Erfaringsopsamling – Passiv ventilation under huse
8 Konklusion og anbefalinger
8.1 Konklusion
Nærværende projekt har haft det overordnede mål er at skabe et overblik over de erfaringer, der er gjort med metoden passiv ventilation under huse i perioden 1999-2009, så der kan etableres et forbedret beslutningsgrundlag for fremtidige projekter.
Erfaringsopsamlingen har vist, at det på trods af teknikkens relativt simple princip er svært at opnå den ønskede effekt. Med udgangspunkt i oplysningerne fra de lokalitetsspecifikke skemaer er det under halvdelen af de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse, der vurderes at have den tilsigtede effekt.
Denne manglende effekt vurderes primært at hænge sammen med et begrænset dimensioneringsgrundlag ved etablering af anlæggene. Ofte er anlæggene alene etableret på baggrund af risikovurderinger udarbejdet i undersøgelsesfasen.
Det vurderes derfor, at sikkerheden for at opnå den ønskede effekt ved passiv ventilation under huse vil øges væsentligt, hvis der fremadrettet investeres i at udarbejde et bedre design/beslutningsgrundlag for etablering af anlæggene.
Således kan der med fordel foretages en indledende vurdering af teknikkens egnethed i forhold til de aktuelle koncentrationer af forureningskomponenter i poreluften under huset på den enkelte ejendom. Ligeledes vurderes det vigtigt, at mulige spredningsveje til indeklimaet i bygningen belyses for at målrette designet af den samlede afværgeløsning fra projektets start.
Andre vigtige faktorer at have for øje i designfasen er risikoen for sinks, andre kilder til afdampning til indeluften og udeluftkoncentrationer, der overskrider afdampningskriterierne. Ved sinks forstås adsorption af forureningskomponenter i bygningsmaterialer eller lignende, der efter ophør af de forurenende aktiviteter frigives til indeluften. Ved sinks er der således risiko for, at der afgives forureningskomponenter til indeluften, der overstiger afdampningskriterierne, hvorfor effekten ved etablering af passiv ventilation under huse kun vil have en begrænset effekt, så længe der er en sinkeffekt. Andre kilder til afdampning til indeluften kan eksempelvis være en række produkter, der anvendes i husholdningen, samt rensetøj, maling, rygning og optænding i brændeovn. Tilsvarende vil passiv ventilation under huse kun have en begrænset effekt, hvis der i udeluften er et indhold af forureningskomponenter, der overskrider afdampningskriterierne.
I etableringsfasen er der ved etablering af en ny ventileret gulvkonstruktion særlig fokus på udlægning af den diffusionshæmmende R.A.C. membran. Kun i enkelte tilfælde er der udført undersøgelser af membranens tæthed. Disse få undersøgelser har imidlertid vist flere utætheder ved hjørner, langs vægge og ved samlinger i membranen. Andre fokusområder i etableringsfasen kan være dokumentation af ventilationssystemernes effekt.
Moniteringsfasen er primært rettet mod at dokumentere, at indeklimaet er sikret ved det etablerede anlæg ”passiv ventilation under huse”. Således er den primære dokumentationsmetode indeklimamålinger. I visse tilfælde, hvor der kan være risiko for andre kilder til påvirkning af indeklimaet, er der ofte alene udført poreluftmålinger under gulv. Det drejer sig primært om anlæg ved olieforureninger.
Andre centrale moniteringsparametre er måling af luftflow og forureningskomponenter i afkastluft. Ved måling af luftflow er det muligt at estimere, hvor stort et luftskifte, der er opnået i det ventilerede lag ved etablering af passiv ventilation under huse. Ved de udførte luftflowmålinger på anlæg med vinddrevne ventilationshætter ses der generelt et luftflow på mellem 0-10 m³/time ved en variation i vindhastigheden på mellem 0-10 m/sek. På enkelte anlæg er der observeret væsentligt højere luftflow på over 200 m³/time ved vindhastigheder på 10 m/sek. På anlæg der, hvor luftstrømningen drives af trykforskelle mellem 2 facader af bygningen, er der ikke gennemført luftflowmålinger. Med udgangspunkt i de målte luftflow ved denne erfaringsopsamling er det imidlertid svært at estimere et forventet luftflow ved etablering af et anlæg med passiv ventilation under huse, da målingerne er gennemført under forskellige vindforhold og ved forskellige anlægsopbygninger. Forhold som modstand i ventilationssystemet, herunder særligt i det ventilerede lag og i selve rørsystemet, vil have betydning for det luftflow, den vinddrevne ventilationshætte kan generere. Derudover vil læeffekter ved placering af ventilationshætten også have betydning.
Sammenholdt med indholdet af forureningskomponenter i afkastluften kan emissionen beregnes og vurderes. Ved måling af luftflowet er der dels gennemført punktmålinger dels kontinuerte målinger over perioder på flere uger. Ved gennemførelse af punktmålinger fås et øjebliksbillede af luftflowet under de aktuelle vindforhold. Ved de kontinuerte målinger er der mulighed for at tegne et billede af det gennemsnitlige luftflow og således medregne de perioder, hvor der er et begrænset luftflow, svarende til perioder med svag vindpåvirkning.
8.2 Anbefalinger
Med udgangspunkt i det generelt begrænsede dimensioneringsgrundlag for de etablerede anlæg med passiv ventilation under huse anbefales det, at der arbejdes videre med en metode til en indledende vurdering af teknikkens egnethed. Herved sikres det, at teknikken vurderes i forhold til de aktuelle koncentrationer af forureningskomponenter i poreluften under huset og at beslutningsgrundlaget for at arbejde videre med ”passiv ventilation under huse” som afværgeteknik styrkes.
Den indledende vurdering kan eksempelvis tage udgangspunkt i den kortlagte forureningspåvirkning i undersøgelsesfasen, hvorfra der kan udarbejdes et estimat på de forureningskoncentrationer, der kan forventes i det lag, der skal ventileres. Med udgangspunkt i de estimerede koncentrationer, naturligt luftskifte i ventilationslag (uden passiv ventilation) og forventet luftflow i anlæg med passiv ventilation under huse, kan der foretages en vurdering af, hvorvidt passiv ventilation under huse kan være en tilstrækkelig afværgemetode til at afskære forureningsspredningen til indeluften i bygningen. Med andre ord kan der foretages et estimat af den fortynding af koncentrationen af forureningskomponenter i det ventilerede lag, der kan opnås ved etablering af passiv ventilation, jf. figur 8.1. Den fortyndede koncentration kan derefter sammenholdes med den reduktionsfaktor, man kan forvente over den pågældende gulvkonstruktion /4/.
Figur 8.1: Indledende vurdering af passiv ventilation under huse som afværgemetode.
For vurdering af det naturlige luftskifte i det ventilerede lag kan der bl.a. henvises til /3/. For en vurdering af det naturlige luftskifte i det ventilerede lag anbefales det dog, at der tilvejebringes et mere detaljeret datagrundlag, herunder for forskellige ventilerede medier.
Som tidligere nævnt har det i denne erfaringsopsamling været svært at sammenligne de udførte luftflowmålinger, da de er gennemført under forskellige vindforhold og ved forskellige anlægsopbygninger. For at få et bedre billede af det forventede luftflow anbefales det derfor, at der arbejdes videre med en detaljeret undersøgelse af sammenhængen mellem vindpåvirkning og det genererede luftflow ved passiv ventilation under huse.
Viser det sig, at passiv ventilation under huse kan være en egnet afværgemetode, anbefales det, at der opstilles en konceptuel model til beskrivelse og forståelse af de mulige spredningsveje til indeklimaet i bygningen. Den konceptuelle model kan understøttes af oplysninger fra en byggeteknisk gennemgang. Den konceptuelle model er vigtig for at målrette designet af den samlede afværgeløsning fra projektets start.
Med udgangspunkt i den konceptuelle model undersøges de mulige spredningsveje for design af den samlede afværgeløsning fra projektets start. Til kortlægning af spredningsvejene kan anvendes nogle af de metoder, der tidligere er omtalt i forbindelse med supplerende undersøgelser af spredningsveje på anlæg, der ikke har haft den tilsigtede effekt. Det drejer sig bl.a. om sniffermetoden, sporgasundersøgelser og termografi kombineret med ”blower door”.
Ved kortlægning af spredningsvejene undersøges det, om passiv ventilation evt. skal etableres i kombination med andre afværgemetoder eller helt forkastes, hvis det viser sig at være andre kilder/spredningsveje end spredning gennem terrændæk, der er styrende for påvirkningen af indeklimaet. I forbindelse med vurderingen af andre kilder/spredningsveje skal risikoen for sinks, andre kilder til afdampning til indeluften samt udeluftkoncentrationer, der overskrider afdampningskriterierne, belyses.
Kortlægning af sinks er mulig ved udtagning af materialeprøver. Under forudsætning af, at andre spredningsveje til indeluften er kortlagt, kan sinkeffekten eksempelvis også undersøges ved radonmåling, hvor radonmålinger under bygningen og i indeluften kan sammenholdes med kendskabet til indholdet af forureningskomponenter under bygningen og i indeluften. Er dæmpningsfaktoren for radon væsentligt større end for forureningskomponenterne, er der indikation af en sinkeffekt /6/. Andre kilder til afdampning er særligt interessante ved afværge over for olieforureninger, hvor afdampning fra eksempelvis produkter i husholdningen kan give anledning til bidrag til indeluften over afdampningskriterierne for total kulbrinter.
I etableringsfasen bør der ved etablering af en diffusionshæmmende R.A.C. membran i en ny ventileret gulvkonstruktion fokuseres på dokumentation af membranens tæthed. Samtidig bør der i muligt omfang gennemføres en dokumentation af ventilationssystemets funktion ved gennemførelse af eksempelvis en ventilations- og eller tracertest.
For dokumentation/monitering af anlæggenes effekt anbefales som udgangspunkt indeklimamålinger i kombination med monitering af poreluft i det ventilerede lag. Særligt i forbindelse med indeklimamålinger ved anlæg for afværge mod olieforureninger skal man være opmærksom på baggrundsniveauer i indeluften, der kan stamme fra emissioner fra trafik, cigaretrøg, brændeovne, malervarer, fortynder m.v. Erfaringsmæssigt er det svært at skelne bidraget fra afdampning under huse fra andre bidrag. I så tilfælde kan det, for at undgå eventuelle fejlkilder, vise sig at være hensigtsmæssigt at dokumentere effekten med udgangspunkt i monitering af poreluft i det ventilerede lag alene. Denne problemstilling er også belyst i /7/.
For dokumentation af ventilationen i det ventilerede lag anbefales det, at der udføres målinger af luftflowet. Det anbefales, at der udføres kontinuerte målinger for at medregne perioder med lavt luftflow under svage vindforhold. For sammenligning anbefales det, at der i samme periode måles vindhastighed lokalt, eller alternativt indhentes oplysninger fra nærmeste målestation. Herved vil der tegne sig et billede af den forventede gennemsnitlige ventilation af det ventilerede lag.
Samtidig anbefales det, at der gennemføres monitering af indholdet af forureningskomponenter i afkastluften. Sammenholdt med det målte luftflow vil emissionen kunne estimeres og vurderes. Om nødvendigt kan anlægget efterfølgende udbygges med rensning af den ventilerede luft.
Derudover anbefales det, at der udvikles en metode til udførelse af differenstrykmålinger mellem det ventilerede lag og indeluften for at sandsynliggøre, at der ikke er et drivtryk, der kan drive en advektiv gastransport fra det ventilerede lag og ind i huset.
Den anbefalede dokumentation/monitering af anlæg med passiv ventilation under huse fremgår af figur 8.2.
Figur 8.2: Monitering af anlæg med passiv ventilation under huse.
Som det fremgår af flere af de præsenterede moniteringsresultater, kan de målte koncentrationer i både indeklima og ventilationssystem variere meget gennem moniteringsperioden. Variationen kan både hænge sammen med vejrforholdene samt udluftningen i boligen under moniteringen. Det vurderes derfor, at der bør moniteres flere gange under forskellige forhold (efter etableringen af passiv ventilation under gulv) for at dokumentere anlæggets effekt inden moniteringen indstilles.
For at understøtte arbejderne med dimensionering, design, etablering og monitering af anlæg med passiv ventilation under huse anbefales det, at der udarbejdes et metodekatalog. I metodekataloget kan der samles anvisninger og beskrivelser af praktiske værktøjer/metoder, der kan anvendes ved dimensionering, design, etablering og monitering af anlæg med passiv ventilation under huse. Således vil der i muligt omfang kunne gives praktiske anvisninger til at undersøge og belyse de problematikker, der fremgår af denne erfaringsopsamling, eksempelvis undersøgelse af kortlagte spredningsveje i den konceptuelle model. I takt med, at der udvikles nye metoder, vil metodekataloget kunne opdateres og udbygges.
Version 1.0 December 2010, © Miljøstyrelsen.