Begrænsning af trafikstøj

6. Mål og midler i støjbekæmpelsen

6.1 Elementer i en støjpolitik
6.2 Mål og strategier
6.3 Indsatsområder og styringsmidler
6.4 Udvælgelse af virkemidler

6.1 Elementer i en støjpolitik

En målsætning betegner det mål, som skal nås. For trafikstøjens vedkommende er målet ifølge Trafik 2005 som nævnt, at højst 50.000 boliger i 2010 må være meget stærkt støjbelastede, dvs. være belastede med 65 dB eller derover.

Både strategier og indsatsområder anvendes til at betegne den mere konkrete ændring af udviklingen, som man fra statslig side vil søge at realisere med henblik på at nå målsætningen. En strategi er den mere overordnede udvikling, som tilstræbes, mens et indsatsområde er en mere specifik udvikling, som tilstræbes realiseret indenfor en given strategi.

Et eksempel på en strategi er ønsket om at dæmpe rullestøjen. Et eksempel på et indsatsområde indenfor denne strategi er reduktion af gennemsnitshastighederne, idet lavere hastigheder giver mindre rullestøj (samt i øvrigt mindre motorstøj). Et andet eksempel på et indsatsområde er ønsket om at fremme anvendelsen af støjsvagere dæk.

Et styringsmiddel er i modsætning hertil det konkrete politiske instrument, som fra statslig side kan tages i anvendelse for at regulere udviklingen i retning af de ønskede strategier og indsatsområder. I eksemplet med indsatsområde "reduktion af gennemsnitshastighederne" er to eksempler på konkrete styringsmidler indførelse af hastighedsbegrænsninger på givne strækninger eller etablering af "bump". Et eksempel på et styringsmiddel i forbindelse med indsatsområde "fremme af støjsvagere dæk" er regulering af krav til dæk.

Betegnelsen virkemiddel anvendes i denne sammenhæng til at betegne de tekniske ændringer, som kan anvendes til at opnå en given effekt, uden at der dermed er taget stilling til, hvilke konkrete politiske initiativer det kræver for at sikre indførelse af sådanne tekniske ændringer.

Som eksempler, der kan illustrere forskellen mellem styringsmidler og virkemidler kan nævnes, at f.eks. afgifter, offentlige investeringer/tilskud eller indførelse af emissionskrav er styringsmidler, mens virkemidler f.eks. er støjskærme, lydisolering eller støjsvagere dæk.

I dette kapitel opstilles en oversigt over sammenhæng mellem de overordnede målsætninger for vejtrafikstøj, mulige strategier, indsatsområder og styringsmidler i støjbekæmpelsen, og der udvælges virkemidler for nærmere analyse.

Først opstilles en systematik for sammenhængen mellem målsætningen på støjområdet og mulige strategier for støjbekæmpelse. Der tages udgangspunkt i sammenhængen mellem lydens fysiske udbredelse og den oplevede støjgene. Herefter identificeres mulige indsatsområder og styringsmidler i forhold til de opstillede strategier, og der udvælges virkemidler for nærmere analyse.

6.2 Mål og strategier

Formålet med dette afsnit er at optegne sammenhængene mellem på den ene side mulige strategier til støjbekæmpelse, og på den anden side den måde de enkelte strategier indvirker på den samlede støjbelastning, herunder i forhold til de opstillede målsætninger i Trafik 2005.

Ved støj forstås normalt den subjektive oplevelse af det objektive fænomen lyd. Støjbegrebet sammenkæder således den fysiske udbredelse af lyd med den individuelle, psykologisk betingede oplevelse af lyden. At støj er et oplevet fænomen indikerer samtidig, at det væsentlige i støjbekæmpelsen er at begrænse trafikstøj, der belaster mennesker^[17].

Omfanget og karakteren af lydudsendelsen afhænger af forhold som trafikkens omfang, køretøjernes udsendelse af motorstøj og rullestøj (som igen afhænger af hastigheden), fordelingen af trafikken på transportmidler, mv.

Støjbelastningen ved modtageren afhænger af forhold som den givne areal- og bygningslokalisering, infrastrukturens lokalisering i forhold til boligområder, trafikkens konkrete ruter gennem bolig- eller andre opholdsområder, trafikkens fordeling over døgnet, udbredelsesforhold for lyden som kan begrænses af f.eks. skærme, beplantning eller bygninger og støjbeskyttelse af boliger (isolering).

Genekurven udtrykker den forventede sammenhæng mellem støjbelastningen og antallet af mennesker, som føler sig generet af støjen, hvilket igen afhænger af forhold af personlig og psykologisk art, f.eks. psykologiske forhold, forventninger, information og fysiske egenskaber (lydfølsomhed, nedsat hørelse).

I denne rapport anvendes dB som mål for støjbelastningen.

I Figur 6.1 er ovennævnte sammenhænge optegnet grafisk med henblik på at illustrere sammenhængen mellem strategier til reduktion af støjbelastningen og den resulterende støjgene.

Figur 6.1: Forhold af betydning for støjbelastning og støjgene

6.3 Indsatsområder og styringsmidler

Indsatsområder er som nævnt en specifik udvikling, som tilstræbes realiseret indenfor en given strategi. Det er her væsentligt at vælge både strategier og indsatsområder, som rent faktisk ændrer udviklingen i retning af den ønskede målsætning.

Økonomiske styringsmidler virker derimod indirekte ved at der pålægges afgifter eller foretages investeringer, som påvirker adfærden i den ønskede retning.

Planlægning og information vedrører styringsmidler, som hverken indeholder administrativ regulering eller økonomiske incitamenter, men hvor borgernes adfærd eller rammerne for samfundets aktiviteter søges ændret ad frivillighedens vej gennem generelt planlægning, information, motivation og generelle retningslinier.

Derimod henregnes planlægning i form af lokalplaner, mv. til gruppen af administrative styringsmidler, da denne type planlægning fungerer som lovgivning, dvs. den skal følges.

I Tabel 6.1 nedenfor er der med udgangspunkt i Figur 6.1 opstillet en oversigt over mulige strategier til støjbekæmpelse, samt for hver af strategierne listet de væsentligste indsatsområder og mulige styringsmidler af betydning for at forfølge de pågældende strategier.

Tabel 6.1: Strategier, indsatsområder og eksempler på styringsmidler

6.4 Udvælgelse af virkemidler

Med udgangspunkt i den opstillede systematik ovenfor udvælges i dette afsnit en række virkemidler for begrænsning af trafikstøj. For hvert virkemiddel beskrives en tænkt udvikling inden for et indsatsområde.

De fire første virkemidler vedrører støjen ved kilden "udsendt lyd", mens de næste tre vedrører modtagelsesforholdene. Endvidere forudsætter de med * mærkede virkemidler investeringer i støjreducerende foranstaltninger, mens de øvrige virkemidler forudsætter regulering.

I Tabel 6.2 er vist sammenhængen mellem de udvalgte virkemidler og de indsatsområder og strategier, som de berører. Af oversigten fremgår derudover, på hvilke områder der ikke er udvalgt virkemidler.

Tabel 6.2: Udvalgte regneeksempler

I næste kapitel gennemgås forudsætningerne for virkemiddelanalyserne nærmere.

^[17]Idet der p.t. ikke er formuleret målsætninger om trafikstøj som belaster dyr i naturen.

^[18]Almindeligvis anvendes en forenklet metode til beregning af Støjbelastningstallet, alene baseret på støjbelastningen udendørs på facaden som mål for genevirkningen.

^[19]Betegnes også "udgangsniveauet".