Fate and Effects of Triclosan

Sammenfatning

Projektet har omfattet en gennemgang af undersøgelser vedrørende Triclosans skæbne og effekter med det formål at beskrive Triclosans skæbne i renseanlæg og udarbejde miljømæssige risikovurderinger af Triclosan.

De gennemgåede undersøgelser har vist, at Triclosan er nedbrydeligt under aerobe forhold i renseanlæg, og at det i vidt omfang nedbrydes og fjernes i anlæg med aktivt slam. De har desuden vist, at Triclosan ikke har uønskede effekter på renseprocesserne i koncentrationer på op til 2 mg/L i indløbsvandet. Moniteringsundersøgelser viser dog, at der kun forekommer meget lidt eller slet ingen fjernelse af Triclosan ved anaerob udrådning. Monitering af Triclosankoncentrationer i amerikanske, schweiziske, svenske og (et enkelt) dansk renseanlæg (aktivt slam og biologiske filtersystemer) viste følgende niveauer af Triclosankoncentrationer:

·  Indløb: 0,1-16,6 µg/L
·  Udløb: 0,10-2,70 µg/L
·  Slam: 0,028-15,6 µg/g (tørvægt)

Undersøgelser af Triclosan i overfladevand har vist, at fotolyse kan være en betydelig omsætningsmekanisme i de øverste lag af søer. F.eks. blev 4,6% af stoffet omsat til dioxinet 2,8-DCDD ved pH 8. En sådan omdannelse kan dog kun forventes at finde sted i de øvre vandlag på grund af sorption af lyset ved nedtrængningen gennem vandsøjlen. Det må derfor forventes, at dioxinkoncentrationerne i vandsøjlen som helhed er lavere. 2,8-DCDD har ikke "dioxineffekt", da den ikke bindes til den såkaldte dioxinreceptor (Ah-receptor) i kroppen. Stoffet er da heller ikke tildelt nogen dioxintoksicitetsækvivalent af WHO og er heller ikke inkluderet i EUs seneste risikovurdering af dioxiner.

Koncentrationerne i miljøet (Predicted Environmental Concentrations, PEC) er beregnet ud fra oplysninger om amerikanske, svenske og schweiziske forhold. En forsigtig beregning af Triclosans PEC-værdier i overfladevand blev foretaget ved at anvende de principper, som bruges i EU, og Miljøstyrelsens principper. Der blev ikke medtaget en potentiel baggrundskoncentration af Triclosan i PECoverfladevand. Resultatet var PEC- værdier i området:

PECoverfladevand: 0,009-0,303 µg/L for højteknologiske anlæg og
PECoverfladevand: 0,149-1,26 µg/L for lavteknologiske anlæg

Den laveste NOEC-værdi for vandlevende organismer var en NOEC for alger på 0,5 µg/L. Anvendelse af EUs principper for beregning af den estimerede nul-effekt koncentration (Predicted No Effect Concentration, PNEC) gav PNEC-værdien:

PNECoverfladevand: 0,05 µg/L

PEC-værdierne blev beregnet ud fra oplysninger om koncentrationer af Triclosan i udløb fra amerikanske, svenske og schweiziske anlæg samt baseret på meget forsigtige antagelser om fortynding af spildevandet (vandløb med lav vandføring og en fortyndingsfaktor på 2-10). Risikokvotienterne (PEC/PNEC) var 0,2-6 og 3-25 for spildevand fra henholdsvis høj- og lavteknologiske anlæg.

I Danmark er det dog kun på små, lokale renseanlæg, at koncentrationerne i afløb og slam er på niveau med de udenlandske lavteknologiske anlæg. Desuden er fortyndingen af spildevandet højere end en faktor 10 for de fleste danske anlæg. Derfor forventes det ikke, at Triclosan vil give anledning til miljøeffekter i overfladevand, med mindre der er tale om udløb fra lavteknologiske anlæg til vandløb med lav fortynding.

Der findes kun en enkelt måling af Triclosan i udløbsvand fra danske renseanlæg, og den var under detektionsgrænsen på 1 µg/L.

For jordmiljøet er PEC-estimatet baseret på oplysninger om Triclosankoncentrationer i amerikansk og svensk spildevandsslam. For at opnå realistiske ”worst-case” doseringer er de danske værdier for anvendelse af spildevandsslam brugt i beregningerne. De fremkomne PEC-værdier for jordmiljøet var:

Aktiveret slam: PECjord = 0,00004-0,0056 mg/kg (jord tørvægt)
“Bio-filter” slam: PECjord = 0,0005-0,021 mg/kg (jord tørvægt)

De eneste jordlevende organismer, som er blevet testet med Triclosan, er planter og orme, hvor planterne var de mest følsomme. Ud fra den laveste, tilgængelige NOEC-værdi og EUs principper blev PNEC beregnet til:

PNECjord: 0,096 µg/kg (jord tørvægt)

Den terrestriske risikovurdering tydede på risiko for uønskede effekter på jordlevende organismer efter udbringning af det meste af slammet på landbrugsjord. De estimerede risikokvotienter (PEC/PNEC) lå i intervallet 0,4-219, hvor den laveste værdi var baseret på den laveste koncentration fundet i svensk aktivt slam, mens den højeste værdi er afledt fra slam fra et amerikansk anlæg med biologisk filter.

En mere realistisk risikovurdering bør baseres på oplysninger om koncentrationer af Triclosan i dansk spildevandsslam. Desuden ville det øge pålideligheden af PNEC-værdien, hvis den kunne baseres på toksicitetsdata af høj kvalitet for jordlevende organismer.

Da det ikke har været muligt af finde data for danske forhold, stammer alle informationer om Triclosankoncentrationer i spildevand, udløbsvand og spildevandsslam fra USA, Sverige eller Schweiz. Resultatet af risikovurderingerne for overfladevand og jord kan derfor ikke direkte overføres til danske forhold. Ud fra den tilgængelige viden om danske renseanlæg anses det dog for sandsynligt at det meste danske slam vil indeholde Triclosan i koncentrationer, der er på niveau med de lavest målte værdier i Sverige, Schweiz og USA. Kun på små, lokale renseanlæg forventes det at Triclosankoncentrationerne i slam og udløbsvand vil være ligeså høje som de udenlandske lavteknologianlæg.

De meget sparsomme oplysninger om danske forhold tyder på, at risikokvotienterne for vandmiljø kan blive lavere end 1 kan opnås for de fleste renseanlæg. Dette gælder for højteknologiske anlæg, hvor der er høj fortynding i recipienten. Derimod kan udledning til vandløb med lav vandføring give anledning til risiko for miljøeffekter. Disse antagelser kan verificeres ved analyse af prøver af udløbsvand fra danske anlæg, under forudsætning af, at der kan analyseres for Triclosan med lave detektionsgrænser. Der foreligger ingen oplysninger om koncentrationer af Triclosan i dansk spildevandsslam, der kunne bruges som grundlag for en risikovurdering for jordmiljøet under danske forhold.