|
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter 3 Vaskemaskiner
Der er med udgangspunkt i miljømærkningskriterierne på området identificeret et grønt og et konventionelt produkt til sammenligning. Disse er nærmere beskrevet i det følgende. 3.1 Identifikation af grønt og konventionelt produktDet nordiske svanemærke har gældende miljømærkekrav til vaskemaskiner til udgangen af 2011. Mærkets gyldighedsperiode har været forlænget flere gange siden første vedtagelse af version 4 i 2004. EU-blomsten har pt. ikke krav til vaskemaskiner, som der har været tidligere. Der tages udgangspunkt i en miljømærket model fra Asko Vølund, W6363, som er en 5 kg maskine. Modellen er ganske vist ikke i Asko Cylindas nye katalog (2010), hvor den er erstattet af W6367, der også er til 5 kg. I Sverige er også modellerne W6867 og W6567 miljømærkede. W6363 har indtag til både varmt og koldt vand og er p.t. formentlig den eneste husholdningsmaskine på markedet med denne funktion. De vigtigste krav, der stilles til miljømærkede/elsparemærkede vaskemaskiner vedrører energiforbrug og restfugtighed. Desuden stilles der en række krav til vandforbrug og centrifugeringsevne, samt til indhold af farlige stoffer i produktet[16]. Med hensyn til vandforbrug, er der et krav til maksimalt forbrug på 16 liter pr. kg tøj, dvs. 80 liter pr 5 kg bomuldsvask, hvilket alle de mere end 5.000 vaskemaskiner, der er undersøgt i Eup-projektet, kan leve op til (Eup (2007) tabel 5.13). For at indregne virkningen af krav til forbedret centrifugering og restfugtighed er den resulterende besparelse i elforbruget ved tørretumbling medtaget ved brug af en standard tørretumbler. Der er givetvis flere maskiner på markedet, der kan leve op til miljømærkekravene, da de centrale krav til energiforbruget blot kræver A-mærkning i energiforbrug og A for vaskeevne samt krav om centrifugeringsevne, der lever op til B i energimærkning. Disse tre krav kan mange vaskemaskiner opfylde i 2010. På Elsparefondens hjemmeside kan man søge efter vaskemaskiner, der opfylder kravene, og her viser det sig, at langt de fleste (over 80 %) af de viste 370 modeller lever op til miljømærkekravene (AAB). De viste 370 modeller på www.elsparefonden.dk kan alle leve op til A-mærke i energimærkning, så derudover kan der være flere modeller på markedet, der ikke kan yde det samme. Faktisk svarer kravene vedr. energiforbrug, vaskeevne og centrifugering til den standardmaskine, der er defineret i Eup-projektets data fra 2005 (se nedenfor). Der er ingen maskiner på markedet med doseringsautomatik for vaske- og skyllemidler, hvilket nævnes som en mulighed ved revision af miljømærkekravene. Som det grønne produkt forslår vi derfor at definere kravene som minimum for Elsparefondens elsparemærke (AAA), og her er kravet, at vaskemaskinerne også skal være A-mærket med hensyn til centrifugering. Tøjets restfugtighed har nemlig afgørende betydning for vaskeprocessens samlede energiforbrug, når tøj tørres i tumbler. Ca. halvdelen af de 370 maskiner på Elsparefondens liste over A-mærkede produkter lever op til elsparemærkets krav om AAA. Centrifugeringsevnen udtrykkes som restfugtighed (vand i pct. af tørvægt), som skal være så lavt som muligt, da energiforbruget til tørring i tumbler afhænger meget af restfugtigheden. Forskellen på centrifugering med et A-mærke frem for et B-mærke betyder en besparelse ved tørretumbling på ca. 0,5-1 kWh afhængig af tørretumblerens effektivitet (Tænk og Test april, 2004 samt egne beregninger). Hvis tøjet alternativt tørres på snor bortfalder besparelsen ved nedsat restfugtighed dog. I LCA-beregningseksemplet er elforbruget til tørretumbler reduceret med 0,7 kWh ved at ændre restfugtigheden fra 54 til 44 %. Det grønne produkt foreslås i en AAA-variant, hvor det yderligere forudsættes at være karakteriseret af muligheden for indtag af varmt og koldt vand. Dette er særligt relevant, da den eneste miljømærkede vaskemaskine på markedet faktisk giver denne mulighed. Indtag af varmt og koldt vand er endnu ikke er et mærkningskrav, men der er nævnt i kriteriedokumentet, at det vil blive et nyt krav ved udløb af licensperioden. Der er udført et omfattende Eup-projekt for vaskemaskiner (Eup, 2007), hvori der findes data om fremstilling, anvendelse og bortskaffelse for vaskemaskiner. Her er der defineret en basisvaskemaskine (AAB), der er en 5 (-6) kg vaskemaskine, og der er foretaget en LCA herfor. Dette datagrundlag bruges som konventionel maskine i nærværende projekt. For begge produkter tages udgangspunkt i en forudsætning om 10 års levetid og et forbrugsmønster som i Eup-projektet, hvor antallet af årlige vaske er sat til 225 på årsbasis.
Kilde: EUP (2007) Energiforbruget for den beskrevne standard vaskemaskine er defineret ved et specifikt program (60 grader bomuld) og energiforbruget pr. kg tøj ved en fyldt maskine anvendes blandt andet som grundlag for den obligatoriske mærkning med energipile. A-mærkede vaskemaskiner skal have et maksimalt elforbrug på 0,19 kWh pr. kg tøj og samtidigt have høj vaskeevne (A) og centrifugerings evne (B)[17]. I forhold til det beskrevne grønne alternativ er det konventionelle produkt altså karakteriseret ved samme elforbrug og vaskeevne, dårligere centrifugeringsevne og dermed højere restfugtighed og intet indtag af varmt vand. 3.2 Fremstilling3.2.1 Miljøeffekter i fremstillingsfasenMaterialerne til fremstilling og genanvendelse antages at være ens for de to produkter. Der stilles dog krav til miljømærkede/elsparemærkede vaskemaskiner vedrørende indholdsstoffer i maskinerne. Virkningen heraf kendes ikke og kan variere mellem forskellige producenter af det konventionelle produkt. Det kan imidlertid antages at effekten er begrænset, da anvendelsen af kemikalier stort set er reguleret af EU’s kemikalielovgivning. Det medregnede materiale- og energiforbrug fremgår af nedenstående tabel.
Kilde: Eup (2007), projekt tabel A3. Data for fremstilling af materialerne er fra Ecoinvent databasen (2007). De anvendte data til fremstilling af vaskemaskiner er summeringer af flere typer materialer. F.eks. dækker stål og plast over mange typer stål og plast, og den valgte repræsentant er det mest anvendte. Fremstilling af reservedele er udeladt, da der er tale om en lille andel af den samlede vaskemaskine. Usikkerheden ved denne fremgangsmåde har ingen betydning for det endelige resultat, da de samme data er anvendt for alle alternativer. Der er således ingen miljøeffekter i fremstillingsfasen af at vælge en grøn frem for en konventionel standard vaskemaskine. 3.2.2 FremstillingsomkostningerDe tekniske forskelle på de to produkter omfatter en større centrifugeringshastighed og forskellen i vandindtaget. Tilsammen vurderes dette af en leverandør af Asko Vølund vaskemaskiner at indebære en merpris og dermed meromkostning i forbrugerleddet på kr. 1000 inkl. moms. Heraf skyldes kr. 750 meromkostninger vedr. en større centrifugeringshastighed, idet denne kræver en forstærkning af metalkryds på maskinens bagside. Dette sker dog allerede ved centrifugeringshastigheder på 1300. De resterende kr. 250 er omkostninger vedr. dobbelte vandindtag, som især er omkostninger til blandingsbatteri. Der medregnes ikke omkostninger til miljømærkning, idet miljømærkningen ikke er centralt i de valgte kriterier for de grønne produkter[18]. Oven i prisforøgelsen på selve vaskemaskinen kommer meromkostninger vedr. tilslutningen til såvel koldt som varmt vand. Etablering af den nødvendige tilførsel af varmt vand og tilkobling med slange vil indebære meromkostninger på i størrelsesordenen kr. 300 til kr. 700, afhængigt af de specifikke forhold på stedet, hvor vaskemaskinen skal etableres. Her tages udgangspunkt i en gennemsnitlig omkostning på kr. 400 pr. vaskemaskine.
Kilde: Samtale med leverandør af Asko Vølund vaskemaskiner. Det antages således, at den samlede meromkostning ved køb og installering af den grønne vaskemaskine i forhold til en konventionel vaskemaskine vil udgøre i størrelsesordenen kr.1.400 inkl. moms. 3.3 Transport og distributionData for transport og distribution er baseret på en forudsætning fra Eup-projektet om en transportafstand på 648 km. Denne får ingen reel betydning for forskellen på de to produkter, idet den samme forudsætning lægges til grund for begge produkter.
Kilde: Baseret på Eup projekt tabel A3 (Eup, 2007) 3.4 AnvendelseDer forudsættes som udgangspunkt samme anvendelse som i Eup-projektet, hvor antallet af vaske er sat til 225 på årsbasis. Forbruget af vaskemidler, som antages at være det samme for de to vaskemaskiner, er fastsat til 25 kg kompaktvaskemiddel, 20 kg skyllemiddel samt 1 kg blegemiddel. Da disse tal ikke holder ved nye kompakte vaskemidler, er der i stedet taget udgangspunkt i doseringsvejledningen for et svanemærket vaskemiddel fra Änglemark (Coop), hvor det ved normal vandhårdhed er tilstrækkeligt med 40 gram vaskepulver. Ifølge produktdeklarationen udgør sæbe (tensid) max 15 %, afkalkningsmiddel (zeolit) 30 % og blegemiddel 30 % men kun for halvdelen af vaskene. Data for fremstillingen af disse tre stoffer er fra Ecoinvent. Elforbrug til vask svarer til en A-mærket vaskemaskine på 5 kg (5*0,19 kWh=0,95kWh), men også her er der ingen forskel på de to alternative produkter. For tørring er det antaget, at der anvendes en aftrækstørretumbler med B-mærke, som maksimalt må bruge 2,92 kWh pr 5 kg tøj[19]. Ved nedsættelse af restfugtigheden med 10 % fra 54 % (B-mærket vaskemaskine) til i 44 % (A-mærket) er det skønnet, at besparelsen er ca. 0,7 kWh pr. vask jf. foregående afsnit, hvilket blandt andet forudsætter, at alt tøj tørres i tumbler. Tilslutning til varmt vand er energimæssigt en stor fordel, hvis brugeren f.eks. bor i et fjernvarmeområde, hvor der kan spares CO2 ved brug af varmt vand frem for opvarmning af koldt vand med el. Ved tilslutning af vaskemaskinen til varmt og koldt vand er det antaget, at det varme vand er 55 grader og er opvarmet med naturgas i en kondenserende kedel (dagens standard). Jf. producentens oplysninger spares der herved 50 % af elforbruget (Samtale med leverandør af Asko Vølund vaskemaskiner), som i stedet leveres ved naturgasopvarmning. Det betyder, at der spares 0,475 kWh pr. vask. I beregningerne er der forudsat anvendt naturgas til opvarmning af det varme vand, og det vil medføre anvendelsen af 9,9 m³ naturgas. I tillæg hertil er vist, hvad miljøbelastningen ville være ved 100 % anvendelse af solvarme, (hypotetisk, da solvarme ikke kan forsyne anlægget med varmt vand hele året). Vandforbruget antages at være det samme for de to vaskemaskiner, og der er altså ikke her nogen effekt af at vælge den ene frem for den anden. Med de gjorte forudsætninger er forbruget i anvendelsesfasen som vist i nedenstående tabel. Forbruget er øverst i tabellen opgjort for den konventionelle, standard vaskemaskine og derefter suppleret med besparelserne ved en forbedret centrifugering og ved varmtvandsindtag.
Kilde: Eup (2007) tabel A3 samt egne beregninger for vaskemidler og energi-forbrugsdata for standardmaskine, som angivet i indledende afsnit. Resultaterne af miljøpåvirkninger i anvendelsesfasen ved el og gasforbrug fra den konventionelle AAB vaskemaskine og fra en vaskemaskine med lavere restfugtighed (AAA) og en AAB vaskemaskine med varmtvandsindtag (fra hhv. naturgas og solvarme), kan ses i tabellen herunder.
Kilde: Ecoinvent (2007). 3.5 BortskaffelseDer stilles krav til genanvendelse af visse indholdsstoffer i maskinerne. Virkningen heraf kendes ikke præcist, da indholdet heraf dels vil være begrænset, idet området stort set er reguleret af EU’s kemikalielovgivning, og dels vil kunne variere mellem produkter fra forskellige producenter. Der er derfor set bort herfra i beregningerne.
Kilde: Ecoinvent (2007). Der er her medtaget de væsentligste materialer som metaller, der er godskrevet som 80 % af nyt materiale, hvilket er en approksimation. Andre brændbare som plast, træ og pap er ikke indregnet. Usikkerheden herved får dog ingen betydning for resultatet i nærværende projekt, da de samme antagelser gælder for alle undersøgte alternativer. Bortskaffelsen og genanvendelsen af materialer antages således at være ens for alle typer vaskemaskiner, da de er omfattet af producentansvar for affald (WEEE) med krav om min. 75 % genanvendelse af materialerne ved aflevering hos forhandler eller på kommunal genbrugsplads. 3.6 Samlede effekter af valget af grønt produktDe alternative LCA-scenarier for det konventionelle standardprodukt og det grønne, miljømærkede produkt adskiller sig alene i anvendelsesfasen, da materialerne til fremstilling og genanvendelse, som begrundet ovenfor antages at være ens. Øvrige direkte effekter omfatter meromkostninger i fremstillingsfasen og det ændrede energiforbrug vedr. vask og tørring, som det grønne produkt giver anledning til. De samlede effekter ved valg af det grønne frem for det konventionelle standardprodukt fremgår af nedenstående tabeller 3.8 – 3.11, hvor de beregnede nutidsværdier af de opgjorte samfundsøkonomiske konsekvenser er angivet for fire alternative situationer, der alle sammenlignes med en konventionel AAB vaskemaskine:
Konsekvenserne er angivet som fordele ved køb af de grønne produkter i forhold til køb af en konventionel AAB vaskemaskine. Meromkostninger er således angivet som negative størrelser, mens besparelser og positive miljøeffekter er angivet som positive størrelser.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. Der er ikke i denne beregning taget højde for eventuelt hårdere slitage pga. den forstærkede centrifugering og en deraf følgende kortere levetid for vasketøjet. Beregningen baserer sig i øvrigt på en forudsætning om, at det vaskede og centrifugerede tøj efterfølgende tørres i en tørretumbler med en energieffektivitet svarende til kravene for en B-mærkning. Uden brug af tørretumbler mister dette alternativ værdien i form af elbesparelser og de heraf følgende reduktioner i de angivne emissioner.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. Denne beregning viser, at det ikke er samfundsøkonomisk fordelagtigt at investere i varmtvandsindtag med de gjorte omkostningsforudsætninger, såfremt man foretager vandopvarmningen med naturgasfyr.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. I en situation, hvor vandopvarmningen sker med eksisterende solvarmeanlæg er det altså med de gjorte forudsætninger samfundsøkonomisk fordelagtigt at investere i en vaskemaskine med varmtvandsindtag.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. Det grønne produkt med såvel forstærket centrifugering (AAA) og med varmtvandsindtag af naturgasopvarmet vand er ikke samfundsøkonomisk fordelagtig. Denne beregning baserer sig igen på en forudsætning om, at det vaskede og centrifugerede tøj efterfølgende tørres i en tørretumbler med en energieffektivitet svarende til kravene for en B-mærkning. Uden brug af tørretumbler vil dette alternativ være endnu mindre samfundsøkonomisk fordelagtigt. Hertil kommer eventuelle samfundsøkonomiske omkostninger i form af slitage og kortere levetid for det vaskede tøj, der ikke er medregnet. Fælles for alle alternativer er, at der er positive besparelser i den årlige drift og en relativt stort negativ engangseffekt i form af større fremstillingsomkostninger. Det fremgår af beregningerne, at der er en beskeden positiv samfundsøkonomisk effekt i alternativ 1 med forstærket centrifugering og i alternativ 3 med brug af varmtvand fra eksisterende solvarme. I alternativ 2 og 4, hvor der bruges naturgasopvarmet vand ses det, at nettoresultatet bliver negativt. Her er forskellen i de samfundsøkonomiske enhedspriser på el og naturgas og i de resulterende miljøeffekter ikke tilstrækkelige til at opveje de meromkostninger, der er ved fremstilling og installering af en vaskemaskine med dobbelt vandindtag. Værdien af det grønne produkt afhænger altså her af udgangssituationen, om man gør brug af tørretumbler, hvilket er med til at give en forstærket centrifugering i AAA vaskemaskinen en positiv samfundsøkonomisk værdi, og om man opvarmer vand med naturgas eller solvarme. Jo lavere samfundsøkonomiske omkostninger ved vandopvarmningen, jo mere samfundsøkonomisk fordelagtig vil installering af varmtvandsindtag i vaskemaskinen være. 3.7 FølsomhedsanalyseHer foretages en partiel følsomhedsanalyse i relation til ovenstående alternativ 4, hvor det grønne produkt er AAA-mærket og endvidere har indtag for både varmt og koldt vand. Resultatets følsomhed analyseres i forhold til følgendes faktorer:
Resultaterne af de tre følsomhedsberegninger er vist i nedenstående tabel.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. Også her er resultaterne angivet som fordele ved at købe det grønne produkt. En halveret levetid medfører en kortere periode med driftsbesparelser til kompensering for merudgiften til den dyrere vaskemaskine. Derfor bliver resultatet ringere. Supplerende analyser viser, at levetiden skal op på 13 år for at give en positiv balance ved køb af det grønne produkt med både varmtvandsindtag (med varme fra naturgas) og reduceret restfugtighed gennem en forstærket centrifugering. En halvering af de forøgede fremstillingsomkostninger ved en grøn frem for en konventionel vaskemaskine, som i udgangspunktet er estimeret til kr. 1.400 medfører en reduktion af den resulterende nutidsværdi på kr. 700 og giver en positiv værdi på kr. 457. Tilsvarende ses det af beregningerne, at der opnås balance ved en merpris på kr. 1.157 (1.400 – 243), samt at resultatet vil blive en positiv nuværdi på kr. 1.157, såfremt der ikke er forskel i fremstillingsomkostningerne. Det er i beregningerne forudsat, at der anvendes en standard B-mærket tørretumbler. Den tredje følsomhedsberegning viser, hvordan anvendelsen af en mere energieffektiv, A-mærket tørretumbler vil påvirke resultatet. En A-mærket tørretumbler antages at bruge halvt så meget elektricitet som en B-mærket. Dette reducerer besparelsen mellem det grønne og det konventionelle produkt og forøger den negative samfundsøkonomiske nutidsværdi af at vælge det grønne alternativ fra – kr.243 til – kr.648. Tørring på snor i stedet for brug af tørretumbler vil helt fjerne el-besparelsen i tørreprocessen og derved medfører et større, negativt resultat. Dette hænger naturligvis sammen med, at den forstærkede centrifugering kun har en positiv (samfundsøkonomisk) effekt, hvis der kan spares el ved den efterfølgende tørring. Med tørring på snor vil det grønne produkt have samme samlede merpris, men gevinsterne vil kun bestå af effekten fra varmtvandsindtaget, medmindre tidsbesparelsen ved tørretumbling medregnes. Med opvarmning med naturgas reduceres nettoresultatet derfor til - kr. 1053, (- kr. 303, jf. tabel 3.9, - kr. 750, som er merprisen for en kraftigere centrifugering). Selv med opvarmning med eksisterende solvarmeanlæg vil resultatet blive negativt og udgøre – kr. 704 3.8 Privatøkonomisk beregningDer er supplerende foretaget en beregning af de privatøkonomiske omkostninger og gevinster ved køb og brug af en grøn vaskemaskine. Beregningerne for de samme alternativer som ovenfor er i nedenstående tabel vist som økonomiske fordele ved at købe de grønne produkter i forhold til at købe et traditionel AAB mærket vaskemaskine. Beregningerne viser, at alle versioner af det grønne produkt fra et privatøkonomisk perspektiv er rentable. Selvom forbrugeren selv bærer meromkostningerne fra fremstillingsfasen, og selv om værdien af miljøeffekterne ikke medregnes her, er besparelserne, der opnås ved formindsket elforbrug og ved brug af naturgas i stedet for el til vandopvarmning, tilstrækkeligt store til at give et positivt nettoresultat.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. Det fremgår af tabellen, at især den øgede centrifugering og resulterende lavere restfugtighed giver økonomiske fordele for forbrugeren. Som under den samfundsøkonomiske analyse afhænger denne fordel dog af, at der bruges tørretumbler til tørring af vasketøjet. Er dette ikke tilfældet, og tørres tøjet på snor, vil der ikke være nogen økonomisk fordel af en stærkere centrifugering, men kun merudgifter til den merpris dette medfører. [16] Svanemærket & Blomsten, kriterier. [17] Lov BEK nr. 318 af 07/05/2002. [18] Samtale med leverandør af Asko Vølund vaskemaskiner. [19] Lov BEK nr. 319, 2002.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||