|
Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet 5 Sammenfatning og vurderinger
I nærværende projekt er der gennemført en teknologioverførsel og adaption/videreudvikling af en sporgasmetodik som ellers benyttes ved lækagesporing i rørsystemer. Metoden er afprøvet som en hurtig, effektiv og billig metode til at fastlægge transportveje for forurenede dampe fra poreluft under gulv til indeklimaet i bygninger, samt internt i bygningerne. Metoden er et alternativ til en traditionel to-delt arbejdsproces, hvor dampenes spredningsveje fastlægges ved en grundig byggeteknisk gennemgang med fastlæggelse af potentielle spredningsveje, efterfulgt af kemiske analyser i/ved de potentielle spredningsveje for at identificere aktive spredningsveje. 5.1 SporgasmetodenPå baggrund af sporgasundersøgelser gennemført på seks sager for Region Nordjylland, er der opøvet og opstillet en ”best practice” for anvendelse af metoden på sager med indeklimaproblemer, der skyldes jord- eller grundvandsforurening. I det følgende er denne kort gengivet sammen med vores vurdering af svagheder og styrker ved metoden. Endelig er vores erfaringer vedr. tidsforbrug og prisniveau gengivet. 5.1.1 ProcedureI kapitel 2 er der opstillet detaljerede procedurebeskrivelser for anvendelse af metoden til sporing af aktive transportveje hhv. fra poreluft til indeklima og over etageadskillelser. Overordnet foretages testen via en fire-trins procedure:
5.1.2 UdstyrSom sporgas anvendes en specialgas bestående af 5 % brint og 95 % kvælstof. Gassen har en lav densitet og vil stige til vejrs igennem potentielle transportveje for forureningstransport. Den anvendte lækagedetektor er af typen Digitron DGS-10. Detektoren er uspecifik overfor en række gasser og apparatet afgiver et lyd- og lyssignal, hvis intensitet afspejler det relative gasniveau. Resultaterne fra sporgastesten gradueres efter detektorens farveskala:
5.1.3 Metodens svagheder og styrkerMetoden skal primært ses som et supplement til traditionelle undersøgelsesmetoder, f.eks. byggeteknisk gennemgang, kemiske analyser, luftskiftemålinger, folie- og snifferundersøgelser og termografi. 5.1.3.1 SvaghederMetoden giver ikke umiddelbart indtryk af diffusive spredningsveje, f.eks. igennem et gulvtæppebelagt gulv, og er bedst til identifikation af konvektive spredningsveje (revner, sprækker m.v.). Metoden egner sig bedst til afdækning af positive udslag, og der er risiko for falsk negative resultater, hvis sporgassens udbredelse på kildesiden af konstruktionen ikke er som antaget. Derfor er det uhyre vigtigt, at der er mulighed for at kontrollere sporgassens udbredelse og styrke på kildesiden; f.eks. via etablering af kontrolpunkter. Der kræves et aktivt valg af målepunkter/-områder, og det er naturligvis ikke muligt at lokalisere aktive spredningsveje hvor der ikke måles. Derfor kan et godt kendskab til lokaliteten og potentielle spredningsveje – bl.a. via en forudgående grundig byggeteknisk gennemgang – være en fordel. Det kan dog endvidere være en fordel, at én der ikke kender lokaliteten på forhånd deltager ved sporgastesten; dvs. én der ikke er forudindtaget om hvor spredningen foregår. Vi har fundet, at kombinationen af en sagsbehandler og en miljøtekniker fungerer rigtigt godt. Der er risiko for falsk positive udslag på den anvendte detektor; f.eks. i meget våde miljøer. Derfor er det vigtigt, at der foretages en indledende afsøgning – inden gennemførelse af selve testen – i områder der påtænkes afsøgt. Ved den indledende afsøgning fastlægges eventuelle punkter med baggrundsudslag, hvor senere eventuelle udslag er behæftet med usikkerheder. 5.1.3.2 StyrkerPå baggrund af de gennemførte undersøgelser vurderes sporgasmetoden at være en meget ”visuel” test, der giver den tilsynsførende en god direkte fornemmelse for de konvektive/aktive spredningsveje der er fra poreluft til indeklima og internt i indeklimaet, f.eks. over etageadskillelser. Overordnet set vurderes der at være tale om en meget adaptiv test, hvor det er let at afprøve forskellige spredningshypoteser og kombinationen af en meget let sporgas og en robust, direkte reagerende detektor, giver en meget hurtig responstid, og vurderes at bidrage væsentligt til metodens oplevede styrke. Til sammenligning har der været forsøgt anvendt en metode baseret på helium og en detektor med en responstid på (kun) 1-2 sekunder. Denne løsning var upraktisk langsom til sporing af spredningsveje i bygninger, idet det var umuligt at lade detektoren ”løbe” langs eksempelvis et støbeskel af risiko for at overse spredningsveje. Metoden bør ses som et alternativ til sniffermetoden, men med en meget robust og hurtigtreagerende detektor – og med mulighed for direkte design af tests, rettet mod specifikke spredningshypoteser. Specielt mht. spredning over etageadskillelser vurderes metoden at have fordele ifht. alternative teknologier. 5.1.4 Tidsforbrug og prisniveauDe seks sporgasundersøgelser er gennemført med anvendelse af mellem 2 og 5 timer til forberedelse/projektering (mest tid på de sager hvor vi har været inde som underleverandør), og mellem 3 og 8 timer til selve feltarbejdet (+ køretid og kilometerafregning). Der har været to medarbejdere tilknyttet feltarbejdet for samtlige tests. Dertil er der anvendt mellem 5 og 12 timer på afrapportering/dokumentation. Afhængigt af timeprisen for de anvendte medarbejdere, køretid/-afstand og krav til detaljeringsgraden i dokumentationsmaterialet kan prisniveauet naturligvis variere, men det er vores erfaring, at små undersøgelser kan gennemføres for omkring 15.000 kr., mens større undersøgelser (indenfor én dags feltarbejde) kan gennemføres for mellem 25 og 30.000 kr. (inkl. udlæg). 5.2 Nyttige erfaringer på baggrund af sporgasundersøgelserPå baggrund af resultaterne, opnået igennem projektet, er der endvidere foretaget en tematisk sammenstilling af en række væsentlige erfaringer, og der er givet en overordnet vurdering af de tætningstiltag der har været anvendt på de aktuelle sager. De væsentligste pointer er opsummeret i det følgende. 5.2.1 Spredningsveje5.2.1.1 Spredning fra poreluft til indeklimaPå samtlige sager er der konstateret spredning via støbeskel imellem betongulv og bærende vægge, eller imellem støbte betongulve i forskellige rum, under dørtrin. På fem af de seks sager blev der konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem støbt betongulv; primært ved vand-, varme og spildevandsinstallationer. På tre sager er der konstateret indtrængning omkring eller gennem poreluftstationer og tidligere poreluftpunkter. Det vurderes at være problematisk udelukkende at anvende mineralsk baserede produkter til lapning af porelufthuller, og det anbefales at benytte elastiske fugemasser, evt. med en afslutning af et mineralsk mørtelbaseret produkt. På to sager er der konstateret indtrængning af sporgas igennem kældervægge; hhv. ved radiatorophæng og kabelgennemføringer, samt ved støbeskel og tilmurede huller. På tre sager er der konstateret spredning fra poreluft til hulmurskonstruktioner, hvorfra der kan ske videre spredning til indeklimaet via gennembrydninger af hulmuren (f.eks. via vindues- og dørlysninger og div. vægophæng) eller ved støbeskel imellem etageadskillelser. På en af sagerne er der konstateret indtrængning i et intakt udseende område af betongulvet, mens der i flere synlige revner ikke blev konstateret indtrængning af sporgas. Det vurderes, at indtrængningen i det intakt udseende betongulv kan skyldes, at gulvet er støbt i flere lag, og at der evt. er revner/sprækker i underliggende ikke-synlige lag. Tilsvarende kan der være synlige revner i det øverste betonlag, mens der er tale om et intakt underliggende betonlag. Dette er blot hypoteser, men bør måske give anledning til, at vi ikke tillægger den visuelle inspektion af betonkvaliteten – specielt i ældre ejendomme – entydig betydning ved vores risikovurderinger. På to sager er der konstateret indtrængning hvor fast inventar er nedboltet i betongulvet; altså i punkter hvor betongulvet er helt eller delvist gennemboret, og hvor gulvkonstruktionen er svækket. 5.2.1.2 Spredning over etageadskillelsePå tre sager er der konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem etageadskillelser; primært ved varme- og vand-/spildevandsinstallationer. På to sager er der konstateret spredning fra kælder til ovenliggende etager via en trappeopgang. På én sag er der konstateret spredning via en sætningsrevne i etageadskillelsen, og på en anden sag er der konstateret spredning igennem etageadskillelsen ved en sætningsrevne i en bærende væg. På tre sager er der konstateret gastransport over etageadskillelser i enkelte punkter uden synlige revner eller sprækker i området, hverken i selve etageadskillelsen eller i ydermuren. 5.2.1.3 Spredning med by-pass af mellemliggende etagerPå en af sagerne er der konstateret massiv indtrængning i ejendommens kælder med efterfølgende transport via trappeopgang og installationskasser/-skabe til beboelse direkte på 1. og 2. sal; dvs. med by-pass af stueetagen. På tre sager er der konstateret spredning til hulmurskonstruktioner, hvorfra der kan ske videre spredning til indeklimaet via gennembrydninger af hulmuren på ovenliggende etager. På én af sagerne er der konstateret indtrængning i bunden af en skorsten. Skorstenen er ikke i brug, men har aftræk over tag, så den vurderes ikke at give anledning til videre spredning til indeklimaet i den aktuelle sag. På andre sager kunne skorstenen være afkortet eller afblændet i forbindelse med en tagrenovering, hvorfor situationen kunne være anderledes. På to sager er der konstateret spredning via kabelføringsrør/elektrikerrør, til installationsskabe og til vægudtag for el/telefon i hhv. stueetage og 1. sal. 5.2.2 TætningsmaterialerPå baggrund af resultaterne fra projektet anbefales det, at bruge elastiske fugemasser (f.eks. af typen Sikaflex eller Sikacryl), frem for mineralske produkter (f.eks. flisemørtel), til tætning af porelufthuller. Dette skyldes, at der i flere tilfælde er konstateret materialesvind under udhærdning af de mineralsk baserede tætninger. Det bemærkes dog, at levetiden for de elastiske fugemasser er ukendt – men tilsyneladende generelt er bedre end de mineralske produkter. På to sager er der benyttet epoxybaserede produkter til tætning af gennemborede betongulve; hhv. Sikadur-42 flydemørtel (tre-komponent) og Peran TCW (to-komponent). Spredningsveje som identificeres via gennemførelse af sporgastesten anbefales tætnet med elastiske fugemasser eller PU-skum. Begge disse typer af materialer har, ved omhyggeligt og professionelt udført arbejde, vist sig at kunne være effektive til tætning af konstaterede spredningsveje – som minimum i op til 3-4 år. Den nøjagtige levetid for disse materialetyper er dog ukendt. Både fugemasser og PU-skum er dog forbundet med en afgasning af flygtige komponenter, som detektoren reagerer på, under ophærdningen. Derfor kan man ikke umiddelbart efter tætning med disse materialetyper foretage en efterkontrol af tætningens effektivitet – og man bør i givet fald vende tilbage efter endt ophærdning. De anvendte epoxytyper har fordel af en meget hurtig udhærdningstid (< 12 timer) hvorefter de ikke længere er forbundet med en detektérbar afgasning. 5.2.3 AfværgeløsningerDen overordnede erfaring vedr. fugeløsninger er, at de kan være meget effektive, som ved etageadskillelserne på Slotsgade, Tranebærvej og Fredericiagade, men at de også kan være nærmest værdiløse, som ved rørgennemføringerne på Tjørnevej og i mindre grad i det ene kritiske område af membranløsningen på Fredericiagade samt ved støbeskel i entréen på Tranebærvej. Såvel vådrumsmembran, som epoxybelægning og RAC-membran vurderes generelt, at være effektive løsninger, om end de alle kan have svage punkter. Samtlige tætningsløsningers effektivitet vurderes at hænge uløseligt sammen med den omhu, der er udvist under udførelsen. Dette understreges af at der på samme sag, med samme tætningsmetode, kan være stor forskel på løsningens tætningsgrad; f.eks. forskel på tætheden af fugerne i forskellige områder af samme rum på Tranebærvej og tætheden af RAC-membranløsningen i forskellige dele af (krybe)kælderen i Fredericiagade. På baggrund af ovenstående erfaringer, anbefales det generelt, at foretage en efterkontrol af udførte tætningstiltag; specielt set i lyset af, at der i stort set samtlige tilfælde er konstateret utætheder (etageadskillelsen på Tranebærvej undtaget). Det vurderes i den forbindelse, at sporgasmetoden er et særdeles godt alternativ til andre metoder; f.eks. snifferundersøgelse med ppbRAE og thermografi-undersøgelse. Ved test af tætninger udført mod terræn, vurderes metoden, at være bedst egnet, hvis det er muligt, at benytte/etablere kontrolpunkter i forbindelse testens gennemførelse. Dette vil lede til de mest pålidelige resultater for områder, hvor der ikke konstateres gasindtrængning, da der kan skabes vished for at normale (grønne) udslag på detektoren skyldes at konstruktionen er tæt og ikke blot, at gasudbredelsen ikke er som forudsat under gulvet. Til gengæld er metoden særdeles velegnet til at identificere spredningsveje over etageadskillelser eller andre interne spredningsveje, hvor de alternative metoder vurderes at være mindre velegnede. 5.3 ReduktionsfaktorerTo af de undersøgte lokaliteter, Slotsgade (kælder) og Adelgade (frisørsalon), er udvalgt til opfølgende undersøgelser af reduktionsfaktorer, fra poreluft til indeklima, over eksisterende betongulve. De bestemte reduktionsfaktorer er sammenlignet med reduktionsfaktorer beregnet vha. Miljøstyrelsens JAGG-model (selvom forudsætningerne for anvendelsen heraf ikke er opfyldt). På begge lokaliteter er der foretaget samtidige målinger af chlorerede opløsningsmidler i poreluften og i indeklimaet. Indeklimakoncentrationen er målt med ATD-rør, mens poreluftkoncentrationen på begge lokaliteter er målt på tre tidspunkter med kulrør. Da luftskiftet vil have stor indflydelse på den konstaterede reduktionsfaktor er der foretaget en måling af det aktuelle luftskifte midt i perioden på begge lokaliteter, ligesom der er foretaget måling af betongulvets tykkelse og lokalernes dimensioner (længde, bredde og højde). På begge lokaliteter er opnået en større reduktionsfaktor end den faktor 100, som Miljøstyrelsen anser som værende konservativ ifht. poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri, forudsat at boligen har betongulv uden synlige revner eller utætheder ved rørgennemføringer eller lignende /4/. Og dette er på trods af, at der i begge gulvkonstruktioner er konstateret faktiske spredningsveje som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af en faktor 100 reduktion af poreluftens bidrag til indeklimaet. For Slotsgade opnås der, via en JAGG-beregning, et lettere konservativt bud på den reduktion i poreluftbidraget som betongulvet medfører (en faktor 120), ifht. den reduktion betongulvet faktisk medfører; estimeret på baggrund af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen (en faktor 170). For Adelgade opnås der, via en JAGG-beregning, et ikke-konservativt bud på den reduktion i poreluftbidraget som betongulvet medfører (en faktor 1.000), ifht. den reduktion betongulvet faktisk medfører; estimeret på baggrund af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen (en faktor 480).
|