Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter

1 Metode

1.1 Udvælgelse af produkter

Der er valgt følgende fem produkter til beskrivelse og analyse i de efterfølgende afsnit:

  • Tv-apparater
  • Vaskemaskiner
  • Tekstilservice
  • Kopipapir
  • Kontorreoler

Disse produkter vurderes at være tilstrækkeligt forskellige til at illustrere et bredt udsnit af problematikker og konsekvenser mht. miljømæssige og samfundsøkonomiske effekter af at skifte mellem grønne og konventionelle produkter.

For hver af disse er der identificeret et grønt og et konventionelt produkt efter en række kriterier og overvejelser, der må gøres i forbindelse med udvælgelsen af produkter til en miljømæssig og samfundsøkonomisk sammenligning.

For det første er det vigtigt at udvælge produktpar til sammenligning, som udgør aktuelle valg i en indkøbssituation. Det kan sikres gennem brug af produkter, der rent faktisk sælges på markedet, eller ved at anvende kriterier for definitionen af et grønt produkt, som er blandt de relevante parametre i brugerens produktvalg. Som eksempler kan nævnes TV-apparater, hvor det grønne produkt defineres som det miljømærkede, og vaskemaskiner, hvor der anvendes to kriterier, nemlig en lav restfugtighed og krav om tilførsel af såvel koldt som varmt vand.

For det andet er det vigtigt at sikre, at de udvalgte produktpar rent faktisk er sammenlignelige og at man er opmærksom på, om der er forskelle i design og funktionalitet, der gør, at der er tale om to forskellige produkter, der ikke umiddelbart kan sammenlignes. F.eks. er det vigtigt for en sammenligning af to kontorreoler, at de er af samme type, og at man ikke sammenligner en let stigereol med en tungere lukket reol, der også har større (lakeret) overflade.

For det tredje skal det sikres, at der ikke indgår andre irrelevante forskelle mellem de valgte produktpar. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det valgte kriterium for et grønt produkt er dets energiøkonomi i driften eller efterlevelsen af gældende miljømærkningskrav, hvis de to produkter f.eks. er produceret i forskellige lande med forskelligt omkostningsniveau og/eller med forskellig transportafstand til det danske marked.

En sammenligning af produkter fra forskellige producenter eller produktionssteder vil således ofte medføre uvedkommende forskelle, der ikke kan henføres til produkternes miljørigtighed, men som kan være afgørende for den samfundsøkonomiske beregning:

  • Generelt design og funktionalitet. Hvis der er tale om forskellige mærker vil der være forskelle i design og måske funktionalitet, der vil betyde forskelle i pris og materialer m.m.

  • Produktionsland. Forskellige produktionslande betyder anderledes transportforhold og evt. produktionsmetoder og omkostningsniveauer, som er irrelevante for sammenligningen.

For at opnå et godt grundlag for sammenligningen, må man identificere to produkter, der på alle andre punkter end de valgte kriterier for definitionen af det grønne produkt er identiske. Det vil derfor oftest være nødvendigt at udvælge to tænkte, konstruerede produkter eller at sammenligne et produkt, der findes på markedet med et konstrueret produkt, som ikke findes præcist i den udgave på markedet. Derved kan det sikres, at der ikke er andre forskelle, der påvirker resultaterne, end de, der indgår i definitionen af det grønne produkt.

Denne opstilling af alternativer betyder imidlertid også, at en række mulige miljøeffekter holdes ude af beregningerne. F.eks. vil man ofte forudsætte, at transport fra produktionsstedet til forhandler og videre til forbrugeren er identisk for det grønne og det konventionelle produkt, og selv om transporten kan være meget vigtig for produkternes samlede miljøeffekter, vil det være uden betydning for en sammenligning af produkterne. Her kan man dog vælge at foretage en supplerende vurdering af to versioner af produktet, hvor det ene transporteres en vis afstand mere end det andet. Det vil give mulighed for at vurdere betydningen af transporten i forhold til de udvalgte kriterier for et grønt produkt.

Ovenstående illustrerer de generelle udfordringer, der er ved at lave en sammenligning af eksisterende produkter og nå frem til brugbare konklusioner mht. de samfundsøkonomiske konsekvenser af at vælge grønne produkter frem for konventionelle. En retvisende sammenligning af to eksisterende produkter fra forskellige producenter vil meget sjældent kunne anvendes som grundlag for en samfundsøkonomisk sammenligning, da der her vil være en række uvedkommende effekter, der ikke vil kunne isoleres.

I forbindelse med udvælgelse og sammenligning af grønne og konventionelle produkter er det desuden vigtigt at tage hensyn til det tidsmæssige aspekt og til det forhold, at miljøkravene til såvel grønne som konventionelle produkter løbende øges. Der sker ofte det, at kriterierne for miljømærkning efter nogle år bliver til standardkrav til produkter på området, og at der opstilles nye og strammere krav for miljømærkningen.

Hvis de gældende mærkningskrav anvendes som kriterium i definitionen af et grønt produkt, er det derfor vigtigt at udvælge produkter fra samme periode. I modsat fald risikerer man at foretage en sammenligning mellem grønne produkter i henhold til gamle mærkningskrav med et konventionelt produkt, der lever op til samme krav, fordi markedet nu forventer dette eller fordi standardkravene har udviklet sig og nu omfatter disse.

Ovenstående viser, hvor vigtigt det er at foretage nøje overvejelser om udvælgelsen af produkter til sammenligning og at være klar over, at resultaterne af sammenligningen vil være afhængig af det konkrete valg og må fortolkes i lyset heraf.

I det følgende har vi i de fleste tilfælde valgt at fokusere på forskelle, der ligger i miljømærkningskravene og generelt at sammenligne med tænkte, konstruerede produkter. Det betyder, at fremstillingsomkostningerne ikke kan fastsættes med udgangspunkt i produktets faktiske pris men må estimeres på grundlag af interviews med producenter eller brancherepræsentanter.

1.2 Anvendte metoder

1.2.1 Livscyklus analyser og Ecoinvent

En livscyklusanalyse (LCA) er en opgørelse over og vurdering af de miljømæssige input og output i et produkts livscyklus fra råvareproduktion til produktets genanvendelse eller bortskaffelse. Et produkts livscyklus gennemløber typisk 4 faser – råmaterialefasen, produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelsesfasen. I nærværende rapport er der også omtalt en distributions- eller en transportfase, som vedrører miljømæssige input og output i forbindelse med produktets transport og distribution fra producent til forbruger.

Hvor der foreligger eksisterende livscyklusanalyser for de udvalgte produkter er der taget udgangspunkt heri ved vurderingen af potentielle miljøeffekter. I forbindelse hermed er der primært gjort brug af Ecoinvent databasen, som indeholder opdaterede og indbyrdes konsistente livscyklus analyser for tæt ved 4000 industrielle processer. Her er dokumentation for materialer, processer og produkter. Se http://www.ecoinvent.org/documentation/, hvor der kræves registrering som bruger, men dette sker vederlagsfrit. De datasæt, der heri er markeret med ”RER” angiver typiske europæiske data for 2000 eller senere, og der er desuden angivet de relevante konkrete referencer.

1.2.2 Samfundsøkonomisk analyse

En samfundsøkonomisk analyse anvendes til at vurdere projekter og tiltag på samfundsniveau med henblik på at opnå den bedst mulige prioritering af samfundets knappe ressourcer.

Målet har her været at udvikle en metode, der vil kunne beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af at vælge grønne produkter frem for konventionelle, herunder også de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger vedr. de miljøvirkninger, som fremstilling, anvendelsen og bortskaffelse af det valgte grønne produktet giver anledning til i forhold til et tilsvarende konventionelt. Konsekvenserne er så vidt muligt opgjort pr. livscyklusfase og baseret på eksisterende viden fra foreliggende livscyklusanalyser.

De samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster opgøres i faste priser for produkternes levetid og omregnes til nutidsværdier med anvendelse af en real kalkulationsrente på 5 %, hvilket er i overensstemmelse med Finansministeriets gældende anbefalinger. De samfundsøkonomiske omkostninger opgøres ligeledes i henhold til Finansministeriets vejledninger inkl. afgifter.

Samfundsøkonomiske beregninger afviger fra almindelige privat- eller driftsøkonomiske beregninger på to måder. For det første omfatter de økonomiske konsekvenser alle i samfundet, uanset om de er producent eller forbruger af et produkt, eller om de blot lever i samfundet og indånder den luft, der evt. bliver påvirket af produktets fremstilling, anvendelse eller bortskaffelse. For det andet anvendes i en samfundsøkonomisk beregning ”samfundsøkonomiske enhedspriser”, der på forskellig måde kan afvige fra privat- eller driftsøkonomiske priser. Bl.a. fordi de indeholder en værdisætning af de samfundsmæssige omkostninger ved emissioner og forurening, som beskrevet i det følgende.

1.3 Samfundsøkonomiske enhedspriser vedr. energi og miljø

I samfundsøkonomiske analyser gør man som nævnt brug af særlige samfundsøkonomiske priser, når disse ikke vurderes at svare til gældende markedspriser eller hvor der ikke findes markedspriser. Det gælder for en række energi- og miljøeffekter, hvor der er tradition for jævnligt at foretage beregninger af samfundsøkonomiske enhedspriser netop til brug for samfundsøkonomiske analyser. Der tages således så vidt muligt udgangspunkt i tilgængelige, opdaterede opgørelser, og de anvendte enhedspriser præsenteres kort i det følgende.

De eksisterende, officielle samfundsøkonomiske enhedspriser omfatter bl.a. nylige opgørelser fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU 2010) og Energistyrelsen (2010), men på områder hvor sådanne ikke foreligger, er den samfundsøkonomiske værdi af miljøeffekten estimeret ved inddragelse af andre kilder, herunder opgørelser fra EU eller tilgængelige analyserapporter. For kommercielt handlede varer anvendes gældende prisniveau, såfremt der ikke som på energiområdet foreligger et sæt af samfundsøkonomiske enhedspriser.

Der anvendes generelt enhedspriser opgjort i 2010 prisniveau inkl. afgifter. Hvor de anvendte enhedspriser er beregnet i faktorpriser er der foretaget en omregning til priser inkl. afgifter ved brug af nettoafgiftsfaktoren (1,17) i henhold til Finansministeriets gældende anbefalinger[¹].

Samfundsøkonomiske analyser foretages normalt for et enkelt land og omfatter så kun effekterne for det pågældende lands borgere og institutioner mv. De samfundsøkonomiske enhedspriser er ligeledes opgjort med henblik herpå og er udtryk for en vurdering af, hvad f.eks. givne emissioner koster det danske samfund.

Da værdien af et renere miljø medregnes ved en samfundsøkonomisk vurdering af forskellige produkter, og da såvel producerede varer som den resulterende forurening i stigende grad bevæger sig frit over landegrænserne, er det valgt at gøre brug af en bred mere global tilgang, hvor værdien af miljøeffekter vedr. produkter, der forbruges i Danmark medregnes, selv om de opstår i forbindelse med produktion i Fjernøsten eller på et andet sted. Der gøres dog som udgangspunkt brug af danske enhedspriser, hvor sådanne eksisterer. Denne tilgang er den samme, som lægges for dagen i EU, når man f.eks. gør brug af de samme enhedspriser for liv overalt i Europa, uanset indkomstniveauet i det givne medlemsland.

Det er tilstræbt at sætte samfundsøkonomiske enhedspriser på alle miljøeffekter, men det vil ikke altid være muligt at prissætte alle identificerede udledninger o.l. Dels kan det være forbundet med meget store omkostninger at gennemføre den nødvendige analyse af stoffers skadelighed og dels kan der være tale om stoffer, hvor den nødvendige viden for en prissætning simpelt hen ikke foreligger. Hertil kommer, at eventuelle arbejdsmiljøeffekter ikke er medtaget i undersøgelsen, uanset om disse sker i danske eller udenlandske virksomheder. Disse begrænsninger giver en usikkerhed i opgørelsen af de samfundsøkonomiske effekter af at vælge grønne produkter.

1.3.1 CO2 og energipriser

På energiområdet tages udgangspunkt i de samfundsøkonomiske enhedspriser, der er fastlagt og løbende opdateret af Energistyrelsen. Disse er kort beskrevet i det følgende.

CO2emissioner

For CO2 emissioner anvendes kvoteprisen pr. kg CO2. Energistyrelsens (2010) ”Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”, er her anvendt som kilde. Det anføres heri, at der er stor usikkerhed om disse i fremtiden, men som bedste skøn anvendes EU’s baseline fremskrivninger, der giver 25 EUR i 2020, svarende til 186 DKK i 2008 priser. Priserne er gengivet i nedenstående tabel, hvor de også er fremregnet fra 2008 til 2010 prisniveau. Dette er sket ved brug af nettoprisindekset, og der er desuden foretaget en omregning til priser inkl. afgifter ved brug af nettoafgiftsfaktoren, der er fastsat til 1,17[2].

Tabel 1.1: CO2-kvotepriser pr. ton CO2,
År Kr. /ton CO2  
  2008 priser ekskl. afgifter 2010 priser inkl. afgifter
2010 105 127
2011 113 137
2012 121 147
2013 130 158
2014 140 170
2015 149 181
2016 156 189
2017 163 198
2018 170 206
2019 178 216
2020 186 225

Kilde: Energistyrelsen (2010). Fremskrevet fra 2008 til 2010-priser med brug af nettoprisindekset[3].

Fremskrivningerne indebærer, at kvoteprisen vil stige med 77 % frem til 2020. Usikkerheden heri skyldes blandt andet, at CO2-kvoteprisen vil afhænge af EU-landenes fremtidige reduktions- og VE-mål (mål for vedvarende energi) samt deres mulighed for kreditkøb udenfor EU. Ud fra andre, mere globale betragtninger kan det anses for rimeligere, at gøre brug af højere værdier af CO2 på det korte sigt, men kvotepriserne er her fastlagt efter en mere snæver national eller europæisk økonomisk vurdering.

Elpriserne hentes også fra Energistyrelsen (2010), hvor disse er opgjort inkl. CO2 prisen, men ekskl. værdien af øvrige miljøeffekter samt afgifter. Priserne er gengivet i tabellen herunder og fremskrevet til 2010 priser inkl. afgifter og ekskl. værdien af CO2. Enhedspriserne for el er opgjort ”an virksomhed” og ”an husholdning”.

Tabel 1.2 Elpriser med og uden værdi af CO2og afgifter
  Kr./kWh i 2008 priser, an virksomhed Kr./kWh i 2008 priser, an husholdning Værdi af CO2 kvoter pr. kWh, 2010 priser Kr./kWh ekskl. værdi af CO2, inkl. afgifter, 2010 priser an virksomhed Kr./kWh ekskl. værdi af CO2, inkl. afgifter, 2010 priser an husholdning
2010 0,45 0,52 0,09 0,44 0,52
2011 0,46 0,53 0,10 0,44 0,52
2012 0,48 0,54 0,11 0,45 0,53
2013 0,45 0,51 0,11 0,41 0,49
2014 0,46 0,52 0,12 0,41 0,49
2015 0,47 0,54 0,13 0,42 0,50
2016 0,49 0,56 0,14 0,43 0,51
2017 0,51 0,58 0,14 0,45 0,53
2018 0,54 0,61 0,15 0,48 0,57
2019 0,57 0,64 0,16 0,51 0,60
2020 0,58 0,65 0,16 0,52 0,60

Kilde: Energistyrelsen (2010).

Brændsler
Enhedspriserne for naturgas, fyringsolie og fjernvarme er beregnet eksklusiv omkostninger til distributionsanlæg, der i denne forbindelse er regnet som ”sunk costs”. Priserne er desuden opgjort ekskl. værdien af CO2og ekskl. afgifter. For fjernvarmens vedkommende er der taget udgangspunkt i brændselspriser for centrale kraftvarmeanlæg, og der er i prisberegningen taget højde for et 20 % varmetab i distributionsleddet, således at prisen giver udtryk for besparelsen ved et reduceret varmeforbrug opgjort hos forbrugeren.

I nedenstående tabel er enhedspriserne fra Energistyrelsen (2010) gengivet, og der er foretaget en omregning til 2010 priser inkl. afgifter.

Tabel 1.3: Emissionsomkostninger for SO2, NO2 og småpartikler
  Naturgas an forbruger Fjernvarme an forbruger Dieselolie
  2008-kr/GJ, ekskl. afgifter 2010-kr/GJ, inkl. afgifter 2010-kr/1000 Nm³, inkl. afgifter 2008-kr/GJ, ekskl. afgifter 2010-kr/GJ, inkl. afgifter 2008-kr/GJ, ekskl. afgifter 2010-kr/GJ, inkl. afgifter
2010 59,3 71,9 2.845,8 74,6 90,4 85,9 104,1
2011 63,0 76,3 3.023,3 77,7 94,2 90,4 109,6
2012 66,6 80,7 3.196,1 78,6 95,3 94,4 114,4
2013 70,4 85,3 3.378,5 82,0 99,4 98,7 119,6
2014 74,4 90,2 3.570,4 84,6 102,5 103,0 124,8
2015 78,7 95,4 3.776,8 84,5 102,4 107,5 130,2
2016 80,2 97,2 3.848,8 83,2 100,8 109,8 133,1
2017 81,7 99,0 3.920,7 83,3 100,9 112,1 135,8
2018 83,8 101,6 4.021,5 83,4 101,1 115,5 139,9
2019 86,0 104,2 4.127,1 83,4 101,1 118,9 144,1
2020 88,3 107,0 4.237,5 83,7 101,4 122,4 148,3

Kilde: Energistyrelsen (2010). Fremskrevet fra 2008 til 2010-priser med brug af nettoprisindekset[4].

1.3.2 SO2, NOx og småpartikler

De samfundsøkonomiske enhedspriser vedr. emissioner af bl.a. SO2, NO2, og små partikler er opgjort som skadesomkostninger i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU 2010), Miljøøkonomiske Beregningspriser for Emissioner – Faglig rapport fra DMU nr. 783, Århus Universitet 2010. Beregningerne er foretaget ved brug af EVA modellen (Economic Valuation of Air pollution), der er et modelsystem, som kan foretage en integreret opgørelse af de eksterne omkostninger ved luftforureningen, herunder prisen på SO2, NO2og småpartikler. Det sker efter impact pathway metoden, som er udviklet under EU-forskningsprojektet ExternE. I beregningerne er foretaget en modellering i forhold til samtlige kraftværksenheder i Danmark.

De beregnede marginale emissionsomkostninger ved luftforurening fra punktkilder er gengivet herfra i tabel 1.4 som faktorpriser i 2006 prisniveau og suppleret med en opdatering til 2010 prisniveau og med tillæg af nettoafgiftsfaktoren på 1,17.

Tabel 1.4: Emissionsomkostninger for SO2, NO2 og småpartikler
  Emissionsomkostninger, kr./kg
  2006 prisniveau, ekskl.
afgifter, kr./kg
2010 priser inkl.
afgifter, kr./kg
SO2 67 86
NO2 43 55
Små partikler (PM 2,5) 80 103

Kilde: DMU 2010 (uden korrektion for by/land)

1.3.3 Andre miljøeffekter

De miljøeffekter, der yderligere skal prissættes er følgende.

Kulbrinter (VOC)

For kulbrinter (HC) eller flygtige organiske stoffer anvendes her enhedsprisen fra DTU's Transportøkonomiske Enhedspriser, august 2010, der er opgjort i markedspriser i 2010 prisniveau.

Tabel 1.5: Emissionsomkostninger, Kulbrinter
  Kr./kg 2010-prisniveau
Kulbrinter 2,7

Kviksølv

For kviksølv foreligger der ikke noget konkret, dansk forslag til samfundsøkonomisk enhedsværdi, som på de øvrige områder. I stedet er der derfor gjort brug af BeTa (Benefits Table) databasen fra 2007, der blev udarbejdet for DG Research, hvor der er beregnet samfundsøkonomiske omkostninger ved emissioner af forskellige stoffer, herunder kviksølv. Omkostningerne pr kg. kviksølv er her opgjort til 6.000€ i 2000 priser, hvilket med prisudviklingen siden da udgør 7470 € eller 55.650 kr. i 2010. Med tillæg af 17 % afgifter er enhedsprisen pr. kg kviksølv i 2010 65.100 kr.

Der er i samme undersøgelse sat enhedspriser på andre typer af emissioner, og herunder en del af ovennævnte. Det er dog valgt at holde fast i de danske estimater på området, hvor sådanne findes.

Tabel 1.6: Emissionsomkostninger, Kviksølv
  € pr. kg 2007-prisniveau Kr./kg 2010-prisniveau
Kviksølv 6.000 65.100

Vand

Hvor vandforbruget figurerer som en miljøeffekt, der påvirkes af forbrugervalget mellem et grønt og et konventionelt produkt gøres brug af en enhedspris, svarende til kommunale vandforsyningsselskabers forbrugsafgifter for vand inkl. vandafledningsafgift, moms og statsafgift. Der er her gjort brug af Dansk Vand og Spildevandsforenings (DANVA’s) opgørelse af gennemsnitsprisen for 2008, fremskrevet med nettoprisindekset til 2010. Vandafledningsafgiften er medregnet heri, idet et større forbrug af vand også vil medføre øgede omkostninger til vandrensning, uanset om dette sker på fabrikken eller på kommunalt rensningsanlæg.

Tabel 1.7: Anvendt enhedspriser vedr. vand
  Enhedspris, kr./m³
  2008 prisniveau 2010
prisniveau
Vandafgift 9,97 10,15
Statsafgift 4,99 7,38
Vandafledningsafgift 21,30 19,38
Samlet pris ekskl. Moms 36,26 36,91
Samlet pris inkl. moms 45,32 46,14

Kilde: DANVA 2009 og Danmarks Statistiks Nettoprisindeks.

1.3.4 Øvrige prisforudsætninger

I tillæg til de anvendte samfundsøkonomiske enhedspriser er der også i beregningerne gjort brug af tilgængelige markedsdata som produktpriser og estimerede omkostninger ved givne processer, hvor dette har været nødvendigt. Kilderne herfor har typisk været markedsaktører inden for de givne produktområder.

Til brug for supplerende beregninger af privatøkonomiske effekter af at vælge grønne produkter er der desuden indsamlet de relevante energipriser. Disse er sammen med ovenstående samfundsøkonomiske enhedspriser vist i Bilag 1.


[1] Finansministeriet (1999).

[2] Finansministeriet (1999).

[3] Danmarks Statistiks Nettoprisindeks.

[4] Danmarks Statistiks Nettoprisindeks.

 



Version 1.0 Januar 2011, © Miljøstyrelsen.