er ved at skære render i kældergulvet udlagt ventilationsdræn i et eksisterende kapillarbrydende lag af singels under kældergulvet. I krybekælderen var der ingen gulvbelægning og planum bestod af sand. I krybekælderen er der udgravet render, hvor ventilationsdræn er udlagt. I både kælder og krybekælder er der udlagt en R.A.C. membran. Ventilationsdrænene er koblet til ventilationsledninger, der er afsluttet med enten en rist i fundamentet eller en studs til luftindtag uden for bygningen. 4 måneder efter etableringen af ventilationssystemet er koncentrationerne i indeklimaet i ejendommen ikke faldet signifikant. Der udføres derfor en test af aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag under kælderen og krybekælderen. På baggrund af ventilationstesten konkluderes det, at der bør etableres aktiv ventilation af det kapillarbrydende lag under krybekælderen, mens det er tilstrækkeligt med passiv ventilation under kældergulvet.

Lokaliteten Nyborgvej, Ullerslev, er ligeledes et eksempel på et anlæg med passiv ventilation, der delvist vurderes at have den tilsigtede effekt. På lokaliteten er der etableret passiv ventilation under kældergulv samt under gulv i et tidligere renseriafsnit. Drænene er samlet i et fælles afkastrør, der er ført til ventilationshætte placeret over tag. Ventilationssystemet er etableret i starten af 2002, hvorefter der er moniteret 9 gange over en periode på ca. 6 år. Der er udført indeklimamålinger i bygningens kælder (der ikke er godkendt til beboelse) samt i stuen, jf. figur 6.42.

Af moniteringsresultaterne fremgår det, at koncentrationen af tetrachlorethylen (PCE) i kælderen generelt har ligget over afdampningskriteriet siden etableringen af anlægget. I stuen har koncentrationen af PCE svinget mellem 1,3 og 15 µg PCE/m³ gennem de 9 moniteringsrunder. Gennemsnittet gennem de 9 moniteringsrunder er 6 µg/m³, hvilket svarer til afdampningskriteriet for PCE.

Figur 6.42: Resultater af indeklimamålinger. Nyborgvej, Ullerslev.

Anlægget vurderes at have en positiv virkning i forhold til at reducere afdampningen til indeluften. Anlægget har dog ikke entydigt resulteret i, at koncentrationen af PCE i indeluften er blevet nedbragt til under afdampningskriteriet, hvorfor anlægget kun delvist vurderes at have den tilsigtede effekt.

På lokaliteten Søndergade, Viby Sjælland, er der grundet forurening med primært PCE etableret en ny gulvkonstruktion i beboelsens stueplan i hovedbygningen. Gulvkonstruktionen er opbygget som støbt betongulv med indbygget diffusionshæmmende R.A.C. membran og et underliggende kapillarbrydende lag med et ventilationssystem for passiv ventilering fra 3 svanehalse.

Som det fremgår af tabel 6.3, er der før etablering af den passive ventilation påvist en overskridelse af luftkvalitetskriteriet for PCE på 6 µg/m³ i stue og køkken. Efter etablering af byggetekniske afværgeforanstaltninger i efteråret 2006 ses ved indeklimamålinger i marts 2008 stadig en mindre overskridelse af kvalitetskriteriet for PCE i 2 af målepunkterne (køkken og tilbygning). Ved målingerne i juni 2008 ses en markant stigning i koncentrationen af PCE i indeluften med op til en faktor 35 i alle 4 målepunkter. I alle 4 målepunkter ses således en betydelig overskridelse af kvalitetskriteriet på 6 μg/m³ med op til en faktor 20. Målingerne skønnes imidlertid at være fejlbehæftede.

i.m.: Ikke målt
Fed: Overskridelse af kvalitetskriterium for PCE på 6 μg/m³
Raster: Målinger før etablering af passiv ventilation.

Målingerne er derfor gentaget i juli/august 2008, hvor der er påvist koncentrationer af PCE i indeluften på niveau med de tidligere målinger (målinger juni 2008 undtaget). Ved de seneste målinger i februar og marts 2009 er der i modsætning til de tidligere målinger ikke påvist chlorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen i nogen af ophængningspunkterne. Grundejer har oplyst, at der under målingerne i februar 2009 dagligt er gennemført en betydelig udluftning i 15-60 minutter. Grundejer er derfor forud for målingerne i marts 2009 blevet informeret om kun at udlufte i normalt omfang. Målingerne i marts 2009 viser dog stadig indhold af PCE i indeluften under detektionsgrænsen.

Ved de sidste 3 indeklimamålinger er der samtidig udtaget luftprøver fra luften i drænsystemet gennem ventilationssystemets 3 svanehalse.

Fed: Overskridelse af kvalitetskriterium for luft

Som det fremgår af tabel 6.4, er der observeret betydelige variationer i koncentrationen af PCE i luften udtaget fra drænsystemet gennem svanehalsene.

Der er således ikke noget entydigt billede af koncentrationsfordelingen i det kapillarbrydende lag.

Ved de seneste målinger i marts 2009 er der ikke påvist koncentrationer af PCE over 14 µg/m³ i luftprøverne fra det kapillarbrydende lag. Ved at sammenholde resultatet af de gennemførte indeklimamålinger med prøver fra luften i drænsystemet kan det ikke udelukkes, at koncentrationsfaldet af chlorerede opløsningsmidler i indeluften ved de seneste målinger kan hænge sammen med en reduceret afdampning til det kapillarbrydende lag fra den forurenede jord under bygningen og ikke en øget effekt af de etablerede byggetekniske foranstaltninger.

På den baggrund vurderes det, at anlægget kun delvist har haft den tilsigtede effekt.

I flere sager minder moniteringsresultaterne og den opnåede effekt ved ventilationen om hinanden. Der er dog forskel på vurderingen af anlæggenes effekt. For nogle anlæg er det vurderet, at anlægget delvist har den tilsigtede effekt, mens det for andre anlæg er vurderet, at anlægget ikke virker efter hensigten. Anlægget for passiv ventilation på Søndergade i Aabenraa er et af de anlæg, der delvist er vurderet at virke efter hensigten, men hvor vurderingen kunne have været, at det ikke virker (som vurderet i bruttolisten) – afhængigt af hvordan man ser på resultaterne.

På Søndergade, Aabenraa, er der i 2003 etableret en ny ventileret gulvkonstruktion. Ventilationssystemet er opbygget som et dobbelt drænsystem med vinddreven ventilationshætte. I bygningens stueetage er der erhverv, mens der på 1. sal er beboelse.

Der er udført indeklimamålinger til dokumentation af anlæggets effekt. Der er i ét punkt på 1. sal og ét punkt i stueetagen udført indeklimamålinger før etableringen af anlægget. Der blev påvist en koncentration af PCE i indeluften på 510 µg/m³ i stueetagen og 270 µg/m³ på 1. sal, hvilket svarer til markante overskridelser af afdampningskriteriet for PCE på 6 µg/m³, jf. figur 6.43.

Figur 6.43: Indeklimamålinger (logaritmisk skala). Søndergade, Aabenraa.

I juni 2004 – ca. et halvt år efter etableringen af den passive ventilation under gulvet, er indeklimakoncentrationerne faldet med omkring en faktor 10 i beboelsen, men er stadig over afdampningskriteriet. Koncentrationerne i indeluften i både erhvervs- og beboelseslokalerne ligger stadig over afdampningskriteriet i flere målepunkter 4-5 år efter etableringen af anlægget.

I vurderingen af anlæggets effekt kan der fokuseres på, at den passive ventilation har reduceret indeklimakoncentrationerne signifikant. Ses der udelukkende på dette resultat, må anlægget vurderes at have virket. Reduktionen af koncentrationerne har dog ikke været tilstrækkeligt til at reducere koncentrationerne til under afdampningskriteriet. Fokuseres der udelukkende på dette, må det vurderes, at anlægget ikke har virket. Afhængigt af, hvordan man ser anlæggets effekt, kan man komme frem til forskellige konklusioner, hvilket betyder, at det er svært at sammenligne anlæggene på baggrund af, om det er anført, at anlægget virker, at det delvist virker eller at det slet ikke virker. For sagen på Søndergade, Aabenraa, har vurderingen med udgangspunkt i ovenstående betragtninger været, at anlægget delvist har haft den ønskede effekt (men ikke tilstrækkelig effekt).

På Søndergade i Toftlund er der etableret et anlæg med passiv ventilation, hvor effekten ca. 4 år efter etableringen ikke er vurderet at være tilstrækkelig, hvorfor anlægget er konverteret til aktiv ventilation. Det passive ventilationssystem var etableret som et dobbelt drænsystem med ventilationshætte på bygningens tag. Ved konverteringen af anlægget til aktiv ventilation er ventilationshætten og afkastrøret fra terræn til ventilationshætte fjernet. På ventilationssystemet er der monteret en membranpumpe, et kulfilter samt kondensatbeholder, og opsat et nyt slidset afkastrør ca. 80 cm over terræn.

Som det fremgår af tabel 6.5, lå koncentrationen af PCE i indeklimaet efter etableringen af den passive ventilation over afdampningskriteriet for PCE på 6 µg/m³. Det blev vurderet nødvendigt at konvertere anlægget til aktiv ventilation, hvorefter koncentrationerne af PCE i indeklimaet er reduceret til under afdampningskriteriet.

Raster: Efter konvertering til aktiv ventilation.
Fed: Overskridelse af afdampningskriteriet.

I forbindelse med indeklimasikringen er der også gennemført poreluftmålinger under gulv. Ved at sammenholde poreluftmålingerne under gulv med indeklimamålingerne, under forudsætning af en reduktionsfaktor på 100 over terrændækket, vurderes det ikke, at der er opnået en signifikant effekt ved etablering af den passive ventilation. Ved udfyldelsen af bruttolisten for denne sag er det dog anført, at anlægget har virket efter hensigten, hvilket derfor må være vurderet i forhold til den aktive ventilation.

På lokaliteten Nørregade i Køge er der ligeledes etableret et anlæg med passiv ventilation af det kapillarbrydende lag, som ikke vurderes at virke efter hensigten, jf. afsnit 6.6.3. Anlægget er etableret som et dobbelt drænsystem med ventilationshætte på tag. Anlægget vurderes ikke at virke efter hensigten, da det ikke er lykkedes at nedbringe koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler i indeluften ved etablering af den passive ventilation.

Anlægget baseret på passiv ventilation på lokaliteten Levisonvej i Kolding er et anlæg, der er etableret i forbindelse med nybyggeri på en forurenet grund. På baggrund af risikovurderinger baseret på målte jord- og grundvandskoncentrationer på lokaliteten, er det vurderet, at afdampning af benzen og kulbrinter kunne give anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i boligerne. Der er derfor etableret et passivt ventilationssystem af typen ”ventilationsdræn forbundet til vinddreven ventilationshætte uden luftindtag” – anlæggets opbygning er tidligere præsenteret i afsnit 6.5.1.2.

Der er etableret moniteringspunkter under gulv til udtagning af luftprøver fra det kapillarbrydende lag. Der er udtaget luftprøver både før og efter at ventilationsanlægget er sat i drift, mens der ikke er målt tryk eller luftflow i anlægget.

Moniteringen af luften i det kapillarbrydende lag har givet resultaterne præsenteret i tabel 6.6. Som det fremgår af tabellen, ligger indholdet af benzen på samme niveau både før og under drift af den passive ventilation, mens indholdet af total kulbrinter var højere før etablering af den passive ventilation.

Baggrundsniveau angivet som medianværdi på svagt forureningspåvirkede lokaliteter i Danmark /5/

I forbindelse med byggeriet på grunden er der givet en §8-tilladelse, hvor der er stillet det krav, at 3 på hinanden følgende målinger skal vise, at koncentrationerne i poreluften under gulv ikke overstiger 100 gange afdampningskriteriet. Der er indtil nu udført én moniteringsrunde, og da resultaterne viser, at dette kriterie overholdes, vurderes anlægget at sikre indeklimaet i boligerne og dermed at have den tilsigtede effekt. Selv om anlægget vurderes at have den tilsigtede effekt, er der en række usikkerheder, der ikke er belyst. Da der ikke er målt luftflow i ventilationssystemet, vides det reelt ikke, hvorvidt der er flow i systemet. Der er ligeledes intet kendskab til koncentrationerne i indeklimaet, hvorfor det ikke kan vurderes, om andre spredningsveje kan forårsage, at forureningen spredes til indeklimaet. Da der er tale om en olieforurening, er det ved indeklimamålinger vanskeligt at skelne, hvad der reelt skyldes afdampning fra forureningen og hvad der skyldes påvirkning fra andre kilder i indeklimaet og udeluften (baggrundsniveauer).

Som eksempel på at det er svært at skelne mellem, hvad der skyldes afdampning fra forurening og hvad der skyldes påvirkning fra kilder i indeklimaet, er der i tabel 6.6. medtaget medianværdier for baggrundsniveauer målt i indeluft af benzen og totalkulbrinter på lokaliteter i Danmark. Som det fremgår, er medianværdierne for benzen og total kulbrinter i indeklimaet højere end afdampningskriterierne. Således er det ikke usædvanligt, at man på sager, hvor man ønsker at afværge over for en afdampning af oliekomponenter til indeluften, samtidig vil kunne opleve et baggrundsniveau af oliekomponenter i indeluften over afdampningskriteriet, der ikke skyldes afdampning. Baggrundsniveauet kan stamme fra emissioner fra trafik, cigaretrøg, brændeovne, malervarer, fortynder m.v.

Sagen på Levisionsvej i Kolding er et typisk eksempel på en sag, hvor der er etableret passiv ventilation i forbindelse med en olieforurening. For at undgå de mange fejlkilder, der findes ved indeklimamålinger for BTEX’er og total kulbrinter, vælger man typisk ikke at udføre indeklimamålinger. Dette kan være medvirkende til, at vurderingen af anlæggets effekt udelukkende er baseret på målinger af luften i det kapillarbrydende lag. Findes der andre spredningsveje end via gulvkonstruktionen, vil dette ikke blive belyst og indeklimaforanstaltningen kan vurderes effektiv uden dog at være tilstrækkelig til at sikre, at forureningen ikke giver anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet.

På Absalonsgade i København er der etableret passiv ventilation i kælder og under kældergulv, jf. afsnit 6.5.1. Anlægget er etableret som et dobbelt drænsystem med ventilationshætter over tag. Moniteringen af anlæggets effekt er udført ved indeklimamålinger samt måling på afkastluften i systemet.

Indeklimamålinger fra flere lejligheder i ejendommen på Absalonsgade viser, at koncentrationen af TCE i indeklimaet er faldet efter etableringen af den passive ventilation. Målingerne udført ca. ½ år efter etableringen af ventilationen viser, at stort set samtlige målinger dog stadig ligger over afdampningskriteriet. Efter ca. 1 års drift af den passive ventilation viser stort set samtlige indeklimamålinger, at koncentrationen ligger under afdampningskriteriet, og denne tendens ses fortsat ved de efterfølgende moniteringsrunder, jf. figur 6.44.

Figur 6.44: Indeklimamålinger. Absalonsgade, København.

Sagen på Absalonsgade i København er et eksempel på en sag med passiv ventilation, der har haft den ønskede effekt – og hvor koncentrationerne i indeklimaet er nedbragt indenfor det første år efter etableringen. På denne lokalitet er der ikke udført andre afværgetiltag, der vurderes at have en effekt i forhold til afdampningen til indeklimaet. Reduktionen af koncentrationen af TCE i indeklimaet må derfor skyldes effekten af den passive ventilation.

Ved vurdering af anlæggenes effekt er det generelt svært at kvantificere effekten ved at etablere passiv ventilation under en ny gulvkonstruktion med indbygget diffusionshæmmende R.A.C. membran mod at etablere passiv ventilation under et eksisterende gulv. Lokale forhold såsom tilstanden af det eksisterende gulv og det kapillarbrydende lags beskaffenhed vurderes således at have stor betydning for den effekt, der opnås ved etablering af passiv ventilation under en ny diffusionshæmmende gulvkonstruktion i forhold til at etablere passiv ventilation under den eksisterende gulvkonstruktion.

På Vikærsvej i Riskov er den ønskede afskærende effekt opnået efter udskiftning af et eksisterende trægulv i køkken med et nyt betongulv. Modsat er det svært at kvantificere, hvilken effekt, det ville have haft at etablere et nyt diffusionshæmmende betongulv på eksempelvis Nørregade i Køge, da dette skal sammenholdes med øvrige kortlagte spredningsveje, jf. afsnit 6.6.3.

6.8 Økonomi

For de udvalgte sager er der indhentet oplysninger om økonomien i forhold til den passive ventilation. I den forbindelse ses der på anlægsomkostningerne, hvilke som udgangspunkt dækker udgiften til entreprenøren og dermed ikke indeholder honorar til rådgiveren for projektering, tilsyn osv.

Som det fremgår af figur 6.45, er anlægsomkostningerne for 15 af de 38 anlæg ikke oplyst. Hovedparten af de sager, hvor der findes oplysninger om økonomien, har haft anlægsomkostninger mellem 100.000 - 500.000. For 3 anlæg har udgifterne til etableringen været større end 1.000.000, mens ventilationen på 4 lokaliteter er etableret for mindre end 100.000. Alle beløb er i DKK, excl. moms.

Figur 6.45: Anlægsomkostninger. Beløb er angivet i DKK, excl. moms.

Der er stor forskel på omfanget af de byggetekniske afværgeforanstaltninger, der er udført i de forskellige sager, og for flere sager dækker anlægsomkostningerne over etablering af passiv ventilation under flere ejendomme. Derfor er det vanskeligt at sammenligne omkostningerne direkte, uden samtidig at se på omfanget af det anlæg, der er etableret. Figur 6.45 giver dog en god indikation af det overordnede niveau for anlægsomkostningerne for anlæg med passiv ventilation.

For drifts- og moniteringsomkostningerne er det nemmere at sammenligne udgifterne for de forskellige sager direkte, da drift og monitering på anlæggene med passiv ventilation overordnet indebærer de samme aktiviteter. Som det fremgår af figur 6.46, er de årlige drifts- og moniteringsomkostninger for 15 af de 38 anlæg ikke oplyst.

Figur 6.46: Årlige drifts- og moniteringsomkostninger. Beløb er angivet i DKK, excl. moms.

For 15 af de 38 anlæg ligger de årlige drifts- og moniteringsomkostninger i intervallet fra 20.000 - 40.000, for 7 anlæg er udgifterne større end 40.000 årligt, mens de for et enkelt anlæg er mindre end 20.000 pr. år. Alle beløb i DKK, excl. moms.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2010, © Miljøstyrelsen.