Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet
2 Beskrivelse af sporgasmetoden
Herunder beskrives udstyret og der er opstillet procedurelister for sporing af transportveje fra hhv. poreluft til indeklima og igennem etageadskillelser.
2.1 Udstyr
2.1.1 Sporgassen
Der anvendes en specialgas bestående af 5 % brint og 95 % kvælstof, her i en 20 L trykflaske. Med et indhold af brint på under 5,7 % er gassen klassificeret som en inert gas. Gassen har en lav densitet og vil stige til vejrs igennem potentielle transportveje for forureningstransport.
2.1.2 Ventil og poreluftspyd
Gassen udledes via en klikventil til regulering af gasflowet indenfor det ønskede interval. I dette projekt er der benyttet to ventiler; én i intervallet 0,5 - 5 L/min, og én i intervallet 1 - 15 L/min. Fra ventilen ledes gassen typisk via en fleksibel slange til et kort poreluftspyd fra RIPO Engineering (ø12 mm aluminium; 40 cm længde), med en påsat Ballofix-haneventil og en slangestuds. Sporgasflaske med tilhørende udstyr er vist i figur 2.1.
2.1.3 Detektoren
Den anvendte lækagedetektor er af typen Digitron DGS-10, se figur 2.2. Detektoren reagerer direkte (uden pumpe) på en række gasser (f.eks. methan, ammoniak, brint, butan, propan, acetone, kølemidler, hydrogensulfat, opløsningsmidler og flybrændstof), og sidder for enden af en fleksibel arm, så der kan måles på svært tilgængelige steder. Apparatet afgiver et lyd- og lyssignal, hvis intensitet afspejler det relative gasniveau, idet detektoren indstilles i følsomhed, så baggrundsniveauet afgiver tre til fire ”klik” pr. sekund. Det er flere gange konstateret, at detektoren reagerer på vanddamp, hvorfor der er risiko for falske positive udslag i meget fugtige miljøer. Den opstillede procedure tager dog højde for dette, jf. afsnit 2.2 og 2.3.
Figur 2.1: Gas, klikventil, slange og poreluftspyd til udledning af sporgas.
Figur 2.2: Gasdetektor, Digitron DGS-10.
2.1.4 Resultatklassificering
Resultaterne fra sporgastesten gradueres, i henhold til farveskalaen på detektoren:
- Grønt niveau = ikke forhøjet udslag (baggrund).
- Gult niveau = lettere forhøjet udslag.
- Rødt niveau = forhøjet udslag.
2.2 Fremgangsmåde – poreluft til indeklima
I det følgende er der givet en punktformig beskrivelse af fremgangsmåden ved sporing af transportveje fra poreluften til indeklimaet. Listen er opstillet på baggrund af de samlede erfaringer (best practice), der er opnået via anvendelse på projektets 6 sager, jf. bilag A.
- Gennemboring af gulvet til installation af injektionssonde (ø14 mm). Foretages i et område, hvor poreluftforureningen forventes at bidrage til indeklimaet; eksempelvis i poreluftforureningens hot-spot. Eksisterende poreluftstationer kan også anvendes.
- Inden udledningen foretages en gennemboring af betongulvet med et ø14 mm betonbor. For at tætne imellem beton og poreluftspyd omvikles poreluftspyddet først med teflontape, og der foretages en efter-tætning ved gulvoverfladen med en elastisk fugemasse (f.eks. en acrylfugemasse).
- Installation af injektionssonde (f.eks. ø12 mm aluspyd) med forbindelse til poreluften under gulvet. Der tætnes omkring spyddet med teflontape og acrylfugemasse (figur 2.3a).
- Etablering af kontrolpunkter ved gennemboring af gulvet (ø10 mm) til kontrol af gasudbredelsen under gulvet. Kontrolpunkterne etableres med afstand og retning til injektionspunktet, så der opnås vished for, at der er opnået en god dækning med sporgas under gulvet; specielt nær de områder der efterfølgende afsøges (jf. punkt 10). Kontrolpunkterne afproppes med gummipropper (figur 2.3b).
- Evt. etablering af målepunkter til kontrol af formodede spredningsveje ved gennemboring til hulrum; f.eks. i hulmure, forsatsvægge og skorstene. Andre (åbne) spredningsveje kan være trækkanaler, kabelføringsrør og -skabe/-kasser m.v. (figur 2.3c).
- Gennemgang af kontrolpunkter og planlagte afsøgningsområder med detektoren. Eventuelle punkter/områder med baggrundsudslag noteres, som punkter med usikre resultater. Der kan være tale om udslag på baggrundskemikalier eller udslag i forbindelse med vandfølsomhed i dampmættede miljøer. I forbindelse med de gennemførte sporgastest er der konstateret baggrundsudslag ved en reservedunk/plæneklipper, nye fugninger og skumninger, urenset kattebakke, samt vandfølsomhed i WC-kummer, ved gulvafløb og kondensafløb samt afløb og overløb i håndvaske (figur 2.3d).
- Check evt. baggrundsudslag på materialer – gerne udendørs, så der ikke sker en hævning af baggrundsniveauet i afsøgningsområderne; test f.eks. benyttede fugemasser m.v. i Rilsan-pose (figur 2.3e).
- Udledning af sporgas, med et flow, der afhænger af permeabiliteten/modstanden under gulvet. Jo højere permeabilitet, jo større umættet zone og jo større et område der skal mættes via injektionspunktet, jo højere gasflow skal der benyttes. I de gennemførte tests er der benyttet flow på mellem 0,5 og 9 L/min (figur 2.3f).
- Check tæthed af gasopstillingen (slanger, koblinger og tætning omkring injektionspunkt).
- Gassens udbredelse under gulvet kontrolleres i de etablerede kontrolpunkter. Rødt niveau tilstræbes i kontrolpunkterne, så der ved identificerede aktive spredningsveje kan skelnes imellem gult og rødt niveau. Kontrolpunkterne afproppes med gummipropper når de ikke er i brug.
- Afsøgning i områder af bygningen, hvor sporgasniveauet er rødt under gulvet, jf. punkt 9 (figur 2.3g, h og i):
- over gulvet generelt og langs støbeskel og revner,
- ved rørgennemføringer og ved gulvnedløb,
- i etablerede målepunkter til afdækning af potentielle spredningsveje (jf. punkt. 4).
- Der føres løbende logbog over injektionstider og -flow, samt benyttede injektionspunkter og kontrolpunkter. Resultaterne (rød / gul / grøn) indtegnes løbende på en situationsplan og ved mere komplicerede opgaver kan der med fordel benyttes farvekridt til markering af indtrængningspunkter. Der tages digitale fotos/film til brug i fotodokumentation.
- Injektionspunktet flyttes evt. til et andet punkt for at opnå en bedre dækning med sporgas til rødt niveau i relevante kontrolpunkter. Det tidl. injektionspunkt kan evt. benyttes som kontrolpunkt.
Figur 2.3: Eksempler på etablering af injektionspunkt og kontrolpunkter, samt baggrundscheck, sporgasinjektion, afsøgning af potentielle indtrængningspunkter og feltlog.
2.3 Fremgangsmåde – over etageadskillelser
I det følgende er der givet en punktformig beskrivelse af fremgangsmåden ved sporing af transportveje over etageadskillelser. Listen er opstillet på baggrund af de samlede erfaringer (best practice), der er opnået via anvendelse på 5 af projektets 6 sager, jf. bilag A. Fremgangsmåden benytter to tilsynsførende; én på underetagen og én på den overliggende etage, der er i løbende mobilkontakt vedr. undersøgelsens fremdrift og har en situationsplan hver.
- Planlægning af udlednings- og afsøgningsrækkefølge fra punkt til punkt på under- og overetage, således at udledning og afsøgning sker simultant i korresponderende områder af under- og overetagen. Fælles nummerering af punkter på situationsplanerne.
- Gennemgang af planlagte afsøgningsområder på overetagen med detektoren. Eventuelle punkter/områder med baggrundsudslag noteres, som punkter med usikre resultater.
- Udledning af sporgas gennem slange og evt. spyd under loftet i underetagen, med et flow på ca. 0,5 - 1 L/min (figur 2.4a).
- Ved konvektive spredningsveje kan der erfaringsmæssigt konstateres ”gennembrud” i løbet af 2-5 sekunder fra start af udledning under loft i underetage til sporing på overetagen. Ved udledning kan der lægges en ”gaspude” oppe under loftet, der erfaringsmæssigt kan holde i nogle minutter, afhængigt af ventilationsforholdene i underetagen.
- Udledning i planlagte områder af underetagen og afsøgning i tilsvarende områder på overetagen (figur 2.4b, c og d):
- over gulvet generelt,
- langs støbeskel og inder-/ydervægge,
- ved synlige sætningsrevner i/omkring etageadskillelsen,
- ved rørgennemføringer.
- Der føres løbende logbog over udledningstider og -flow. Resultaterne (rød / gul / grøn) indtegnes løbende på en situationsplan. Der tages digitale fotos/film af alle områder med relevante observationer til senere brug for udarbejdelse af fotodokumentation.
Figur 2.4: Eksempler på udledning af sporgas under etageadskillelse og afsøgning på ovenliggende etage ved skabe kabelføringsrør/tomrør og VVS-installationer.
Version 1.0 Januar 2011, © Miljøstyrelsen.