| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter

6 Kontorreol

• 6.1 Produktvalg
  • 6.1.1 Valg af konventionelt produkt
  • 6.1.2 Valg af grønt produkt
  • 6.1.3 Miljøeffekter
• 6.2 Fremstillingsomkostninger
• 6.3 Transport, anvendelse og bortskaffelse
• 6.4 Samlede effekter af valg af grønt produkt
• 6.5 Følsomhedsanalyse
• 6.6 Privatøkonomisk beregning

6.1 Produktvalg

6.1.1 Valg af konventionelt produkt

I princippet er mange alternative materialer mulige at anvende til reoler (træ, spånplade, finer, metal, plast, glas samt kompositter). De hyppigst anvendte materialer til kontorbrug er formentlig spånplade og rent træ, mens metalreoler måske er mere hyppige i biblioteks- og arkivsystemer. Her er valgt at tage udgangspunkt i en kontorreol í spånplade (af fyrretræ og andet lignende træ) med malede/lakerede/laminerede overflader.

Der kan desuden vælges mellem reoler udformet som stigereoler eller lukkede reoler. En væsentlig forskel på lukkede reoler og stigereoler ligger i materialeforbruget, der for en stigereol på grund af de åbne sider kan være ca. det halve af forbruget til en lukket reol. Her er valgt at tage udgangspunkt i en lukket kontorreol.

Det valgte produkt er en reol med 5 hylder (ca. 200*30*90 cm). Styrken af reolen er defineret jf. standarden EN 14073-3, og et hovedkrav er hyldernes styrke, der omtrent svarer til, at de hver især skal kunne bære mindst 30 kg pr hylde. Derudover er der krav til, at overfladen skal være tilstrækkelig holdbar til den påtænkte anvendelse. For reoler til offentlige kontorer, skoler og hospitaler betyder det, at overflader skal kunne rengøres for smuds og modstå varme mindst svarende til klasse 5 i standarden EN 12720.

6.1.2 Valg af grønt produkt

Reolen forudsættes konstrueret med typiske europæiske produktionsdata for en reol med miljømærke. Der er i hvert fald én dansk miljømærket reol på markedet af malet spånplade (www.rumas.dk) – men der er givetvis flere, der kan leve op til kriterierne.

I det Nordiske Svanemærke er der opstillet krav for ”møbler og inventar” (Svanemærket og Blomsten, kriterier), og der er forskellige miljøkrav afhængig af, hvilken andel de forskellige materialer indgår med. Desuden er der krav til forskellige overfladebehandlinger, såvel lakering som laminering med plastmaterialer. Nordisk Svanemærke, version 3.6, er gyldigt 2003-2011^[35],og gælder altså stadig, men der er en ny version i høring (version 4.0, august 2010^[36]), hvor der er foreslået nogle ændringer af flere krav.

De væsentligste miljømærkekriterier (for reoler af træ eller spånplade) kan opsummeres til krav om, at råvaren skal have sin oprindelse i bæredygtigt skovbrug, energiforbruget til forarbejdningen skal være lavt, samt at der ikke må indgå en række farlige stoffer. Hertil kommer kravene vedrørende holdbarhed og anvendelse af VOC.

For de miljømærkede reoler stilles således krav til overfladebehandlingens holdbarhed, og herved sikres der en længere levetid for produkterne, da de efter en årrække stadig vil se pæne ud uden mærker efter fugt, slid mv. Dette er baggrunden for ved sammenligningen at forudsætte, at levetiden for det grønne produkt er den dobbelte af et konventionelt produkts gennemsnitlige levetid.

6.1.3 Miljøeffekter

Den grønne kontorreol forudsættes konstrueret med typiske europæiske produktionsdata for en reol med miljømærke. Da den tilsvarende konventionelle reol imidlertid ikke udgør nogen stor miljømæssig belastning, jf. nedenfor, er der lagt vægt på at vurdere, hvad en længere holdbarhed for det grønne produkt vil betyde for miljøbelastningen. Dette er gjort ved at fastlægge levetiden for en grøn reol til det dobbelte af en konventionel. Herved kan det vurderes, hvilken effekt produktets levetid har for samfundsøkonomien.

Certificeret træ
For at opnå miljømærke skal størstedelen af træet stamme fra FSC- eller PEFC-mærket træproduktion^[37]. Det gør mindst 44 % af skov i Europa (Skov og Naturstyrelsen 2005) – siden er flere kommet til, bl.a. er alle de danske statsskove blevet certificeret. På verdensplan er andelen af certificeret skov dog kun 7 % (Skov og Naturstyrelsen 2005).

Kravet til andel af certificeret træ er 70 % for nåletræ, og 50 % for andet træ. I de gældende miljømærkekrav kan der dispenseres herfra, hvis der ikke kan skaffes certificeret træ. I høringsudkastet til den kommende revision, er det et krav. Der er samtidig lavet en pointberegning, der betyder, at hvis der anvendes højere andele af certificeret træ og evt. genbrugstræ i et produkt, kan energiforbruget være lidt højere. Der er dog et maksimum for energiforbruget.

At skoven er bæredygtig betyder bl.a. at der ikke skoves mere end tilvæksten, og dermed bidrager skoven til at producere CO₂-frit materiale. Skove, der dyrkes ved ren afdrift eller ved fjernelse af mere end tilvæksten, giver potentielt en øget CO₂-frigivelse. Der er endnu kun lavet meget usikre beregninger heraf, og det er ikke muligt at undersøge dette nærmere inden for projektets rammer.

Effekten af at stille krav om certificeret bæredygtigt skovbrug er svær at opgøre, og da det samlede marked for produktion og forbrug af træ er globalt og overladt til millioner af aktører, er det svært at afgøre om et større forbrug af træ et sted i verden, det være sig certificeret eller ej, medfører et mindre forbrug andre steder, eller om det sikres gennem et udvidet skovareal på bekostning af andre afgrøder. Effekterne af anvendelsen af certificeret træ er derfor ikke her søgt kvantificeret eller værdisat. .

Energiforbrug til fremstilling
Ved fremstilling af reoler bruges energi til fremstilling af spånplade og finer eller tørring og savning af træstammer samt forarbejdning ved savning, afretning og pudsning. For den miljømærkede reol stiller de gældende kriterier krav til energiforbruget (excl. transport og forbruget i skovbruget). For reoler af spånplade tillades der 50 % højere energiforbrug end for reoler af massivt træ.

Vi har sammenholdt kravet til en reol af spånplade med Ecoinvents data for en reol af lignende materiale, og det viser sig, at de typiske data for europæisk produktion af spånplade ligger meget tæt på miljømærkekravet (se energiberegning efterfølgende) – i hvert fald hvad angår forbrug af fossilt brændsel og el.

Kilder: Ecolabel om miljømærkning af møbler, Skov og naturstyrelsen om FSC/PEFC-mærkning mv, samt Ecoinvent databases (2009) – wwww.ecoinvent.com

I forslaget til revision af miljømærkekravene, er der lavet et nyt pointsystem, der sammenvejer høje andele af bæredygtigt certificeret træ samt brug af vedvarende energikilder med det totale energiforbrug til el og varme til produktionen. Det har ikke været muligt at skaffe data fra Ecoinvent til at undersøge hvorvidt spånplader produceret på det Europæiske marked, som gennemsnit lever op til disse krav. Især savnes data om andelen af vedvarende energi i produktionen i Ecoinvent.

På baggrund af ovenstående antages det, at energiforbruget er det samme for en grøn og en konventionel kontorreol og at der således ikke heri ligger nogen miljøeffekt af valget af en grøn, miljømærket kontorreol.

Indholdsstoffer i produktet f.eks. i lim og lak
Produktet forudsættes malet eller lakeret, og der stilles en række krav til indholdsstoffer i de miljømærkede produkter. Heraf kan en del af kravene dog være opfyldt for alle produkter på markedet på grund af andre miljø- og arbejdsmiljøregler. Det er ikke muligt at vurdere, om og i givet fald hvor meget mindre der anvendes af de stoffer, der er omfattet af krav i miljømærkede produkter og dermed, hvad virkningen af miljømærkningen på dette punkt er.

En af de forureningsparametre, der stammer fra lak er VOC (opløsningsmidler). I miljømærkekravene stilles krav til indholdet i lakken afhængig af påføringsmetoden. Mange virksomheder har krav om at reducere udledningen ved brug af filtre fra afkastluften. Mængden der anvendes i produktionen er således ikke proportionalt med afkastet. Derfor er det heller ikke muligt at beregne hvilken miljøeffekt, der er ved at stille krav til VOC. I udkastet til revision af miljømærket (version 4.0, 2010^[38]) nævnes, at der næste gang (altså efter version 4.0) bør stilles krav på virksomhedsniveau til VOC udledningen.

Pga. de større krav til overfladens holdbarhed kan der tænkes anvendt mere lak til den grønne end til den konventionelle reol, men der er der dog intet grundlag for at konkludere, at der faktisk bruges mindre til mærkede end til konventionelle kontorreoler. Det samlede VOC-indhold i lak til lakering af en reol er beregnet til 0,34kg, hvilket med de anvendte miljøøkonomiske priser kun udgør en miljøøkonomisk værdi på under kr. 1,00. Med den begrænsede størrelse af de opgjorte mængder og med den store usikkerhed i forbindelse med vurderingen heraf, er det valgt at se bort fra eventuelle forskelle heri.

Holdbarhed og levetid
Som det fremgår af ovenstående er der ikke fundet grundlag for at estimere og værdisætte forskelle på det grønne, miljømærkede produkt mht. effekten på skovbruget (bæredygtighed), energiforbruget, eller anvendelse eller udledning af indholdsstoffer i lim og lak. Tilbage er der en parameter, der kan antages at udgøre en forskel på de to produkter, nemlig dets holdbarhed og dermed levetid. Heller ikke på dette punkt er der grundlag for en kontant vurdering af effekter og værdien heraf, men det er alligevel valgt at definere det grønne produkt som værende mere holdbart og dermed give mulighed for en længere levetid.

Det grønne produkt defineres på denne baggrund som en miljøcertificeret kontorreol med 10 års levetid, hvor den konventionelle forudsættes at have en levetid på 5 år.

6.2 Fremstillingsomkostninger

Fra Rumas, Aalborg, oplyses, at omkostningerne påvirkes ved fremstilling af miljømærkede møbler. Der er en merpris på omkring 10 % ved køb af godkendt træ, og der har været afholdt en del omkostninger til opbygning af den krævede dokumentation mv. Når alt medregnes skønnes omkostningerne ved at leve op til mærkningen samt til dokumentationen heraf og selve mærkningen i størrelsesordenen ca. 2,5 % af salgsprisen inkl. moms. En reol som den beskrevne koster ca. kr.2.700.

6.3 Transport, anvendelse og bortskaffelse

I de efterfølgende faser er der ikke identificeret anden økonomisk eller miljømæssig forskel end den mulige levetidsforlængelse, som antages at være fra fem til ti år. Dette forudsættes at give sig udtryk i, at der skal købes to konventionelle produkter i forlængelse af hinanden for at opnå samme brugsværdi som i den grønne reols dobbelt så lange levetid

6.4 Samlede effekter af valg af grønt produkt

Nettoresultatet af sammenligningen af en grøn og en konventionel malet reol fremstillet af spånplade kan med de gjorte forudsætninger opsummeres som vist i tabel 6.2. Meromkostningerne ved et grønt produkt udgør her kun omkostninger til mærkning, der derfor står anført som en negativ værdi. Her overfor står besparelserne i produktionsprocessen, dvs. de sparede omkostninger og emissioner fra energiforbruget i forbindelse med fremstillingen til udskiftning af en reol efter den kortere levetid. Disse størrelser er anført som positive værdier ved at vælge det grønne produkt. Differencen angiver en samfundsøkonomisk nettofordel på kr. 2.059 ved at købe en reol med en holdbarhed på ti år i stedet for 5 år.

Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger.

Med en forudsat dobbelt levetid, spares der materialer og energi, svarende til fremstilling af én reol. Da der er tale om genbrugelige materialer for begge produkter, og da det ikke vurderes muligt at kvantificere nogen samfundsøkonomiske forskel på træ fra bæredygtigt skovbrug og andet træ, er der kun produktionsomkostningerne, energiforbruget og de samfundsøkonomiske omkostninger ved emissionerne tilbage, som indgår i omkostningerne ved erstatningsreolen i år 6.

Resultatet heraf bliver en samfundsøkonomisk besparelse på kr. 2.059 ved at købe en reol, der holder i en ti-årig periode i forhold til at udskifte denne efter fem år.

Der er desuden forskel på indholdet af lim, lak og andre indholdsstoffer, og med den forudsatte dobbelte levetid, vil der på dette punkt kunne være en større forskel udover den angivne samfundsøkonomiske værdi.

6.5 Følsomhedsanalyse

Mange kontormøbler nøjes ikke med så kort en levetid som 5 og 10 år. Beregningerne er derfor supplerende foretaget for en længere periode, hvor der i stedet er forudsat levetid på henholdsvis 30 og 15 år. Forskellen er her at omkostningerne til udskiftning sker på et senere tidspunkt og dermed vægter lavere. Resultatet af beregningerne fremgår af nedenstående tabel.

Kilde: Egne beregninger ud fra ovenstående beskrivelser af beregningsforudsætninger.

Ved den længere levetid, vil de samlede samfundsøkonomiske effekter blive reduceret til kr. 1.239, hvilket skyldes den længere periode indtil udskiftning og dermed indtil såvel økonomiske som miljømæssige effekter indtræder.

Hvilken levetid, der rent faktisk realiseres, vil ofte afhænge af mange andre faktorer end ønsket om miljørigtig adfærd eller om maksimering af samfundsøkonomisk nytte. Det vil ofte hænge sammen med spørgsmål om design, mode og smag og vil sjældent kunne forudses på købstidspunktet.

6.6 Privatøkonomisk beregning

En privatøkonomisk vurdering af den betragtede levetidsforlængelse vil føre til stort set samme resultat. Den længere levetid betyder, at der spares indkøb af erstatningsprodukt og værdien heraf svarer til nutidsværdien af indkøbsprisen, når denne forfalder i det 6. år. Denne er beregnet til kr. 2.152.

[35] Svanemærket & Blomsten, kriterier.

[36] Svanemærket & Blomsten, kriterier.

[37] Programme for the Endorsement of Forest Certification Schemes.

[38] Svanemærket & Blomsten, kriterier.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2011, © Miljøstyrelsen.