[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund]

En styrket produktorienteret miljøindsats

4.1 Introduktion

Med udgangspunkt i produkternes miljøegenskaber præsenteres her en analyse af rammer og vilkår for at udvikle, markedsføre og efterspørge mindre miljøbelastende produkter.

Forbruget af produkter i Danmark er vokset enormt i løbet af de sidste 20-30 år, og hermed også mængden af ressourcer, kemikalier og andet, der medgår til produktion og brug af produkterne.

Konklusioner omkring produkterne

Analysen af produkterne viser bl.a. følgende:

	Der er tale om et stort antal og indbyrdes meget forskellige produkter.
	Miljøproblemerne kan være knyttet til alle dele af disse produkters livscyklus.
	Redskaber til at bestemme produkternes livscyklusbelastning er ved at være på plads, men der mangler husmandsmodeller.
	Antallet af produkter taget i betragtning er der behov for at udvikle brede virkemidler, der retter sig mod produktområder, grupper af miljøegenskaber etc.
	Der er behov for at fortsætte arbejdet med at identificere de produkt-, stof- og materialeområder, hvor der er størst behov for og størst mulighed for et positivt resultat af en indsats.
	Der er generelt et behov for et meget større omfang af indsamling og kvalitetssikring af data vedr. produkters miljøforhold.
	Der er behov for udvikling af hjælpemidler til at identificere alternative mindre miljøbelastende løsninger i udviklingsarbejdet.
	Det er nødvendigt at kunne tage hensyn til en række egenskaber ved produkterne udover deres miljøegenskaber - herunder, pris, funktionalitet, arbejdsmiljøegenskaber, æstetiske egenskaber mm.

Baggrund for analysen

Analysen i dette kapitel baserer sig på de erfaringer, der er samlet op i miljøadministrationen, virksomheder og forsknings- og rådgivningsmiljøet gennem de sidste 5-10 år, hvor der er arbejdet med produkternes miljøegenskaber.

Kapitlets opbygning

Kapitlet indeholder først en beskrivelse af, hvilke produkter der er omfattet af indsatsen. Herefter gennemgås, hvad et produkts miljøbelastning omfatter set i et livscyklusperspektiv, og hvorledes denne miljøbelastning vurderes. En række eksempler belyser, hvorledes viden om produkters miljøegenskaber bør bringes til veje og anvendes af de relevante aktører, ligesom eksemplerne belyser de miljøforbedringer som produktindsatserne kan medføre. Afslutningsvis præsenteres en række overvejelser omkring miljøforbedrede produkters konkurrenceegenskaber.

4.2 Produkter omfattet af produktindsatsen

Fokus på alle produkter

Den produktorienterede miljøindsats bør som udgangspunkt rette sig mod samtlige produkter, der produceres og forbruges i Danmark. I en åben økonomi med en meget betydelig import og eksport af varer og tjenesteydelser betyder det, at der både må ses på de produkter, der produceres i Danmark, hvoraf en del eksporteres, og på de produkter, der importeres og anvendes i Danmark.

Produktindsatsen retter sig som udgangspunkt mod de fysiske produkter, der ud fra et livscyklusperspektiv giver anledning til en betydelig miljøbelastning. Tjenesteydelser er også omfattet, hvis de medfører et væsentligt forbrug af fysiske produkter med betydning for miljøet. Rengøring og transport er f.eks. tjenesteydelser, der er relevante for produktindsatsen, mens ægteskabsrådgivning ikke er det. Tilsvarende er fødevarer på grund af den omsatte mængde og miljøbelastning centrale i produktindsatsen, mens kunstværker kun undtagelsesvis vil være det.

Produkterne omfatter endvidere både produkter, der anvendes af slutbrugeren kaldet slutprodukter, og halvfabrikata der medgår under fremstillingen af disse.

Et meget stort antal produkter

Antallet af produkter på det danske marked er stort. Udenrigsstatistikken registrerer handel med ca. 15.000 forskellige produktgrupper. Inden for hver af disse findes en lang række forskellige fabrikater. Hertil skal lægges tjenesteydelserne. Mangfoldigheden af produkter understreges af, at produktindsatsen ikke kun er rettet mod de produkter, der eksisterer på markedet i dag, men i særdeleshed er rettet mod de produkter, der vil blive udviklet og markedsført i de kommende år.

Kort levetid for produkter

Den kommercielle levetid for nye produkter er i de senere år blevet stadig kortere, og den ene generation produkter afløser den anden stadig hurtigere. Det er positivt i den forstand, at det gør det muligt for nye mindre miljøbelastende produkter at trænge hurtigere igennem på markedet, men det øger kompleksiteten af det produktfelt, som en produktindsats bør rettes mod.

Blandt denne mangfoldighed af produkter skal indsatsen som nævnt rettes mod de produktgrupper, der bevirker den største belastning af miljøet, og hvor en indsats har en rimelig chance for at bære frugt. Muligheden for, at indsatsen kan lykkes, afhænger bl.a. af det marked, som produkterne handles på, og af hvilke aktører og virkemidler, der kan bringes i spil for at ændre miljøbelastningen fra produkterne

4.3 Produktets miljøegenskaber i livscyklusperspektiv

Produkternes betydning for miljøet afhænger af det enkelte produkts miljøegenskaber og af forbrugets størrelse. Miljøegenskaberne udgøres af den samlede miljøbelastning, der er knyttet til hele produktets livscyklus (se boks 4.1). Disse egenskaber kan kortlægges ved en såkaldt livscyklusvurdering.

Livscyklusperspektiv

Der kan være store forskelle på, hvor meget de forskellige trin i et produkts livscyklus betyder for produktets samlede miljøbelastning. Derfor er der også forskelle på, hvilke aktører, der især kan gøre en indsats for at forbedre produktets miljøegenskaber i et livscyklusperspektiv.

For mange produkter vil det særligt være valget af design, der fastlægger en række af produktets miljøegenskaber - det gælder eksempelvis råmaterialer, produktionsprocesser, funktionsmåder, forbrug i brugsfasen og mulighederne for at adskille produkterne efter brug. Forbrugeren har med sit forbrugsvalg og ved den efterfølgende brug og bortskaffelse af produktet ligeledes afgørende indflydelse på den samlede belastning i produktets livscyklus.

Behov for omfattende indsigt

Det fremgår af boksen, at et produkts miljøegenskaber er en meget sammensat størrelse. Nøjagtig bestemmelse af et produkts miljøegenskaber kræver en omfattende indsigt - både en generel faglig indsigt og viden om det specifikke produkts livscyklusforhold. Dele af denne viden vil normalt være fordelt på forskellige aktører, der indgår i produktets livscyklus. Det er en udfordring for den produktorienterede miljøindsats at få denne viden gjort tilgængelig i alle relevante sammenhænge.

Miljøegenskaber i et livscyklusperspektiv

Boks 4.1 Miljøegenskaber i livscyklusperspektiv

Datamangel ved livscyklusvurderinger

Generelt er datagrundlaget ved livscyklusvurderinger i mange tilfælde karakteriseret ved væsentlige usikkerheder og mangler. Det gælder særligt for oplysninger om, hvilke påvirkninger brug og spredning af kemiske stoffer kan give anledning til. Det gælder endvidere for oplysninger om miljøbelastningen ved de mange forskellige processer, råvarer og materialer, der anvendes ved fremstilling, brug og bortskaffelse af produkter. Der er også problemer med at operationalisere et vigtigt indsatsområde som bevarelse af biodiversitet. Opgørelsen af produkters miljøegenskaber (LCA) indgår som et af de indledende elementer i livscyklusvurderinger, der behandles i næste afsnit.

4.4 Vurdering af produkters miljøegenskaber

Langt de fleste produkter kan være årsag til flere forskellige miljøproblemer. Derfor er det også sjældent, at det umiddelbart er muligt at identificere de samlet set vigtigste indsatsområder. Det gælder, hvad-enten man er producent, forhandler, myndighed, professionel eller privat forbruger. Ud over datagrundlaget er der altså også behov for brugbare sammenligningsmetoder.

Metoder både for fagfolk og andre

Der skal både være metoder og redskaber til fagfolk, som de redskaber, der beskrives i det følgende, og der skal udvikles redskaber, der kan medvirke til at gøre livscyklusbetragtningerne mulige på baggrund af tilgængelig information. Eksempler herpå findes sidst i dette afsnit.

Arbejdet med at miljøvurdere produkter fra vugge til grav startede så småt for 25-30 år siden. Fra begyndelsen af 90'erne har der i stigende grad været fokuseret på at få udviklet metodegrundlaget på området. SETAC (Society of Environmental Toxicology and Chemistry) har været meget aktiv på dette felt gennem hele perioden, men mangler endnu at få operationaliseret metodegrundlaget for en række af trinnene i deres "code of practice" for livscyklusvurderinger.

ISO-standard for livscyklusvurderinger

Den internationale standardiseringsorganisation ISO har siden 1993 været i gang med at udvikle standarder for metoder på området. Inden for kort tid vedtages der formodentligt en ISO-rammestandard for livcyklusvurdering, der fastlægger, hvad en livscyklusvurdering overordnet skal omfatte (ISO 14040). Under denne etableres tre mere detaljerede standarder for de løbende dele af en livscyklusvurdering. Opgørelsen svarer her til en livscyklusanalyse, og miljøvurderingen omfatter en række aktiviteter, der skal gøre det muligt - efter et fastlagt mønster - at afveje produkternes forskellige potentielle miljøeffekter i forhold til hinanden.

	Formål, afgrænsning og opgørelse (ISO 14041)
	Miljøvurdering (ISO 14042)
	Fortolkning og diskussion (ISO 14043)

Rammestandarden lægger op til, at miljøvurderingen vil kunne udelades, så fortolkningen af resultaterne af en livscyklusvurdering udelukkende bygger på en særskilt opgørelse af de forskellige bidrag som materialeforbrug, energiforbrug, emissioner og affald.

Udformningen af ISO 14041 er ved at være på plads, og arbejdet med ISO 14043 er godt i gang. Arbejdet med udformningen af standarden for miljøvurdering (ISO 14042) omfatter bl.a. to svære trin omkring den sidste del af miljøvurderingen, som man endnu ikke har fået afklaret. Dels spørgsmålet om "normaliseringen" - dvs. hvorvidt, og i givet fald hvordan, de opgjorte bidrag til miljøeffekter og ressourceforbrug skal relateres til de samlede effekter og forbrug. Dels spørgsmålet om "vægtningen" - dvs. hvordan bidragene til hver af effekterne og forbrugene af de enkelte ressourcer vægtes i forhold til hinanden.

Resultatet bliver sandsynligvis, at standarden for miljøvurdering efterlader en række valg til brugeren ved at give anvisninger på forskellige mulige måder at forholde sig til disse trin på.

ISO-standard for miljømærkning

ISO er endvidere ved at udvikle standarder for miljømærkning (14020 serien). Denne vil også omfatte en rammestandard for området og tre underliggende standarder.

	Enkeltkriterie-mærker, der kun forholder sig til et enkelt aspekt, og multikriterie-mærker som EU's miljømærke.
	Selvdeklarering af miljøegenskaber.
	Miljøvaredeklaration med verifikation.

Diskussioner om standarderne

I forbindelse med standarderne for livscyklusvurderinger diskuteres især spørgsmålene om, hvorvidt produkternes samlede livscyklus skal medtages, og spørgsmålet om ,hvorledes de opgjorte effekter skal vurderes i forhold til hinanden. Dette har samtidig stor betydning for standardernes potentiale. I forbindelse med standarderne for miljømærker er der diskussioner om, hvem der skal repræsenteres og hvilken grad af konsensus, der skal opnås i fastlæggelsen af kriterierne.

UMIP - dansk metode til miljøvurdering

Et aktuelt dansk eksempel på en metode til miljøvurdering af produkter er udviklet i forbindelse med det store UMIP-projekt, som blev afrapporteret i foråret 1996. UMIP-metoden er generelt mere detaljeret og har på forhånd foretaget og begrundet flere valg, end der lægges op til i de standarder, der er beskrevet ovenfor.

UMIP-metoden fastsætter, at miljøeffekterne og ressourceforbruget skal normaliseres, så det kan udtrykkes i brøkdele af den årlige belastning fra en gennemsnitsperson - enten i Danmark, hvis der er tale om en lokal eller regional effekt, eller i verden, hvis der er tale om en global effekt.

Den efterfølgende vægtning af de forskellige miljøproblemer tager udgangspunkt i danske - politisk vedtagne - målsætninger for reduktion af forskellige former for miljøbelastning. For de ikke fornybare ressourcers vedkommende tages udgangspunkt i den kendte forsyningshorisont.

UMIP-metoden indgår i et samlet værktøj, som også omfatter en vejledning om miljørigtig konstruktion, en database og et pc-program, som vil foreligge i løbet af 1997. Det samlede værktøj sikrer inddragelse af miljøhensyn i forbindelse med design af produkter og er udviklet i forhold til - og foreløbig anvendt på - fem forskellige produkter inden for det elektromekaniske område. Men metoden og databasen vil også kunne bruges til miljøvurderinger af produkter i andre sammenhænge og med andre formål.

Viden om produkters miljøegenskaber er relevant for alle aktører, der har kontakt med produkterne i deres livscyklus. Hvis ikke denne viden tilvejebringes og formidles, er der intet grundlag at handle ud fra. Dette emne behandles yderligere senere. Her skal blot præsenteres en række eksempler på, hvornår vurderinger af produkters miljøegenskaber er relevant for forskellige aktører og hvilken viden, vi i dag har på området i Danmark.

Det er langt fra i alle tilfælde, at det vil være overkommeligt at anvende en så relativt kompliceret miljøvurderingsmetode som UMIP-metoden, men produktvurderingerne vil oftest kunne baseres på de samme principper eller bygge på dele af metoden.

Viden om produkters miljøegenskaber

Boks 4.2 Tilvejebringelse og brug af viden om produkters miljøegenskaber

De vigtigste produkter ud fra energi- og ressourcebetragtninger

Ud fra energiforbrug og ressourcetab giver en gennemgang af industriprodukter i Danmark højeste prioritet til produkter inden for sektorerne transport, landbrug og fødevarer, bygge og anlæg samt tekstiler, når produkterne ses i deres livscyklus. Det skal nu undersøges, hvorvidt den benyttede prioriteringsmetode kan udbygges til også at inddrage produkternes indhold af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier.

Familiens miljøbelastning i et livscyklusperspektiv

Tilsvarende peger en kortlægning af miljøbelastningen ved en families aktiviteter på spisning, transport og opvarmning af boligen som de miljømæssigt mest betydende aktiviteter. Hver aktivitet omfatter en række produktgrupper og et ressourceforbrug.

Det offentlige forbrug

Det offentliges forbrug af produkter er kortlagt i en række rapporter. Formålet med kortlægningen var at udpege produktgrupper, hvor det offentliges indkøb udgør en væsentlig del af markedet.

4.5 Potentialet i miljøforbedringer af produkter

Ikke mening med konkrete mål

Der er meget store variationer i, hvilken relativ eller absolut miljømæssig forbedring, der er opnået ved de miljøforbedrede produkter, som vi kender i dag. Det giver da heller ikke mening at forsøge at opstille et konkret mål for miljøforbedringerne af produkter på det danske marked. Dertil er produkterne alt for forskellige, og kendskabet til såvel de tekniske som de økonomiske betingelser for reduktion af produkternes miljøbelastning er alt for mangelfuldt.

Der kan opnås reduktioner i energi- og ressourceforbrug og i emissionerne af miljøfremmede stoffer ved besparelser og brug af kendte eller tilpassede teknologier. Ekstra isolering af køleskabe eller elektronisk styring af produkters energi- eller vandforbrug er eksempler på dette.

Ofte behov for teknologi-spring

De mere radikale ændringer i energi- og ressourceforbrug vil i mange tilfælde kræve deciderede teknologispring, hvor opgaven løses eller behovet opfyldes på en helt ny måde. Brug af informationsteknologi, halvlederteknologi eller enzymer i nye sammenhænge er eksempler herpå.

Når det gælder forbruget af miljø- eller sundhedsskadelige stoffer, ses der ikke umiddelbart nogen øvre grænse for de mulige forbedringer. Det er allerede i dag muligt for en lang række af stofferne at substituere stoffet eller funktionen til noget miljømæssigt acceptabelt. Der er heller ingen grund til at tro, at mulighederne udtømmes foreløbig.

Værktøjer kan ikke foreslå alternativer

Der er i dag kun få værktøjer, der kan hjælpe konstruktøren ved at anvise alternative løsninger, der er bedre for miljøet. UMIP-metoden kan sammenligne løsninger, men ikke foreslå alternativer. Rentek databasen og Miljøstyrelsens referencelister for renere teknologi er eksempler på hjælpemidler til at identificere renere teknologi muligheder i fremstillingsfasen. SUBTEC er et databaseværktøj til farlighedsvurdering og substitution for opløsningsmidler. Men generelt må der siges at være et stort behov for at få udviklet konstruktionshjælpemidler, der aktivt kan foreslå mindre miljøbelastende alternative løsninger.

4.6 Miljøegenskaber er ikke det hele

Produkterne bruges for at opfylde en funktion eller et bestemt behov. Udgangspunktet for en indsats over for et produkt eller en produktgruppe må være, at det behov, der opfyldes, kan opfyldes mere miljø- og samfundsmæssigt optimalt.

Hvad der er et produkts funktion, eller på hvilke alternative måder behovet kan tilfredsstilles, vil blive opfattet forskelligt. Producenten af et produkt vil som regel se på ændringer inden for sit produktområde, mens en privat forbruger har langt bredere muligheder for at vælge mellem grundlæggende forskellige måder at opfylde eksempelvis en underholdningsfunktion på.

Funktion og kvaliltet skal bevares, når miljøegenskaberne forbedres

En miljømæssig mere optimal opfyldelse af et givet behov forudsætter, at behovet stadig opfyldes tilfredsstillende samtidig med, at miljøbelastningen reduceres.

Dette er blandt andet en logisk forudsætning for, at produkterne kan være konkurrencedygtige på et marked, hvor produkterne primært købes for at opfylde et behov, og der først sekundært ses på de øvrige forhold som miljø- og arbejdsmiljøegenskaber.

Det er således vigtigt, at produktindsatsen medvirker til udvikling af en praksis, hvor alle relevante aktører i alle relevante beslutningssituationer samtidig tager hensyn til:

	Produkternes miljøegenskaber
	Produkternes kvalitet, herunder funktionalitet
	Produkternes konkurrenceevne (pris)
	Produkternes betydning for arbejdsmiljøet
	Produkternes betydning for andre samfundsmæssige hensyn

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]