7 Sammenfatning af erfaringer med passiv ventilation under huse

Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse

I forbindelse med den gennemførte erfaringsopsamling er der indhentet oplysninger om 125 etablerede anlæg med passiv ventilation under huse.

Indsamlingen af kvantitative data med nøgledata for 125 sager med passiv ventilation under huse har vist, at sagerne overordnet er ligeligt fordelt mellem de 5 danske regioner. Dog findes ca. 1/4 af lokaliteterne i Region Syddanmark.

Dataindsamlingen viser desuden, at der for de 125 sager med passiv ventilation under huse primært er tale om ventilation af det kapillarbrydende lag. Ventilationen er på de fleste lokaliteter etableret i eksisterende byggeri, og ca. halvdelen af disse anlæg er etableret under en eksisterende gulvkonstruktion, mens den anden halvdel er etableret i en ny gulvkonstruktion.

For lidt over 2/3 af anlæggene er der før etableringen udført målinger under gulv eller indeklimamålinger. Hovedparten af anlæggene, hvor disse målinger ikke er udført før etableringen, er etableret i forbindelse med nybyggeri.

For ca. 60% af anlæggene er det oplyst, at der findes et godt datagrundlag for dokumentation af anlægget. Dette betyder samtidig, at der for ca. 40% af anlæggene ikke findes et godt datagrundlag eller, at der ikke foreligger oplysninger om datagrundlagets kvalitet. For over 80% af anlæggene er der taget stilling til, hvorvidt anlægget virker. Effekten af flere af anlæggene må dermed være vurderet på et relativt dårligt grundlag, hvorfor der kan være usikkerhed omkring vurderingerne af anlæggenes effekt.

Indsamlingen af kvalitative data, hvor 38 sager er gennemgået mere detaljeret, har givet mulighed for at sammenligne anlæggene med passiv ventilation under gulv på flere og andre områder end den kvantitative gennemgang. Sagerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige anlægstyper samt både eksisterende byggeri og nybyggeri. Derudover er der lagt vægt på at belyse variationen i effekt af de etablerede anlæg.

For de 38 udvalgte sager er der typisk tale om etablering af passiv ventilation under huse i forbindelse med forurening med chlorerede opløsningsmidler. Formålet har i forbindelse med langt de fleste anlæg været ved passiv ventilation at sikre indeklimaet i huse ved at reducere spredning af forurening fra jordens poreluft til indeklimaet.

Anlæggene med passiv ventilation repræsenteret ved de udvalgte sager viser, at byggeåret for de huse, hvor anlæggene er etableret, er meget varierende og strækker sig fra før 1920 og frem til efter år 2000. Etableringen af den passive ventilation afhænger af den byggeskik, der er karakteristisk for byggeåret, hvilket også fremgår af de udvalgte sager. Anlæg etableret i huse bygget før 1970 er typisk etableret ved at opbygge en ny ventileret gulvkonstruktion. Dette hænger sammen med, at bygningens terrændæk i denne periode generelt er etableret direkte på den underliggende jord, hvorfor der ikke i forvejen har været et ventilerbart lag under bygningerne. I bygninger bygget efter 1970 er der generelt etableret passiv ventilation under eksisterende gulv, hvilket hænger sammen med, at terrændæk i bygninger efter 1970 generelt er etableret med et kapillarbrydende lag, der kan ventileres.

Gennemgangen af de udvalgte sager har vist, at der kun i få tilfælde er udført dimensionerende forundersøgelser inden etableringen af den passive ventilation. Ofte hviler det etablerede anlæg alene på risikovurderinger udført i forbindelse med gennemførte forureningsundersøgelser. På mange af sagerne med passiv ventilation er det dermed ikke muligt at vurdere, på hvilket grundlag anlæggene er dimensioneret, samt hvilke overvejelser, der ligger til grund for dimensionering og design af det enkelte anlæg.

Gennemgangen af de 38 sager viser, at der generelt benyttes 4 grundlæggende anlægsopbygninger i forbindelse med etablering af passiv ventilation under huse. Der er tale om følgende anlægstyper:

Dobbelt drænsystem med ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vinddreven ventilationshætte på tag samt luftindtag i kapillarbrydende lag via svanehals e.l. (under eksisterende og nyt gulv)
Ventilationsdræn i kapillarbrydende lag forbundet til vindreven ventilationshætte på tag – anlæg uden luftindtag (under eksisterende og nyt gulv)
Dobbelt drænsystem forbundet til svanehalse e.l. Ventilationen er baseret på at trykforskelle mellem 2 facader af bygningen driver en svag luftstrømning (primært under nyt gulv).
Ventilation af krybekælder (eksisterende)

De to anlægstyper med dobbelt drænsystem er opbygget med både luftindtag og luftudsugning. Herved vil disse anlæg både have en fortyndende effekt i det ventilerede lag samt reducere den advektive transport ind i bygningen, ved reduktion af trykgradienten mellem det ventilerede lag og luften i bygningen. Ved ventilationssystemet uden luftindtag vil der kun trækkes atmosfærisk luft til systemet via revner og sprækker i bygningskonstruktionen, og dermed vil ventilationens fortyndende effekt være relativt mindre end ved etablering af luftindtag. For denne type anlæg vurderes det, at det vil være svært at styre luftstrømmene, og at der ved anvendelse af denne anlægstype er risiko for, at kun et mindre område omkring drænstrengene påvirkes af ventilationen. Ved ventilation af krybekælder etableres luftindtag og luftudsugning gennem fundamentet til krybekælderen, og ventilationsprincippet er det samme som for anlæg med dobbelt drænsystem forbundet til vinddreven ventilationshætte, svanehalse eller lignende.

I ca. 1/4 af de 38 sager er der udlagt R.A.C. membran i forbindelse med etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion. Der er dog ikke i alle nye gulvkonstruktioner etableret membran. Der er desuden usikkerhed om, i hvor mange sager, der er udlagt membran, da der ikke er angivet oplysninger om udlægning af membran for alle sager. Generelt er der ikke i forbindelse med udlægning af membran udført undersøgelser af membranens tæthed. I nogle enkelte sager, er denne undersøgelse dog udført, og undersøgelserne har vist, at der har været flere utætheder ved hjørner, langs vægge og ved samlinger.

Den mest almindelige moniteringsmetode i forbindelse med drift og monitering af anlæg med passiv ventilation er indeklimamålinger. Indeklimamålinger benyttes især, når der er tale om forurening med chlorerede opløsningsmidler. Ved olieforureninger er indeklimamålinger kun sjældent anvendt, idet der vurderes at være store usikkerheder omkring resultaterne, da forskellige produkter anvendt i husholdningen kan give bidrag til indholdet af total kulbrinter i indeluften, ligesom der kan være et baggundsniveau i udeluften.

En anden almindelig moniteringsmetode er at udtage en luftprøve fra ventilationssystemet. Prøven tages enten i moniteringspunkter under gulv eller gennem afkastrøret. I forbindelse med olieforureninger, hvor der som nævnt sjældent udføres indeklimamålinger, benyttes luftprøven fra ventilationssystemet til risikovurdering i forhold til indeklimaet. Gennemgangen af de 38 sager har vist, at der ofte måles luftflow i ventilationssystemerne tilsluttet vinddreven ventilationshætte (20 af 26 sager). Derimod er der ikke gennemført luftflowmålinger på anlæg baseret på udluftning ved udnyttelse af trykforskelle mellem 2 facader af bygninger. På de anlæg, hvor der ikke udføres luftflowmålinger, vil det være svært at vurdere luftskiftet i det ventilerede medie og derved få et billede af effektiviteten af ventilationssystemet.

De udførte luftflowmålinger på anlæg med vinddrevne ventilationshætter er gennemført under forskellige forhold, hvorfor det er svært at sammenligne resultaterne af målingerne. Generelt ses der et luftflow på mellem 0-10 m³/time ved en variation i vindhastigheden på mellem 0-10 m/sek. På enkelte anlæg er der observeret væsentligt højere luftflow på over 200 m³/time ved vindhastigheder på 10 m/sek. Forhold som modstand i ventilationssystemet, herunder særligt i det ventilerede lag og i selve rørsystemet, vil have betydning for det luftflow, den vinddrevne ventilationshætte kan generere. Derudover vil læeffekter ved placering af ventilationshætten også have betydning.

Der er ikke gennemført målinger af differenstryk mellem det ventilerede lag og indeluften for dokumentation af reduktionen i den advektive forureningstransport ved etablering af passiv ventilation.

I forbindelse med moniteringen på nogle af anlæggene med passiv ventilation under huse, hvor der ikke er opnået en tilfredsstillende effekt, er der gennemført supplerende undersøgelser. Der er bl.a. udført undersøgelser for at kortlægge andre spredningsveje til indeluften. For kortlægning af andre spredningsveje er der eksempelvis anvendt den såkaldte sniffermetode, sporgasmålinger og termografi.

Derudover er anlæggenes effektivitet undersøgt ved anvendelse af tracertest og luftflowmålinger, ligesom effekten ved konvertering til aktiv ventilation er undersøgt. I nogle tilfælde er der desuden gennemført supplerende undersøgelser af forureningspåvirkningen ved og i det ventilerede lag ved anvendelse af bl.a. Gore-Sorber og poreluftmålinger.

Moniteringsfrekvensen for anlæggene med passiv ventilation er for 24 af de 38 sager mindst én monitering pr. år. Det bør dog i denne forbindelse bemærkes, at de 38 udvalgte sager primært udgøres af sager med et godt datagrundlag, hvorfor denne moniteringsfrekvens ikke kan antages at være en generel moniteringsfrekvens for sager med passiv ventilation. På nogle lokaliteter er der udført 2-3 moniteringsrunder efter etableringen af den passive ventilation. Har disse moniteringsrunder vist tilfredsstillende resultater, er moniteringen indstillet.

Sammenfattes alle konklusioner på, hvorvidt de 38 udvalgte anlæg med passiv ventilation har haft den tilsigtede effekt, ses, at dette kun gælder for 15 anlæg. Her skal det ligeledes bemærkes, at de udvalgte sager ikke nødvendigvis udgør et repræsentativt udsnit af samtlige 125 sager med passiv ventilation under huse. Der vurderes dog at være relativt mange sager/anlæg, der ikke har haft den tilsigtede effekt eller som kun delvist har virket efter hensigten. For flere af de anlæg, der kun delvist vurderes at have den ønskede effekt gælder, at indeklimakoncentrationerne er blevet reduceret efter etableringen af anlægget – men ikke tilstrækkeligt til, at koncentrationen er nedbragt til under afdampningskriteriet. I flere af disse sager har supplerende undersøgelser i forbindelse med moniteringen resulteret i kortlægning af andre spredningsveje end de, der påvirkes ved passiv ventilation, eksempelvis gennem kloak/afløbssystemet.

I nogle sager er det ikke muligt at vurdere effekten af den passive ventilation, da der fx er udført bortgravning samtidig med etableringen af den passive ventilation. Det vil ikke her være muligt at skelne mellem effekten af bortgravningen og ventilationen. Det kan derfor heller ikke vurderes, hvorvidt bortgravningen i sig selv ville være tilstrækkelig til at sikre indeklimaet i den pågældende ejendom.

Af flere af de præsenterede moniteringsresultater fremgår det, at de målte koncentrationer i både indeklima og ventilationssystem kan variere meget gennem moniteringsperioden. Variationen kan både hænge sammen med vejrforholdene og udluftningen i boligen under de enkelte moniteringsrunder.

Omkostninger ved etablering af passiv ventilation under huse varierer meget. Variationen hænger ofte sammen med størrelsen af ejendommen, hvor den passive ventilation skal etableres, og omfanget af de etablerede foranstaltninger. Således er omkostningerne typisk væsentligt mindre ved etablering af ventilation under et eksisterende gulv end ved etablering under en ny gulvkonstruktion.

Hovedparten af sagerne, hvor der findes oplysninger om økonomien, har haft anlægsomkostninger mellem 100.000 - 500.000. For 3 sager har udgifterne til etableringen været større end 1.000.000, mens ventilationen på 4 lokaliteter er etableret for mindre end 100.000. Alle beløb er i DKK, excl. moms.

Drifts- og moniteringsomkostningerne varierer mindre, da det i store træk er de samme aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med drift og monitering på de 38 anlæg. For 15 af de 38 anlæg ligger drifts- og moniteringsomkostningerne i intervallet fra 20.000 - 40.000, for 7 anlæg er udgifterne større end 40.000 årligt, mens de for et enkelt anlæg er mindre end 20.000 pr. år. Alle beløb i DKK, excl. moms.