|
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter 2 Tv-apparater
2.1 ProduktvalgDet er valgt at se på et af de mest almindelige TV-produkter på markedet, nemlig et standard 32" LCD-TV. Det er et meget købt produkt, og det er ligeledes et produkt, som sælges i både miljømærkede og konventionelle udgaver. Det antages, at det grønne TV svarer til det miljømærkede TV. Der tages udgangspunkt i et konventionelt 32" LCD-TV og i de afvigelser herfra, produktionen af et tilsvarende grønt TV vil indebære. Tekniske detaljer og miljøeffekter er fastlagt med udgangspunkt i specifikationer i EuP's rapport[5]. Som et 32” fjernsyn, der ikke lever op til miljøkravene, foreslås anvendt det basisscenarie for 32” LCD-TV, der er beskrevet i detaljer med hensyn til fremstilling, forbrug og bortskaffelse i Eup-projektet fra 2007 (Eup 2007). Der findes flere modeller på markedet, der ligner TV-apparatet i basisscenariet, hvilket f.eks. fremgår af ”Tænk og Test”[6] eller den engelske pendant ”Which”[7]. Det forudsættes, at det konventionelle produkts livscyklus følger et standard 32" LCD-TV’s livscyklus. Ligeledes antager vi, at et miljømærket produkt følger samme livscyklus på alle andre områder end de, hvor miljømærkningen kræver, at produktet opfylder andre specifikke krav. De samlede omkostninger til fremstilling og transport indgår ikke i beregningerne, da fokus ligger på differencen mellem de to alternative produkter. Det kan dog nævnes, at salgsprisen på 32” LCD-TV-apparater uanset miljømærkning ligger i størrelsesordenen kr. 3.000 – kr. 5.000. inkl. forhandleravancer og moms. For begge produkter tages udgangspunkt i en forudsætning om 10 års levetid og et forbrugsmønster med 4 timers daglig anvendelse og 20 timers standby. I det følgende beskrives forholdene og de direkte effekter, der vil opstå i forbindelse med fremstilling, transport og distribution, anvendelse og bortskaffelse/ genbrug af de to produkter. 2.2 Fremstilling2.2.1 Miljøeffekter ved fremstillingenMaterialesammensætning for et konventionelt 32” LCD-TV er beskrevet i Eup- rapporten task 4 & 5. De anvendte LCA- enhedsprocesdata er fra Ecoinvent 2.0[8] og repræsenterer gennemsnitsdata for Europa (benævnt ”RER[9]”). I produktionen er der et forbrug af kviksølv, som stammer fra udvinding og genvinding af guld.
Kilde: EUP (2007), task 4, table 4 og 5. Hertil kommer energiforbruget i forbindelse med fremstillingen af de enkelte materialer, som i princippet også må medregnes. Såvel materiale- som energiforbruget ved fremstillingen forudsættes imidlertid som udgangspunkt at være det samme for det miljømærkede produkt. Kun hvor kravene for en miljømærkning nødvendiggør afvigelser, er disse vurderet og medtaget. I produktionen er der en øvre grænse på 75 mg kviksølv pr. 40” fjernsyn for miljømærkede produkter[10]. I LCA-opgørelsen for det konventionelle fjernsyn på 32” blev der fundet ca. 35 mg kviksølv[11], hvilket er væsentligt under miljømærkekravet og inden for en usikkerhedsmargen på en faktor 2. Der regnes derfor ikke med nogen forskel på de to produkter mht. kviksølv ved fremstillingen. Der er krav til miljømærkede produkter om, at de ikke indeholder stoffer, der er kræftfremkaldende og reproduktionsskadende m.m. Disse krav betyder, at der er mindre af disse stoffer i cirkulation, hvilket kan have betydning både ved fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af produkterne. Da der ikke findes information om anvendelse af sådanne stoffer i forbindelse med fremstilling af standardfjernsyn, er der ikke grundlag for at inddrage dette i sammenligningen. Den væsentligste forskel på de to produkter skyldes kravet om et maksimalt elektricitetsforbrug i 2010 på 135 kWh ved det forudsatte forbrugsmønster, hvor elforbruget for det beskrevne basisapparat 32” LCD-TV er 234 kWh om året. En sådan besparelse kan, afhængigt af, hvordan den opnås, have nogen indvirkning på materialeforbruget og omkostningerne ved fremstillingen af TV-apparatet. Det er derfor af betydning at vide, hvad dette krav betyder for fremstillingen og for materialeforbruget. Der findes ikke umiddelbart oplysninger tilgængelige om, hvordan de miljømærkede TV-apparater lever op til dette krav. Der er derfor taget kontakt til en række producenter af TV (LG, Samsung, Sharp) med henblik på en afklaring af, hvordan den krævede energibesparelse opnås, og hvad det betyder for materiale- og energiforbrug i fremstillingsprocessen. De svar, der er givet kan sammenfattes i følgende: Producenterne omtaler generelt andre miljøforbedringer end de, der kræves og har vanskeligt ved at opgøre forskellene, idet omkostningerne ikke opgøres særskilt og normalt ikke lægges over på prisen for et miljømærket TV. El-besparelserne opnås på flere måder. Producenterne har nævnt følgende:
Ved eventuel overgang til LED skærm er der tale om en helt anden belysningsteknologi. Et af de første eksisterende LCA studier heraf er lavet af Osram for belysningskilder[12]. Rapporten viser, at umiddelbart er energiforbruget ved de to typer belysning ens i levetiden, men potentialet for yderligere optimering af LED vurderes at være stort. Der indgår ikke kviksølv i LED-belysning, men andre materialer, der muligvis kan være årsag tilsvarende miljøeffekter. Ingen af de tre angivne giver anledning til væsentlige ændringer i de angivne miljøeffekter, og der er ikke foretaget yderligere kvantificeringer heraf. Det skal endvidere bemærkes, at nogle af de nævnte besparelser, som f.eks. sensorstyring, i nogle tilfælde er funktioner, der kan slås fra på apparatet, således at energieffekten ved anskaffelse af et grønt TV reduceres eller elimineres. 2.2.2 FremstillingsomkostningerFremstillingsomkostningerne påvirkes af de meromkostninger ved miljømærkede produkter, der udspringer af kravet om et lavere strømforbrug. Ifølge oplysninger fra en af de kontaktede producenter ligger meromkostningerne i produktionen på kr. 35-40 kr. pr. TV-apparat, men hovedparten heraf ligger i brugen af et mere miljøvenligt plastmateriale (resin), som ikke skyldes krav fra miljømærkningen, og som ikke kan antages at være generelt for miljømærkede TV-apparater. Ifølge producenterne udgør omkostninger med relation til energibesparelserne en meget lille andel af beløbet. Der kan skønsmæssigt regnes med ca. kr. 4,00 ekskl. moms. At der er tale om meget små meromkostninger bekræftes også af, at prisniveauet for miljømærkede produkter ved gennemgang af tilgængelige prislister er helt på samme niveau som konventionelle produkter. Det passer godt med de oplysninger, der er givet af producenter, at der er tale om små meromkostninger, og at disse, ligesom selve mærkningsomkostningerne, ikke lægges over på prisen på miljømærkede produkter. Omkostningerne ved miljømærkningen kan medregnes for at få det samlede billede af forskellen mellem miljømærkede og andre produkter. Definitionen af ”grønne produkter” går på, at produktet lever op til miljømærkningskravet og ikke at de rent faktisk er mærkede, så der vil også kunne argumenteres for at disse omkostninger ikke medregnes. Når de er medregnet her skyldes det, at mærkningen betragtes som en nødvendig formidlingsomkostning for forbrugeren og derfor hører med i den samlede opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved miljømærkningen omfatter omkostningerne for virksomheden og for de involverede offentlige instanser. De faktiske, eksterne omkostninger, som producenten pålægges i forbindelse med miljømærkning, omfattende omkostninger ved såvel dokumentation som betaling til Eco-label estimeres af en kontaktet producent til omkring kr. 25-35 pr mærket apparat, der sælges. Dette beløb antages at svare til de samlede marginale samfundsøkonomiske omkostninger ved salg af et miljømærket TV-apparat, og indregnes i de samlede økonomiske effekter. De samlede meromkostninger ved fremstilling af det grønne TV vurderes på den baggrund at udgøre i alt kr. 4 plus kr. 30 eller i alt kr. 34. 2.3 Transport og distributionBegge produkter fremstilles i Europa, og transporteres til Danmark med lastbil som forudsat i ovennævnte kilde[13]. Dette indebærer benyttelse af følgende materialer til emballage, transport og distributionen af såvel det grønne, miljømærkede som det konventionelle TV.
Kilde: EUP (2007), task 4, table 4 , hvor nærmere specifikationer er angivet. Der regnes her ikke med nogen forskel i transport- og distributionsomkostninger mellem grønne og konventionelle TV-apparater. 2.4 AnvendelseDer regnes med en 10 års levetid og et gennemsnitligt forbrug på 4 timers anvendelse og 20 timers standby dagligt. I driftsfasen udgør forskellen i elektricitetsforbruget på 99 kWh pr. år den samlede forskel på de to produkter. De samfundsøkonomiske omkostninger omfatter her omkostningerne ved fremstilling og distribution af el, og da de samfundsøkonomiske omkostninger af miljøeffekterne indregnes i værdisætningen af de opgjorte miljøeffekter, skal de ikke også medregnes i en opgørelse af omkostningerne ved elforbruget. Der anvendes derfor i beregningerne elpriser ekskl. værdien af emissioner for at undgå dobbeltregning. Elforbruget for det undersøgte konventionelle TV-apparat er ved det angivne forbrugsmønster opgjort til 234 kWh pr. år, mens det kun er 135 kWh for det miljømærkede TV. Den resulterende miljøpåvirkning er opgjort med udgangspunkt i dansk produceret strøm. Forskellen er altså 99 kWh. Der er forudsat anvendt dansk marginalstrøm som stammer fra kulkraft på kondenserende kraftværk. Denne marginalbetragtning er ca. 7 % højere end Energistyrelsens beregningsforudsætninger for dansk marginal-el inkl. precombustion, som er CO2-udledning ved udvinding og transport af kul samt nettab. Forskellen skyldes, at Energistyrelsens modelberegningsværktøj indeholder lidt biomasse, hvilket i en LCA-marginal tankegang ikke indgår i den kortsigtede el-marginal[14]. Den miljømæssige påvirkning fra elforbruget ved den forudsatte anvendelse af et miljømærket TV-apparat er vist nedenfor. Udledningen af kviksølv skyldes strømproduktionen, da kul indeholder kviksølv.
Kilde: EUP (2007), task 5, table 28 2.5 BortskaffelseTV-apparaterne forudsættes begge at blive bortskaffet via WEEE-ordningen[15], som er en fælleseuropæisk producent ansvarsordning. Der er således ingen forskel i påvirkningen fra de to produkter, der forudsættes genanvendt efter samme metode. Dog indeholder et miljømærket TV mindre kviksølv, hvilket kan medføre en lavere kviksølvs-udledning, hvis kviksølvet ikke genvindes 100 %. WEEE-ordningen forudsætter dog 100 % genanvendelse af kviksølv, hvorfor dette som udgangspunkt ikke giver nogen forskel. Der kan eventuelt foretages en følsomhedsanalyse til belysning af en situation, hvor der sker mindre end 100 % genanvendelse. Det forudsættes, at bortskaffelsen af TV sker efter retningslinjerne, og at alle Tv-apparater afleveres på genbrugsplads og samles til eksport. Transporten skønnes til en gennemsnitlig afstand på 200 km, men kan være længere for enkeltkomponenter. Nedenfor fremgår godskrivning af aluminium og jern under antagelse af 80 % genanvendelse; derudover indgår transport til genbrugsplads eller forhandler. Aluminium og jerndele udgør ofte rammen af apparatet, og vil typisk blive adskilt fra elektronik og skærmdele inden videre forarbejdning, så derfor vil de ofte blive genanvendt.
Kilde: EUP (2007). Data for processerne er de samme som anvendes ved fremstillingen med negativt fortegn, da det er sparede materialer. Plastdelene, som kan indeholde en række tilsætningsstoffer som f.eks. flammehæmmere, genanvendes typisk ikke, da adskillelsen ofte sker ved schredning, hvor de brændbare dele enten forbrændes eller deponeres, og kun metaldelene indvindes. Der genvindes også metaller som kobber og guld fra elektroniske komponenter, ligesom LCD-panelets materialeindhold – især kviksølv opsamles og genanvendes. Effektiviteten må antages at være høj pga. miljøkrav til procesanlæggene. Glasdele fra skærmen kan enten være hel eller knust, men i begge tilfælde vil den blive genanvendt eller deponeret afhængig af prisforholdene herfor. Da bortskaffelsen af TV-apparater er ens for miljømærkede og ikke miljømærkede produkter, vil det ikke ændre ved resultatet at medtage flere materialer til genanvendelse i beregningerne. 2.6 Samlede effekter af valget af grønt produktSom det fremgår af ovenstående beskrivelser ligger forskellen mellem de to produkter i fremstillings- og anvendelsesfasen. Transport og distribution antages at være identisk, idet det er forudsat, at begge apparater er fremstillet samme sted. Genanvendelsen giver heller ikke anledning til forskelle i miljøeffekt eller samfundsøkonomiske omkostninger i bortskaffelsesfasen. I fremstillingsfasen indrettes det grønne produkt til at leve op til de skrappere krav vedr. strømforbrug. Det har en mindre betydning for materialeforbruget i denne fase, men da kviksølv forudsættes genbrugt i bortskaffelsesfasen, kan der også ses bort fra eventuelle mindre forskelle i energi- og materialeforbruget i denne fase. Tilbage er kun en mindre omkostningseffekt, idet fremstillingen af det grønne TV-apparat vil indebære en mindre meromkostning. Hertil kommer et lavere strømforbrug i anvendelsesfasen, der indebærer en væsentlig besparelse vedr. elforbrug og i de miljøparametre, der stammer herfra. De samlede effekter af at vælge det grønne, miljømærkede frem for det konventionelle TV-apparat er vist i tabellen herunder, hvor miljøeffekterne svarer til højre kolonne i tabel 2.3. Ud over CO2, forsurende stoffer (SO2 og NOx) er det især belastningen med kviksølv fra afbrænding af kul, der miljømæssigt er relevant at medtage i beregningerne. De samfundsøkonomiske værdier er beregnet ved anvendelse af de miljøøkonomiske enhedspriser, der er angivet i Bilag 1. De er alle positive gevinster ved brug af grønt produkt og står derfor med positivt fortegn. Hertil kommer de direkte økonomiske effekter i fremstillings- og anvendelsesfasen, hvor der er tale om en meromkostning ved valg af grønt produkt. De sidstnævnte er altså en negativ effekt af at vælge det grønne produkt, og det er dermed angivet med negativt fortegn. Alle beløb er angivet som nutidsværdier over produktets levetid.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved at vælge et grønt TV-apparat frem for et konventionelt er opgjort på grundlag af de estimerede miljøeffekter, de tilhørende miljøøkonomiske enhedspriser og de direkte omkostningspåvirkninger i fremstillings- og anvendelsesfasen. Det fremgår, at de samfundsøkonomiske gevinster ved at vælge et grønt, miljømærket produkt er langt større end omkostningerne. Der er tale om, at både direkte økonomiske effekter (energibesparelser) og miljøeffekter bidrager til det positive resultat. De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser er opgjort til kr. 665, som er nutidsværdien af de samlede samfundsøkonomiske effekter over en ti års periode og med anvendelse af en kalkulationsrente på 5 % p.a. Til sammenligning kan omkostningerne ved fremstilling af et TV-apparat, som de beskrevne, opgøres til omkring kr. 3-5.000. 2.7 FølsomhedsanalyseGevinsterne er med de gjorte forudsætninger ca. 20 gange større end omkostningerne, og selv om der er store usikkerheder i nogle af estimaterne må resultatet anses som ret stabilt i forhold til ændringer i forudsætningerne. Desuden vil resultatet ikke blive væsentligt anderledes ved en anden kalkulationsrente. Usikkerheden i antagelserne vurderes gennem en række partielle følsomhedsanalyser, hvor konsekvenserne af ændringer i enkelte forudsætninger analyseres. Der tages udgangspunkt i tre antagelser:
I nedenstående tabel er opstillet effekternes samfundsøkonomiske hovedberegning samt de tre følsomhedsberegninger.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. Det ses, at de resulterende nutidsværdier fortsat er positive, selv om levetiden forkortes til 5 år og selv om den forudsatte energibesparelse kun udgør 50 % af det forudsatte. Dette hænger sammen med den lave, relativt ubetydelige meromkostning ved fremstilling af det grønne produkt. Forudsættes det, at meromkostningerne er større, reduceres nutidsværdien tilsvarende. Med en forudsat meromkostning på kr. 631 (kr. 665 – kr. 34) opnås således balance mellem omkostninger og gevinster, og nutidsværdien bliver 0. 2.8 Privatøkonomisk beregningDer er supplerende foretaget en privatøkonomisk beregning til illustration af effekterne for forbrugeren af at vælge et grønt frem for et konventionelt TV-apparat. Der tages her udgangspunkt i de samme produkter og det samme forbrugsmønster, men der anvendes andre enhedspriser, idet miljøeffekterne ikke værdisættes, og elprisen sættes til den gældende markedspris på el på kr. 1,98 (se Bilag 1). Desuden ses der bort fra meromkostningerne vedr. fremstilling af det grønne TV-apparat, idet markedsprisen ifølge oplysninger fra leverandører og ifølge gennemgåede prislister ikke er forskellig for de to produkter. Den privatøkonomiske beregning viser langt større besparelser end den samfundsøkonomiske. Dette skyldes udelukkende, at elprisen er væsentligt større end den samfundsøkonomiske enhedspris.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. De samlede privatøkonomiske konsekvenser er opgjort til kr.1.653. Dette er nutidsværdien af de samlede effekter over en ti års periode og med anvendelse af en real kalkulationsrente på 5 % p.a. Beregningen viser altså, at forbrugerens gevinst ved at købe det grønne produkt her er betydelige, og når der alligevel sælges TV-apparater uden miljømærkning, er det oplagt at overveje forskellige årsager til dette. For det første kan det skyldes, at markedet ikke er så sort-hvidt som det her er antaget, og altså at mange ikke miljømærkede TV-apparater rent faktisk er tættere på at leve op til kravene end forudsat. Mange forhandlere af TV-apparater gør netop en del ud af at fremhæve elforbruget og introducerer forskellige energimærkninger. For det andet kan det antages, at forbrugerne ved køb af TV-apparater ikke prioriterer energi- og CO2 besparelser eller besparelser i privatøkonomi i forhold til værdier som design og signalering af status. Endelig kan en udfordring for det grønne produkt være et begrænset udbud eller begrænset adgang til information om forskelle mellem det konventionelle og det grønne TV-apparat. [5] Eup-projekterne findes på http://ec.europa.eu/energy/efficiency/studies/ecodesign_en.htm I den refererede Eup-rapport om ”Televisions” er det især ”Task 4 & 5” relevante. [9] RER er landekode for Europa i Eco-Invent. [10] Svanemærket & Blomsten, kriterier. [11] Eco-Invent (2007). [12] OSRAM (2009). [13] EUP (2007), task 5. [15] www.dpa-system.dk/da/WEEE.aspx
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||