Fra 1987 blev det lovpligtigt at opkræve et særbidrag for særligt forurenet spildevand. Senere overvejelser omkring driften af renseanlæggene betød, at man ved lovrevisionen i 1992 igen gjorde det frivilligt for den enkelte kommune, om der skulle opkræves særbidrag for særligt forurenet spildevand.

Det er velkendt, at virksomhedernes bestræbelser på at reducere bidraget til den kommunale kloakforsyning ofte medfører gennemførelse af vandspareprojekter, renere teknologi-tiltag m.v. Særbidraget motiverer virksomheden til at reducere udledningen til renseanlægget, og kan i praksis fungere som et økonomisk styringsmiddel, der også har effekt på andre udledninger end spildevand.

6.1.1 Særbidrag for tungmetalholdigt spildevand - Roskilde

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Roskilde kommune havde i flere år haft problemer med højt indhold af tungmetaller i spildevandet, der blev tilledt de kommunale renseanlæg. Slammet fra flere renseanlæg kunne ikke overholde kravværdierne for udbringning på landbrugsjord, og deponering af slammet påførte kommunen ekstraomkostninger.

I 1990 iværksatte kommunen en kampagne med henblik på at opspore og reducere udledningen af tungmetaller til det kommunale kloaksystem. Et af kampagnens værktøjer var opkrævning af tungmetalsærbidrag fra virksomheder, hvis spildevand havde højere tungmetalindhold end husspildevand.

Gebyret fungerer som supplement til de normale styringsmidler, vilkår for afledning af spildevand, krav til koncentrationer m.v., men har i modsætning til disse den fordel, at det bliver attraktivt for virksomhederne at bringe udledningerne så langt under grænseværdierne som muligt, fordi der dermed spares penge. Gebyret kan således aktualisere renere teknologi-løsninger, der tidligere har været urentable.

Særbidraget opkræves i Roskilde kommune som en pris pr. afledt kilo tungmetal som angivet i tabellen nedenfor:

Priserne på de enkelte metaller er indbyrdes sat i forhold til dels de anvendte grænseværdier for industrispildevand, dels til slambekendtgørelsens grænseværdier. Prisniveauet er sat i forhold til den økonomiske belastning, som et særbidrag for spildevand belastet med organisk materiale udgør, set som en procentvis forhøjelse af det almindelige vandafledningsbidrag. Der er taget udgangspunkt i en simpel massebalance over de aktuelle virksomheders andel af den samlede tungmetalbelastning af renseanlægget samt et groft overslag over merudgifter ved slamhåndtering m.m.

Resultat
Indførelsen af gebyret gav mere positive reaktioner, end kommunen havde forventet. Virksomhederne tilkendegav, at opkrævningen ville motivere til at nedbringe forureningen, og en række af de større tungmetaludledere har da også siden indførelsen af tungmetalbidraget nedbragt deres udledning bemærkelsesværdigt, for visse metaller med op til 90% af det tidligere niveau. Slammet fra renseanlæggene overholder i dag tungmetalkravene til udspredning på landbrugsjord. Dette mener Roskilde kommune i et vist omfang kan tilskrives særbidraget.

6.1.2 Fjernelse af særbidrag mod investeringer i renere teknologi - Silkeborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Sammensætningen af et svineslagteris (F1) spildevand gør, at Silkeborg Kommune har opkrævet særbidrag fra virksomheden. Slagteriet reguleres af Århus Amt, mens Silkeborg Kommune regulerer virksomhedens spildevandsudledning.

Særbidrag fjernet
I 1994 meddelte slagteriet Silkeborg Kommune, at virksomheden ønskede særbidraget fjernet, eller evt. stillet i bero, mod at virksomheden til gengæld ville investere i renere teknologi-løsninger. Ifølge slagteriet var en sådan aftale indgået med bl.a. Herning og Holstebro kommuner. Ved den seneste revision af betalingsvedtægten i december 1995 blev særbidraget fjernet i Silkeborg Kommune.

Resultat
Slagteriet har siden frem til marts 1997 investeret i en række renere teknologi foranstaltninger.