[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund]

En styrket produktorienteret miljøindsats

6.1 Introduktion

Der er en lang række af aktører, der kan bidrage til udvikling og afsætning af produkter med bedre miljøegenskaber. Det er et mål for produktindsatsen, at alle disse aktører vil og kan reducere miljøbelastningen fra deres egne aktiviteter, og at de vil og kan påvirke andre aktører til at nedbringe miljøbelastningen.

Medspil er afgørende

Aktørernes medspil er afgørende. Udvikling, markedsføring og afsætning af produkter med bedre miljøegenskaber forudsætter, at alle aktørerne bidrager med viden og andre ressourcer. Der skal foretages forbrugsvalg og andre prioriteringer, der fører i den rigtige retning. Sådanne bidrag til indsatsen kan kun forventes som et frivilligt medspil i udviklingen af indsatsen. Aktørerne skal i størst muligt omfang opleve det som i deres egen interesse at bidrage til den produktorienterede miljøindsats - ellers får indsatsen ganske enkelt ikke den ønskede effekt.

Konklusioner omkring aktørerne

Analysen af aktørerne viser følgende:

	Der er behov for at satse mere på tre aktører, der ikke tidligere har været i fokus i miljøindsatsen. Det drejer sig om forbrugerne, forhandlerne og producenterne i deres rolle som produktudviklere
	Den motivation, der eksisterer hos befolkningen i dag skal fastholdes, kvalificeres og udmøntes i handling. I den sammenhæng bør der i første omgang satses på den andel af forbrugerne, der som udgangspunkt er motiveret for at handle
	Det er en forudsætning for forbrugerens medvirken, at de sikres ret til og adgang til troværdig og tilstrækkelig information om produkternes miljøegenskaber
	Der er behov for at styrke de organisationer, som repræsenterer forbrugerne, så de kan udgøre et stærkere modspil til markedets øvrige organisationer
	Det er afgørende, at der skabes et udbud af varer med bedre miljø-egenskaber på alle væsentlige områder og til en pris, det er til at betale for den almindelige forbruger
	Det er afgørende for produktindsatsen, at der skabes et forpligtende samarbejde med de væsentlige aktører i handelssektoren
	Handelssektorens aktører skal sikres adgangen til at fremskaffe de informationer, der er nødvendige for at kunne medvirke positivt i produktindsatsen
	Der bør arbejdes for en væsentlig forøgelse af mængden af varer og varegrupper med officielle miljømærker. Herved vil det blive lettere for de mindre handelsvirksomheder at sikre, at de har produkter med gode miljøegenskaber i deres sortiment
	Der bør ske en formidling af handlesektorens betydning for produktindsatsen til alle dele af sektoren. Det er behov for, at alle uddannelser inden for området omfatter en introduktion til de miljømæssige sider og muligheder ved arbejdet i handelssektoren
	Der er behov for dialoger med producenterne af såvel varer som tjenesteydelser i den konkrete udformning af produktindsatsen. Dialogerne bør omfatte såvel producenternes organisationer som foregangsvirksomheder inden for de forskellige produktområder
	Det må forventes, at producenternes positive medvirkning til produktindsatsen forudsætter, at det skal gøres forretningsmæssigt attraktivt på kort og mellemlangt sigt at udvikle og markedsføre produkter med bedre miljøegenskaber. Med den tidshorisont, små og mellemstore virksomheder arbejder med, er det ikke tilstrækkeligt, at indsatsen kan betale sig på langt sigt
	Der er et stort behov for en forbedring af adgangen til viden om miljøproblemer og løsningsmuligheder samt for styrkelse af udviklingskapaciteten i virksomhederne. Det er vigtigt at forsætte udviklingen og specielt udbredelsen af praktiske værktøjer til inddragelse af miljøhensyn i produktudviklingen
	Der er behov for at opbygge et bedre vidensgrundlag i miljøadministrationen om producenternes vilkår for at udvikle produkter med bedre miljøegenskaber. Herunder et grundlæggende kendskab til miljøbelastning og produktudvikling i servicesektoren
	Afslutningsvis i dette kapitel peges endvidere på en række konsekvenser for produktindsatsen af analyserne af videnformidlerne, finanssektoren, amter og kommuner, den statslige sektor og andre lande

Baggrund for analysen

Analysen og beskrivelserne af aktørerne bygger på de gennemførte rundbordssamtaler, de angivne referencer og de øvrige kontakter og erfaringer, der har været til rådighed under udarbejdelsen af oplægget til en produktorienteret miljøindsats.

Kapitlets opbygning

I dette kapitel omtales indledningsvis nogle generelle forudsætninger for, at aktørerne kan forventes at ville og kunne bidrage til produktindsatsen. Herefter beskrives, hvilke aktører det i særlig grad er væsentligt at interessere sig for samt deres vilkår og muligheder for at bidrage til produktindsatsen.

6.2 Forudsætningerne for at bidrage til produktindsatsen

I dag ser en stor del af aktørerne miljøindsats som en vigtig samfundsopgave. Myndighederne kan ikke blot betragte dem som passive eller modvillige aktører, der skal kontrolleres og styres. De fremstår som en broget skare med selvstændig viden og interesse på miljø- og erhvervsområdet.

Aktørernes viden, ressourcer og interesser er udgangspunktet

Det betyder ikke, at de øvrige aktører altid har de samme interesser eller den samme viden som myndighederne. Men det betyder, at tilrettelæggelsen af myndighedernes indsats kan og må tage udgangspunkt i en forståelse af deres viden, ressourcer og interesser. Myndighederne må forsøge at stimulere - trække og skubbe - de øvrige aktører, så de bevæger sig i den nødvendige retning. Samspil er både medspil og modspil.

Stærke interesser

Omlægningen af produktion og forbrug til produkter med radikalt bedre miljøegenskaber vil påvirke eksistensgrundlaget for dele af erhvervslivet, da det vil betyde ændringer af grundlæggende forbrugsmønstre og valg. Det er der selvfølgelig meget stærke interesser knyttet til. Produktindsatsen bygger på en forudsætning, om at miljøadfærden skal ændres. Udfordringen er at udvikle de nødvendige og tilstrækkelige virkemidler til dette formål. Virkemidlerne skal benyttes i samspil med aktørerne, så der opnås den størst mulige positive effekt - såvel miljømæssigt som erhvervsmæssigt

Motivation

Positiv motivation

Positiv motivation kan udspringe af, at miljøindsatsen ses som rigtig i sig selv, eller den kan tjene andre interesser, der tillægges værdi. Det kan være troen på, at det gør det lettere at skaffe kvalificerede medarbejdere, eller at markedet efterspørger og vil betale mere for mere miljørigtige produkter. Negativ motivation er eksempelvis ønsket om at undgå straf.

Demotiverende oplevelser

Det virker demotiverende, hvis miljøindsatsen ses som uetisk - eksempelvis i forbindelse med voldelige aktioner - eller hvis den strider mod interesser, aktøren tillægger værdi. Det kan f.eks. være forventningen om, at markedet ikke vil betale ekstraomkostningen ved det miljørigtige produkt. Det kan være oplevelsen af, at der snydes, så andre opnår en gevinst på miljøområdet, som deres adfærd ikke berettiger til. Eller det kan være bevidstheden om, at aktøren har sværere ved at leve op til miljøkravene end konkurrenter, fordi miljø ikke er en parameter, hvor man står stærkt.

Positive holdninger - negative i f.h.t. økonomi og konkurrence

Tilkendegivelserne under rundbordssamtalerne viser, at den positive motivation på det holdningsmæssige niveau er til stede hos mange af aktørerne, men flertallet af aktørerne oplevede hovedsageligt negativ motivation på de økonomiske og konkurrencemæssige dimensioner. Dette er forståeligt set i lyset af den begrænsede efterspørgsel efter produkter med bedre miljøegenskaber - jf. kapitel 5 om markedet. Det er en forudsætning for gennemslagskraften i indsatsen, at det lykkes at ændre motivationsbilledet. Det kræver en ændring af de negative vilkår for og forventninger til efterspørgsel, omkostninger og konkurrenceforvridning.

Ildsjæle og de skeptiske

Den produktorienterede miljøindsats, der i dag ses hos enkelte producenter, handelsvirksomheder og forbrugere, er kendetegnet ved i høj grad at være drevet af "ildsjæle". De er motiverede af en blanding af holdning til og tro på den langsigtede fornuft og nødvendighed i indsatsen.

Det er væsentligt, at produktindsatsen både retter sig mod de mange mere eller mindre skeptiske i de forskellige aktørgrupper og samtidig formår at støtte og samarbejde med ildsjælene.

Ressourcer

Aktørens muligheder for at bidrage til den produktorienterede miljøindsats afhænger af, hvilke interne ressourcer der er til rådighed, og af hvilke muligheder, aktøren har for at trække på ressourcer i omverdenen.

Interne ressourcer

Blandt de interne ressourcer kan nævnes viden, arbejdskraft og kapital.

Viden

Aktøren har brug for viden om miljøforhold i almindelighed, og om hvilke miljøproblemer, det er vigtigst at øve indflydelse på - herunder viden om de muligheder, som aktøren har for at gøre noget ved miljøproblemerne. For forbrugeren omfatter det eksempelvis viden om varenes miljøbelastning, og viden om hvilke varer, der er mulighed for at vælge imellem, mens det for produktudvikleren omfatter hele spektret af viden, der forudsættes for at udvikle nye produkter og vurdere miljøkonsekvenserne af de forskellige valg i designprocessen.

Kvalificeret arbejdskraft og kapital

Adgangen til kvalificeret arbejdskraft og kapital er en forudsætning, hvis aktøren skal have styrke til at gennemføre de projekter, der kan føre til en ændret miljøeffekt. Hvis en detailhandler eksempelvis skal forøge miljøinformationen til kunderne markant, så forudsætter det, at organisationen etablerer et system, der kan fremskaffe denne viden. Det forudsætter ligeledes, at medarbejderne uddannes til at formidle denne viden videre til kunderne.

Eksterne ressourcer

De eksterne ressourcer, der har betydning for miljøindsatsen, omfatter de generelle rammebetingelser, adgangen til arbejdskraft og finansiering, efterspørgslen og infrastrukturen, som det blev beskrevet i kapitel 5 om markedet. Hertil kommer i særdeleshed adgangen til at få fyldt huller i aktørens interne viden fra eksterne kilder -eksempelvis fra myndighederne eller andre aktører.

Råderum

Afhængighed af andre

Aktørernes beslutninger med hensyn til produktudvikling eller markedsføring træffes under hensyn til aktørens samspil med de øvrige aktører. En virksomhed med ansvaret for slutproduktet har eksempelvis ikke altid magt til at gennemføre alt, hvad den måtte ønske i forhold til råvare- og underleverandører. Skal aktøren f.eks. anvende overfladebehandling med maling, så er markedet domineret af et meget lille antal multinationale leverandører. En mellemstor dansk virksomhed er helt afhængig af, hvad der findes af materiale til overfladebehandling på markedet. Det samme gælder i en række tilfælde maskiner til forarbejdning, der kan være helt afgørende for at opnå miljøforbedringer i produktionsprocesserne.

Forskelligt råderum

Beslutningstagernes råderum er meget forskellig fra produktgruppe til produktgruppe og fra ressourceområde til ressourceområde. Inden for visse ressourceområder spiller detailhandlen en dominerende rolle i forhold til producenterne, mens andre ressourceområder er domineret af store internationale råvare- og underleverandører, der sætter snævre grænser for slutproducentens valgmuligheder.

Målrettet indsats

Det er derfor nødvendigt at målrette produktindsatsen mod specifikke ressource- eller produktområder. Inden for de enkelte ressource- eller produktområder skal de centrale beslutningstagere identificeres, så der kan ændres rammer og betingelser for deres beslutninger.

Den følgende gennemgang af aktørgrupperne ser på generelle træk ved aktørerne, og på de konsekvenser, der på denne baggrund kan drages for produktindsatsen. Forhold der er specifikke i f.h.t. produktområderne berøres ved beskrivelsen af initiativerne inden for udvalgte produktområder.

6.3 Hvilke aktører er centrale for produktindsatsen?

Aktørernes betydning for produktindsatsen er bestemt af deres muligheder for at bidrage til udvikling, produktion og afsætning af mere miljørigtige produkter. Et produkts mijløegenskaber er en funktion af handlinger og beslutninger, der er truffet af forskellige aktører i de forskelle dele af produktgruppens og de enkelte produkters livscyklus.

I udviklingsfasen fastlægges egenskaberne

I udviklingsfasen fastlægges det enkelte produkts egenskaber og principperne for, hvordan det fremstilles, bruges og bortskaffes. Udviklingsfasen er således afgørende for den samlede livscyklusbelastning. Den enkelte udvikler er dog normalt begrænset af, hvad netop hans virksomhed er god til og plejer at gøre. Den enkelte virksomheds vilje til og mulighed for innovationer vil afhænge af såvel dens interne ressourcer som de eksterne vilkår.

I produktionsfasen er der gode muligheder

I produktionsfasen har producenten mulighed for at påvirke den miljøbelastning, der skyldes produktionen - i det omfang miljøbelastningen ikke er en nødvendig følge af produkternes egenskaber. For specielt tjenesteydelser er netop produktionen af ydelserne helt afgørende for miljøbelastningen.

Markedsføring og distribution

En række miljøbelastninger kommer direkte fra distributionen via forurening fra eksempelvis emballering og transport. Dertil kommer, at markedsføringen og distributionen bestemmer, hvilke produkter de øvrige aktører har adgang til, og hvilke informationer, der er adgang til sammen med produkterne.

Kunderne, brugerne og bortskafferne

Antallet af kunder, der vælger at købe et givet produkt, bestemmer den samlede anvendelse af produktet - og dermed i et vist omfang også den samlede miljøbelastning fra produktet. Anvendelsen har indflydelse på miljøbelastningen, ligesom den måde, brugeren vælger at skaffe sig af med produktet er af betydning. Med hensyn til bortskaffelsen vil særligt de teknologier, som affaldsbehandlerne anvender, have betydning.

Centrale aktører

Udviklerne, producenterne , distributørerne, kunderne, brugerne og affaldsbehandlerne er altså aktørgrupper, hvis valg og aktiviteter er af særlig betydning for miljøbelastningen.

Producenten er i denne sammenhæng ikke kun producenten af slutproduktet, men også producenter, der fremstiller energi, råvarer, halvfabrikata og hjælpestoffer, der bruges ved fremstillingen af slutproduktet. Distributørerne er de handels- og transportvirksomheder, der formidler strømmen af produkter mellem de øvrige aktører. Kunderne og forbrugerne er alle - offentlige som private kunder - der køber og anvender slutprodukterne. Affaldsbehandlerne håndterer produkterne efter brug. Disse aktører er både danske og internationale.

Aktører der skaber rammebetingelser

Derudover er der aktører, der er med til at skabe en række væsentlige rammebetingelser for centrale aktørers aktiviteter. Betingelser som finansiering, arbejdskraft, viden og regulering:

	Finanssektoren formidler kapital til aktiviteterne. De kan stille krav til såvel miljøoplysninger som miljøadfærd, hvor denne adfærd har betydning for deres financielle interesse.
	Arbejdstagerne kan vælge, hvor de vil arbejde, og de kan gøre deres indflydelse gældende på arbejdspladsen. De kan også vælge at uddanne sig, så de kan bidrage med flere kvalifikationer.
	Videnudviklere som læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner har indflydelse på, hvor der udvikles viden, hvilke problemer der opdages, og hvilke løsninger der findes.
	Videnformidlere, rådgivere og medierne har meget stor indflydelse på hvilken viden, der er til rådighed for de øvrige aktørers beslutninger.
	Udviklere og håndhævere af regler og love har central betydning. Reglerne udspringer som regel af politiske processer med involverede politikere, interesseorganisationer, vælgere og myndigheder. Herefter forankres de normalt hos myndighederne.
	Undervisningsinstitutionerne har afgørende indflydelse på kvalifikationerne hos den arbejdskraft, som virksomhederne kan rekruttere.

Organisatoriske aktører

De forskellige aktørgrupper har opbygget organisationer, der optræder som talerør for aktørgruppen. Der er store forskelle på, hvordan disse organisationer fungerer. Da organisationerne som oftest optræder i samspillet om miljøindsatsen, er det væsentligt at se på, hvilke organisationer, der formidler aktørernes interesser. Specielt organiseringen af borgerinteresser er kompleks, da borgerne organiserer sig på forskellig måde som forbrugere, arbejdstagere, miljøinteresserede, omkring fritidsaktiviteter, politiske interesser mv.

Internationale aktører

På den internationale forhandlingsscene er der yderligere en række aktører, der har betydning for produktindsatsen. Det gælder de store multinationale selskaber, de forskellige nationalstater og enkelte af de internationale organisationer, der har mandat og ressourcer til at repræsentere selvstændige holdninger i forhandlingerne

Forståelse bør opbygges med aktørerne

Produktindsatsen skal bygge på en forståelse af de enkelte aktørers vilkår, ressourcer og interesser. En sådan forståelse er ikke statisk, men må opbygges og udvikles i samspillet mellem aktørerne ved udviklingen af produktindsatsen.

De tre vigtigste aktører

I det følgende beskrives de tre væsentligste aktører i produktindsatsen - forbrugerne, vareproducenterne og handelssektoren. Derefter sammenfattes de centrale konsekvenser for produktindsatsen af beskrivelserne i bilag 1 af de øvrige aktører.

Der er tale om kortfattede beskrivelser af aktørerne på dimensioner, der anses for væsentlige for produktindsatsen. Beskrivelserne skal fungere som oplæg til de samtaler med aktørerne, der skal danne grundlag for en konkretisering af dette oplæg.

6.4 Forbrugerne

Det private forbrug er vigtigt for miljøet

De danske forbrugere efterspurgte i 1994 varer for ca. 500 mia. kr. - svarende til over halvdelen af den totale efterspørgslen i Danmark. Pengene blev især brugt i detailhandlen - hvor fødevarer udgør den største enkeltpost - på boligen samt på transport og kommunikation. Det private forbrug er, opgjort efter værdi, mere end fordoblet siden 1950. En meget væsentlig del af miljøbelastningen fra produkter kan således tilskrives det private forbrug. Et nyligt afsluttet projekt har blandt familiens aktiviteter udpeget spisning, transport og opvarmning af bolig som de miljømæssigt mest betydende.

Befolkningen påvirker miljøbelastningen fra produkter i kraft af flere forskellige roller. Som borger deltager det enkelte individ i den løbende samfundsudvikling og har via stemmesedlen og anden politisk aktivitet indflydelse på de miljø- og erhvervspolitiske prioriteringer. Som forbrugere bestemmer vi, hvilke af de tilgængelige produkter der bliver solgt, hvordan de bliver brugt, og hvad der sker med dem i det første led af bortskaffelsen

Høj grad af organisering

I sammenligning med andre lande er danskernes organiseringsgrad generelt høj. En væsentlig del af befolkningen er som lønmodtagere og arbejdstagere repræsenteret i fagforeninger og pensionskasser. En del fagforeninger er i de seneste år begyndt at betragte det ydre miljø som en del af deres interessefelt. F.eks. er SID i sit programoplæg inde på en række overvejelser vedr. produktdimensionen

Mange danskere er medlemmer af forskellige fritids- og interesseorganisationer, der beskæftiger sig med specifikke interesseområder og politiske tiltag i forhold hertil. I forhold til miljøområdet er eksempelvis jagtforeninger, lystfiskerforeninger meget aktive.

Miljøorganisationer

Organiseringerne på miljøområdet spænder fra de meget praktisk handlings-orienterede "Grønne familier" og "Grøn livsstil" over traditionelle græsrodsbevægelser som NOAH og OOA til brede miljøbevægelser, som på basis af økonomisk støtte fra medlemmerne kan have betydelige faglige sekretariater - eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening. Adskillige af organisationerne er tilknyttet internationale bevægelser som Global Action Plan for the Earth, Friends of the Earth og Greenpeace.

Forbrugerorganisationer

Befolkningens interesser i forbrugsspørgsmål varetages af en række forbrugerorganisationer, hvoraf nogle er tilknyttet internationale organiseringer som European Environmental Bureau. Her fokuseres især på spørgsmål som forbrugeroplysning, kvalitet, sundhed, miljø og priser. De enkelte foreningers prioriteringer af de forskellige spørgsmål er meget varierende. Eksempelvis prioriterer Forbrugerrådet alle forbrugerrelevante spørgsmål, mens de mange indkøbsforeninger prioriterer at få billige produkter.

Det er væsentligt i produktindsatsen at involvere såvel de egentlige miljøorganisationer som forbrugerorganisationer og fagforeninger for at få en reel repræsentation af interesser og ressourcer.

Motivation

En succesfuld medvirken fra befolkningen i produktindsatsen forudsætter, at befolkningen er motiveret og informeret, og at den har tilstrækkelige muligheder for at handle anderledes. Der er i dag en betydelig forskel på den andel af befolkningen, som oplyser, at de ønsker at handle miljøvenligt, og den andel der rent faktisk køber miljøvenlige produkter. En undersøgelse fra 1995 af befolkningens miljø- og energisparemæssige holdninger viste f.eks., at omkring 3/4 af de adspurgte oplyste, at de var villige til at betale 20 % mere for økologiske fødevarer og hårde hvidevarer, der er energi- eller vandbesparende.

Mange mindre miljøbelastende produkter er i dag dyrere end de tilsvarende almindelige produkter. Størrelsen af prisforskellen afgør sammen med en række andre forhold som smag, tilgængelighed og markedsføring, hvor stor efterspørgslen på produktet bliver. Forbrugerpanelet ved Teknologi- og Forbrugerrådets konsensuskonference om fremtidens forbrug og miljø lagde stor vægt på, at varernes pris animerer til miljøvenlige forbrugsvalg.

Der er erfaringer for, at store dele af befolkningen kan bringes til at handle i forhold til enkeltstående miljø- eller sundhedsproblemer efter en intensiv mediekampagne. Den største deltagelse fås i situationer, hvor handlingen ikke kræver noget ekstra af befolkningen. Skiftet til blyfri benzin er i dag næsten 100%, men det er også understøttet af, at det er let og samtidig indebærer en økonomisk fordel for forbrugeren.

Tæt på den enkelte

Det er erfaringsmæssigt lettest at motivere til indsatser, der er tæt på den enkelte forbruger, forankret i lokalsamfundet eller på anden måde har effekter for forbrugeren direkte.

Der mangler lettilgængelig information

For den almindelige befolkning, er der i dag ikke lettilgængelig miljøinformation, der kan sætte dem i stand til at handle i overensstemmelse med deres holdninger på miljøområdet. Mange kender i dag til en lang række af aspekter, som kan indgå i vurderingerne af produkters miljøbelastning. Men et samlet overblik over, hvad der kan og bør tages hensyn til i ens forbrugsvalg, eller mere detaljerede og sammenlignelige oplysninger om enkelte produkter, findes som hovedregel ikke.

Samtidig er der en overvældende mængde af markedsføringsbudskaber, der giver sig udfor at være faktuel miljøinformation, men som er reelt vildledende. Eksempelvis viser en undersøgelse af forskellige tøjmærker, der blev markedsført som miljøvenlige af næsten 40 forskellige leverandører, at kun få af leverandørerne så sig i stand til at levere præcis dokumentation for tøjets miljøegenskaber. Denne misinformation fører til en udbredt skepsis overfor miljøinformationer.

Forbrugerpanelet ved konsensuskonferencen om forbrug og miljø lagde vægt på, at forbrugeren tilskyndes til mindre miljøbelastende forbrugsvalg via oplysning og dialag. Af konkrete muligheder for bedre oplysning pegede panelet på Svanemærket og miljøvaredeklarationer.

Viden fra lokale kilder

Forbrugerne har et betydeligt behov for relevant og lettilgængelig information om produkters miljøbelastning. Informationen til forbrugeren skal være tilgængelig på rette tid og sted. Folk ønsker især informationen fra lokale kilder som detailhandlen, de lokale håndværkere og erhvervsdrivende, kvikskranker, infobutikker og biblioteker. Herudover er der behov for viden om, hvor man kan søge oplysninger om konkrete emner.

Begrænset adgang til miljørigtige produkter

Det er endnu et begrænset udvalg af produkter der - via anerkendte mærkningsordninger, deklarationer eller brug af datablade - kan identificeres som mindre miljøbelastende. For at kunne fastholde befolkningens interesse er det vigtigt, at udvalget hurtigt bliver øget betydeligt.

Omvendt vil hastigheden, hvormed udbudet forøges, i væsentlig grad afhænge af, hvor positivt det første produktudvalg bliver modtaget af forbrugerne. Forbrugeren skal således løbende holdes orienteret om fremkomsten/identificeringen af nye mindre miljøbelastende produkter.

6.5 Handelssektoren

Små danske handlesvirksomheder

Størstedelen af danske handelsvirksomheder er små. Mere end halvdelen har en årlig omsætning på under 2,5 mio. kr. (1992) og næsten 60% af de 36.000 momsregistrerede engrosvirksomheder har en omsætning på under 1 mio. kr. (1993).

Gennemsnitsomsætningen for de 44.000 momsregistrerede detailvirksomheder var på 2,7 mio. kr. i 1991. Der er i det seneste tiår sket en strukturudvikling i retning af større virksomhedsenheder og færre butikker/arbejdssteder. I dag står FDB og Dansk Supermarked tilsammen for over halvdelen af omsætningen i detailhandlen.

42% af omsætningen i Danmark sker i handelssektoren, og 45% af den danske eksport formidles af handelssektoren.

En central rolle

Handelssektoren spiller en central rolle i forhold til produktstrategien, da den skal fungere som et filter mellem producenter og indkøbere. Sektoren er ansvarlig for, hvilke varer der står på hylderne i dagligvarebutikkerne blandt de omkring 200.000 forskellige produkter der findes på markedet. Det er almindeligt, at en dagligvare butik fører mellem 1000 og 3000 forskellige produkter.

Da omkring 60% af varerne er importerede, er det vigtigt, at importøren formidler ønsker og krav til de udenlandske producenter om produkternes miljøegenskaber. Handelssektoren har i det hele taget en central rolle vedrørende information, fordi den både kan efterspørge og videregive oplysninger om produkters miljøegenskaber.

Potentiale for samspil mellem handelsvirksomheder og producenter

Der er betydeligt potentiale for et samspil mellem handelsvirksomheder og fremstillingsvirksomheder. Et frugtbart samspil vil kunne medvirke til:

	at produkter med forbedrede miljøegenskaber bliver tilgængelige for alle de potentielle købere
	at producenten kan formidle information om produktets miljøegenskaber
	at information om produktets miljøegenskaber bliver til rådighed for forbrugere og indkøbere

Bedst hvis produktionen er i Danmark

Det største potentiale for en indsats fra handelssektoren er umiddelbart for produktgrupper, hvor produktionen foregår i Danmark. For sådanne produkter er det i fællesskab muligt for myndigheder, forbrugere, engroshandel og detailhandel at være en stærk dialogpartner overfor producentleddet - uden at kravene fører til, at udenlandske producenter overtager markedet. Ikke mindst for danske produkter med et betydelig hjemmemarked og med eksport til markeder med en høj miljøbevisthed kan en produktindsats være relevant.

Svært for mindre handelsvirksomheder

De mindre handelsvirksomheder får ofte leverancer fra en lang række producenter og har ikke tilstrækkelig volumen eller faglig kompetence til at kunne stille krav til producent eller leverandør. Dette forhold har fået stigende betydning med den øgede konkurrence, der følger med etableringen af det indre marked. Det er således ikke sandsynligt, at disse virksomheder af sig selv vil stille krav om dokumentation af miljøegenskaber, eller afvise at handle med produkterne med de dårligste miljøegenskaber.

De store kæder har muligheder

De store kæder inden for detail- og engroshandel er meget magtfulde aktører, der kan opbygge egen miljøfaglig kompetence og stille krav til producentleddet. Da de selv råder over dele af produktionen, har de også mulighed for selv at produktudvikle.

Handelssektorens synspunkter

Handelssektorens repræsentanter gav under rundbordssamtalerne udtryk for at:

	Detailhandlen er indstillet på at medvirke til bedre forbrugereoplysning om miljø
	Der er behov for langt bedre miljøoplysninger til både indkøbere i detailhandlen og forbrugerne
	Det er en forudsætning for sektorens vidensformidling, at producenterne kan og vil levere de nødvendige oplysninger
	Der er positive erfaringer med at fremskaffe miljøoplysninger om produkterne. Leverandørerne er både villige til og i stand til at fremskaffe relevante oplysninger, når miljøegenskaber gøres til en ligeværdig konkurrenceparameter
	Der er stor interesse for at få spredt erfaringer fra den grønne indkøbspolitik bredere - f.eks. ved at produktdatablade stilles til rådighed for detailhandlen, så snart de foreligger
	Der er behov for at få udviklet miljøledelsessystemer, som er anvendelige i engros- og detailvirksomheder

6.6 Producenter af varer og tjenesteydelser

Gruppen af producenter af varer og tjenesteydelser omfatter alle de virksomheder, der bidrager til udvikling og fremstilling af produkterne. Disse aktører har afgørende betydning for produkternes miljøegenskaber. De har ligeledes afgørende betydning for, hvilken viden der tilvejebringes og videregives om produkternes miljøegenskaber og hvordan de eventuelt kan forbedres.

Både danske og udenlandske virksomheder

Ca. 40% af de varer, der forbruges i Danmark er dansk producerede, og stort set alle tjenesteydelser, der leveres i Danmark, produceres her af danske og udenlandske virksomheder. Udvikling og fremstilling af produkter med bedre miljøegenskaber forudsætter en aktiv og kreativ indsats fra både danske og udenlandske producenter - og fra såvel producenter, der selv står for en udviklingsindsats, som producenter der sætter andres ideer i produktion.

Producenterne er en afgørende aktørgruppe for produktindsatsen, og det er en forudsætning for produktindsatsen, at der etableres et konstruktivt samspil med producenterne, og at der opnås et indgående kendskab til deres vilkår inden for de forskellige ressourceområder.

Beskrivelser af producenterne

Producentgruppens vilkår varierer meget afhængig af, hvilket produkt der er tale om, og afhængig af hvilket marked, det skal afsættes på.

Vareproducenterne

Den private produktion af varer bidrager med ca. 1/3 af bruttonationalproduktet og beskæftiger en tilsvarende del af arbejdsstyrken, hvilket vil sige ca. 750.000 fuldtidsbeskæftigede.

Gruppen af vareproducenter består af følgende sektorer: Fremstilling, Bygge & Anlæg og Landbrug, hvoraf fremstillingssektoren udgør den økonomisk og beskæftigelsesmæssige mest betydende sektor.

De enkelte sektorer er både internt og i forhold til hinanden underlagt vidt forskellige konkurrence- og udviklingsbetingelser. Et grundlæggende fælles træk er dog, at virksomhederne i stigende grad indgår i en global arbejdsdeling, hvor den enkelte virksomhed forarbejder en mindre delkomponent af det færdige slutprodukt.

Producenter af tjenesteydelser

Producenterne af tjenesteydelser omfatter en stor og meget uens gruppe af virksomheder, omfattende alt fra international valutahandel over speditører til forsåling af sko. Produktionen af tjenesteydelsers betydning i det danske samfund er hastigt voksende. I Erhvervsministeriets Ressourceområdeanalyse skønnes, at der er potentiale for en vækst i beskæftigelsen indenfor serviceerhvervene svarende til 100-125.000 nye arbejdspladser frem til år 2003.

Selvom tjenesteydelser pr. definition er immaterielle, giver mange tjenesteydelser anledning til belastning af miljøet, da der under produktionen af en tjenesteydelse normalt anvendes en række produkter, eksempelvis rengøringsmidler, maskiner, reservedele, kemikalier m.v., ligesom der næsten altid indgår transport af varer og personer.

Valget af produkter og tilrettelæggelsen af arbejdsgangene er afgørende for, hvor stor den samlede miljøbelastning fra ydelsen bliver. Endvidere er tjenesteydelsesområdet af betydning for produktindsatsen i det omfang, ydelserne i sig selv bidrager til indsatsen. Det gælder eksempelvis finanssektorens ydelser og ydelser fra vidensleverandører og lignende. Disse aktører behandles selvstændigt i bilag 1

Begrænset viden om tjenesteydelser og miljø

Den tilgængelige viden om miljøforholdene i forbindelse med produktionen af tjenesteydelser er meget begrænset. Dette skyldes bl.a., at tjenesteydelsesområdet kun i begrænset omfang har været i fokus i den hidtidige miljøindsats. Den følgende beskrivelse er derfor koncentreret om forholdene for vareproducenterne.

Virksomhedernes miljøadfærd

De fleste vareproducenter har i dag fået godt hold om miljøbelastningen fra deres produktionsprocesser, og mange har opsamlet en vis miljøviden ved denne indsats. De færreste virksomheder har beskæftiget sig med belastningen fra de andre dele af produkternes livscyklus.

Foregangsvirksomheder

Der er imidlertid en række foregangsvirksomheder, der allerede i dag arbejder målrettet med at forbedre deres produkters miljøegenskaber. De findes inden for alle virksomhedskategorier men selvfølgelig flest inden for de kategorier med de største interne udviklingsressourcer. Holdningsskift hos ledelsen er den enkelte faktor, som foregangsvirksomhederne fremhæver som den mest betydende for deres skift fra at være "skeptisk afventende" til at være "offensivt aktive". Holdningsskift, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra ændringer i omverdenens krav eller andre objektive faktorer. De må mere ses som en ændring i forståelsen af disse forhold. Det er væsentligt for produktindsatsen at få opbygget en viden om, hvad der betinger disse holdningsændringer, og hvordan de kan fremmes.

I det videre arbejde med den produktorienterede miljøindsats er det også vigtigt både at støtte - og at støtte sig til - det arbejde, der foregår i foregangsvirksomhederne. Der bør specielt etableres samarbejde med foregangsvirksomheder inden for de produktområder, hvor der i første omgang iværksættes pilotprojekter

Produktudvikling

Udviklingen af produkter med bedre miljøegenskaber vil skulle foregå som en integreret del af virksomhedernes almindelige udviklingsaktiviteter. Det er derfor interessant at se på vilkårene for disse aktiviteter hos de danske vareproducenter. Med udgangspunktet i produktudviklingen, kan de danske fremstillingsvirksomheder opdeles i fire virksomhedstyper:

	Traditionelle små og mellemstore fremstillingsvirksomheder
	Stordrifts virksomheder
	Specialiserede maskin- og udstyrsproducenter
	Forskningsbaserede virksomheder

Traditionelle små og mellemstore virksomheder

Virksomheder med få ressourcer til at foretage produkt- og procesfornyelse. Virksomhedernes produkt- og procesudvikling betinges af input fra maskin- og materialeleverandører samt eksterne videnscentre. Produktudviklingssamarbejde - både virksomhederne imellem og med den offentlige sektor - spiller en afgørende rolle for produktudviklingen i mange af disse virksomheder.

Stordrifts virksomheder

Virksomheder med fokus på procesudvikling, og med stor egenkapacitet til at foretage denne. Mejerier, sukkerfabrikker etc.

Specialiserede maskin- og udstyrsproducenter

Fleksible, ofte mindre, producenter med en stor grad af produktudvikling, der er kundespecifik. Producenter af industrimalinger, tætninger etc.

Forskningsbaserede virksomheder

Virksomheder baseret på virksomhedens egen F&U-kapacitet, der løbende foretager produktudvikling. Udviklingskraften i disse virksomheder beror i høj grad på interne ressourcer i et forholdsvis nært samarbejde med offentlige F&U-institutioner. En styrkelse af miljødimensionen i disse virksomheders produktudvikling går derfor i stor grad gennem indlæggelse af miljømæssige vurderinger som et fast element i de offentligt støttede F&U-projekter.

Tabel 6.1 Industriens udviklingsaktiviteter fordelt på virksomhedstyper

Kilde: Erhvervsredegørelsen 1995

De forskellige former for udviklingsadfærd og kompetence stiller krav til en differentiering af virkemidlerne i forhold til de specifikke virksomhedstyper.

Forhold af betydning for udvikling

Følgende forhold er væsentlige for virksomhedernes udviklingsadfærd:

	Kundekrav
	Intern kompetence
	Mængden og kvaliteten af tilgængelig miljøviden
	Miljøreguleringen
	Produktstandarder

Kundekrav

Kundekrav er blandt de vigtigste årsager til, at virksomhederne i det hele taget foretager innovationer på produktområdet. Den stigende udbredelse af miljøstyringssystemer inden for større internationale koncerner vil i stort omfang medføre, at der stilles krav til underleverandørerne vedrørende dokumentation for underleverancernes miljøegenskaber. Særligt inden for gruppen af specialiserede maskin- og udstyrsproducenter vil der være et markant behov for, at underleverandører kan dokumentere virksomhedens og produkternes miljøforhold.

Inden for de forskningsbaserede virksomheder, inden for medico/sundheds og inden for telekommunikationsområdet spiller den offentlige sektor ofte en afgørende rolle som aftagere af produkterne. Offentlige udviklingskontrakter med miljøkrav vil i den forbindelse være et godt instrument til at dreje produktinnovationen hen mod udvikling af mindre miljøbelastende produkter.

Intern kompetence

Udviklingen af mindre miljøbelastende produkter kræver, at virksomhedens organisation kan opfatte signaler på miljøområdet. Samtidig skal der være ressourcer og kompetence til at handle i forhold til disse signaler. Specielt i forhold til de mindre virksomheder er det en forudsætning, at den interne kompetence øges. Resultaterne af programmet "Miljø og arbejdsmiljø i mindre virksomheder" viser, at den lave interne udviklings- og miljøkompetence i høj grad styrkes gennem ansættelse af kompetente medarbejdere til opbygning af miljø- og arbejdsmiljøstyring i disse typer af virksomheder.

Mængden og kvaliteten af tilgængelig miljøviden

En primær forudsætning for at der vil kunne inddrages miljøhensyn i produktudviklingen er tilstedeværelsen af pålidelig og brugbar miljøviden. På det generelle niveau er mængden og kvaliteten af miljøviden om produkter stadig på et tidligt udviklingsstadie.

Miljøregulering

Horisonten for produktinnovation rækker en del år ud i fremtiden for de større virksomheder inden for kategorierne stordrift og forskningsbaserede virksomheder. I den forbindelse er det centralt, at der sker en langsigtet udmelding om, hvilke miljøproblemer, der bør prioriteres eksempelvis, stoffer og materialer, der bør substitueres. En udmelding vil udgøre vigtige pejlemærker for de ofte omfattende udviklingsinvesteringer, der foretages i disse virksomheder.

Endvidere bør en regulering af enkelte stoffer og materialer ske i et koordineret samspil med udviklingen af nye substituerende teknologier.

Produktstandarder

Størstedelen af produktudviklingen i virksomhederne udarbejdes et langt stykke ad vejen udfra allerede fastlagte produktstandarder. I forlængelse af arbejdet med at skabe EU's indre marked vil produktstandarder spille en stærkt stigende rolle. Opfyldelsen af bestemte standarder vil i endnu højere grad være bestemmende for afsætningen af varer og halvfabrikata.

Indlæggelsen af miljøhensyn - eller i det mindste opmærksomhed på ikke at hindre miljøhensyn - i de enkelte produktstandarder vil derfor være af stor betydning. Det skal sikres, at standarderne virker understøttende og i særdeleshed ikke blokerende for udviklingen af mindre miljøbelastende produkter.

De større virksomheder vil kunne være vigtige alliancepartnere i forhold til indlæggelsen af miljøkriterier ved forhandlingen af internationale produktstandarder.

6.7 Øvrige aktører - konsekvenser for produktindsatsen

Bilag 1 indeholder en beskrivelse af vidensproducenter og formidlere, finanssektoren, amter og kommuner, statslige aktører, og som eksempler på internationale aktører en beskrivelse af de multinationale vareproducenter, nationalstaterne og EU-Kommissionen. Det følgende er en sammenfatning af de centrale konsekvenser for produktindsatsen, der kan udledes af disse beskrivelser. Disse analyser er en del af baggrunden for de initiativer, der foreslås i næste kapitel.

Vidensformidlere

Der er behov for, at vidensformidlerne og producenterne skal inddrages i samtalerne om tilrettelæggelsen af produktindsatsen. Dels for at inddrage den viden, de repræsentere, dels for at sikre deres aktive opbakning af den videre indsats. Der er generelt behov for at give videnformidlerne mere miljøviden.

Den offentlige finansiering er afgørende for produktion af offentlig tilgængelig viden og for produktionen af viden, der ikke er kommerciel interesse i at tilvejebringe.

Finanssektoren

For dele af erhvervslivet, specielt de små og mellemstore virksomheder, er det svært at få kredit til finansiering af nye projekter, eksempelvis produktudvikling. Det er derfor vigtigt, at produktindsatsen omfatter finansieringsmuligheder for virksomheder, der ønsker at udvikle og introducere produkter med forbedrede miljøegenskaber.

Finanssektorens opbakning til produktindsatsen forudsætter, at der er en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes produktindsats og deres evne til at honorere deres forpligtelser overfor investorer og långivere.

Det er vigtigt, at finanssektoren får tilført den nødvendige kompetence på miljøområdet. Det kan primært ske i form af en indsats overfor uddannelse og efteruddannelse indenfor sektoren.

Amter og kommuner

Der er vigtigt, at amterne og kommunerne aktivt inddrages i produktindsatsen. De er vigtige både som forsyningsvirksomheder, som miljømyndigheder, som storforbrugere og som initiativtagere i erhvervsfremme og Agenda 21-aktiviteter.

En reel aktivering af de lokale forvaltningers potentiale kræver politisk og økonomisk opbakning.

Større anvendelse af mindre miljøbelastende produkter inden for forsyning og velfærdsservice fordrer et generelt højere vidensniveau om produkternes miljøbelastning.

I forhold til den lokale anvendelse af produkter med miljøproblematiske stoffer, der volder problemer for affalds- og spildevandsanlæggene, kan kommunen spille en aktiv informativ rolle, der kan reducere anvendelsen af disse stoffer lokalt.

Den statslige sektor

Den statslige sektor har aktiviter på en række områder, der har betydning for produktindsatsen.

Der foretages ikke i tilstrækkelig grad miljøvurderinger, når offentlige midler støtter forskellige former for produktudvikling i den private sektor.

Mange ministerier stiller allerede i dag miljøkrav ved administrationen af tilskuds- og låneordninger. Særligt har Boligministeriet og Landbrugs- og Fiskeriministeriet inddraget miljøhensynet i disses produktrettede tilskudsordninger. Denne udvikling har ikke i samme grad fundet sted i f.h.t. Erhvervsministeriets tilskuds- og lånefinansieringsordninger. Der mangler en mere systematisk miljøvurdering af de virksomhedsprojekter, der opnår finansiering gennem eksempelvis Vækstfonden. Der mangler endvidere lethåndterlige værktøjer til at foretage miljøscreeninger af disse typer af projekter.

Fagministerierne har hovedansvaret for en lang række produkt- og performancestandarder og er tillige hovedforhandlere på EU-direktiver inden for deres ressortområder. Fagministerierne bør som fast procedure i standardiseringsaktiviteter bidrager til at sikre, at miljøvurderinger inddrages direkte i standardiseringsprocessen. I forbindelse med EU-lovgivning bør fagministerierne sikre, at miljøhensyn inddrages i selve direktivarbejdet, og at miljøvurderinger indgår som et krav i eventuelle mandater til CEN

Statens indkøb af bl.a. nærings- og nydelsesmidler, medicin, artikler til sygepleje og kontorhold samt driftsmidler som f.eks. olie, el og gas udgør en væsentlig andel af den samlede danske omsætning af de pågældende produktgrupper. Hvorfor en gennemført offentlig miljøbevidst indkøbspolitik på bl.a. disse områder er væsentlig for etableringen af et stabilt marked for de mindre miljøbelastende produkter.

Viden og information om produkternes miljøegenskaber hører til de centrale virkemidler i den produktorienterede miljøstrategi. Milljøstyrelsens samarbejde med Forbrugerstyrelsen bør styrkes, og der bør ske en koordination af kampagner i forhold til indsatsområderne på energisiden.

Internationale aktører

EU-Kommissionens initiatiativer inden for miljø, handel og standardisering er af afgørende betydning for vilkårene for at fremstille og afsætte mindre miljøbelastende produkter. Det er især muligt at påvirke udformningen af disse initiativer på et tidligt tidspunkt i tilblivelsen.

EU-Kommissionen skal til at udforme en produktorienteret miljøstrategi. Men hverken her eller i de af vore nabolande, der har arbejdet med en produktorienteret miljøindsats, er man endnu kommet særligt langt.

Holland

I Holland har man erfaret, at en rent informationsbaseret indsats rettet mod forbrugerne ikke er tilstrækkelig. Der kræves også andre former for markedspåvirkning. I Holland har der siden midten af firserne været en officiel liste over uønskede stoffer. Erfaringerne med denne liste er at den i høj grad er blevet værdsat og benyttet som instrument i virksomhedernes produktudviklingsarbejde.

Tyskland

I Tyskland viser erfaringerne med deres producentansvar for emballageaffald (Grüne punkt systemet), at det er muligt at opnå betydelige affaldsreduktioner ad denne vej men også, at omkostningerne har været meget høje. Der arbejdes videre i retning af et øget producentansvar for alle dele af produkternes livscyklus.

Sverige og Norge

I Sverige og Norge arbejdes der ligeledes med tiltag, der retter sig mod alle dele af produkternes livscyklus, men der er endnu ikke opsamlet erfaringer med effekterne af indsatsen. Der arbejdes også her med et øget producentansvar for alle dele af produkternes livscyklus.

I forholdet til samspillet med andre lande er det værd at være opmærksom på, at de langsigtede udsigter til et voksende marked for miljørigtige produkter betyder, at samspillet ikke er et "nul-sumsspil". Den enes gevinst behøver ikke at betyde tab for de andre i et voksende marked.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]