Assessment of Criteria Development within the EU Eco-labelling Scheme
Sammenfatning og konklusioner
EU’s Forordning om miljømærker blev indført i 1992 med ikrafttrædelse den 23. marts 1993. De første miljømærkestudier blev igangsat i 1992.
Den praktiske forberedelse af det kommende EU miljømærke skema blev således påbegyndt før indførelsen af Forordningen. Til trods for den tidlige forberedelse har EU ordningen dog mødt mange forhindringer på sin vej. Udvikling af kriterier er bare én måde at fokusere på implikaitonen af ordningen på. I dag er der stadig ubesvarede spørgsmål tilbage, men ordningen - og vigtigheden af den (i en produktorienteret, miljømæssig strategi) vokser støt.
Dette projekt sammenligner tolv studier om udvikling af EU’s miljømærke kriterier. Der er flere studier, der sammenligner fastlæggelsen af kriterier inden for samme produktgrupper indenfor forskellige miljømærkeordninger. Såvidt vi ved, er dette det eneste projekt, der sammenligner miljømærke undersøgelser med hensyn til (LCA-) metodiske emner på tværs af produktgrupper.
Projektet er udført over en lang periode (1993-2000). De discipliner, der har været mest fokus på - LCA og kriteriefastlæggelse - har begge undergået en enorm udvikling i samme periode. Dette har skabet en unik mulighed for at undersøge inddragelse af LCA i kriteriefastlæggelsen, mens begge værktøjer har været under udvikling. Man kan sige, at projektet er udviklet på dets lange vej, og målet med projektet har til en vis grad flyttet sig. Målet er flyttet fra oprindeligt kun at give et overblik til også at inddrage vedtagne kriterier.
På baggrund af den lange periode i projektet har det været muligt at medtage de første forslag til kriterier i de miljømærke undersøgelser, der blev foretaget, hovedpunkterne fra forhandlingerne og i mange tilfælde også de endeligt vedtagne kriterier.
En detaljeret beskrivelse af undersøgelsen findes i afsnittet "Introduction". Den overordnede struktur i rapporten er delt i to.
Den første del af rapporten giver et overblik over, hvad der er sket i tolv miljømærke studier. Specielt inddragelse af LCA i arbejdet med kriteriefastlæggelse er fremhævet. Men også andre emner såsom håndtering af energi og spildevand samt data kilder er medtaget. Ved denne sammenligning bliver mange ligheder og uligheder afsløret.
Anden del af rapporten tager sit udgangspunkt i de vedtagne kriterier, og der skabes et overblik over generelle træk ved studierne.
Ved at kombinere de to metoder har det været muligt at skabe grundlag for en diskussion. Udfaldet af denne diskussion vil bidrage til fremtidige kriteriefastlæggelser og ved revision af Forordningen.
Det er vanskeligt at konkludere skarpt på basis af diskussionen. Nogle af de konklusioner, der kan drages er:
 | Der er en indbygget konflikt mellem det at have præcise og veldefinerede produkt-gruppe definitioner og på samme tid udvide produkt-grupperne, så de omfatter flest mulige produkter. Den sidstnævnte er en konsekvens af ønsket om at få dækket så mange produkt-grupper - og dermed så stor en del af markedet - som muligt. |
| De vedtagne ISO LCA standarder anbefaler en iterativ proces, når LCA studier gennemføres. Den samme anbefaling er relevant når man balancerer mellem definitioner af "functional unit", "fitness for use" og design af kriterier. Medlemslandene og EU Komissionen må arbejde med disse specifikke problemstillinger fordi, den iterative proces let kan kollidere med international forhandlinger. Under internationale forhandlinger kan det ofte være svært at genoptage allerede lukkede diskussioner. |
| Det ville være en fordel, hvis medlemslandene og EU Komissionen kunne enes om dele af "impact assessment", f.eks. normalisering af globale og regionale miljøpåvirkninger. Dette ville sikre en mindre debat af relativt ukomplicerede emner og dermed hurtigere forløb og samtidig give en større gennemsigtighed til ordningen som sådan. |