[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund]

En styrket produktorienteret miljøindsats

5.1 Introduktion

Produktindsatsen retter sig mod produkter, der kan gøres til genstand for omsætning på et marked. For at nå miljømålsætningen for produktindsatsen skal produkter med bedre miljøegenskaber afsættes i så stor mængde, at de reelt påvirker den samlede miljøbelastning.

Samtidig skal indtjeningen fra disse produkter kunne danne grundlag for udvikling og markedsintroduktion af endnu bedre produkter. Det er desuden en grundbetingelse for en produktindsats, at det er dansk politik at undgå protektionisme i samhandlen, ligesom internationale aftaler, vi har tiltrådt, naturligvis skal respekteres.

Kan vilkår og rammer påvirkes?

Det er derfor relevant at vurdere vilkårene og rammerne for at afsætte produkter med bedre miljøegenskaber på det danske og på de internationale markeder. Hvilke muligheder er der for at påvirke disse vilkår, når der tages udgangspunkt i, at det danske marked er et lille marked i åben kontakt med omverdenen? Hvilke muligheder er der, når der tages udgangspunkt i, at Danmark deltager i et internationalt aftalesystem, der både giver Danmark muligheder for at påvirke rammerne for den internationale handel, og samtidig sætter grænser for, hvad Danmark kan gøre på egen hånd?

Konklusioner omkring markedet

Analysen af markedet viser følgende:

	Produkter med forbedrede miljøegenskaber skal kunne konkurrere på et internationalt marked.
	På dette marked konkurreres der intensivt på såvel pris som kvalitet - og i begrænset omfang med miljø som en kvalitetsparameter.
	Hvis den produktorienterede miljøindsats skal have succes, skal der lægges vægt på at forbedre konkurrencesituationen for produkter med bedre miljøegenskaber. Dette må ikke ensidigt belaste danske virksomheder i forhold til deres udenlandske konkurrenter.
	Ud fra et markedssynspunkt er der perspektiv i en offensiv dansk produktorienteret miljøindsats. Det skyldes særligt tre forhold: Det danske marked er interessant som hjemmemarked for små og mellemstore virksomheder. Danmark betragtes som et foregangsland, når det gælder miljøregulering. Danmarks ses som et interessant testmarked for en række store og udenlandske virksomheder.
	Det er en forudsætning for et marked for miljørigtige produkter, at der er let adgang til viden om produkternes miljøegenskaber.
	Det offentlige marked efterspørger kun i begrænset omfang miljørigtige produkter.
	De internationale handels- og miljøaftaler, som Danmark har indgået, giver mulighed for en offensiv dansk produktorienteret miljøindsats. Denne indsats kan rettes såvel direkte mod det danske marked som mod påvirkning af aftalerne.

Baggrund for analysen

Danske virksomheders vilkår og konkurrenceevne har været genstand for en grundig behandling i de ressourceområdeanalyser Erhvervsministeriet gennemførte i 1992-93 og i opfølgningen fra 1994. Kapitlet tager udgangspunkt i den markedsforståelse, der er opbygget gennem dette arbejde. Endvidere tages der - som beskrevet i kapitel 3 - udgangspunkt i den dialog, der har været med aktørerne ved udarbejdelsen af dette oplæg samt i erfaringerne fra Sverige, Holland, Tyskland og EU-Kommissionen.

Da fremstillingen indeholder en forenklet og overordnet beskrivelse af nogle generelle betingelser, skal den udbygges og justeres i den videre dialog med aktørerne, ligesom den skal konkretiseres i forhold til de delmarkeder, som de enkelte aktører arbejder på.

Kapitlets opbygning

Kapitlet indeholder først en beskrivelse af miljøet som konkurrenceparameter, dernæst beskrives det globale marked helt kort. Det vurderes, hvordan det danske marked kan være et udgangspunkt for en produktindsats, hvorefter betydningen af den offentlige indsats gennemgås. Afslutningsvis vurderes betydningen af internationale aftaler om handel og miljø.

5.2 Miljø som konkurrenceparameter

Produkter med forbedrede miljøegenskaber vil skulle afsættes på et globalt marked i konkurrence med produkter med ringere miljøegenskaber. Som oftest er det pris og kvalitet, der er de primære konkurrenceparametre på de globale markeder.

Adgang til information

Kvalitet indeholder en række dimensioner hvoraf tilfredsstillelse af det behov, produktet skal dække, normalt er den vigtigste. Priskonkurrencen er så skarp, at der normalt ikke vil være økonomi i at indbygge egenskaber i produkterne, som kunderne ikke værdsætter, eller som der ikke er stillet krav om gennem en form for regulering. Miljøegenskaberne kan derfor kun have betydning som konkurrenceparameter, hvis kunderne har adgang til information om egenskaberne, og hvis kunderne tillægger dem betydning som en kvalitet ved produktet.

Erfaringer med miljø- og energimærkning

Der findes enkelte danske erfaringer med kundernes reaktioner på miljø- og energimærkning. I EU er der en obligatorisk mærkning af energiforbruget i driften for nogle hårde hvidevarer. Mærkningen indeholder en syvdeling af produkterne efter deres energiforbrug. Med denne mærkning er der sket en markant ændring i afsætningen af hårde hvidevarer til de mindre energiforbrugende.

Tilsvarende viser svenske erfaringer, at produkter med det nordiske miljømærke Svanemærket har oplevet en stigende efterspørgsel.

Når det gælder de økologiske fødevarer, har der igennem lang tid været en statskontrolleret mærkning i Danmark. Erfaringen med afsætningen af de økologiske varer er, at afsætningen i starten var meget lav og kun til et lille segment, da prisen for de økologiske varer var markant højere. Først da FDB gjorde de økologiske varer tilgængelige for et bredt marked og samtidig sikrede, at priserne kun blev 10 - 20% højere end ikke-økologiske varer, steg afsætningen markant.

Der mangler viden

Generelt ved man dog kun lidt om, hvordan produkternes forbedrede miljøegenskaber i dag fungerer som konkurrenceparameter. For den største del af erhvervslivet er det forholdsvis nyt at bruge miljøegenskaber ved produkterne som en konkurrenceparameter, og der eksisterer meget få referencer, der kan bruges til generelle konklusioner. De følgende vurderinger baserer sig derfor i det væsentligste på dialogen med aktørerne og Miljøstyrelsens egne erfaringer.

Forbrugernes holdning og indsats

Forskellige undersøgelser af forbrugernes holdning til mindre miljøbelastende varer viser, at en betydelig andel af forbrugerne som udgangspunkt gerne vil tage miljøhensyn (op omkring 75 %). Samtidig viser den faktiske andel af solgte mindre miljøbelastende produkter, at færre af forbrugerne rent faktisk køber disse produkter.

Der er flere forudsætninger for at gøre det. For det første skal de mere miljøvenlige varer findes på hylderne, og her har detailhandelen et væsentligt ansvar. For det andet skal der være adgang til lettilgængelige og letforståelige oplysninger - først og fremmest i butikkerne, hvor indkøbene foretages. For det tredje skal der være et fornuftigt prisniveau på de grønne produkter. Det er et generelt problem for afsætningen af de miljørigtige produkter, at de oftest er væsentligt dyrere end alternativerne.

Svag offentlig indsats

Den indsats der er gjort for at fremme miljø og energihensyn i de offentlige entrepriser og indkøb kan endnu ikke mærkes på markedet. Dels har der været nogle meget markante eksempler på store investeringer, hvor der ikke blev taget miljøhensyn i indkøbene, og dels er det stadig undtagelsen, at der stilles miljøkrav ved offentlige indkøb, eller at virksomhederne direkte oplever at få offentlige ordrer i kraft af bedre miljøegenskaber. Der er dog også eksempler på offentlige foregangsvirksomheder eksempelvis DSB og Forsvaret, samt enkelte kommuner og amter.

Nogle virksomheder er begyndt

Der opleves en stigende interesse for produkternes miljøegenskaber fra store internationale handelsvirksomheder og fra enkelte producenter inden for brancher som tekstiler og møbler. Dette kan bl.a. ses i interessen for miljøstyring, miljøledelse, grønne regnskaber, EMAS-godkendelser etc.

Forventninger til udviklingen

Interesse for miljøforhold

Ser man på interessen for miljøforhold i bred forstand varierer den betydeligt over tid. I Danmark er der en stigning i interessen for miljø gennem firserne og en stabilisering på et forholdsvist højt niveau i halvfemserne. Interessen for specielt produkters miljøegenskaber er begyndt at gøre sig gældende i halvfemserne og er specielt udpræget, når det gælder energiforbrug, sundhed og økologi. Det er dog stadig en meget begrænset del af de samlede produktudbud, der er påvirket af denne interesse.

I Holland steg interessen for miljøforhold gennem firserne til et meget højt niveau, hvorefter interessen er aftaget noget i første halvdel af halvfemserne.

Større miljøproblemer - større afsætning af miljørigtige produkter

På lidt længere sigt vil de stadigt mere omfattede globale og lokale miljøproblemer betyde, at såvel miljøeffekterne som de økonomiske konsekvenser heraf bliver mere synlige for alle aktører - herunder også forbrugerne. Miljøegenskabernes betydning som konkurrenceparameter må derfor forventes at stige markant over tid, selvom det kun i meget begrænset omfang er muligt at forudse, hvor hurtigt dette vil ske. Med andre ord vil miljøegenskaber efter al sandsynlighed i stadig større omfang blive et grundlæggende sigtepunkt for virksomhedernes innovationer.

Formentlig vil miljøinteressen slå først igennem på områder, hvor man enten oplever meget tydelige miljøeffekter, og på velstående markeder, hvor der er overskud til at tage hensyn udfra politiske eller etiske betragtninger. Det sidste er interessant fra en dansk synsvinkel, da størstedelen af de danske varer og tjenesteydelser afsættes på udviklede markeder i velstående lande jf. tabel 5.1.

5.3 Det globale marked

Omfattende konkurrence

På globalt plan betyder den stigende adgang til information og hurtig transport til stort set alle dele af verden, at verdensmarkedet til en vis grad kan betragtes som ét sammenhængende marked. Denne globalisering af markedet betyder intens og stigende konkurrence for den enkelte virksomhed, der principielt konkurrerer med samtlige virksomheder i verden inden for det givne produktområde.

Handel med industrialiserede lande

Danmark er stærkt integreret i det internationale marked med en eksport på ca. 60% af den danske vareproduktion og en import på ca. 60% af de varer, der omsættes på det danske marked. Tabel 5.1 viser importen samt afsætningen af danske produkter fordelt på forskellige markeder. En meget stor del af handlen foregår med andre højt industrialiserede lande, specielt indenfor EU. Det vil altså sige markeder, der på mange måder ligner det danske.

Tabel 5.1 Udenrigshandel fordelt på lande

Kilde: Statistisk årbog 1995 tabel 361

5.4 Det danske marked som udgangspunkt

Et lille dansk marked

Det danske marked udgør kun omkring én promille af det globale marked set i relation til befolkningens antal. Det er derfor et spørgsmål, om man kan forestille sig en produktorienteret miljøindsats, der tager udgangspunkt i det danske marked. Kan der skabes segmenter, som det vil være interessant for virksomhederne at udvikle og formidle miljørigtige produkter til?

Der er en række grunde til, at det danske marked er interessant for såvel mange danske som en del udenlandske virksomheder, når det gælder miljørigtige produkter.

Hjemmemarkedet har betydning

De fleste danske virksomheder er ikke større end, at hjemmemarkedet har væsentlig betydning for deres omsætning. Selv for de større virksomheder har det danske marked betydning, som et marked de kender og som et marked, der bruges som test- og referencemarked for deres produkter.

Samspil mellem krav fra myndigheder og et stærkt marked

Inden for en række sektorer er det lykkedes at skabe et samspil mellem et højt service- eller beskyttelsesniveau på den ene side, og udviklingen af virksomheder der står stærkt internationalt på den anden side. Det gælder eksempelvis i sundhedssektoren for produkter som høreapparater, insulin, blodanalyse-apparater mm. Det gælder inden for farve/lakområdet, hvor Danmark har været såvel foregangsland som foregangsmarked for vandbaserede malervarer. Det gælder inden for produktion af fjernvarmerør, hvor danske virksomheder er førende på verdensmarkedet.

Afsmittende effekt på andre landes regulering

En række store udenlandske firmaer synes at betragte det danske marked som interessant. For det første betragtes udviklingen i den danske miljøregulering med interesse. Et eksempel er den agrokemiske industris meget stærke engagement i den danske regulering af bekæmpelsesmidler. Denne interesse skyldes formodentlig, at det forventes, at reguleringen i Danmark vil kunne få afsmittende effekt på andre lande.

Danmark som internationalt testmarked

For det andet ses det danske marked som et interessant testmarked. Det gælder bl.a. for en række virksomheder inden for elektronikindustrien og på kemikalieområdet. Flere store tyske kemikaliekoncerner har f.eks. været villige til at udvikle farver med bedre miljøegenskaber til danske tekstilvirksomheder. Igen må det være forventningen om, at der vil være et langt større marked for disse farver, hvis de danske virksomheder kan få dem til at fungere.

Internationale analyser bekræfter fordelene for foregangsmarkederne

Internationalt er det på forskellig måde beskrevet, hvorledes der er et positiv samspil mellem et højt beskyttelsesniveau og en stor miljøindsats på den ene side og udviklingen af erhvervenes konkurrenceevne på den anden side. Bl.a. har OECD lavet en empirisk makroøkonomisk analyse, der sandsynliggør dette, og EU-Kommissionen har i deres hvidbog om miljø og konkurrenceevne og i en rapport som industrikommisær Martin Bangeman netop har udsendt anlagt en tilsvarende vurdering. Den amerikanske økonom Michael Porter har argumenteret for, at krævende markeder vil medvirke til, at virksomheder, der leverer til disse markeder, fastholder deres konkurrenceevne og på længere sigt forbedrer den i forhold til virksomheder, der opererer på mindre krævende markeder.

Også omkostninger ved at være foran

Det er dog åbenbart, at det vil kunne indebære ekstraomkostninger for de virksomheder, der leverer varer til et foregangsmarked eller producerer varer i et foregangsland. Disse omkostninger vil alt andet lige belaste virksomhedernes konkurrenceevne - i hvert fald på kort sigt. De omkostninger, der kun pålægges produkter produceret i Danmark, er specielt belastende i denne henseende. Ved en produktindsats må der være en opmærksomhed på disse omkostninger, så man forsøger at sikre, at der ikke gøres forskel på udenlandsk og dansk producerede produkter.

Forskellige vilkår

Markedsforholdene varierer stærkt mellem forskellige produktområder og mellem forskellige dele af verden. I tilrettelæggelsen af produktindsatsen er det nødvendigt at se på vilkårene i de markedssegmenter, som ønskes påvirket.

Udgangspunkt i ressour-ceområdeanalyserne

I den sammenhæng kan der tages afsæt i Erhvervsministeriets ressurceområdeanalyse, hvor erhvervslivet opdeles i følgende områder: Fødevarer, Forbrugsgoder og fritid, Bygge/bolig, Kommunikation, Transport/forsyning og Medico/Sundhed. Der er inden for hvert af de seks områder identificeret et fællesskab omkring de grundlæggende erhvervsvilkår. Disse vilkår er også af central betydning for tilrettelæggelsen af en produktorienteret miljøindsats.

Bl.a. beskrives en række betydelige forskelle i områdernes vilkår. Det gælder f.eks. forskelle i antallet af aktører, forskelle i aktørernes magtforhold, forskelle i den offentlige regulering, forskelle i investeringer etc. I det videre arbejde med produktindsatsen bør der tages udgangspunkt i Erhvervsministeriets analyser.

5.5 Den offentlige indsats betydning

Med et tilstrækkeligt markeds-træk må det forventes, at der over tid bliver udviklet produkter med forbedrede miljøegenskaber. Det er et væsentligt spørgsmål, hvilke muligheder den offentlige sektor har for at agere som fødselshjælper på denne udvikling ved eksempelvis at påvirke de forhold, der er bestemmende for, om virksomheden kan eller vil respondere på ændrede markedssignaler og igangsætte en udvikling af produkter med forbedrede miljøegenskaber.

Påvirkning af rammebetingelser

I erhvervsredegørelsen 1995 formuleres den overordnede strategi for at sikre danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked som en indsats for at sikre de danske virksomheder gode erhvervsmæssige rammebetingelser. Rammebetingelserne omfatter:

	Produktionsfaktorer (f.eks. menneskelige ressourcer og teknologisk viden)
	Samspil med andre virksomheder (f.eks. med leverandører)
	Kvalitetsbevidst efterspørgsel (offentlige og private brugere)
	Markedernes effektivitet (f.eks. adgang til risikovillig kapital)

Det fremhæves, at foruden rammebetingelserne vil også makroøkonomiske faktorer (f.eks. lønniveau, lav rente, lav inflation og stabile valutakurser) være væsentlige betingelser for et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Men der argumenteres for, at der vil ske en harmonisering af de makroøkonomiske betingelser på de væsentligste af de markeder, danske virksomheder opererer på, hvorfor rammebetingelserne bliver det væsentligste område, hvor nationalstaterne kan støtte deres erhvervsliv gennem en offentlig indsats.

Koordineret offentlig indsats

Der er en række af det offentliges aktiviteter, der har indflydelse på disse rammebetingelser på en måde, der er af betydning for produktindsatsen. Det gælder de offentlige indkøb og de anlægsprojekter, der enten støttes af eller udføres af det offentlige, der kan udgøre en miljøkvalitetsbevidst efterspørgsel. Det gælder forskningsinstitutionerne, uddannelserne og det teknologiske servicenet, der kan tilføre menneskelige ressourcer og teknologisk viden. Det gælder afgiftspolitikken, der kan påvirke efterspørgslen. Miljøreglerne er en yderligere rammebetingelse, der sætter adfærdsbetingelser på markedet, som enten kan fremme eller hæmme inovationer og helhedssyn i produktudviklingsarbejdet. Det er væsentligt, at alle disse aktiviteter foregår således, at der sker en koordineret tilskyndelse til udviklingen af mindre miljøbelastende produkter

5.6 Internationale aftaler om miljø og handel

De internationale aftaler på miljøområdet og aftaler vedrørende udveksling af varer får stadig større betydning for miljøindsatsen. Dels giver det internationale samarbejde det enkelte land mulighed for at påvirke miljøforhold, der rækker ud over landets grænser - dels sætter aftalerne i nogle tilfælde rammer for en selvstændig national miljøpolitik.

Legalt bindende rammer

Der gives i det følgende en kort beskrivelse af de legalt bindende rammer for produktindsatsen på det globale, regionale og nationale niveau. Samtidig beskrives mulighederne for at påvirke disse rammer.

Det er tale om et øjebliksbillede, som situationen ser ud i anden halvdel af 1996. Den internationale regulering er under stadig udvikling. Der arbejdes med initiativer på nye områder, der arbejdes med justering af eksisterende aftaler, og der arbejdes på at udfylde de eksisterende aftaler.

Global handelsregulering

GATT tillader miljø-hensyn

De nuværende WTO-regler indeholder kun få egentlige bestemmelser om miljøforhold. Generelt tillader GATT/WTO indgreb, der skal sikre miljøhensyn i eget land, overfor både indenlandsk producerede og importerede varer. Det må naturligvis ikke diskriminere importerede varer.

Hvor den tidligere GATT-aftale kun muliggjorde national regulering af produkternes egenskaber, er det med WTO-aftalen også muligt at indføre regler for produktionsmetoder og -processer under visse betingelser. Det gælder i tilfælde, hvor metode eller proces direkte afspejles i varens egenskaber eller kvalitet.

Videnskabelige principper

WTO omfatter specifikke bestemmelser (SPS-aftalen) for anvendelse af sådanne regler som led i "sundhedsmæssige foranstaltninger og plantesygdomsbekæmpelse" - hvilket kan inkludere miljøbeskyttelsesforanstaltninger. I modsætning til tidligere har et land nu en egentlig ret til at indføre miljøregler, hvis de hviler på videnskabelige principper og er rettet mod miljøtilstanden i landet selv. Selv om der ikke umiddelbart er tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for reglerne, kan de indføres midlertidigt på basis af tilgængelige relevante data. I sådanne tilfælde skal der tilvejebringes et grundlag for en objektiv risikovurdering inden for en rimelig tid.

Tekniske handels-hindringer

Aftalen om tekniske handelshindringer (TBT-aftalen) bestemmer, at nationale normer så vidt muligt skal bygge på tilsvarende internationale normer. Aftalen anerkender imidlertid et lands ret til individuelt at etablere passende nationale beskyttelsesniveauer af f.eks. sundheds-, miljø-, dyre- og plantesundhedsmæssige hensyn. Aftalen opfordrer til brug af internationale standarder, hvor dette måtte være passende, men kræver ikke en sænkning af beskyttelsesniveauet som følge af international standardisering.

Internationale standarder får betydning

I kraft af WTO-aftalerne bliver de internationale standarder - som bl.a. ISO - i praksis bestemmende for, hvordan man kan udforme miljømærkeordninger, hvordan man kan stille miljøkrav i licitationer etc.

Klager over overtrædelser af GATT/WTO-aftalerne kan, når parterne ikke kan forhandle sig tilrette, indgives til organisationen. I hver enkelt sag nedsættes et ekspertpanel, der afgør, om der er brud på aftalerne. Der er ikke tillagt organisationen nogen myndighed til at håndhæve sådanne afgørelser, og det er således overladt til de berørte lande selv at finde løsninger, hvis de ikke umiddelbart vil følge en afgørelse under GATT/WTO-aftalerne.

WTO-reglerne har stor betydning

WTO-reglerne er af stor betydning for både den nationale og den internationale miljøindsats. Udvikles reglerne i retning af en indskrænkende fortolkning, vil det være meget vanskeligt at gennemføre en miljøindsats på produktområdet, hvis denne går længere end, hvad man kan blive enig om i WTO eller de internationale standardiseringsforhandlinger. Det gælder såvel i Danmark som i EU. I en udvidende fortolkning er der gode muligheder for en selvstændig dansk eller europæisk miljøindsats. Det er derfor af stor betydning, at denne handlefrihed underbygges i de kommende revisioner af aftalerne.

Global miljøregulering

Montrealprotokollen og Baselkonventionen

Der er endnu kun få eksempler på global miljøregulering. Af relevante eksempler kan nævnes Montrealprotokollen om global afvikling af de ozonlagsnedbrydende stoffer, som fastlægger meget præcise bindende forpligtelser m.h.t. til reduktion og afvikling af ozonlagsnedbrydende stoffer. Derudover er det lykkedes at få indarbejdet miljøhensyn i Baselkonventionen, som forbyder OECD-landene at skaffe sig af med deres farlige affald ved at eksportere det til udviklingslandene. Forbuddet gælder også eksport af farligt affald til genanvendelse.

POP'er og PIC-proceduren

På styrelsesrådet for FN's miljøprogram (UNEP) blev der i maj 1995 på det kemiske område taget to beslutninger. Den ene beslutning vedrører indsatsen for at begrænse udbredelsen af en gruppe svært nedbrydelige stoffer - de såkaldte POP'er. Der skal nu opstilles realistiske strategier for reduktion og/eller afvikling af disse stoffer. I de nuværende forslag anbefales det, at der anvendes juridisk bindende instrumenter.

Den anden beslutning vedrører den såkaldte PIC-procedure, der indebærer, at et importland - specielt udviklingslandene - skal give samtykke til, at industrialiserede lande eksporterer visse særligt farlige stoffer til landet. Her blev det vedtaget, at denne informationsprocedure nu skal være juridisk bindende. Der skal også tages stilling til, hvilke yderligere skridt, der kan være nødvendige i denne forbindelse - eksempelvis om der skal inddrages flere farlige kemikalier i den globale aftale.

Rio-konferencen i 1992

Fremdriften i den globale regulering på bl.a. kemikalieområdet skyldes det handlingsprogram, Agenda 21, der blev vedtaget på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Selv om Agenda 21 ikke i juridisk forstand er bindende, er der tale om et politisk og moralsk stærkt forpligtende dokument, som ligger til grund for den opfølgning, der i dag foregår i såvel de enkelte lande som i de regionale og internationale organisationer. Det må forventes, at der i fremtiden vil blive indgået flere multilaterale miljøaftaler, men erfaringsmæssigt vil det tage lang tid at lave nye aftaler.

EU-regulering

EU-reguleringen er vigtigst

EU-reguleringen er uden sidestykke den mest betydende internationale regulering i forbindelse med en produktorienteret miljøindsats. Den har konkret stor betydning for miljøbeskyttelsesniveauet og for den regulering af området, der kan finde sted nationalt og på EU-niveau. Desuden har den betydning for EU's indsats og rolle på den globale miljøscene. Her skal kun nævnes de væsentligste dele af det regelværk, der har betydning for produktindsatsen, for at illustrere hvor betydende reguleringen er og for at understrege betydningen af en intensiv dansk indsats for at påvirke denneregeldannelse.

EU-regulering giver bedre miljø

En undersøgelse af EU-reguleringens betydning for det danske miljøbeskyttelsesniveau har vist, at i langt de fleste tilfælde har reguleringen ført til en forbedring af miljøbeskyttelsen i såvel Danmark som resten af EU. Danmark har været aktiv i udviklingen af denne regulering. Initiativer på EU-niveau vil have langt større gennemslagskraft end rent nationale initiativer. Desuden vil de fleste produktrettede reguleringer, der gennemføres nationalt, under alle omstændigheder skulle notificeres i EU-Kommissionen.

Udbudsdirektivet

EU's udbudsdirektiv giver både muligheder og begrænsninger for at stille miljøkrav ved offentlige indkøb. Ifølge Erhvervsministeriet er mulighederne for at stille miljøkrav efter EU's udbudsregler følgende:

Hvis en offentlig indkøber anvender tildelingskriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud" -i modsætning til udelukkende laveste pris - er der adgang til at stille miljøkrav på lige fod med en række øvrige kvalitetskrav. Dette gælder især, hvor miljøkravene har betydning for egenskaberne ved den offentlige anskaffelse.

Muligheden for at stille miljøkrav til fremstillingsprocessen er begrænset, hvis fremstillingsprocessen ikke har betydning for egenskaberne ved det færdige produkt og ikke indvirker på miljøet i Danmark. Der kan dog stilles miljøkrav vedrørende fremstillingsprocessen, hvis disse krav kan afledes af EU-direktiver eller EU-forordninger.

Regulering af miljø- og sundhedsfarlige stoffer

Der er en omfattende regulering af anvendelsen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer på EU-niveau. Stort set alle direktiver og forordninger på disse områder er udstedt i medfør af traktatens artikel 100A. Det betyder, at der overvejende er tale om totalharmoniseringsdirektiver med sikkerhedsklausuler og frihandelsklausuler. EU-reglerne er omfattende og indbefatter bl.a. regler om undersøgelsesmetoder, datakrav, fare- og risikovurderinger med tilhørende faremærkning, anvendelsesbegrænsninger, forbud og godkendelsesordninger.

Da der endnu er mange stoffer, der ikke er reguleret, kan der nationalt indføres forbud eller anvendelsesbegrænsninger for udvalgte stoffer, hvis de nationale regler lever op til de krav, som stilles i EF-traktatens artikel 30 til 36. Her er især artikel 36 vigtig, da den giver mulighed for at fastsætte nationale regler, der beskytter miljø og mennesker. Nationale forslag til anvendelsesbegrænsninger skal notificeres i EU-Kommissionen, som behandler forslaget efter reglerne i "Indre marked-direktivet", hvor hensynet til varernes frie bevægelighed har stor vægt. Dette indebærer, at kravene til dokumention for nødvendigheden af national regulering er meget store. Bl.a. skal det dokumenteres, at målet for indgrebet ikke kan opnås uden at gribe ind i varernes frie bevægelighed.

Informationsdirektivet

På produktreguleringsområdet indebærer Informationsproceduredirektivet, at landene skal informere hinanden og Kommissionen om nationale reguleringstiltag, der kan have indflydelse på varenes frie bevægelighed på det europæiske marked. Kommissionen og de øvrige lande får hermed lejlighed til at gøre indsigelser, hvis de mener, at reguleringen strider mod traktatens intentioner og bogstav. Samtidig får Kommissionen mulighed for at tage reguleringen af det pågældende område på dagsordenen for EU-regulering. Dermed skal de nationale tiltag afvente og tilpasses denne regulering.

EU-miljømærkning

Forordningen om EU-miljømærket omfatter regler for kriterieudvikling til og administration af et livscyklusbaseret miljømærke. Mærket er frivilligt, hvilket betyder, at virksomheder kan søge om - mod betaling - at benytte mærket i deres markedsføring, hvis de kan dokumentere, at produkterne lever op til de kriterier, der er gældende for den pågældende produktgruppe. Det har været meget vanskeligt at blive enige om kriterier for dette mærke, så i dag gælder der kun kriterier for 11 produktgrupper, og mærket er tildelt omkring 40 produkter heraf 1 dansk.

Anden relevant EU-regulering

Der er store dele af det øvrige EU-regelværk, der er af betydning for produkternes miljøbelastning. En række direktiver som maskindirektivet, legetøjsdirektivet og byggevaredirektivet har konsekvenser for miljøegenskaberne ved enkeltprodukter eller produktområder. Flere direktiver af den karakter kan forventes.

Herudover findes der en række direktiver, forordninger mv., der indirekte har betydning for produktindsatsen. Det gælder f.eks. affaldsdirektiverne, VVM-direktiver og IPPC-direktivet vedrørende den europæiske miljøgodkendelsesordning, der har betydning for produkternes miljøbelastning i produktionsfasen.

Femte miljøhandlingsprogram

Produktområdet er nævnt i Kommissionens forslag til justering af EU's femte Miljøhandlingsprogram. Her anføres det bl.a., at der inden for industriområdet skal udvikles rammer for en integreret livscyklusorienteret produktpolitik.

Andre internationale fora

Politisk og moralsk bindende

Danmark deltager også i andre internationale fora, der arbejder med miljø - det gælder f.eks. forskellige konventioner for hav- og luftforurening, hvor der løbende vedtages konventioner, aftaler og samarbejdsprogrammer. Disse beslutninger er politisk og moralsk - men ikke retsligt - forpligtende som EU-reglerne. De er ofte udformet sådan, at landene i højere grad har frihed til selv at vælge, hvordan beslutningerne skal efterleves. Af de regionale havkonventioner er især arbejdet i OSPAR-Kommis-sionen vigtigt, da beslutningerne her er bindende for medlemslandene.

Nordsøkonventionen

Nordsøkonventionen indeholder bl.a. en aftale om at udfase miljøfremmede stoffer i udledninger til Nordsøen i løbet af en generation. Denne hensigtserklæring forventes at blive fulgt op af en bindende regulering, der i et eller andet omfang lever op til hensigtserklæringen. Det vil være en meget betydende regulering for produktstrategien. En væsentlig del af de miljøfremmede stoffer, der udledes til Nordsøen, tilføres nemlig spildevandet og de naturlige vandstrømme som diffus forurening fra brug og bortskaffelse af industriprodukter.

Helsinki-konventionen og OSPAR-konventionen

Helsinki-konventionen, der dækker havforureningen i Østersøområdet, og Oslo-Paris konventionen, der dækker andre havområder i EU, indeholder bindende deklarationer. Deklarationerne omhandler anvendelsesregulering af stoffer og materialer samt emissioner fra industri, landbrug, energi og infrastrukturanlæg. For produktstrategien er det specielt anvendelsesreguleringen, der er relevant. Deklarationerne er minimumsdeklarationer, der stiller mindste krav til de nationale reguleringer. De begrænser ikke underskrivernes ret til yderligere regulering.

Internationalt standardiseringssamarbejde

Som en forudsætning for gennemførelsen af det indre marked er der planlagt en harmonisering af alle nationale produkt- og metodestandarder, der har handelsmæssig betydning. Det betyder, at der i de kommende år skal udvikles et sted mellem 9.000 og 12.000 produktrelaterede fælleseuropæiske standarder - de såkaldt CEN/CENELEC standarder.

Standarder betyder meget for produktudvikling

Danmark er forpligtet til at indføre de fælleseuropæiske standarder, der udvikles i de europæiske standardiseringsorganisationer CEN eller CENELEC som danske standarder. Selv om det principielt er frivilligt, om man vil følge en standard, er den reelle indflydelse af standarderne meget stor. Standarder er afgørende for, hvilke krav der i praksis kan og vil blive stillet i forbindelse med produktdesign, projektdesign og indkøb - og dermed af stor betydning for en produktorienteret miljøindsats.

Det forventes, at de kommende EU-direktiver på produktområdet vil blive udformet som "ny metode direktiver". Dermed bliver den detaljerede udfyldning af direktiverne henlagt til standardiseringsorganisationerne.

Standardiseringsarbejdet i de internationale standardiseringsorganisationer ISO og IEC er også af væsentlig betydning for de europæiske standarder, da der er en samarbejdsaftale mellem de europæiske og de globale standardiseringsorganisationer. I praksis betyder den, at de efterhånden overtager hinandens standarder. I forhold til WTO er standarderne også af meget stor betydning, da de er det "sprog", som internationalt accepterede krav til varehandelen kan formuleres i. Man kan stille krav til varenes miljøegenskaber eller lignende, hvis kravene refererer til en international standard med relevans for produktet.

Behov for dansk indsats

Standardiseringsarbejdet er således et område, hvor der er grundlag for en stor dansk indsats i de kommende år. Det er erfaringen fra det hidtidige arbejde, at der er meget gode muligheder for at blive hørt og få indflydelse, men det kræver en stram prioritering af indsatsen, da det er særdeles ressourcekrævende.

Nationalt råderum

Spørgsmålet om det danske råderum for en produktorienteret miljøindsats under hensyntagen til internationale aftaler indeholder to elementer. Det ene element omhandler mulighederne for at påvirke de internationale miljø- og handelsvilkår gennem aftalerne. Det andet element omhandler, hvilke nationale tiltag Danmark har lov til at gennemføre.

Gode muligheder for indflydelse

De internationale aftaler har gennemgående ført til et øget beskyttelsesniveau både i Danmark og internationalt. Samtidig har Danmark gennemgående haft indflydelse i de forhandlinger, som vi har deltaget i. Det betyder ikke, at alle aftaler og alle EU-regler lever op til det beskyttelsesniveau, som Danmark har fundet ønskeligt. Men med dette udgangspunkt er der et godt grundlag for, at en fortsat og intensiveret international indsats kan være et væsentligt element i en produktorienteret miljøindsats.

Grænser for hvad vi kan

Når det gælder, hvad Danmark kan gøre på egen hånd er råderummet på produktområdet - udover de begrænsninger der følger af rammerne omkring kemikalier og affald - generelt begrænset af hensynet til varenes frie bevægelighed. Disse begrænsninger er defineret både i EU og WTO. Alle obligatoriske tiltag som mærkning, produktskatter mv. skal notificeres i EU.

Der skal foretages en afvejning mellem det miljøproblem, som et tiltag sigter mod, og den skade tiltaget volder på varenes frie bevægelighed. Dette udelukker formentlig negativ mærkning af forhold, som EU ikke finder problematiske. Produktbeskatning kan formentlig gennemføres, hvis den fastsættes på grundlag af kriterier, der er målbare på produkterne.

Frivillige ordninger giver muligheder

For frivillige ordninger - eksempelvis miljømærker - er der større spillerum. Danmark kan selv udvikle en miljømærkningsordning eller vælge at tilslutte sig andre. Dog må man forvente, at også disse ordninger - såfremt de reelt påvirker forbrugernes indkøb og derved bliver en handelsbarriere for dårligere produkter - i fremtiden skal følge de internationale metodestandarder. Ellers vil de formentlig blive betragtet som en uacceptabel handelshindring under WTO

Tilskud skal følge EU-krav

Tilskud til produktteknologiudvikling og markedsintroduktion vil skulle opfylde EU-krav til sådanne støtteordninger. Disse rammer giver gode muligheder for at udforme ordningerne hensigtsmæssigt, så længe der ikke er tale om egentlig driftstøtte eller støtte til investeringer i større anlægsaktiver.

Totalharmoniserede EU-regler

På områder med totalharmoniserede EU-regler må den danske indsats især koncentrere sig om at påvirke arbejdet med at fastsætte EU-regler - og helst på et så tidligt tidspunkt som muligt. Dette gælder især for anvendelsesreguleringen af stoffer og materialer.

Det er dog stadig muligt - inden for de eksisterende rammer - at indføre nationale regler, der forbyder eller begrænser anvendelsen af visse farlige kemiske stoffer. Men det stiller samtidig store krav til dokumentation for reguleringens nødvendighed.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]