Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter

4 Tekstilservice

4.1 Produktvalg

Der foreligger i Danmark mulighed for at købe tekstilserviceydelser både i svanemærket og ikke svanemærket udgave. For tiden er 17 vaskerier fra 3 virksomheder svanemærket og en stribe yderligere er i processen[20].

Ydelserne fra miljømærkede vaskerier/tekstilservice virksomheder spænder fra hospitalstekstiler (sengetøj, håndklæder, patient-tøj og tøj til personalet), hotel- og restauranttekstiler (bl.a. sengetøj, håndklæder, bordduge, tjener- og kokketøj), arbejdstøj til offentlige og private virksomheder samt måtteservice og håndklæderuller).

Det er her valgt at fokusere på arbejdstøj til kommunalt ansatte, hvor der kan skelnes mellem groft arbejdstøj til ’vej og park’ og lettere arbejdstøj til f.eks. rengøringspersonale og plejehjemsansatte. I vurderingen vil vægten blive lagt på den tungere/grovere arbejdsbeklædning.

Sammenligningen udføres primært for miljøpræstationen i anvendelsesfasen af tøjet – dvs. vask og tørring mv. – for de relevante svanemærkede vaskerier i Danmark i forhold til et gennemsnit af de øvrige relevante vaskerier. Den ydelse der sammenlignes er Levering af arbejdsbeklædning til en medarbejder i et år.Typisk vil arbejdstøj være produceret af 100 % bomuld eller et blend af 60 % bomuld og 40 % polyester.

I sammenligningen forudsættes det, at kvaliteten af arbejdstøjet i den miljømærkede og ikke miljømærkede leverance er den samme, dvs. samme komfort, samme levetid, og at tøjet vaskes med samme frekvens

4.1.1 Produktbeskrivelse

Den samlede ydelse og dennes livscyklus omfatter følgende elementer:

  1. Produktion af arbejdstøjet – typisk i Kina eller et andet fjernøstligt land
  2. Transport af tøjet til Danmark
  3. Vask og klargøring af tøjet
  4. Distribution til klienten
  5. Anvendelse af tøjet hos klienten
  6. Indsamling af det snavsede tøj. Dette sker samtidig med distributionen af rent tøj
  7. Vask, tørring og kvalitetskontrol på vaskeriet
  8. Herefter gentages punkt 4 til 7 et antal gange der afhænger af tøjets levetid, (antal gange det enkelte stykke tøj kan gennemgå inden det kasseres).

Endelig bortskaffes det udtjente tøj – typisk ved aflevering til forbrænding eller til produktion af industriklude (opklipning).

4.1.2 Miljømærkningskrav

Kun svanemærkningen har kriterier for tekstilservice[21]. Kriterierne for svanemærkning af tekstilservice kræver blandt andet, at en vis andel af tekstilerne er miljømærkede, og der er desuden krav om de anvendte vaskemidlers nedbrydelighed og giftighed samt loft over energi- og vandforbruget. Kravene er til dels relative i den forstand, at en højere målopfyldelse på et område kan kompensere for en lavere på et andet område.

Med hensyn til tekstilerne kræves mere specifikt, at en vis andel af tekstilerne enten er miljømærkede med Svanen eller Blomsten, eller er Økotex 100 certificeret. I svanemærkningen af tekstiler kræves det, at vegetabilske fibre er 100 % økologisk dyrkede, og at polyester er produceret i overensstemmelse med blomstens krav, mens kriterierne for blomsten kræver mindst 3 % økologisk producerede fibre, samt at den øvrige bomuld er kontrolleret for indholdet af en række uønskede pesticider. Der er, ifølge de oplysninger vi har modtaget, ingen af de svanemærkede vaskerier, der indkøber svanemærkede tekstiler. På grund af disse krav til tekstilerne må det antages, at dyrkningen af bomuldsfibrene til de tekstiler, der indgår i den miljømærkede tekstilservice ydelse, har givet anledning til en mindre belastning med problematiske pesticider, men der foreligger ingen opgørelser over omfanget eller sammensætningen af denne effekt.

For polyesterfibrene kræves ifølge kriterierne for blomstmærkning og Økotex 100 et maximalt indhold af antimon[22], og derudover lægger blomsten et loft over udslippet af VOC i produktion[23]. Sammenholdes disse krav med BREF-noten[24] for tekstilproduktion vurderes det, at disse krav svarer til den typiske produktion, og at der derfor ikke vil være nogen særlig forskel på den miljømærkede og den ikke miljømærkede polyester.

I forhold til vaskemidlerne kræves konkret, at en række specifikke stoffer ikke må forekomme (APEO, LAS, DMDMAC, PFOS, borsyre/borater, optisk hvidt, NTA, parfume, Triclosan, EDTA, PBT samt øvrige persistence, bioakkumulerbare og toksiske stoffer og meget persistente og meget bioakkumulerbare stoffer – jf. bilag XIII i REACH forordningen[25] - samt stoffer på EU’s liste over hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende stoffer, halogenerede flammehæmmere og nanopartikler). Derudover er der krav til begrænsninger i anvendelsen af klor, fosfor og ikke-anaerobt-nedbrydelige stoffer. Endelig kræves det, at mængden af miljøfarlige ikke-let-nedbrydelige stoffer og kritisk fortyndingsvolumen (som mål for den samlede toksicitet) skal opgøres og begrænses.

Desværre foreligger der ingen aktuelle opgørelser over den typiske sammensætning af vaskemidlerne for ikke miljømærkede vaskerier, og det er derfor ikke muligt at opgøre disse meget væsentlige effekter af miljømærkningen. En opgørelse for 1995-97[26] opgør et ikke ubetydeligt samlet forbrug af EDTA (10,4 tons/år), optisk hvidt (omkring 1000 tons/år) og parfume (ca. 300 tons/år) på de danske industrivaskerier, men det kan ikke siges med sikkerhed, om dette niveau stadig er gældende.

Med hensyn til transport/distribution gives der point for anvendelse af køretøjer, der lever op til Euronorm IV og V, lige som der gives point for anvendelse af svanemærket brændstof. Omfanget af dette er dog ikke kendt hverken for de miljømærkede virksomheder eller referencegruppen.

Det vurderes, at mange, af de ikke miljømærkede vaskerier lever op til store dele af miljømærkekriterierne, og det er derfor ved sammenligningerne nedenfor valgt ikke at tage udgangspunkt i de konkrete miljømærkningskriterier. I stedet gøres brug af registrerede forbrugsforskelle mellem grupper af konventionelle hhv. miljømærkede leverandører, jf. afsnit om anvendelsesfasen.

4.2 Fremstilling

Fremstillingsfasen defineres her som fremstillingen af de tekstilprodukter, der senere indgår i tekstilserviceproduktet.

4.2.1 Miljøeffekter ved fremstillingen

Vævning eller strikning af fibrene, farvning og anden vådbehandling af stoffet samt konfektionering (syning) af tøjet vil i alt væsentligt foregå på samme måde, hvad enten der er tale om miljømærkede tekstiler eller ej.

Den helt afgørende forskel ligger i forbruget af hjælpestoffer til farvning og anden vådbehandling, hvor de miljømærkede eller økotex-mærkede tekstiler vil give anledning til markant mindre forbrug af en række uønskede stoffer. Det handler bl.a. om en række potentielt cancerogene azo-farvestoffer, allergifremkaldende farvestoffer og tungmetalholdige pigmenter samt bestemte flammehæmmere.

En egentlig kvantificering af den ændrede belastning med toksiske og/eller persistente stoffer lokalt på produktionsstederne og ved de første vaske af tekstilerne i Danmark er dog desværre ikke muligt. Miljøstyrelsen gennemførte i 1997 undersøgelser, der påviste en ikke uvæsentlig belastning af en lang række kemikalier fra nye tekstiler på de kommunale renseanlæg[27], men det vurderes, at disse undersøgelser ikke kan bruges til en kvantificering i denne sammenhæng.

4.2.2 Fremstillingsomkostninger

På baggrund af ovenstående antages der ikke at være prisforskelle på de anvendte tekstilprodukter. Dette bekræftes også af kontakter med brancherepræsentanter, der beskriver overgangen til miljømærket tekstilservice som en win-win situation.

4.3 Transport og distribution

Transport og distribution fra fremstillingsstedet til Danmark antages at være identisk for begge tekstilservice produkter.

4.4 Anvendelse

I anvendelsesfasen sammensætter tekstilservice virksomheden, som nævnt, en ydelse bestående af et antal forskellige tekstilprodukter og sørger for den løbende rengøring og vedligehold af disse produkter samt distributionen til og fra klienterne.

Anvendelsesfasen omfatter alt fra distribution til tekstilservice klienten, anvendelse af tøjet hos denne, og indsamling af det snavsede tøj (samtidigt med distribution af rent tøj), vask, tørring og kvalitetskontrol på vaskeriet.

4.4.1 Miljøeffekter ved anvendelse

En livscyklusvurdering udført for Berendsen Textil Service (BTS) i 2002[28] opgør det typiske forbrug for en ydelse af arbejdstøj, som vist i tabellen nedenfor (her tilføjet en T-shirt).

Tabel 4.1: Forbrugsforudsætninger
  P/B P/B Bomuld Bomuld Bomuld
Artikel Bukser Jakke Bukser Jakke T-shirts
a. Kvalitet (g/m²) 245 245 300 300 180
b. Antal vaske pr. år 37 24 37 24 111
c. Levetid (antal vaske) 27 36 23 30 25
d. Antal til funktionel enhed (b/c) 1,37 0,67 1,61 0,80 4,44
e. Vægt pr enhed (g) 560 580 650 680 120
f. Samlet vask mv. kg (b x e) 20,72 13,92 24,05 16,32 13,32

Idet den samlede funktionelle enhed består af bukser, jakke og T-shirts vil den samlede mængde tøj, der skal vaskes, således variere fra ca. 48 kg, hvis der vælges polyester/bomuld med T-shirt af 100 % bomuld til ca. 54 kg hvis der vælges 100 % bomuld til det hele. I gennemsnit regnes der med 50 kg tøj pr år. (Samtidig viser opgørelsen, at levetiden for polyester/bomuldstøjet er længere end for 100 % bomuld).

I baggrundsrapporten for udarbejdelse af svanemærkningskriterierne er forbrug af energi, vand og vaskemidler opgjort for en lang række vaskerier. Disse data kan dog ikke anvendes, da de i mange tilfælde repræsenterer vaskerier med en blandet produktion, hvor arbejdstøjet kun indgår som en mindre andel.

Derimod har den Europæiske Tekstilservice Organisation (ETSA) gennemført en opgørelse af forbruget på 37 arbejdstøjsvaskerier fordelt på 9 lande i Europa[29]. Disse vaskerier er interessante, fordi de alle vasker mere end 70 % arbejdstøj, og de samlede forbrugstal for vaskerierne antages derfor at repræsentere det typiske forbrug til arbejdstøj. Det skal bemærkes, at de miljømærkede vaskerier (inkl. BTS) også indgår i undersøgelsen. Der er ikke sket nogen udvælgelse af de pågældende vaskerier – ud over at de er fokuserede på arbejdstøj. For de koncerner, som medvirkede i undersøgelsen, indgår alle de fokuserede vaskerier.

Oplysningerne om forbruget for de miljømærkede vaskerier er her repræsenteret ved forbrugstal indsamlet direkte fra BTS – og sammenlignet med gennemsnittet fra ETSA i tabellen nedenfor. Ud over BTS har også De Forenede Dampvaskerier og Initial svanemærkede vaskerier, men ingen af disse vaskerier håndterer alene arbejdstøj, og det er derfor ikke muligt at opgøre deres specifikke forbrug af ressourcer til vask af arbejdstøj. Alle tallene er opgjort for 2007.

Tabel 4.2: Gennemsnitsforbrug på konventionelle (ETSA) og grønne vaskerier (BTS)
    ETSA 2007 BTS 2007 Svane-
mærkningens
grænseværdier
% mindre
forbrug på
miljømærkede
vaskerier
Vand l/kg 17 15 20 12 %
Elektricitet kWh/kg 0,43 0,3   30 %
Olie/gas kWh/kg 1,8 1,37   24 %
Distribution kWh/kg 1,02 0,475   53 %
Varme + el. kWh/kg 2,88 2,12 3,15 26 %
Vaskemidler g/kg 38 28   26 %
Datakvalitet   Gns. af 37 Gns. af 5    

Kilde: ETSA (2007), BTS (2006) samt Svanemærkets kriterier.

Sammenholdes ETSA gennemsnittet for 2007 med kriterierne i svanemærkningen ses det, at det europæiske gennemsnit ligger under de fastsatte værdier[30]. Det skal dog bemærkes, at grænseværdierne nævnt i tabel 4.2 er de absolut tilladte maksimumværdier, men derudover indeholder kriterierne også tabeller med lavere værdier der udløser ekstra point.

I forhold til ETSA gennemsnittet ligger BTS markant under – angivet med procent helt til højre i ovenstående tabel. Når dette niveau sættes i forhold til vores funktionelle enhed – arbejdstøj til en arbejder i et år – eller det samlede danske forbrug af arbejdstøj – bliver disse besparelser ganske væsentlige jf. tabellen.

Tabel 4.3: Forbrug pr funktionel enhed (beklædning af en arbejder i et år – jf. tabel 6.1.) på konventionelle (ETSA) og grønne vaskerier (BTS).
    ETSA 2007 BTS 2007 Difference mellem
grønt og
konventionelt
produkt
Vand l 850 750 100
Elektricitet kWh 22 15 7
Olie eller gas kWh 45 0 45
Naturgas kWh 45 69 -24
Distribution kWh 51 24 27
Vaskemidler kg 1,9 1,4 0,5

Kilde: ETSA (2007) og BTS (2007).
Note: Opdelingen på olie og gas er foretaget delvist skønsmæssigt. Referencegruppen vides at bruge ca. 50 % olie og 50 % gas, mens BTS udelukkende anvender naturgas.

Tallene for BTS’ arbejdstøjsvaskerier er fra 2007 og er derfor fra før virksomheden opnåede mærkningen, men de levede rent faktisk op til kravene med hensyn til de kriterier/parametre, der er nævnt i tabellen ovenfor, og netop fordi de allerede havde arbejdet sig ned til kravene, kunne de relativt nemt opnå mærkningen.

Vand
Energiforbruget vedr. ekstraktion og distribution af vandet vurderes at være ubetydeligt, og energiforbruget til rensning af spildevandet vurderes ikke at blive påvirket af om vaskeriet er miljømærket eller ej.

Elektricitet
Der regnes med den europæiske marginal for elektricitet.

Olie/gas
For referencegruppen (ETSA gennemsnit) vides det at 50 % anvender let fyringsolie og 50 % anvender naturgas. De miljømærkede anvender alle 100 % naturgas.

Distribution
Arbejdstøjet transporteres typisk til og fra kunderne i mellemstore lastbiler – skønnet 10-15 tons lasteevne. Bilerne er hele tiden fyldt 80-90 %, idet det snavsede tøj hentes, når det rene leveres. Det opgjorte energiforbrug for referencegruppen svarer til 5,1 liter diesel, mens det for de miljømærkede svarer til 2,4 l diesel, og miljøeffekterne herfra er beregnet og vist i nedenstående tabel.

Tabel 4.4: Miljøbelastning fra distributionen
Påvirkningskategori Enhed ETSA BTS Forskel
VOC-forbindelser ex. Metan kg 0,022 0,010 0,012
CO2 fra fossilt brændsel kg 15,8 7,3 8,5
SO2 kg 0,0168 0,0077 0,0091
NO2 kg 0,138 0,064 0,075
Små partikler <2.5 um kg 0,0057 0,0026 0,0031
Kviksølv g 0,00068 0,00031 0,00037

Tallene for distribution påvirkes imidlertid af, at afstandene i Danmark er relativt korte i forhold til mange andre lande i Europa, og det kan ikke herfra konkluderes, at der køres længere i forbindelse med distribution fra konventionelle (ETSA gennemsnit) end fra grønne (BTS) vaskerier. Den antages her, at markedsoplandet og transportafstandene er de samme for grønne og konventionelle vaskerier, og den opgjorte forskel mellem de to grupper indgår derfor ikke i den samlede samfundsøkonomiske beregning.

Vaskemidler
Forbruget af vaskemidler er ifølge ovenstående forbrugsopgørelser (se tabel 4.2) ca. 26 % mindre i grønne end i konventionelle vaskerier. Der er her udviklet en teknologi, der tillader en løbende dosering til den enkelte vask, hvorved forbruget minimeres. I tabellen nedenfor er angivet en typisk fordeling af indholdsstoffer i vaskemidler til arbejdstøj. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af BTS’ forbrug af vaskemidler til arbejdstøj i 2006.

Tabel 4.5: Typisk fordeling af indholdsstoffer i vaskemidler til arbejdstøj
  Sammensætning
Natriummetasilikat 22,7 %
Natriumkarbonat 17,1 %
Alkoholethoxylater 16,4 %
Fosfat 14,2 %
Eddikesyre 4,1 %
Hydrogenperoxid 2,6 %
Natriumhypochlorit 1,4 %
Propanol 1,3 %
Natriumhydroxid 1,1 %
Polykarboxylat 0,5 %
Pereddikesyre 0,2 %
Fosfonat 0,2 %
Aktivstoffer, i alt 81,6 %

Kilde: BTS (2007).

I denne vurdering er det ikke belyst, hvorledes miljømærkningen har påvirket sammensætningen og miljøeffekterne af vaskemidlerne. Ifølge Miljømærkning Danmark[31] er det typisk det område, der volder størst kvaler i forbindelse med mærkningen, og dermed der hvor der er mest kontant effekt af Miljømærkning Danmarks gennemgang. Dette lader sig dog ikke kvantificere, idet manglende viden om vaskemiddelforbruget hos referencegruppen gør det umuligt at beskrive referencesituationen.

Miljømærkning Danmark oplyser[32], at de vurderer at miljømærkningen af vaskerier især har betydet:

  • En kraftig nedgang i forbruget af klor
  • Udfasning af CMR-stoffer (boraxsalte og siloxaner klassificeret Reproduktionstoksisk)
  • Udfasning af brugen af DADMAC som biocid i skyllet
  • Nedgang i forbruget af stoffer miljøfareklassificeret med R50/53
  • Udfasning af parfume(og dermed potentielt allergifremkaldende stoffer)

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at svanemærkningen ikke kun har ført til valg af alternative produkter på svanemærkede vaskerier, men også reformulering af produkter generelt med deraf følgende fordele for andre vaskerier end de svanemærkede.

Rensning af spildevand
I tabellen nedenfor er elektricitetsforbruget til rensning af spildevandet anslået. Som det fremgår, er elektricitetsforbruget til nedbrydning af vaskemidlerne i renseanlæggene begrænset – men ikke helt ubetydeligt – i forhold til det samlede energiforbrug.

Tabel 4.6: Anslået elektricitetsforbrug til rensning af spildevand.
  ETSA BST
COD fra vaskemidler (kg) 3,10 2,28
COD fra smuds (kg) 1,00 1,00
COD samlet (kg) 4,10 3,28
kWh til spildevandsrensning 3,30 2,60

Kilde: ETSA (2007) og BTS (2007).
Skønsmæssig opgørelse. Der er regnet med 2,0 kg COD pr kg aktivstof og 0,8 kWh el pr kg COD.
COD: Chemical Oxygen Demand.

4.4.2 Omkostninger i anvendelsesfasen

Der er ingen omkostningsmæssige forskelle i anvendelsesfasen udover de besparelser, der udspringer af ovennævnte forbrugsforskelle. Leverandøren har dog udgifter til miljømærkning og dokumentation, men der er tale om udgifter i størrelsesordenen 0,1 % af virksomhedens omsætning, og denne udgift ses som en nødvendig markedsføringsudgift, idet en række større kunder kræver det.

4.5 Bortskaffelse

Efter kassation afleveres arbejdstøj af 100 % bomuld til forarbejdning til industriklude, mens polyester/bomuld afleveres til forbrænding på de offentlige forbrændingsanlæg. Dette mønster er ens for miljømærkede og ikke-miljømærkede vaskerier.

4.6 Samlede effekter af valget af grønt produkt

Nedenfor beskrives de samlede miljøeffekter opgjort ved beregning i LCA-værktøj (Sima-Pro). Den samlede miljøbelastning for den funktionelle enhed er opgjort i tabel 4.7. Denne omfatter fremstilling af vaskemidler samt vaskeriernes forbrug af energi (el. og varme) men ekskl. distribution jf. specifikationerne ovenfor.

Tabel 4.7: Samlet miljøbelastning for levering af arbejdstøj fra grønne (BST) og konventionelle vaskerier (ETSA).
Effekt Enhed ETSA BST Forskel Pct. forskel
VOC ex Metan kg 0,018 0,01 0,007 42 %
CO2 kg 37,4 25 12,4 33 %
SO2 kg 0,062 0,033 0,028 46 %
NO2 kg 0,036 0,021 0,015 41 %
Småpartikler <2.5 um kg 0,0053 0,0034 0,0018 35 %
Kviksølvudledning g 0,00101 0,00063 0,00038 38 %

Kilde: ETSA (2007) og BTS (2007).

De grønne serviceydelser adskiller sig primært fra de konventionelle ved ressourceforbruget i anvendelsesfasen. De forskelle, der muligvis findes i produktionsfasen – f.eks. med hensyn til forbrug af pesticider til bomuldsdyrkningen – lader sig ikke kvantificere med det nuværende videngrundlag.

De samlede årlige effekter ved valg af grøn tekstilservice, som også omfatter energiforbruget ved fremstilling og rensning af vaskemidler er opgjort i nedenstående tabel. Som det fremgår, er der ved brug af grøn tekstilservice et merforbrug af naturgas i forhold til referencesituationen. Det betyder en merudgift og dermed, som det fremgår, en negativ effekt. Alle øvrige effekter er positive ved brug af grøn tekstilservice og er dermed angivet som positive størrelser. Summen er her en positiv effekt til en værdi af 43 kr. af at vælge det grønne produkt.

Tabel 4.8: Samfundsøkonomiske effekter ved grøn frem for konventionel tekstilservice (årlige effekter pr. enhed).
Livscyklusfase Effekt Enhed Difference mellem grønt og konventionelt produkt Samfunds-økonomisk værdi
Fremstillingsfase     - 0
Transportfase     - 0
Anvendelses-fase: Elforbrug (Privat) kWh 7 kr. 4
  Fyringsolie*) GJ**) 0,162 kr. 18
  Naturgas*) Nm³***) -2,16 kr. -7
  Vaskemidler kg 0,50 kr. 18
  Vand Liter 100,00 kr. 5
  CO2 fra fossilt brændsel kg 12,4 kr. 2
  SO2 kg 0,028 kr. 2
  NOX/NO2 kg 0,015 kr. 1
  Små partikler kg 0,0018 kr. 0
  VOC-forbindelser ex. Metan kg 0,007 kr. 0
  Kviksølvudledning g 0,00038 kr. 0
Bortskaffelsesfasen   - kr. 0
Samlede samfundsøkonomiske effekt ved et års forbrug     kr. 43

Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger.
*) Fordelingen på fyringsolie og naturgas er her baseret på oplysninger om, at 50 % i referencegruppen anvender let fyringsolie og 50 % anvender naturgas, mens de miljømærkede anvender 100 % naturgas. Forbruget af naturgas er derfor større pr. enhed i de miljømærkede vaskerier.
**) Fyringsolie er omregnet fra kWh til GJ vha. en omregningsfaktor på 0,0036.
***) Naturgas er omregnet fra kWh til Nm³ vha. en omregningsfaktor på 3,6/39,99.

Det fremgår, at der ved en miljørigtig proces, som beskrevet i ovenstående, i forhold til det europæiske gennemsnit, er en årlig samfundsøkonomisk gevinst på kr. 43. En meget væsentlig del heraf er energi, vand og vaskemidler, hvilket indikerer, at der ikke kun er tale om samfundsøkonomiske værdier men også besparelser, der kommer leverandøren og dennes kunder til gode.

I samtale med en repræsentant for branchen fremgår det også, at overgangen til en miljørigtig produktion anses for at have været en god forretning. Der har været investeret i energi og doseringssystemer mv. men investeringerne har altid været rentable. Den beregnede besparelse kan således ses som afkastet af en række investeringer, som ikke kan nærmere kvantificeres her.

I tillæg til den beregnede samfundsøkonomiske gevinst skal de ikke-kvantificerede miljøeffekter medtages. Det drejer sig primært om et mindre indhold af skadelige stoffer i de vaskemidler, der anvendes ved grøn tekstilservice, men også om færre pesticider i det omfang de anvendte tekstiler kommer fra et mere kontrolleret landbrug.

4.7 Følsomhedsberegninger

Da besparelserne er spredt på en række forskellige poster og da der ikke figurerer meromkostinger i forbindelse med den grønne teknologi (bortset fra naturgas, der erstatter fyringsolie), giver det ikke mening at foretage detaljerede følsomhedsberegninger.

4.8 Privatøkonomiske beregninger

Effekten for den privatøkonomiske bruger adskiller sig ikke meget fra den samfundsøkonomiske effekt. Som følge af de højere privatøkonomiske energipriser bliver det positive nettoresultat imidlertid lidt større.

Tabel 4.9: Den samlede privatøkonomiske miljøbelastning for et årsforbrug af en enhed fra et grønt frem for et konventionelt vaskeri.
Effekter Enhed Difference mellem
grønt og
konventionelt
produkt
Privat-
økonomisk
værdi
Anvendelsesfase      
Elforbrug (Privat) kWh 7 kr. 14
Fyringsolie*) GJ**) 0,162 kr. 58
Naturgas*) Nm³***) -2,16 kr. -20
Vaskemidler kg 0,50 kr. 18
Vand Liter 100,00 kr. 5
Samlet privatøkonomiske effekt kr. 74

Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger.
*) Fordelingen på fyringsolie og naturgas er her baseret på oplysninger om, at 50 % i referencegruppen anvender let fyringsolie og 50 % anvender naturgas, mens de miljømærkede alle anvender 100 % naturgas. Forbruget af naturgas er derfor større pr. enhed i de miljømærkede vaskerier.
**) Fyringsolie er omregnet fra kWh til GJ vha. en omregningsfaktor på 0,0036.
***) Naturgas er omregnet fra kWh til Nm³ vha. en omregningsfaktor på 3,6/39,99.


[20] Samtale med Jeppe Frydendal, Miljømærkning Danmark.

[21] Svanen (2009), Svanemerkning av Tekstilservice, Versjon 2.0.

[22] Blomsten max.: 260 ppm i polyesteren, Økotex 100: max. 30 ppm i produkterne.

[23] Max.: 1,2 g pr. kg produceret polyestermasse.

[24] En BREF-note er et dokument, der er blevet formelt vedtaget af Europa-Kommissionen, og som for bestemte brancher indeholder oplysninger om teknikker og processer, emissioner og forbrugsniveauer. Noten om tekstiler udkom i 2003 og er p.t. under revision.

[25] 1907/2006/EF.

[26] Miljøstyrelsen (1998).

[27] Miljøstyrelsen (1997).

[28] Søes Hansen og Holst (2002).

[29] Danmark, Tyskland, Estland, Finland, Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Ungarn og Østrig – med overvægt at tyske vaskerier.

[30] Miljømærkekriterierne beregner forbruget af primærenergi som brændværdien af de brændsler der anvendes på vaskerierne plus elektricitetsforbruget multipliceret med 2,5. ’Varme + el’ er beregnet på samme måde.

[31] Samtale med Jeppe Frydendal, Miljømærkning Danmark.

[32] Samtale med Jeppe Frydendal, Miljømærkning Danmark.

 



Version 1.0 Januar 2011, © Miljøstyrelsen.