Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet
3 Lokaliteter og erfaringer
- 3.1 Lokalitetsoversigt
- 3.2 Metodemæssige erfaringer
- 3.3 Erfaringer vedr. spredningsveje
- 3.4 Erfaringer vedr. tætningsmaterialer
- 3.5 Erfaringer vedr. afværgetiltag
I forbindelse med projektets gennemførelse er der gennemført sporgastest på seks lokaliteter for Region Nordjylland. I det følgende er der givet en overordnet præsentation af de forhold, der gør sig gældende omkring hver sag, og der er foretaget en tematisk sammenstilling af en række væsentlige erfaringer, der er opnået ved gennemførelse af projektet.
3.1 Lokalitetsoversigt
I tabel 3.1 er der opstillet en oversigt over de seks sager, hvoraf det fremgår hvad der er den primære forureningskomponent og hvornår i sagsforløbet sporgastesten er gennemført, samt hvilke spredningsveje der er undersøgt. Oversigten er opstillet i en rækkefølge, der svarer til den kronologiske gennemførelse af sporgastestene. Der er således tale om et ”produkt” under udvikling, hvor de anbefalede fremgangsmåder efter gennemførelse af tests på alle seks sager er opstillet i rapportens kapitel 2.
| Nr. | Lokalitet | Forurening | Undersøgelsestidspunkt | Spredningsveje |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Slotsgade | PCE | Supplerende undersøgelse & efterkontrol af afværgetiltag | Poreluft til indeklima og etageadskillelser |
| 2 | Gærumvej | Benzin/benzen | Supplerende undersøgelse | Poreluft til indeklima og etageadskillelser |
| 3 | Adelgade | PCE | Supplerende undersøgelse | Poreluft til indeklima og etageadskillelser |
| 4 | Tjørnevej | Fyringsolie/benzen | Efterkontrol af afværgetiltag | Poreluft til indeklima |
| 5 | Tranebærvej | PCE | Efterkontrol af afværgetiltag | Poreluft til indeklima og etageadskillelser |
| 6 | Fredericiagade | PCE | Efterkontrol af afværgetiltag | Poreluft til indeklima og etageadskillelser |
Som det fremgår af tabel 3.1 er ca. halvdelen af undersøgelserne gennemført som supplerende undersøgelser og ca. halvdelen som efterkontrol af gennemførte afværgetiltag. For én af sagerne er sporgastesten gennemført både som supplerende undersøgelse og som efterkontrol af gennemførte afværgetiltag. Fem af undersøgelserne er gennemført på etageejendomme, hvorfor der er udført undersøgelser med fokus på såvel spredningsveje fra poreluft til indeklima som over ejendommens etageadskillelser.
I forbindelse med den almindelige sagsgang for hver af de seks sager er der udarbejdet materiale, som omfatter et bilag hvori testen, og baggrunden for denne, kort er beskrevet. Endvidere er den udførte sporgasundersøgelse og de opnåede resultater beskrevet, under henvisning til situationsplaner og fotobilag. Dette materiale fremgår af bilag A i nærværende rapport. De primære afværgetiltag gennemført på lokaliteterne fremgår af nedenstående tabel 3.2.
| Nr. | Lokalitet | Primære afværgetiltag |
|---|---|---|
| 1 | Slotsgade | Tætning af etageadskillelse mellem kælder og stueetage ved fugning og skumning. Intern luftrensning i kælder. |
| 2 | Gærumvej | Afværgetiltag er endnu ikke gennemført. |
| 3 | Adelgade | Afværgetiltag er endnu ikke gennemført. |
| 4 | Tjørnevej | Tætning af gulv mod terræn ved etablering af vådrumsmembran på eksisterende flisebelagt betongulv samt ca. 10 cm op ad væggen, udskiftning af div. gulvafløb til tætte plast-konstruktioner og fugning med elastisk fuge omkring rørgennemføringer og poreluftstationer. |
| 5 | Tranebærvej | I det tidligere renseri er der foretaget en tætning af betongulvet mod terræn, og ca. 10 cm op ad vægge, med udlægning af epoxymembran. I et tilstødende rum er der foretaget en tætning af støbeskel imellem gulv og væg med elastisk fuge. Tætning af etageadskillelse (både nedefra og ovenfra) med elastisk fugemasse. |
| 6 | Fredericiagade | Udlægning af diffusionshæmmende RAC-membran, samt tætning af denne ved vægge med elastisk fuge og klemskinner. Membranen er tætnet med elastisk fuge, hvor membranbanerne overlapper hinanden. I den del af kælderen, hvor der ikke er krybekælder er der støbt et slidlag af beton ovenpå membranen. Omkring diverse rørgennemføringer i (krybe)kældervæg og –gulv er der ligeledes tætnet med elastisk fugemasse, ligesom etageadskillelsen imellem (krybe)kælder og de ovenliggende lejligheder er tætnet med elastisk fugemasse og/eller PU-skum. Der er udlagt ventilationsdræn under (krybe)kældergulvet. |
Som det fremgår af tabel 3.2 udgør de gennemførte tætningstiltag alene, den primære løsning på to af de fire sager, hvor der er gennemført afværge i form af tætning, mens der ligeledes er projekteret (mulighed for) luftrensning eller ventilation i de to øvrige sager. I to af sagerne er der endnu ikke gennemført afværgetiltag.
3.2 Metodemæssige erfaringer
I det følgende er der foretaget en gennemgang af nogle af de væsentligste metodemæssige erfaringer, som vi har gjort under udførelsen af sporgastesten på de seks sager. Erfaringerne er opdelt i en række temaer, under henvisning til de relevante sager, således at der er mulighed for at hente yderligere oplysninger i baggrundsmaterialet i bilag A.
3.2.1 Hvilke spredningsveje identificeres?
Hidtil er det omtalt, at metoden kan benyttes til at identificere ”aktive” spredningsveje. Med udgangspunkt i en diskussion af de betydende faktorer for gassens transport igennem en konstruktion og de opnåede erfaringer fra projektet, diskuteres i det følgende hvilke spredningsveje metoden egner sig til at identificere.
3.2.1.1 Drivende kræfter for gastransport med betydning for sporgastesten
Generelt vil transporten af sporgas (og gasformige forureningskomponenter) igennem en given konstruktion kunne skyldes tre faktorer:
- Diffusion – sporgassen transporteres igennem luften (drives af en koncentrationsforskel).
- Densitet – sporgassen transporteres op igennem luften (da lette molekyler stiger til vejrs).
- Konvektion – sporgassen transporteres med luften (drives af en trykforskel).
Den aktive ingrediens i sporgassen er brint (H2), som er små molekyler med en meget lav densitet (ca. 1/15 del af atmosfærisk luft og halvdelen af helium). De små molekyler gør at gassen har en forholdsvist høj diffusionshastighed, hvorfor der før eller siden vil ske en diffusiv transport igennem stort set alle materialer. Med den lave densitet vil molekylerne ydermere have en tendens til at stige til vejrs, hvorfor metoden egner sig specielt godt til at identificere vertikale spredningsveje; nedefra og op. Det er disse egenskaber der gør, at gassen egner sig godt til formålet.
Da sporgassen således har andre egenskaber end gasformige forureninger (f.eks. benzen og chlorerede opløsningsmidler) kan det ikke afvises, at der kan forekomme forskelle imellem sporgassens transportveje og poreluftforureningers transportveje. Det er dog vores umiddelbare indtryk, at der er flere fordele end ulemper forbundet med anvendelse af den brintbaserede sporgas; jf. nedenstående diskussion.
I tillæg til den transport, der drives af gassens egenskaber lægges en eventuel konvektiv lufttransport, der drives af en trykforskel over den gulvkonstruktion, etageadskillelse eller kældervæg, der afsøges for spredningsveje. Trykforskellen er en meget dynamisk størrelse (kan skifte retning og størrelse flere gange indenfor få timer), der kan bevirke transport med eller imod den retning der undersøges for spredningsveje. Såfremt strømningsretningen går fra kildesiden mod receptorsiden, virker alle faktorer i samme retning, men hvis luftens strømningsretning går fra receptorsiden mod kildesiden vil lufttransporten modvirke en transport af sporgas ind i bygningen. Her vil molekylernes lave densitet og høje diffusionshastighed dog virke kraftigt i modsat retning. Præcist hvor balancepunktet imellem den ind- og udadrettede transport går, vides ikke, men grundet brintmolekylernes lave densitet og store diffusionshastighed findes ikke bedre gasser end brint til formålet.
Efter at have arbejdet med metoden siger vores ”fingerspidsfornemmelse” os, at hvis der er en revne, så finder gassen vej igennem. Dermed kan der være risiko eller mulighed for, at der ved testen identificeres revner/spredningsveje, som med den konkrete forureningssituation ikke vil bidrage med dampe til indeklimaet. I værste fald identificeres yderligere potentielle (ikke aktive) spredningsveje.
Desuden må man tage i betragtning, at alternative metoder som er tilgængelige i forhold til undersøgelse af samme problemstilling (f.eks. sniffermetoden og foliemetoden), langt hen ad vejen er påvirket af samme usikkerheder omkring trykgradientens retning, men ikke har fordelen af en brints lave densitet og høje diffusionshastighed. Disse metoder kræver således i højere grad end sporgasmetoden, at der foregår en konvektiv transport på prøvetagningstidspunktet, før der kan måles en transport.
Som eksempel kan nævnes, at lapning af porelufthuller i anden sammenhæng er checket med såvel ppbRAE (sniffermetoden) som med sporgasmetoden. Her vurderes sporgasmetoden, at give mere sikre resultater, idet der ikke nødvendigvis skal være tale om en opadrettet trykgradient på måletidspunktet før eventuelle utætheder kan detekteres. Til gengæld skal injektionshullet efterfølgende lappes/checkes – eller udføres f.eks. igennem sokkel (fra siden). Se i øvrigt afsnit 3.4 vedr. erfaringer med lapning af porelufthuller.
3.2.1.2 De opnåede erfaringer
På baggrund af de erfaringer, der er opnået igennem projektet vurderes de spredningsveje, som identificeres vha. metoden, primært at være ”motorveje” – dvs. spredningsveje af konvektiv natur (revner, sprækker m.v.), der vil kunne bringes i umiddelbar aktivering for transport af forureningskomponenter når der opstår en trykgradient over konstruktionen. Denne betragtning baseres dels på den meget hurtige responstid, der opnås fra gassen er udbredt på kildesiden af konstruktionen til den kan detekteres på rødt niveau på receptorsiden (typisk < 5 sek.), og dels på den meget store kontrast der opnås ved afsøgning af f.eks. et støbeskel imellem et støbt betongulv og en væg. Det er således vores erfaring, at indtrængningspunkter kan identificeres meget præcist (< +/- 0,5 cm), mens der slet ikke observeres forhøjet detektorudslag i punkter blot centimeter fra indtrængningspunktet.
I forlængelse af ovenstående skal det dog nævnes, at vi ved meget lange testvarigheder, med udledning af sporgas i samme injektionspunkt/område over mere end ca. 3 timer, kan se, at flere og flere transportveje aktiveres på gult niveau (erfaring fra Adelgade, bilag A.3). Dette betyder, at der over tid også (efterhånden) sker en transport af sporgas igennem diffusive og/eller mindre betydende konvektive spredningsveje; f.eks. revner i underliggende betongulv, hvor der er støbt et intakt betonlag ovenpå. I forhold til ovenstående analogi med motorvejene kan man sige, at landeveje og biveje efterhånden også bliver aktiveret. Når man opnår lidt erfaring med gennemførelse af sporgastest virker dette dog ikke som nogen begrænsning i metoden, idet man i det fleste tilfælde kan nå at afsøge meget store områder indenfor 1 – 1,5 time.
For at sætte ovenstående i relief kan det nævnes at der, indenfor de testvarigheder, der er benyttet i projektet (typisk 1 – 2 timer), ikke er observeret transport af sporgas igennem et tæppebelagt plankegulv – med synlige mellemrum imellem de enkelte planker – selvom sporgassen blev udledt direkte på undersiden af plankerne (Slotsgade, bilag A.1). Tæppet var i det aktuelle tilfælde et almindeligt væg-til-væg tæppe med skumbagside, som på ingen måde kan betragtes som diffusionshæmmende (figur 3.1a og 3.1b). Umiddelbart ved siden af, og igennem samme etageadskillelse, var der en tydelig konvektiv spredningsvej omkring en rørgennemføring, hvor der var umiddelbar gasdetektion (< 2 sek.).
Figur 3.1: Eksempler på, at tæppe og linoleum stopper gennemtrængning af sporgas.
Desuden er det i flere tilfælde konstateret, at linoleum er tæt overfor transport af sporgas, indenfor de testvarigheder, der er arbejdet med i projektet (op til 4 timer). Ofte konstateres der således gasindtrængning, hvor linoleummet er gennembrudt; f.eks. langs vægge/fodlister eller fast inventar (figur 3.1c), som belægningen er udlagt ”omkring” (Adelgade, bilag A.3). Det er således vores vurdering, at der i sager med udlagt tæppe eller linoleum er risiko for at fejltolke en konstateret gasindtrængning langs vægge m.v. som placering af en aktiv transportvej, mens der kan være tale om at gassen reelt trænger op igennem en revne midt på gulvet, for derefter at sive ud til den nærmeste gennembrydning af gulvbelægningen – f.eks. langs en væg.
I forlængelse af ovenstående kan det bemærkes, at det på Adelgade (bilag A.3) er konstateret, at et parketgulv på første sal virker som en diffusor ifht. en gasindtrængning, der sker op igennem en tydelig sætningsrevne i etageadskillelsen. Ved udledning af sporgas på undersiden af sætningsrevnen (under loftet i stueetagen) er der således konstateret gult niveau i et større område umiddelbart omkring sætningsrevnen over parketgulvet på 1. sal.
3.2.2 Baggrundsniveauer og vandfølsomhed for detektoren
Som anført i afsnit 2.1 har detektoren vist sig, i nogle situationer, at reagere på vanddamp, hvilket kan vanskeliggøre målinger i meget fugtige miljøer. Endvidere er der tale om en uspecifik detektor, hvorfor der kan forekomme baggrundsudslag på forskellige kemikalier. De erfaringer, der opnået i projektet vedr. baggrundsudslag og vandfølsomhed er opsummeret i det følgende.
Ved de gennemførte sporgastests er der konstateret baggrundsudslag (gule til røde niveauer) ved en reservedunk/plæneklipper (figur 3.2a, Fredericiagade), nye fugninger (Gærumvej, Tjørnevej, Tranebærvej og Fredericiagade) og skumninger med PU-skum (Fredericiagade), ved en urenset kattebakke (formentlig pga. ammoniak, Tranebærvej), samt vandfølsomhed i WC-kummer, ved gulvafløb og kondensafløb samt afløb og overløb i håndvaske (figur 3.2b, Adelgade, Tjørnevej, Tranebærvej og Fredericiagade). Detektoren giver desuden udslag, hvis man ånder/puster på den, samt på flere almindelige husholdningskemikalier; bl.a. husholdningssprit og brun sæbe (figur 3.2c). Det er dog væsentligt, at der ikke altid konstateres baggrundsudslag i disse miljøer, hvorfor det er vigtigt at gennemføre et baggrundscheck inden gennemførelse af testen (jf. procedurelisterne i afsnit 2.2 og 2.3).
Figur 3.2: Eksempler på miljøer, hvor der er risiko for baggrundsudslag på detektoren.
På Gærumvej (bilag A.2) var der tale om en særdeles fugtig jordmatrice lige under kældergulvet, grundet meget finkornede sedimenter og et højtliggende kapillart vandspejl. Dette kom til udtryk ved at det kun var muligt, at udlede sporgas med et flow på 0,5 L/min under sporgastesten og at der ved udledning med 1 L/min blev skabt utætheder omkring injektionsspyddet. På trods af disse meget fugtige jordbundsforhold gav detektoren ikke baggrundsudslag (figur 3.3). På ingen af de seks sager er der konstateret baggrundsniveau grundet vandfølsomhed i nye kontrolpunkter etableret under gulv eller i jorden, hvorfor der ikke vurderes at være noget reelt problem i forbindelse med sporgasmålinger i våde jordmatricer. Under sådanne forhold er problemet snarere, at der ikke kan foretages en tilfredsstillende udledning af gassen.
Figur 3.3: Udledning under kældergulv i meget fugtig jord.
På Fredericiagade (bilag A.6) var det ikke hensigtsmæssigt at etablere kontrolpunkter under kældergulvet, da der var udlagt RAC-membran. Derfor blev testen gennemført ved brug af eksisterende poreluftstationer, hhv. som målepunkter under gulvet og i poreluftsonder udenfor bygningen/på siden af kældervæggene. Der blev konstateret gule baggrundsniveauer i poreluftsonderne udenfor bygningen pga. kondensdannelse i og omkring sonden. Sonderne blev vurderet uegnede som kontrolpunkter.
3.2.3 Specielle injektions-, kontrol- og målepunkter
På Fredericiagade (bilag A.6) var det ikke hensigtsmæssigt, at etablere injektionspunkter under kældergulvet, på grund af en udlagt RAC-membran. Derfor blev en del af testen gennemført ved udledning af sporgas igennem eksisterende ventilationsdræn, som tidligere er udlagt under kældergulvet, og med adgang via sokkelriste/ventilationshætter til fri luft. Injektionsslangen fra gasflasken blev, efter afmontering af sokkelriste/ventilationshætter, skubbet så langt ned i ventilationsrøret som muligt (figur 3.4a). Tætningen omkring injektionsslangen ved sokkelristen/ventilationshætten blev foretaget ved omvikling med en våd klud. Denne løsning fungerede efter hensigten, selv om det, pga. flere 90° bøjninger på ventilationsrørene, var svært at sikre, at gasslangen blev ført helt ned under kældergulvet.
På både Tjørnevej (bilag A.4) og Fredericiagade (bilag A.6) blev der foretaget injektion igennem eksisterende poreluftmålestationer i gulvet for ikke at foretage en gennemboring af membraner udlagt som en del af afværgeforanstaltninger på lokaliteten. De samme poreluftmålestationer blev endvidere benyttet som kontrolpunkter (figur 3.4b og c).
Figur 3.4: Eksempler på specielle injektionspunkter.
På Tjørnevej (bilag A.4) og Fredericiagade (bilag A.6) blev der ligeledes foretaget udledning af sporgas i poreluftsonder fore at be- eller afkræfte hypoteser vedrørende specielle spredningsforhold for dampe af forureningskomponenter; hhv. igennem en muret sokkel af fundablokke til en ovenstående hulmur (Tjørnevej, bilag A.4) og på siden af en støbt kældervæg med henblik på at undersøge eventuelle spredningsveje igennem væggen (Fredericiagade, bilag A.6).
Ved måling i hulmur, gennemboret fra yderside, på Tjørnevej (bilag A.4) var det ikke muligt, at måle direkte på hullet pga. kraftigt blæsevejr. Derfor blev der foretaget en måling ved påmontering af en poreluftslange, tætnet med dekorationsler, tilsluttet en Ripo-pumpe. Afkastet fra Ripo-pumpen var ført til en pose, der fungerede som et gennemstrømningskammer, hvori detektorens føler også var isat (figur 3.5). Denne løsning fungerede fortrinligt og blev gentaget på Fredericiagade (bilag A.6), hvor en SKC-pumpe blev benyttet til at pumpe fra en slange ført til en svært tilgængelig poreluftstation i ejendommens krybekælder. Samme teknik vurderes at kunne være velegnet til måling i eksisterende poreluftstationer, hvor der er vist inaktivt volumen i rør/slanger m.v.
Figur 3.5: Pumpe og flowcelle til måling under specielle omstændigheder.
3.3 Erfaringer vedr. spredningsveje
I det følgende er der oplistet en række erfaringer med hensyn til spredningsveje, der er opnået via de sager som er inddraget i projektet.
3.3.1 Fra poreluft til indeklima
På samtlige sager er der konstateret spredning via støbeskel imellem betongulv og bærende vægge, eller imellem støbte betongulve i forskellige rum, under dørtrin (figur 3.6a).
På fire af de seks sager blev der konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem det støbte betongulv; primært ved vand- og spildevandsinstallationer (figur 3.6b). Herunder omkring et tidligere vandstik og gulvafløb (Gærumvej), ved faldstammer (Gærumvej og Tranebærvej), ved vandrør (Tjørnevej og Tranebærvej) samt ved gennemføring for en ventilationsstreng til afværgeanlæg (Fredericiagade).
Figur 3.6: Spredning via støbeskel og ved faldstammer/rørgennemføringer.
Dertil blev det på tre sager konstateret indtrængning gennem poreluftstationer/tidligere poreluftpunkter; hhv. på Slotsgade (bilag A.1) og Tjørnevej (bilag A.4) hvor en porelufthullapning var foretaget med et mineralsk baseret produkt, på Adelgade (bilag A.3), hvor der var foretaget en utilstrækkelig lapning med acrylfuge og på Tjørnevej (bilag A.4), hvor der var foretaget en utilstrækkelig fugning omkring faste poreluftstationer.
På Gærumvej (bilag A.2) og Fredericiagade (bilag A.6) er der konstateret indtrængning af sporgas igennem kældervægge; hhv. ved radiatorophæng (figur 3.7) og elkabelgennemføring (Gærumvej) og ved støbeskel, tilmurede væghuller og ved kabelgennemføring i væggen (Fredericiagade).
Figur 3.7: Indtrængning ved radiatorophæng på kældervæg.
På Slotsgade (bilag A.1) blev der konstateret sporgasindtrængning (rødt niveau) i et intakt udseende område af betongulvet, mens der i flere synlige revner ikke blev konstateret indtrængning af sporgas. Det vurderes, at indtrængningen i intakt udseende betongulv kan skyldes, at gulvet er støbt i flere lag (figur 3.8), og at der evt. er revner i det underliggende ikke-synlige lag. Tilsvarende kan nogle af de synlige revner være i det øverste (tynde) betonlag, mens der er tale om et solidt og intakt underliggende betonlag. Dette er blot hypoteser, men kunne give anledning til, at vi ikke tillægger den visuelle inspektion af betonkvaliteten – specielt i ældre ejendomme – entydig betydning ved vores risikovurderinger.
Figur 3.8: Betongulv støbt i flere lag af forskellig beskaffenhed.
På tre af sagerne er der konstateret spredning fra poreluft til hulmure. Herunder er der på Adelgade (bilag A.3) konstateret spredning via støbeskel ved ydervæg til en indvendigt opsat forsatsvæg – med videre spredning til støbeskel imellem etageadskillelse og ydervæg på 1. sal (figur 3.9). På Tjørnevej (bilag A.4) og Tranebærvej (bilag A.5) er spredningen sket direkte fra poreluft igennem soklen til hulmuren – med mulighed for videre spredning via gennembrydninger af hulmuren til indeklimaet.
Figur 3.9: Spredning via støbeskel til hulrum bag indvendigt opsat forsatsvæg.
På Tranebærvej (bilag A.5) er der konstateret spredning fra hulmuren (en tidligere ydervæg ved en tilbygning, der nu er en indvendig væg) til indeklimaet i såvel stueetagen som på 1. sal. Spredningen fra hulmuren er sket via en gennemgående ventilationskanal til udluftning, via vindues- og dørlysninger, via div. vægophæng (billeder, skabe, radiator og indvendig trappe).
På to sager (Gærumvej og Tranebærvej) er der konstateret gasindtrængning hvor hhv. fast inventar (frisørstole, figur 3.10) og en trappe er nedboltet i betongulvet; altså i punkter hvor betongulvet er helt eller delvist gennemboret, og hvor gulvkonstruktionen er svækket – med mulighed for revnedannelse ud fra.
Figur 3.10: Spredning gennem betongulv ved nedboltet inventar.
3.3.2 Over etageadskillelser
På tre sager blev der konstateret gasindtrængning omkring rørgennemføringer igennem etageadskillelser; primært ved varme- og vand-/spildevandsinstallationer (figur 3.11, Slotsgade, Gærumvej og Fredericiagade). På to ejendomme er der, i forbindelse med forudgående afværgetiltag, gennemført tætning af etageadskillelserne, herunder omkring div. rørgennemføringer m.v. (Tranebærvej og Fredericiagade), mens der ikke er nogen overetage på Tjørnevej (bilag A.4).
Figur 3.11: Spredning omkring rørgennemføringer igennem etageadskillelse.
På Slotsgade (bilag A.1) og Gærumvej (bilag A.2) er der konstateret spredning fra kælder til ovenliggende etager via en trappeopgang.
På Adelgade (bilag A.3) var etageadskillelsen imellem stueetagen og 1. sal et såkaldt Baumadæk (teglblokke med indlagt armering og udstøbt med beton). Der var flere sætningsrevner hhv. langs og i forlængelse af bærende bjælker i etageadskillelsen, som blev konstateret som aktive spredningsveje.
På Fredericiagade (bilag A.6) er der ligeledes konstateret spredning igennem etageadskillelsen fra krybekælder til stueetage i en etageejendom, ved en sætningsrevne i en bærende væg. Den indtrængende sporgas er konstateret ved fodpanelerne på hver side af sætningsrevnen.
På tre sager er der konstateret gastransport over etageadskillelser uden synlige revner eller sprækker i området, hverken i selve etageadskillelsen eller i ydermuren; Gærumvej (bilag A.2), Adelgade (bilag A.3) og Fredericiagade (bilag A.6).
3.3.3 By-pass over mellemliggende etager
På Slotsgade (bilag A.1) er der konstateret massiv indtrængning af sporgas til ejendommens kælder med efterfølgende transport via trappeopgang og installationskasser/-skabe til beboelse direkte på 1. og 2. sal.
På Tjørnevej (bilag A.4) havde RN’s rådgiver en formodning om at der fandtes aktive spredningsveje fra jordforureningen/poreluften, igennem den murede sokkel og ind i hulmuren i ydervæggen – og derfra muligvis videre til boligens indeklima (figur 3.12). Soklen var etableret af Fundablokke (hule betonelementer med indlagt armering og udstøbt med beton). Der blev konstateret indtrængning af sporgas i hulmuren både ved udledning af sporgas under gulvet i bygningen og ved injektion af sporgas i en poreluftsonde etableret 1,1 m.u.t. umiddelbart udenfor soklen. I sidstnævnte tilfælde blev der konstateret gennembrud blot 2,5 min efter udledning af sporgas.
Figur 3.12: Spredning via hulmur.
På Tranebærvej (bilag A.5) er der konstateret indtrængning af sporgas i bunden af en skorsten (tidligere med jordbund), der er udstøbt med beton i forbindelse med tidligere afværgetiltag (figur 3.13). Skorstenen er ikke i brug, men har aftræk over tag, så den vurderes ikke umiddelbart at give anledning til videre spredning til indeklimaet.
Figur 3.13: Spredning via skorsten med tilmuret bund.
På Fredericiagade (bilag A.6) er der konstateret spredning af sporgas fra en krybekælder, der benyttes til installationskælder til fordeling af ejendommens el- og telefonledninger, via kabelføringsrør/elektrikerrør, direkte op til installationsskabe (med HFI-relæ m.v.), samt til vægudtag for telefon i både stueetagen og på 1. sal (figur 3.14). På Adelgade (bilag A.3) er der ligeledes konstateret gasindtrængning via en stikkontakt på 1. sal.
Figur 3.14: Spredning fra krybekælder til lejligheder i stueetage og på 1. sal via elektrikerrør.
3.4 Erfaringer vedr. tætningsmaterialer
I det følgende er der videregivet nogle erfaringer vedr. valg af tætningsmaterialer; herunder til tætning af konstaterede spredningsveje.
Tætning af porelufthuller i betongulv med mineralske produkter (f.eks. flisemørtel) kan ikke anbefales pga. materialesvind under udhærdning (jf. erfaringer fra Slotsgade, bilag A.1). Her anbefales klart elastiske fugemasser, om end levetiden for de elastiske fugemasser er ukendt. Der kan evt. benyttes fugemasse i bunden af hullet og en afslutning med et mineralsk baseret produkt, hvor dette skønnes æstetisk hensigtsmæssigt.
Det er fristende at foretage en umiddelbar tætning af de spredningsveje som konstateres via gennemførelse af sporgastesten; ofte med elastiske fugemasser (f.eks. af typen Sikaflex eller Sikacryl) eller PU-skum. Begge disse typer af materialer har, ved omhyggeligt og professionelt udført arbejde, vist sig at kunne være effektive til tætning af konstaterede spredningsveje – som minimum i op til 3-4 år (Tranebærvej, bilag A.5 og Fredericiagade, bilag A.6). Den nøjagtige levetid for disse materialetyper er dog ukendt.
Både fugemasser og PU-skum er dog forbundet med en afgasning af flygtige komponenter under ophærdningen – vel at mærke flygtige komponenter som detektoren (og en ppbRAE) reagerer på (figur 3.15). Derfor kan man ikke umiddelbart efter tætning med disse materialetyper foretage en efterkontrol af tætningens effektivitet – og man bør i givet fald vende tilbage efter endt ophærdning. Der er i anden sammenhæng observeret afgasning fra elastiske fugemasser i op til 14 dage; dog med ppbRAE, som er væsentligt mere følsom end sporgasdetektoren.
Figur 3.15: Detektoren reagerer på afgasning fra PU-skum.
På to af sagerne i projektet er der benyttet epoxybaserede produkter til tætning af gennemborede betongulve (Adelgade og Tranebærvej). Disse resultater indgår ikke i det aktuelle projekt, med går kort fortalt ud på, at der efter endt undersøgelse og retablering af undersøgelseshullerne er foretaget en efterkontrol med ppbRAE for at checke, at der ikke sker indtrængning af chlorerede opløsningsmidler igennem de retablerede undersøgelseshuller. De benyttede epoxybaserede produkter har den fordel, at de hærder meget hurtigt (< 12 timer) hvorefter de ikke er forbundet med nævneværdig afgasning af flygtige komponenter.
På Adelgade (bilag A.3) er der foretaget en gennemboring af gulvene med et kernebor (ø150 mm) for udførelse af miljøtekniske boringer under gulvet. Efterfølgende er hullerne lukket med bentonit (i jordlagene), beton (i ca. 2/3 af gulvets tykkelse) og en trekomponent epoxy af typen Sikadur-42 Flydemørtel (til afslutning ved gulvoverflade).
På Tranebærvej (bilag A.5) er der tidligere foretaget en epoxytætning af gulvet i stueetagen i forbindelse med gennemførte afværgetiltag, hvorfor der efter endt sporgastest blev foretaget en retablering af injektions- og kontrolpunkter med en tokomponent epoxy, leveret af den oprindelige entreprenør på afværgeprojektet. I dette tilfælde blev borehullerne først fyldt op med fugemasse til ca. 1-2 cm under gulvoverflade, hvorefter der blev afsluttet med epoxy af typen Peran TCW.
3.5 Erfaringer vedr. afværgetiltag
I det følgende er der redegjort for nogle af de erfaringer der er gjort i projektet vedr. effektiviteten af iværksatte afværgetiltag i form af diverse tætninger af spredningsveje – vurderet på baggrund af de gennemførte sporgastest. Som det fremgår af afsnit 3.1 er der tale om erfaringer fra et begrænset antal sager (fire stk.), hvilket naturligvis skal tages i betragtning ved vurdering af erfaringernes generelle validitet.
3.5.1 Tætning ved terræn
3.5.1.1 Vådrumsmembran
På Tjørnevej (jf. bilag A.4) er der etableret vådrumsmembran på eksisterende flisebelagt betongulv samt ca. 10 cm op ad væggen, og der er foretaget en udskiftning af div. gulvafløb til tætte plast-konstruktioner og fugning med elastisk fuge omkring rørgennemføringer og faste poreluftstationer (figur 3.16).
Figur 3.16: Mineralsk baseret vådrumsmembran.
Ved sporgasundersøgelsen er der konstateret moderat gasindtrængning (gult niveau) langs støbeskel imellem gulv og ydervæg, samt under et dørtrin (støbeskel mod badeværelse). Dertil er der konstateret massiv gasindtrængning (rødt niveau) i en svindrevne i membranen, samt ved et porelufthul lappet med et mineralsk baseret mørtelprodukt. Der er konstateret massiv gasindtrængning på bagsiden af stort set samtlige fugede rørgennemføringer igennem gulvet.
Generelt virkede membranløsningen effektiv, dog med risiko for dannelse af svindrevner. Omhu er krævet ved overgangen imellem gulv og væg. Udførelsen af fugninger omkring rørgennemføringer var generelt kritisk.
3.5.1.2 Epoxybelægning vs. elastisk fuge ved støbeskel
På Tranebærvej (jf. bilag A.5) er der, bl.a. i det største centrale forretningslokale og tidl. Renseri, foretaget en tætning af betongulvet mod terræn (og ca. 10 cm op ad vægge) med ophugning/-fræsning og udspartling af div. huller, revner m.v. med epoxybeton, udlægning af epoxygrunder, 1,5 mm epoxybelægning (EP Plexiplast), 1,5 mm polyurethanbelægning (PU Plexiplast) og afsluttet med 1 mm epoxy topforsegler (EP Plexiplast). En del af forretningslokalet har en dobbelt gulvkonstruktion med trægulv på strøer over en krybekælder med et klaplag af beton i bunden. Epoxybelægningen dækker såvel betongulv, som trægulvskonstruktionen samt skellet imellem disse. I et mindre, tilstødende rum er der ikke foretaget nogen tætning, da der via en snifferundersøgelse ikke blev konstateret optrængende PCE i dette lokale og i et andet mindre tilstødende rum er der foretaget en tætning af støbeskel imellem gulv og væg med elastisk fuge.
Ved sporgasundersøgelsen er der konstateret massiv gasindtrængning (rødt og gult niveau) langs støbeskel imellem gulv og væg i det tilstødende lokale, hvor der ikke er foretaget en tætning. I det lokale, hvor der er foretaget en tætning af støbeskel med elastisk fuge, er der konstateret to strækninger (hhv. på ca. 40 cm og 1,5 m) med moderat gasindtrængning (gult niveau), mens der i det store lokale tætnet med epoxy-/PU-belægning er konstateret ét mindre område med indtrængning af sporgas (rødt niveau), mens resten er konstateret tæt; herunder i den del af lokalet, hvor der er en trægulvskonstruktion.
Overordnet set virker epoxyløsningen meget robust og effektiv, mens udførelsen af fugeløsningen tilsyneladende var problematisk i nogle områder. Begge løsninger udgjorde dog en klar forbedring ifht. ingen tætning.
3.5.1.3 RAC-membran
I Fredericiagade (jf. bilag A.6) er der udlagt RAC-membran med klemskinner på væg i hhv. en kælder og en krybekælder. Der er foretaget en fugning under klemskinnen, ved skruehuller og ved overlapningen imellem de enkelte membranbaner. I kælderen er der endvidere udstøbt et slidlag af beton ovenpå membranen.
Ved sporgasundersøgelsen er selve membranen konstateret tæt, mens der konstateret meget stor forskel i tætheden af fugningerne omkring klemskinner og skruehuller. I et område blev der konstateret mange punkter med gasindtrængning (rødt og gult niveau), mens der i andre områder slet ikke blev konstateret indtrængning (figur 3.17).
Figur 3.17: Område med mange indtrængningsveje gennem skruehuller og klemskinner.
RAC-løsningen virkede generelt effektiv, men der observeredes kritiske områder i kælderen, hvor fugningerne ikke virkede efter hensigten, specielt ved skruehullerne til klemskinnerne. De observerede forskelle i den samlede løsnings tæthed i forskellige dele af kælderen vurderes at skyldes udførelsen.
3.5.2 Tætning af etageadskillelser
3.5.2.1 Mellem kælder og stueetage
På Slotsgade (jf. bilag A.1) er der foretaget en effektiv tætning af konstaterede aktive/konvektive spredningsveje i etageadskillelsen imellem en kælder (med massiv indsivning af PCE-dampe) og ejendommens stueetage. Tætningen er foretaget ved opsætning af væv på de dele af etageadskillelsen der består af planker, samt ved fugning og/eller skumning omkring samtlige rørgennemføringer m.v., der går igennem etageadskillelsen.
I henhold til afværgeoplægget blev der opsat luftrensere til fjernelse af PCE-dampene fra kælderen. De valgte luftrensere havde dog tilsyneladende ingen effekt, hvorfor der i stedet kunne konstateres en ophobning af dampe i kælderen ved at PCE-koncentrationen steg mærkbart. Efterfølgende kunne det konstateres, at ophobningen af PCE-dampe i kælderen medførte en aktivering af nye spredningsveje i ”periferien” af de tidligere spredningsveje, og udenom de gennemførte tiltag, samt en øget diffusiv transport igennem etageadskillelsen (pga. en højere koncentrationsgradient). Resultatet blev højere PCE-koncentrationer i boligens indeklima på de ovenliggende etager – vel at mærke selvom de gennemførte tætningstiltag havde den ønskede effekt.
3.5.2.2 Mellem stueetage og 1. sal
På Tranebærvej (jf. bilag A.5) er der foretaget en gennemgribende tætning af identificerede spredningsveje igennem etageadskillelsen ved fugning med elastisk fugemasse. Tætningen er foretaget såvel nedefra som ovenfra. Ved sporgastesten blev der slet ikke konstateret gasgennemtrængning af etageadskillelsen – og de gennemførte fugetætninger var meget effektive.
På Fredericiagade (bilag A.6) er der ligeledes foretaget omfattende fugninger imellem etagerne, som generelt er konstateret tætte. Der er således konstateret gennemtrængning i ét punkt omkring en synlig sætningsrevne i muren (betonelementer) og i ét punkt uden nogen synlig forklaring.
Version 1.0 Januar 2011, © Miljøstyrelsen.