| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet

4 Reduktionsfaktorer over to betongulve

• 4.1 Udvalgte lokaliteter
• 4.2 Supplerende undersøgelser
  • 4.2.1 Slotsgade
  • 4.2.2 Adelgade
• 4.3 Resultater
  • 4.3.1 Slotsgade
  • 4.3.2 Adelgade
• 4.4 Reduktionsfaktorer
  • 4.4.1 Datagrundlag
  • 4.4.2 Estimater på baggrund af middelværdier
  • 4.4.3 Estimater på baggrund af JAGG-beregninger
  • 4.4.4 Sammenligning af estimater

4.1 Udvalgte lokaliteter

To af de undersøgte lokaliteter, Slotsgade (kælder) og Adelgade (kun frisørsalonen), er udvalgt til opfølgende undersøgelser af reduktionsfaktorer, fra poreluft til indeklima, over eksisterende betongulve. De konstaterede spredningsveje fremgår oversigtsmæssigt af hhv. figur 4.1 og 4.2, hvor de røde signaturer viser kraftig indtrængning af sporgas.

Figur 4.1: Resultater af sporgasundersøgelse i kælderen på Slotsgade.

Figur 4.2: Resultater af sporgasundersøgelse i frisørsalonen på Adelgade.

På Slotsgade er der, i kælderen, bl.a. konstateret kraftig optrængning af sporgas i et område af det uarmerede betongulv, hvor der ikke var synlige revner, mens der i andre områder af samme gulv, hvor der var synlige revner, kun kunne konstateres mindre optrængning af sporgas.

På Adelgade er der, i forbindelse med andre undersøgelser på lokaliteten, opboret kerner af betongulvet for at kunne udføre miljøtekniske boringer under gulvet, og det kunne konstateres, at betongulvet var uarmeret og udstøbt i 2-3 lag af varierende kvalitet, jf. figur 3.8.

På baggrund af ovenstående observationer, er der i afsnit 3.3.1 opstillet en hypotese om, at der kan være forskel i kvaliteten af øvre og nedre (ikke-synlige betonlag), således at et intakt øvre lag med et opsprækket nedre lag kan give anledning til transport igennem et intakt udseende betongulv, mens det modsatte kan være tilfældet hvis der er synlige revner i det øvre lag og det nedre lag er intakt. Det er vores fornemmelse at sådanne flerlagede betongulve er forholdsvist almindelige i "gamle" bygninger - og i øvrigt ofte vil være af varierende kvalitet og tykkelser forskellige steder i samme rum og i forskellige rum i samme bygning.

På begge lokaliteter er der endvidere konstateret optrængning af sporgas igennem sprækker ved støbeskel imellem betongulv og bærende vægge.

I begge tilfælde er der således tale om transport af poreluftforurening med chlorerede opløsningsmidler over betongulve, der ikke opfylder betingelserne for anvendelse af JAGG-modellen mht. armering og fravær af (synlige) revner/sprækker. Undersøgelsens formål er at undersøge hvilke reduktionsfaktorer der opnås under de givne ikke-ideelle betingelser.

4.2 Supplerende undersøgelser

Strategien for de supplerende undersøgelser er at foretage samtidige målinger af chlorerede opløsningsmidler i poreluften og i indeklimaet i hhv. Slotsgade-kælderen og Adelgade-frisørsalonen. På de to lokaliteter er indeklimakoncentrationen målt med ATD-rør, mens poreluftkoncentrationen på begge lokaliteter er målt på tre tidspunkter med kulrør.

Da luftskiftet vil have stor indflydelse på den konstaterede reduktionsfaktor er der foretaget en måling af det aktuelle luftskifte midt i perioden på begge lokaliteter. Luftskiftemålingerne er udført ved udledning af CO₂ via tøris og logning af koncentrationshenfaldet med IR-måler /3/ samt fitning af ligning 4.1 til henfaldsdelen af de målte koncentrationsdata.

C_t = C₀ · exp(– Ls · (t – t₀))      (ligning 4.1)

hvor, C_t [t] er CO₂-koncentrationen til tiden t [t], C₀ [%] er CO₂-koncentrationen til tiden t₀ [t], hvor CO₂ begynder at henfalde eksponentielt. Ls [t^-1] er luftskiftet.

De bestemte reduktionsfaktorer sammenlignes med reduktionsfaktorer beregnet vha. Miljøstyrelsens JAGG-model (selvom forudsætningerne for anvendelsen heraf ikke er opfyldt).

4.2.1 Slotsgade

4.2.1.1 Målinger i indeklima og poreluft

I kælderen på Slotsgade er der, over en periode på 13 dage, foretaget én indeklimamåling med ATD-rør i hver halvdel af kælderen (ATD A og ATD B). Rummene er adskilt af en væg uden dør.

I den samme periode er der, sideløbende med indeklimamålingen, udført poreluftmålinger på tre tidspunkter (dag 0, dag 7 og dag 13) i to poreluftstationer; én midt i hvert rum (figur 4.3). Prøvetagningsstederne er benævnt PLA og PLB og fremgår af figur 4.4, sammen med tidligere poreluftpunkter og koncentrationerne målt i disse. I forbindelse poreluftmålingerne er gulvtykkelsen bestemt til mellem 10 og 15 cm.

Figur 4.3: Poreluftmåling under kældergulv på Slotsgade.

Samtlige prøver er analyseret for indhold af chlorerede kulbrinter.

Klik her for at se Figur 4.4

Figur 4.4: Placering af ATD-rør og poreluftstationer i kælderen på Slotsgade.

4.2.1.2 Luftskiftemåling

På dag 7 er der foretaget en luftskiftemåling i kælderen via udledning/afgasning af CO₂ fra tøris, i henhold til beskrivelsen i /3/. Kælderens volumen er på ca. 52 m³ og CO₂-udledningen er foretaget via tilsætning af i alt 2,2 kg tøris i fire spande med vand. Under forsøget har der været opstillet fire rumventilatorer for at sikre en hurtig jævn fordeling af CO₂ i hele kældervoluminet. Ved tilsætningen er der stilet mod en maksimal koncentration af CO₂ i rumluften på mindre end 2,5 %. CO₂-koncentrationen er efterfølgende målt med en IR-måler af typen GFM410 via en slange gennem etageadskillelsen til et ovenliggende lokale (figur 4.5).

Figur 4.5: Måling af luftskifte i kælderen igennem etageadskillelsen.

Som en del af afværgestrategien ifht. lejeboligerne i ejendommen har der i perioden op til ovenstående undersøgelser været opstillet to luftrensere (BL39) fra Østergaard Filter i kælderlokalerne (figur 4.6). Disse er blevet slukket tre dage forud for undersøgelserne, og har været slukket i hele undersøgelsesperioden, for ikke at påvirke resultaterne.

Figur 4.7: Luftrensere slukket under testen (Slotsgade)

4.2.2 Adelgade

4.2.2.1 Målinger i indeklima og poreluft

I frisørsalonen i Adelgade er der, over en prøvetagningsperiode på 12 dage, foretaget tre indeklimamålinger med ATD-rør; to i selve frisørlokalet og én i baglokalet (ATD A, ATD B og ATD C). Baglokalet er adskilt fra frisørsalonen af en væg uden dør.

I den samme periode er der, sideløbende med indeklimamålingen, udført poreluftmålinger på tre tidspunkter (dag 0, dag 6 og dag 12) i fire poreluftstationer; én over hot-spot (PLD, figur 4.7) og tre arealmæssigt jævnt fordelt over resten af lokalerne. Prøvetagningsstederne er benævnt PLA – PLD og fremgår af figur 4.9, sammen med tidligere poreluftpunkter og koncentrationerne målt i disse. I forbindelse med de tidligere undersøgelser er der endvidere udført en poreluftscreening med PID-måler i 11 punkter (figur 4.8). I forbindelse med etablering af poreluftmålepunkterne er gulvtykkelsen bestemt til mellem 20 og 25 cm.

Figur 4.7: Luftrensere slukket under testen (Adelgade).

Figur 4.8: Poreluftscreening med PID-måler (Adelgade).

Samtlige prøver er analyseret for indhold af chlorerede kulbrinter.

Figur 4.9: Placering af ATD-rør og poreluftstationer i frisørsalonen på Adelgade.

4.2.2.2 Luftskiftemåling

På dag 6 er der foretaget en luftskiftemåling i frisørlokalerne via udledning/afgasning af CO₂ fra tøris, i henhold til beskrivelsen i /3/. Frisørsalonen er på i alt 145 m³ og CO₂-udledningen er foretaget via tilsætning af i alt 7,6 kg tøris i fire spande med vand. Under forsøget har der været opstillet fem rumventilatorer for at sikre en hurtig jævn fordeling af CO₂ i hele rumvoluminet. Ved tilsætningen er der stilet mod en maksimal koncentration af CO₂ i rumluften på mindre end 2,5 %. CO₂-koncentrationen er efterfølgende målt med en IR-måler af typen GFM410 via en slange ført igennem den elastiske fuge rundt omkring et af butiksvinduerne.

Som en del af afværgestrategien ifht. lejeboligerne på 1. sal på lokaliteten har der i perioden op til ovenstående undersøgelser været opstillet to luftrensere (BL39) fra Østergaard Filter i frisørlokalerne. Disse er blevet slukket tre dage forud for undersøgelserne, og har været slukket i hele undersøgelsesperioden, for ikke at påvirke resultaterne. Da frisørsalonen har holdt ferielukket i perioden er ovenstående resultater opnået uden den mekaniske ventilation, der normalt kører i salonens åbningstid.

4.3 Resultater

4.3.1 Slotsgade

Resultaterne af PCE- og TCE-målingerne fra Slotsgade fremgår af tabel 4.1, sammen med beregnede middelværdier.

4.3.1.1 Indeklima

Som det fremgår af ovenstående tabel 4.1 er der konstateret god overensstemmelse imellem indeklimakoncentrationen i de to kælderrum (ATD A og ATD B), hvilket stemmer godt overens med det faktum, at de to rum er delvist i kontakt med hinanden via en døråbning, og da der i forbindelse med luftskiftemålingen på dag 7 er foretaget en god mekanisk fordeling af luften i kælderen med fire opstillede ventilatorer. Tidligere moniteringsresultater fra kælderen viser også god overensstemmelse imellem målinger foretaget i de to tilstødende rum, ligesom det konstaterede koncentrationsniveau stemmer godt overens med middelniveauet fra fire tidligere moniteringsrunder på hhv. 2.400 μg/m³ for PCE og 4,9 μg/m³ for TCE.

4.3.1.2 Poreluft

For poreluftkoncentrationerne er der – for det enkelte målepunkt – konstateret forholdsvis god overensstemmelse imellem resultaterne til forskellige måletidspunkter, mens der er konstateret relativt stor forskel på koncentrationsniveauerne i poreluftstation PLA og PLB. I forbindelse med tidligere poreluftundersøgelser er der, i yderligere fire poreluftpositioner, konstateret mellem 6.000 og 1.100.000 μg/m³ PCE, og mellem 17 og 650 μg/m³ TCE, under kældergulvet (jf. figur 4.4).

Overordnet set er der konstateret store forskelle i poreluftkoncentrationen indenfor ganske korte afstande, og resultaterne i nærværende undersøgelse vurderes generelt at være mere repræsentative for hot-spot end de tidligere undersøgelsesresultater. Baseret på samtlige målinger/positioner (6 positioner, svarende til ca. én prøve pr. 4,9 m²), vurderes den arealvægtede middelværdi i poreluften under kældergulvet at være 440.000 μg/m³ for PCE og 2.800 μg/m³ for TCE. Reduktionsfaktorestimater baseret på disse værdier vurderes at være mere realistiske (og mere konservative) end estimater baseret udelukkende på resultaterne fra nærværende undersøgelse.

4.3.1.3 Luftskifte

Resultaterne af luftskiftemålingen fremgår af figur 4.10, sammen med tolkningen heraf, i henhold til ligning 4.1.

Figur 4.10: Tolkning af luftskiftet via målt CO2-henfald i kælderen på Slotsgade.

Som det fremgår af figur 4.10 er det passive luftskifte (Ls) i kælderen på Slotsgade estimeret til ca. 0,16 t^-1 på baggrund af det målte; svarende til ca. halvdelen af det passive luftskifte i Miljøstyrelsens JAGG-model /4/.

4.3.2 Adelgade

Resultaterne af PCE- og TCE-målinger fra Adelgade fremgår af hhv. tabel 4.2 og 4.3, sammen med beregnede middelværdier.

4.3.2.1 Indeklima

Som det fremgår af ovenstående tabeller er der overordnet set konstateret god overensstemmelse imellem indeklimakoncentrationen i ATD-rørene om end der er konstateret en noget lavere koncentration i baglokalet (ATD C) end i selve frisørsalonen (ATD A og ATD B). Der er god overensstemmelse imellem disse målinger og tidligere indeklimamålinger, hvor der i to målerunder er konstateret middelniveauer i indeklimaet på hhv. 1.300 μg/m³ for PCE og 1,2 μg/m³ for TCE.

4.3.2.2 Poreluft

For poreluftkoncentrationerne er der – for det enkelte målepunkt – konstateret forholdsvis god overensstemmelse imellem resultaterne til forskellige måletidspunkter, mens der er konstateret relativ stor forskel på koncentrationsniveauerne i positionerne for PLA og PLB (midt i frisørlokalet) ifht. positionen for PLC (i baglokalet) og PLD (i hot-spot). Resultaterne stemmer godt overens med tidligere poreluftmålinger foretaget hhv. midt imellem positionen for PLA og PLD (3.300.000 μg/m³ for PCE og 4.000 μg/m³ for TCE) og en position i baglokalet (120.000 μg/m³ for PCE og 620 μg/m³ for TCE), samt på WC’et (360.000 μg/m³ for PCE og 4.100 μg/m³ for TCE); jf. figur 4.4.

Ved at inddrage viden fra den gennemførte poreluftscreening (med PID-måler), jf. figur 4.3, vurderes den arealvægtede middelværdi i poreluften under betongulvet at være 530.000 μg/m³ for PCE og 2.300 μg/m³ for TCE. Disse vægtede middelværdier er baseret på samtlige positioner (7 positioner, svarende til ca. én prøve pr. 7,9 m² – dog med større opløsning i den udførte poreluftscreening).

4.3.2.3 Luftskifte

Resultaterne af luftskiftemålingen fremgår af figur 4.11, sammen med tolkningen heraf, i henhold til ligning 4.1. På grund af den forholdsvist store mængde tøris der blev tilsat hver spand, er tørisen ”frosset sammen” i en klump med et forholdsvist lille overflade-volumenforhold og CO₂-frigivelsen er kun foregået (langsomt) i en periode op til ca. 1,5 time. Derfor er fittet til henfaldsdelen af kurven først foretaget på den del af kurven, der ligger ud over 1,5 time.

Figur 4.11: Tolkning af luftskiftet via målt CO2-henfald i frisørsalonen på Adelgade.

Af figur 4.11 fremgår det, at det passive luftskifte (Ls) i frisørsalon og baglokale på Adelgade er estimeret til ca. 0,31 t^-1 på baggrund af det målte CO₂-henfald; svarende til det passive luftskifte i Miljøstyrelsens JAGG-model /4/. Estimeres luftskiftet i stedet til resultaterne fra 20 minutter til 1,5 time opnås ca. en halvering af luftskiftet. Forskellen dækker, som nævnt ovenfor, over en langsom frigivelse af CO₂ i tidsrummet frem til 1,5 time.

4.4 Reduktionsfaktorer

4.4.1 Datagrundlag

På begge lokaliteter er der, ifht. de målte indeklimakoncentrationer, konstateret en god overensstemmelse imellem nærværende resultater og tidligere undersøgelsesresultater, samt relativt enslydende koncentrationsniveauer i de forskellige zoner i bygningen, da der er mulighed for god luftudveksling imellem disse; hhv. i de to kælderrum på Slotsgade, og i salon og baglokale på Adelgade. På den baggrund vurderes det konstaterede middelniveau for begge lokaliteter, at være repræsentativt for det faktiske indeklimaniveau, og at udgøre et godt udgangspunkt for beregning af reduktionsfaktorer.

Til sammenligning er der på begge de undersøgte lokaliteter konstateret meget store forskelle i poreluftkoncentrationerne under gulvet indenfor relativt korte afstande, hvilket vurderes at skyldes, at hot-spots på de to lokaliteter har en relativt begrænset udbredelse.

Via sporgasundersøgelserne er der konstateret indtrængning i forskellige områder/punkter (jf. figur 4.1 og 4.2), og det er naturligvis samspillet imellem beliggenheden af indtrængningspunkter og poreluftkoncentrationen umiddelbart under disse, der er afgørende for bidraget til indeklimaet og dermed den reduktionsfaktor, der opnås på den enkelte lokalitet. Dette samspil imellem indtrængningspunkter og poreluftkoncentrationer – samt meget store variationer i poreluftkoncentrationerne under gulvet – bevirker, at der ikke er nogen entydig måde at estimere reduktionsfaktorer på.

For begge lokaliteter vurderes det bedste bud på reduktionsfaktoren at fremkomme ved at sætte middelniveauet i indeklimaet ifht. en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen.

4.4.2 Estimater på baggrund af middelværdier

Resultaterne af estimater på reduktionsfaktoren fra poreluft til indeklima for hhv. PCE og TCE på de to lokaliteter fremgår af tabel 4.4.

Som det fremgår af ovenstående tabel ligger reduktionsfaktorerne for poreluftens bidrag til indeklimaet for PCE og TCE på de aktuelle sager på minimum 170 på Slotsgade og minimum 480 på Adelgade. Disse reduktionsfaktorer dækker over såvel diffusiv transport igennem betonen som konvektiv transport igennem faktiske revner og sprækker (jf. figur 4.1 og 4.2) under de faktiske forhold.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er op mod en faktor 8 i forskel på de estimerede reduktionsfaktorer for PCE og TCE.

4.4.3 Estimater på baggrund af JAGG-beregninger

I det følgende er der udført beregninger af indeklimabidraget fra de konstaterede poreluftforureninger med Miljøstyrelsens JAGG-model (version 1.5). Beregningerne er baseret på de arealvægtede middelporeluftkoncentrationer i tabel 4.4 og de faktisk målte middelbetontykkelser, rumopmålinger (bredde, længde og højde) samt de estimerede luftskifter (jf. figur 4.10 og 4.11). For de øvrige parametre er JAGG-modellens standardværdier benyttet; dvs. at der regnes på et standard-armeret betongulv med en trykforskel på 5 Pa.

Efterfølgende er reduktionsfaktorer beregnet som poreluftkoncentrationen divideret med det totale indeklimabidrag fra JAGG, og der er foretaget en sammenligning imellem de beregnede reduktionsfaktorer (JAGG) og de reduktionsfaktorer der er estimeret på baggrund af målte data (tabel 4.4).

4.4.3.1 Inddata for Slotsgade

For beregningerne på Slotsgade er gulvtykkelsen sat til 12 cm, svarende til middelværdien af betontykkelsen konstateret i forbindelse med poreluftundersøgelserne i kælderen. Luftskiftet er sat til 0,16 t^-1 (= 4,44E-5 s^-1), jf. figur 4.10. Kælderen er 4 m bred og 7,4 meter lang, mens lofthøjden er sat til 1,75 meter, svarende til middelværdien i de to kælderrum.

4.4.3.2 Inddata for Adelgade

For beregningerne på Adelgade er gulvtykkelsen sat til 22,5 cm, svarende til middelværdien af betontykkelsen konstateret i forbindelse med poreluftundersøgelserne. Luftskiftet er sat til 0,31 t^-1 (= 8,61E-5 s^-1), jf. figur 4.11. Der er benyttet en ækvivalent bredde på 6,25 m og længde på 8,8 m, mens lofthøjden er sat til 2,63 meter, svarende til middelværdien i lokalerne.

4.4.3.3 Resultater

# = Indeklimakoncentrationer beregnet vha. JAGG-modellen.

Som det fremgår af ovenstående tabel kan der, via Miljøstyrelsens JAGG-model, og under de givne betingelser estimeres reduktionsfaktorer på hhv. 120 for Slotsgade og 1.000 for Adelgade. Disse reduktionsfaktorer dækker over en beregningsmæssig diffusiv transport igennem betonen og en beregningsmæssig konvektiv transport igennem beregnede revner under de faktiske forhold mht. gulv- og bygningsdata; dog under antagelse af at der er benyttet standardarmering i gulvet, samt med det målte luftskifte.

Havde man for Slotsgade benyttet JAGG-modellens standardluftskifte på 0,3 t^-1, svarende til en situation hvor det aktuelle luftskifte ikke var blevet målt, ville den estimerede reduktionsfaktor være blevet 230 i stedet for 120.

4.4.4 Sammenligning af estimater

For Slotsgade opnås der, via en JAGG-beregning, et lettere konservativt bud på den reduktion i poreluftbidraget som betongulvet medfører (en faktor 120, tabel 4.5), ifht. den reduktion betongulvet faktisk medfører; estimeret på baggrund af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen (en faktor 170, tabel 4.4). Havde det aktuelle luftskifte (0,16 t^-1) ikke været målt i kælderen, og var JAGG-modellens standardværdi (0,3 t^-1) benyttet ved beregningen af indeklimabidraget, havde reduktionsfaktoren været lettere ikke-konservativ (en faktor 230).

For Adelgade opnås der, via en JAGG-beregning, et ikke-konservativt bud på den reduktion i poreluftbidraget som betongulvet medfører (en faktor 1.000, tabel 4.5), ifht. den reduktion betongulvet faktisk medfører; estimeret på baggrund af en arealvægtet middelværdi for poreluftkoncentrationen (en faktor 480, tabel 4.4). Med andre ord, ser de faktiske spredningsveje henover betongulvet ud til at medføre en dobbelt så stor masseflux til indeklimaet som den der beregnes i JAGG-modellen.

Overordnet set er der for Slotsgade opnået en minimal reduktionsfaktor (baseret på måledata) på 170, mens der for Adelgade er opnået en minimal reduktionsfaktor på 480. I begge tilfælde er der altså opnået en større reduktionsfaktor end den faktor 100, som Miljøstyrelsen anser som værende konservativ ifht. poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri, forudsat at boligen har betongulv uden synlige revner eller utætheder ved rørgennemføringer eller lignende /4/. Og dette er på trods af, at der i begge gulvkonstruktioner er konstateret faktiske spredningsveje som ikke opfylder betingelserne for anvendelse af en faktor 100 reduktion af poreluftens bidrag til indeklimaet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2011, © Miljøstyrelsen.