|
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter 5 Kopipapir
5.1 ProduktvalgProduktet, der her skal analyseres, er et ton kopipapir, eller mere præcist et Air Dried Ton kopipapir (1 ADt = 1 ton lufttørret papir med over 90 % tørstof). Kopipapir er omfattet af både Svanen og Blomsten. Begge miljømærker stiller krav til, at papiret er fremstillet med en andel genbrugspapir eller træ fra bæredygtigt skovbrug. Papiret skal være fremstillet med lavt energiforbrug og begrænset forurening af luft og vand. Der er begrænsninger i anvendelsen af kemikalier, der kan ophobes i fødekæden, være hormonforstyrrende eller have andre uønskede effekter på miljøet[33]. Som grønt produkt anvendes her miljømærket kopipapir, der lever op til EU’s miljømærke ’Blomsten’. Blomstens miljømærkekriterier for kopipapir er gældende indtil 31. december 2010 (Kommissionen, 2002). ’Blomstens’ og svanemærkets krav til kopipapir er i øvrigt identiske, så ’blomsten’ repræsenterer også svanemærket. ’Blomstens’ gyldighedsperiode er blevet forlænget siden deres vedtagelse i 2002. I henhold til oversigten på Miljømærkesekretariatets hjemmeside[34] er der aktuelt 10 kopipapirprodukter i Danmark, der opretholder mærket. Blomstens miljømærkekriterier omfatter krav til udledninger til både spildevand og luft samt krav til ressourceforbrug i form af energi og træfibre. Kravene til spildevandet svarer til en moderne papirfabrik med et velfungerende biologisk renseanlæg til fjernelse af både organisk stof (COD og BOD), kvælstof (N) og fosfor (P). Miljømærkekriterierne gælder således den endelige udledning til miljøet efter rensning. Kravene til luftemissionerne omfatter svovlforbindelser, kvælstofilter og CO2. Kravene til svovlforbindelser og kvælstofilter gælder både papirfremstillingen selv og den interne energiproduktion (på kedler m.m.), men ikke el-produktionen, mens kravene til CO2 også omfatter el-produktionen på papirfabrikken samt el, leveret udefra. Kravene til energiforbruget er opstillet som et pointsystem, der dækker både varme og el-forbrug. Pga. fleksibiliteten i pointsystemet er det dog vanskeligt at regne på forskelle i energiforbruget alene ud fra mærkningskravene. Kravene til energiforbruget overlapper med specifikke krav til emissioner af CO2, kvælstofilter (NOx) og svovlforbindelser (SO2), som kommer fra såvel energiproduktionen som fra selve fremstillingsprocessen. Kravene til forbruget af træfibre vedrører fremstillingen af nye fibre og handler om, at dette skal foregå via nærmere defineret bæredygtigt skovbrug, hvor der skal være certifikat på 10 % af dette, men den resterende del nok skal være bæredygtig, men behøver ikke certifikat herpå. Der er ikke krav om en bestemt andel genbrugsfiber; et miljømærket papir kan være fremstillet af ny fiber eller af genbrugsfiber, men er der anvendt ny fiber, skal den komme fra bæredygtigt skovbrug. Som konventionelt produkt er det her valgt at tage udgangspunkt i et Ecoinvent gennemsnit af EU-papir fra kraft pulp, der er opgjort af LCA databasen Ecoinvent (herefter kaldet Ecoinvent gennemsnittet). Dette indeholder ganske vist såvel miljømærkede og ikke-mærkede produkter og må derfor som sammenligningsgrundlag antages at underestimere den faktiske forskel på grønne og konventionelle produkter. Dette vurderes dog ikke at have nogen signifikant effekt på beregningsresultaterne, da andelen af miljømærket papir i EU fortsat er relativt begrænset. 5.2 Miljøeffekter i fremstillingsfasenMiljøeffekterne ved papirfremstillingen kan opdeles på fremstilling af papirmasse (pulp) og fremstilling af selve papiret. I nogle tilfælde forgår dette i en integreret proces, og data kan i så fald være givet for de to processer samlet. I andre tilfælde er det to adskilte processer, og data gives i så fald for hver af de to. Se tabel 5.1. De anvendte råvarer til brug for miljømærket kopipapir kan være genbrugsfibre eller nye fibre fra bæredygtigt skovbrug. I sidste tilfælde skal mindst 10 % være certificeret. Forskellene i råvaren lader sig imidlertid ikke kvantificere inden for rammerne af dette projekt, idet der er tale om krav til ’bæredygtigt skovbrug’, der ikke lader sig nærmere kvantificere i de miljøparametre, som LCA’en kan regne på. Forskellen mellem dette og ’konventionelt’ skovbrug vedrører bl.a. biodiversiteten i skoven, kulstofbinding i jorden, etc., som det ikke vil være forsvarligt at regne på med tilgængeligt datamateriale. I processerne opstår der miljøeffekter i forbindelse med vandudledning, og disse er kvantificeret i form af udledningens indhold af:
Samtidigt sker der luftemissioner fra såvel selve produktionsprocesserne som energiproduktionen, som kan ske på papirfabrikken eller hos el-leverandør (opstrøms el). Disse omfatter typisk:
Selve energiforbruget er ikke medtaget i opgørelsen af miljøeffekter for de to valgte produkter. For det første er miljøkriterierne som nævnt fleksible på dette punkt, idet de beregnes efter et pointsystem, hvor kravene kan overholdes på mange forskellige måder. For det andet kan energiforbruget med de givne kriterier variere lige så meget mellem miljømærkede producenter som mellem disse og konventionelle producenter, og der er ingen signifikant forskel på energiforbruget specificeret for det miljømærkede produkt og det gennemsnitlige. De anvendte data vedr. miljøeffekterne i fremstillingsfasen for de valgte produkter er vist i tabel 5.1, hvor der for det miljømærkede produkt er angivet maksimalt tilladte emissioner, mens Ecoinvent gennemsnittet er angivet som det konventionelle produkt. Til sammenligning er suppleret med tal for et produkt fremstillet med bedste tilgængelige teknik, Best Available Technique (BAT) i henhold til EU reference dokumenter herfor (European Commission 2001). Kriterierne for BAT omfatter stort set de samme parametre som kriterierne for miljømærket. Tilsvarende viser tabellen også opgivelser af emissioner fra alternative opgørelser af gennemsnitsprodukter. Dels indeholder førnævnte BREF dokument (European Commission 2001) data/information for et Europæisk gennemsnit, dels indeholder LCA databasen Ecoinvent et typisk Europæisk kopipapir produkt. Disse er begge medtaget som reference til det miljømærkede produkt/BAT produktet. I tabellen er medtaget et produkt fremstillet med BAT, for henholdsvis bleget og ubleget papir i henhold til EU reference dokumenter herfor, der er beskrevet i et BREF dokument fra Kommissionen i 2001. Desuden er vist de gennemsnitlige emissioner ved produktion af bleget og ubleget papir i henhold til samme BREF dokument. Med udgangspunkt i tabellen opgøres nedenfor miljøeffekterne ved valg af miljømærket frem for det konventionelle kopipapir. Miljømærkekriterierne fastsætter maksimale udledninger af COD og AOX, men som det fremgår af tabellen er Ecoinvent gennemsnittet af emissionerne her væsentligt under de opstillede krav. Forklaringen er formentlig, at den overvejende del af de papirfabrikker, der indgår i Ecoinvent gennemsnittet laver ubleget papir. For COD og AOX antages således, at der ikke er forskel på det grønne, miljømærkede produkt og det konventionelle. For de supplerende angivelser fra BREF for BAT og gennemsnitstal for bleget og ubleget papir ses det ganske vist, at den øvre grænse for intervalangivelsen for udledningen af COD fra gennemsnitsproduktion ifølge BREF er væsentligt højere end såvel det angivne Ecoinvent gennemsnit som de angivne idealer (miljømærkningskriterierne og BAT). Det samme gælder AOX for den alternative gennemsnitsangivelse for bleget papir, men i begge tilfælde er intervallet ret bredt, og det er vanskeligt at pege på et rimeligt gennemsnit. Der er ingen grænser i miljøkriterierne vedr. de øvrige angivne miljøeffekter vedr. spildevand, men emissionerne af BOD, Tot-P og Tot-N er forskellige, i hvert fald hvis man tager udgangspunkt i den øvre ende af de angivne intervaller for emissionen. Med denne tilgang ses de største forskelle for BOD, Tot-P og Tot-N generelt mellem BAT for ubleget og gennemsnitstallene for bleget papir, men de vide intervaller vanskeliggør en estimering af forskellene på de to. Derfor, og fordi der ikke foreligger nogen krav i miljømærkningskriterierne, er disse forskelle dog ikke medtaget. Miljømærkekriteriernes krav til energiforbruget og dermed CO2 udledningerne fokuserer på energieffektiviteten, og energien tillades at komme fra kedler, hvor brændslet kan være alt fra biobrændsel over gas og olie til kul. Der er derfor, som det fremgår af tabellen, større forskelle i CO2 udledningen inden for de enkelte kategorier af produktionsteknologier, end der er disse kategorier imellem. Der er således ikke nogen entydig eller sikker effekt på luftemissioner af miljømærkningen, som derfor må udelades i sammenligningen. De angivne data i tabellen viser desuden, at energiforbruget stort set er det samme under Ecoinvent gennemsnittet, BAT forudsætningerne, og miljømærkekriterierne. Hertil kommer, at miljømærkekriterie-dokumentet for Blomsten regner med en emissionsfaktor for CO2 udledningen fra el-produktion på 400 g CO2/kWh, hvilket adskiller sig fra state-of-the-art praksis inden for LCA. Her regnes med den marginale el-forsyning til nettet, som har en emissionsfaktor svarende til kul-baseret el, omkring 833 g CO2/kWh, som der supplerende er beregnet i tabellen. For svovlholdige emissioner til luft er der en relativt betydende forskel mellem Ecoinvent gennemsnittet og det miljøvenlige produkt. Det anbefales at regne alle svovlforbindelser som SO2, og tabellen præsenterer data udtrykt som SO2. For NOx forbindelser er der også en betydelig om end lidt mindre forskel mellem Ecoinvent gennemsnittet og det miljøvenlige produkt. I begge tilfælde er emissionerne fra el-produktionen ikke medregnet, fordi miljømærkekriterierne specifikt ikke indregner disse. Endvidere bekræfter data fra Ecoinvent gennemsnittet, at energiforbruget svarer til BAT. Forskellen på energi-siden vurderes alene at ligge i brændslet og kedlens performance, og dette fanges af kravene til SO2 og NOx. Ud fra oplysningerne i Ecoinvent processen og ud fra kendskab til branchen er det relativt sjældent, at kedlen er en kulkedel, og den øvre grænse for SO2 intervallet er ikke så realistisk. Snarere er intervallets gennemsnit realistisk. For NOx derimod, repræsenterer den øvre grænse typisk en biobrændsels kedel, og her er den øvre grænse mere realistisk, gennemsnittet ligger formodentligt over intervallets gennemsnit for NOx. Forskellen mellem det grønne, miljømærkede produkt og det konventionelle produkt, der her tegnes af Ecoinvent gennemsnittet, fremgår af nedenstående tabel.
Kilde: Kommissionen (2002) og Ecoinvent (2009). Det fremgår, at differencen er beskeden. Dette harmonerer godt med de oplysninger, der i forbindelse med undersøgelsen er indhentet fra papirbranchen, hvor opfattelsen er, at stort set alle producenter i EU fuldt ud lever op til miljømærkekravene. Når de ikke alle er mærkede, er det efter disse oplysninger udelukkende pga. omkostningerne ved selve mærkningen, som dog skønnes kun at udgøre i størrelsesordenen kr. 16 pr. ton eller omkring 0,15 % af papirets værdi. 5.3 FremstillingsomkostningerIfølge leverandører af kopipapir lever stort set alle op til de væsentligste miljømærkningskrave, og man oplever ikke meromkostninger herved. Det begrundes bl.a. med kravene herom for at opnå godkendelse af papir til brug for trykkerierne. Det fortælles, at der var omkostninger forbundet med overgangsfasen, men at man nu har tilpasset sig og fundet nye metoder mv. Som nævnt vælger nogle producenter at lade sig miljømærke og får herved en lille meromkostning, men det betragtes som et klart markedsføringstiltag, hvor man alternativt ville bruge de samme ressourcer på anden form for profilering og markedsføring eller på andre tiltag til styrkelse af et grønt image. Dette gøres bl.a. ved at forøge andelen af genbrugspapir og dokumenteret bæredygtige ressourcer, ved at producere 100 % klorfrit eller ved at blive helt CO2 neutral. Disse tiltag kan alle have en positiv effekt i markedet, men anses af den kontaktede repræsentant for branchen som relativt billige tiltag uden nogen reel miljøeffekt af betydning. Det konkluderes, at det ikke pt. er relevant at angive nogen anden meromkostning ved miljømærkning end omkostningerne i forbindelse med selve miljømærkningen. Disse er anslået til omkring kr. 16 pr. ton. 5.4 De efterfølgende faserDer regnes ikke med nogen forskel på de to produkter vedr. transport og distribution, forbruget i anvendelsesfasen eller i bortskaffelsen af de to produkter. 5.5 Samlede effekter af valg af grønt produktAlle væsentlige, målbare forskelle ligger her i papirfremstillingsprocessen. Meromkostningerne ved det grønne produkt omfatter alene mærkningsomkostningerne, der derfor figurerer som en negativ værdi i tabellen. Disse mere end opvejes dog af de positive værdier af besparelserne på SO2 og NOx. Den samlede nettoeffekt er en samfundsøkonomisk gevinst, der estimeres til kr. 137, hvilket svarer til lidt under 1,5 % af varens pris.
Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger. I tillæg til de miljøeffekter, der er medtaget, kan der være ikke-kvantificerede miljøeffekter, idet mærkningskravene som nævnt sætter grænser for anvendelsen af kemikalier, der kan ophobes i fødekæden. Det har ikke været muligt at kvantificere denne effekt eller værdien heraf, som yderligere må antages at bidrage til den samfundsøkonomiske værdi af at vælge det grønne, miljømærkede produkt. Tilsvarende gælder værdien af at anvende bæredygtigt træ i papirproduktionen, som heller ikke er medtaget her. 5.6 FølsomhedsberegningerOvenstående beregninger viser, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at anvende kopipapir, der lever op til miljømærkningskravene, og at dette vil gælde så længe meromkostningerne ved fremstilling af miljømærket papir udgør maksimalt 1,5% af fremstillingsomkostningerne. Dette angiver resultatets følsomhed i forhold til de anvendte beregningsforudsætninger vedrørende fremstillingsomkostninger og miljøeffekter. 5.7 Privatøkonomiske beregningerDer er ifølge de kontaktede repræsentanter for leverandørerne af kopipapir reelt ingen forskel for forbrugeren af kopipapir om der vælges miljømærket papir eller ej. De relativt begrænsede samfundsøkonomiske omkostninger vedr. mærkning anses af virksomhederne som en udgift, der er en helt integreret del af markedsføringen, og de indgår derfor ikke som en privatøkonomisk omkostning for forbrugeren. Da de samfundsøkonomiske gevinster alle vedrører miljøeffekter, der heller ikke antages at have nogen privatøkonomisk betydning, kan det konkluderes, at den samlede privatøkonomiske effekt af at købe grønt frem for konventionelt kopipapir er lig nul. [33] www.ecolabel.dk (2010). [34] www.ecolabel.dk (2010).
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||