Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Sammenfatning og konklusioner

Nærværende rapport er resultatet af et projekt, der blev igangsat af Miljøstyrelsen ultimo 2009 med det formål at udvikle og afprøve en metode til sammenligning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at vælge grønne frem for konventionelle produkter.

Projektets konkrete formål

Konkret skal projektet bidrage til at etablere et metodisk fundament for en vurdering af den samfundsøkonomiske værdi af at købe og forbruge et grønt produkt i forhold til et tilsvarende konventionelt. Formålet er således:

  1. at udvikle en metode til vurdering af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger, der er forbundet med at forbruge et grønt produkt i forhold til en konventionel variant af det samme produkt. Fokus for projektet er at beskrive forskellene mellem grønne og konventionelle produkter.
  2. at foretage en konkret analyse og vurdering af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved at vælge grønne produkter frem for konventionelle på udvalgte produktgrupper. Beregningerne skal omfatte produkternes samlede livscyklus fra fremstilling, transport, distribution og anvendelse til bortskaffelse.

Hvad er grønne og konventionelle produkter?

Der blev i første omgang taget udgangspunkt i en definition af grønne produkter som produkter, der lever op til de gældende miljømærkningskrav (det europæiske miljømærke Blomsten og/eller det nordiske miljømærke Svanen), og tanken var at sammenligne disse med konventionelle produkter, der var de typiske produkter på markedet, som ikke lever op til miljømærkningskravene.

I forbindelse med gennemførelsen af projektet har det imidlertid vist sig hensigtsmæssigt i nogle tilfælde at definere et grønt produkt som et der lever op til et givet sæt af miljøkrav, og så sammenligne med et tilsvarende produkt, der ikke lever op hertil, selvom disse krav ikke er identisk med gældende miljømærkningskrav. Sammenligningsgrundlaget kan for forskellige produkter etableres på forskellig måde, og det vil ofte være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tage hensyn til mulighederne for fremskaffelse af økonomiske og miljømæssige data i definitionen af grønne og konventionelle produkter. F.eks. kan tilgængeligheden af eksisterende livscyklusanalyser være et godt kriterium til sikring af et godt og detaljeret datagrundlag til karakteristik af et grønt produkt, hvilket kan være udgangspunkt for en samfundsøkonomisk sammenligning.

Det er i den forbindelse væsentligt at gøre sig klart, at definitionen af et grønt produkt, på samme måde som miljømærkningskravene, udvikler sig over tiden. Miljømærkningskravene har på mange områder en tendens til over tiden at udvikle sig til generelle standarder for produkterne, hvorved miljømærkningskriterierne reelt har en dynamisk effekt og derfor må udvikles over tid for at undgå at blive værdiløse. Det betyder også, at definitionen af et givet grønt produkt som et produkt, der lever op til miljømærkekravene, vil have meget forskellig værdi og relevans for forskellige produkter, bl.a. afhængigt af den tid, der er gået siden de eksisterende mærkningskriterier blev fastlagt.

Produkter der indgår i analysen

Som eksempler er valgt fem produkter, som er beskrevet og analyseret i de efterfølgende afsnit:

  • Tv-apparater
  • Vaskemaskiner
  • Tekstilservice
  • Kopipapir
  • Kontorreoler

Disse produkter vurderes at være tilstrækkeligt forskellige til at illustrere et bredt udsnit af problematikker og konsekvenser mht. miljømæssige og samfundsøkonomiske effekter af at skifte mellem grønne og konventionelle produkter.

For hvert af de nævnte produkter er der udvalgt produktpar af grønne og konventionelle produkter, der vurderes at være relevante i en aktuel indkøbssituation. En oversigt over de valgte produkter og nogle hovedkarakteristika er givet i nedenstående tabel.

Samfunds- og privatøkonomiske beregninger

For hvert produkt er der med udgangspunkt i tilgængelige livscyklusanalyser foretaget en vurdering af miljøeffekterne ved den grønne variant af produktet i forhold til den konventionelle. Her ud fra og med anvendelse af tilgængelige miljøøkonomiske enhedspriser og omkostningsdata er der gennemført en analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved at vælge det grønne produkt, frem for den konventionelle variant heraf. Desuden er der foretaget en privatøkonomisk analyse af forskellen i omkostninger og gevinster ved valg af de to varianter af produkter, hvilket f.eks. er relevant for forbrugere, indkøbere mv.

Klik her for at se Tabel 0.1

Tv-apparatet er eksempel på et produkt, hvor den grønne variant medfører betydelige energibesparelser, der klart dominerer over de ubetydelige meromkostninger i form af højere fremstillingsomkostninger i forhold til det konventionelle produkt.

Vaskemaskinen er et produkt, hvor såvel meromkostninger vedr. fremstilling og installering som de resulterende energibesparelser ved valg af den grønne variant er betydelige, men hvor nettoresultatet og dermed den samfundsøkonomiske værdi af at vælge det grønne produkt bliver tæt på nul.

Tekstilservice er med som et serviceprodukt, hvor opgørelserne foretages for en funktionel enhed, her forsyning af en arbejder med arbejdstøj i et år. Der er ikke konstateret meromkostninger for den grønne variant ud over omkostningerne til selve mærkningen, og der er en klar samfundsøkonomisk gevinst, der for størstedelens vedkommende også viser sig som omkostningsbesparelser for producenten.

For kopipapir er de samfundsøkonomiske gevinster ved valg af det grønne produkt også helt dominerende, men her er det primært miljøeffekter, der tæller, dvs. effekter, der ikke indgår direkte på bundlinjen hos producenterne. Meromkostningerne er meget små og begrænser sig til mærkningsomkostningerne og evt. forudgående investeringer hos producenten. Et miljøaspekt, der ikke er kvantificeret og værdisat, er her brugen af træ fra bæredygtigt skovbrug.

Reoler til kontorbrug, er et eksempel på et produkt, der ikke har nogen større miljøbelastning i forbrugsfasen – kun i fremstillings- og bortskaffelsesfasen kan der være væsentlige forskelligheder. Forskellene kan dog være relativt små, hvor de produkter, der sammenlignes, funktionsmæssigt defineres meget specifikt.

Kontorreolen er ligesom kopipapir et eksempel på et produkt, hvor miljøaspektet er domineret af brugen af træ fra bæredygtigt skovbrug. Da dette og andre aspekter er forbundet med store usikkerheder, er det valgt i definitionen af det grønne produkt at fokusere på kravet om større holdbarhed, der antages at medføre en længere levetid. Kontorreolen er derfor et eksempel på, hvad levetiden betyder for de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster.

Det skal understreges at formålet med beregningerne har været at udvikle en metode til beregning af den samfundsøkonomiske effekt af at vælge grønne frem for konventionelle produkter, og i mindre grad ovennævnte resultater i sig selv. Alligevel giver beregningsresultaterne anledning til en række tværgående konklusioner og overvejelser.

Der er for det første en række begrænsninger for modellens anvendelse og for beregningen af samfundsøkonomi på miljøeffekter generelt. I mange tilfælde er det ikke muligt at kvantificere miljøeffekterne, fordi der f.eks. ikke foreligger viden om udledninger fra livscyklusfaserne knyttet til de konventionelle produkter. Her kan man kun konkludere, at der foreligger en potentiel yderligere effekt, som kan tillægges det beregnede samfundsøkonomiske resultat. I andre tilfælde er det ikke muligt at værdisætte miljøeffekter, der måske er kvantificeret, fordi der mangler viden om de konkrete effekter og de kemiske stoffer, der anvendes og evt. udledes. Tilsvarende er det vanskeligt at vurdere effekterne af bæredygtigt skovbrug.

For det andet fremgår det af eksemplerne i rapporten, at energibesparelser og heraf afledte miljøeffekter fylder meget i opgørelsen af de samlede effekter af at vælge et grønt produkt. Dette hænger ofte sammen med at øvrige miljøeffekter ofte forsvinder i sammenligningen mellem de to produkter. Det kan skyldes, at en del miljøeffekter som beskrevet ikke altid kan kvantificeres, men også at forskelle i de stoffer, der indgår i fremstillingen af et produkt ofte vil blive fjernet i et effektivt bortskaffelses- og genbrugssystem. Tilbage står ofte energiforbruget som det målelige. Hertil kommer, at energiforbruget ofte er et centralt miljømærkningskriterium og derfor bliver dominerende i definitionen af et grønt produkt.

Nogle vigtige miljøfaktorer vedr. forbrug af de betragtede produkter fremgår ikke af analyserne, fordi de opvejer hinanden i sammenligningen mellem et grønt og et konventionelt produkt. Et godt eksempel er transport og distribution, hvor det ofte må antages at transportmønstret er det samme for begge produkter. Det medfører, at denne ikke indgår i opgørelsen, selv om det måske er den væsentligste miljøpåvirkning fra forbruget af begge versioner af et givet produkt.

I mange tilfælde er nettoeffekten af at vælge et grønt produkt meget begrænsede, og der viser sig andre faktorer, der er nok så væsentlige for en ”grøn adfærd”. I vaskemaskineksemplet ses, hvordan værdien af det grønne produkt afhænger af, om man foretager sin vandopvarmning med naturgas eller solvarme, og værdien af at opnå en lav restfugtighed i en grøn vaskemaskine afhænger helt af, om der anvendes tørretumbler til den resterende del af tørreprocessen, og i givet fald hvilken type.

En anden, mere generel parameter, der kan være vigtigere end at vælge et grønt frem for et konventionelt produkt, er levetiden, man accepterer før udskiftning af det givne produkt. Metoden, der er udviklet og anvendt til ovennævnte eksempelberegninger, vil kunne anvendes til videre belysning af sådanne ændringer i fremstilling og anvendelse af et givet produkt. F.eks. kan den relativt enkelt belyse effekten af en levetidsforlængelse af et givet konventionelt produkt i forhold til køb af et mere energieffektivt grønt produkt. I forbindelse med analysen af kontorreolen er effekten af en simpel levetidsforlængelse belyst, og det fremgår her, at der er en betydelig samfundsøkonomisk værdi af en fordobling af levetiden.

 



Version 1.0 Januar 2011, © Miljøstyrelsen.