Alternative transportløsninger i landdistrikterne

5. Resultater af undersøgelsen - samkørsel

5.1 Præsentation af interviewpersonerne
5.2 Hvor mange er interesseret i samkørsel?
5.3 Hvem kører allerede sammen?
5.4 Hvordan fungerer samkørslen?
5.5 Hvem er interesseret?
5.6 Under hvilke betingelser har samkørsel interesse?
5.7 Konklusion

Stor afstand mellem bopæl og arbejde

Der køres et stadigt stigende antal kilometer af flere mennesker i flere biler. Mange mennesker vælger at bo længere væk fra deres arbejde (50):

"Hvis muligheden er til stede vælger stadig flere en bolig, ud fra hvor de ønsker at bo og en arbejdsplads ud fra hvor de ønsker at arbejde, uden at skele til afstanden på anden måde end at det naturligvis skal være muligt at transportere sig fra det ene sted til det andet – som oftest i bil" (51).

Penge at spare

At køre sammen betyder, at der er penge at spare for den enkelte, idet de samkørende deles om udgifterne. Jo længere der køres, jo flere penge er der at spare. Derfor kan det undre, hvorfor samkørsel ikke er mere udbredt, end tilfældet er.

Hypotese

Er kørselsafstanden mellem bopæl og arbejdssted kort, vil incitamentet til at køre sammen blive mindre. Dels fordi besparelsen er forholdsvis lille, og dels fordi det betyder forholdsvis meget besvær med at hente, bringe og vente i forhold til den tid, der samlet bruges på transporten. Dette leder frem til følgende hypotese:

Bilister med under 10 km mellem arbejdssted og bopæl er ikke interesseret i samkørsel.

Formål

Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge interessen for samkørsel i forbindelse med bolig-arbejdsstedstrafikken i tyndt befolkede områder. Undersøgelsen bygger på 301 svar fra ansatte på Bang & Olufsen A/S, Hvidbjerg Vinduet A/S, Holstebro Centralsygehus og Struer kommune i det nordvestlige Jylland.

5.1 Præsentation af interviewpersonerne

Der er flest kvinder – 55% – der har besvaret spørgeskemaet. Besvarelser fordelt efter fagområde fremgår af tabel 1. 94% af de adspurgte har kørekort.

Tabel 1
Besvarelser fordelt på fagområde

Bil til arbejde

Som beskrevet i kapitel 3 benytter landbefolkningen bilen mere end andre befolkningsgrupper. 58% af de interviewede benytter dagligt bil til arbejde. Bilen benyttes endvidere især til indkøb. Hovedparten foretager forskellige gøremål – indkøb, børneaflevering/-afhentning, tandlæge-/læge-besøg – i forbindelse med pendlingen mellem bopæl og arbejdssted.

Den overvejende del kører alene i bil til og fra arbejde. Det er især i denne gruppe, at viljen til og dermed også potentialet for samkørsel ligger. Selvom bilen benyttes både til arbejde og i arbejdstiden, er interviewpersonerne alligevel positivt indstillet overfor samkørsel.

5.2 Hvor mange er interesseret i samkørsel?

Svarprocent

Den samlede svarprocent er forholdsvis lav – knap 50% – men af de 301 adspurgte er der 23%, der tilkendegiver at være interesseret i samkørsel.

Interesse i samkørsel

I undersøgelsen angiver 19%, at de i forvejen er involveret i samkørsel under en eller anden form. Af disse siger 16 personer, at de er interesseret i projektet, mens 30 angiver ikke at være det. Det sidste kan ikke tolkes som en afvisning af samkørsel generelt, da svarpersonerne jo allerede kører sammen. Det må snarere opfattes som et signal om, at svarpersonerne ikke ønsker at deltage i nogen formaliseret ordning, men gerne vil have lov at fortsætte som hidtil.

Ud fra denne tolkning kan tallene opdeles i følgende tre grupper:

Det er den førstnævnte gruppe, der repræsenterer et potentiale for samkørsel, men også den anden gruppe kan have glæde af f.eks. etablering af opsamlingspladser m.m.

5.3 Hvem kører allerede sammen?

Ansættelsesforhold

Det er især de timelønnede, der kører sammen. Funktionærer klarer sig i højere grad selv. Årsagen kan være, at timelønnede typisk har faste arbejdstider. Der kan spores en svag tendens til, at personer med varierende arbejdstid har vanskeligere ved at indgå i et arrangement med samkørsel. Det er blandt ansatte med faste arbejdstider, at det største potentiale ligger. Derfor er det i første omgang her, der skal gøres opmærksom på mulighederne for samkørsel.

Uden kørekort

Resultaterne fra undersøgelsen antyder endvidere, at et oplagt motiv til at køre med andre er, at man ikke selv har kørekort.

5.4 Hvordan fungerer samkørslen?

Betingelser for samkørsel

I undersøgelsen er det belyst, under hvilke betingelser samkørslen fungerer. Dette er væsentligt ud fra den betragtning, at samkørsel baseret på generelt dårlige betingelser for den enkelte ikke er holdbart. Den faktisk eksisterende samkørsel sætter hermed en standard for samkørselsvilkårene generelt.

Ventetid

I praksis viser det sig, at samkørslen fungerer med ganske korte ventetider – i mere end halvdelen af tilfældene under 10 minutter. Det er også typisk, at begge parter arbejder på samme virksomhed. Derimod er det ikke afgørende, at man bor tæt på hinanden.

Figur 1
Samkørere fordelt efter afhentningssted

(36 Kb)

Afhentning

Som passager bliver man typisk afhentet ved sin egen bolig eller på en p-plads (figur 1). "Andet" dækker i de fleste tilfælde over "et aftalt sted på vejen", og i et enkelt tilfælde går det på skift, hvor de samkørende mødes.

Ingen ekstra kørsel

Der køres ikke langt for at samle op. På spørgsmålet – "hvor mange kilometer ekstra, der køres pr. tur for at hente eller bringe passagererne" – angiver 77% af samkørerne en afstand på 1 km eller derunder. Hele 98% angiver 5 km eller derunder, og kun i et tilfælde køres 10 km ekstra. Tilsvarende er tidsforbruget i forbindelse med afhentningen meget begrænset. 77% bruger således 5 minutter eller derunder, 94% bruger 10 minutter eller derunder, og de resterende 6% bruger et kvarter. Selvom disse tal ikke direkte er udtryk for, hvor langt interviewpersonerne maksimalt er indstillet på at køre og vente, så er der næppe tvivl om, at det er vigtige retningslinier, når samkørslen skal organiseres i praksis.

Pris

Der betales ikke nogen høj pris for at køre sammen (tabel 2). For knap halvdelens vedkommende betales der ikke, fordi man ofte skiftes til at køre. Betaling er markant sjældnere blandt svarpersoner, der angiver at køre af og til, end blandt de der angiver at være chauffør hver dag eller aldrig at være det. Ses alene på, hvor der er betaling involveret, ligger prisen typisk på 10 kr. pr. tur.

Tabel 2
Samkørere fordelt efter pris pr. tur

Antal deltagere

Langt de fleste kører sammen med 1 eller 2 andre. Kun få fylder konsekvent bilen op. Årsagen hertil kan tænkes at være, at jo flere der deltager, jo større bliver koordinationen. Hovedparten kører jævnligt sammen. Svarfordelingen på spørgsmålet "Hvor ofte kører I sammen?" er angivet i figur 2 nedenfor.

Figur 2
Samkørere fordelt efter hyppighed af samkørsel

(31 Kb)

Fire vigtige forhold

Både aktuelle og potentielle samkørere lægger vægt på fire forhold:

5.5 Hvem er interesseret?

Interessen for samkørsel hænger sammen med en række forhold. I dette afsnit vil følgende forhold blive belyst:

Transportlængde

Ikke overraskende er der en tæt sammenhæng mellem den daglige transportlængde og interessen for at indgå i en samkørselsordning. Jo længere den daglige kørsel er, jo større er interessen.

Tabel 3
Interesse relativt fordelt efter afstand mellem hjem og arbejde

Den seriøse interesse for en ordning skal søges blandt den halvdel, der har mere end 5 km til arbejde. Dermed kan hypotesen, fremsat i begyndelsen af kapitlet, bekræftes. Hovedparten er ude over cykelafstand i hvert fald i dårligt vejr. 88% af samkørerne har mere end 5 km til arbejde.

Årlig kørsel

Kun 5% af de svarpersoner, der kører mindre end 10.000 km om året, angiver at være interesseret i samkørsel. Tilsvarende ønsker 35% at deltage i samkørsel, når de kører 30.000 km eller derover.

Transporttid

De interesserede skal desuden findes, hvor der er accept af længere samlet transporttid (tabel 4).

Tabel 4
Interesse relativt fordelt efter accepteret transporttid

Samlevers arbejdstid

Der er også en svag sammenhæng mellem interesse for samkørsel og samlevers arbejdstid. Det kan forventes, at en samlever med skiftende arbejdstider vil forøge interessen for samkørsel, så samleveren kan have bilen efter behov. Denne sammenhæng kan anes, men den er ikke så udpræget som ventet (tabel 5).

Tabel 5
Interesse relativt fordelt efter samlevers arbejdsforhold

Antal kørekort

Derimod er interessen klart større i familier med to kørekort end i familier med kun ét (tabel 6). Hvor der er flere end to med kørekort, er interessen til gengæld signifikant mindre. Dette kan have sammenhæng med aldersdimensionen, idet interessen er størst blandt de yngste familier.

Tabel 6
Interesse relativt fordelt efter antal kørekort i familien

Antal biler

Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem interesse for at deltage og antal biler i husstanden. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem antal biler og den faktiske samkørsel.

Bilens alder

Afslutningsvis er det undersøgt, om der er relation mellem bilens alder og interesse for at deltage i en samkørselsordning. Dette viser sig ikke at være tilfældet. Tallene antyder svagt, at interessen er mindre blandt svarpersoner med en helt ny bil. Faktisk er denne gruppe svagt overrepræsenteret blandt svarpersoner, der allerede kører sammen. Der er derfor ikke nogen grund til at tro, at der er nogen sammenhæng.

5.6 Under hvilke betingelser har samkørsel interesse?

Betalingsvilje

Langt de fleste interesserede vil gerne afhentes ved vejen på chaufførens rute eller ved bopælen. Hovedparten er indstillet på at betale 10 kr. eller derunder for at køre med.

Offentlig transport

En tredjedel med interesse for samkørsel angiver: "vil gerne have adgang til offentlig transport i tilknytning til en opsamlingsplads". Godt halvdelen vil gerne have et opholds- eller venterum.

Stort set alle er indstillet på at køre sammen med både en, to og tre personer.

Ekstra kørsel

Yderligere 37% er indstillet på at køre 5 km ekstra for at hente en kollega.

Individuel organisering

De fleste ønsker samkørsel organiseret individuelt. En del foreslår personaleafdelingen og personaleforeningen som initiativtager til samkørsel. Desuden nævnes lokalavisen som bidrager med en fast annoncespalte.

5.7 Konklusion

Samkørsel i Ringkøbing Amt

Projektet – at fremme samkørsel – begrænser sig ikke til ansatte på de fire virksomheder eller pendlere i de syv Nordvækstkommuner. Det skal dække hele Ringkøbing Amt. Tilbuddet er også relevant for beboere udenfor amtsgrænsen, men med arbejde indenfor eller omvendt.

Positiv tilkendegivelse

Den positive tilkendegivelse fra svarpersonerne er af et sådant omfang, at det gør projektet relevant. 16% er interesseret og ikke aktuelt brugere af samkørsel. Det er højt sat, og i stedet regnes 8% erhvervsaktive for interesseret. Det betyder for de fire virksomheder, at 400-500 mennesker vil deltage i en samkørselsordning.

Potentiel gruppe

Den potentielle gruppe er samtlige pendlere i amtet og ind/ud af amtet. Alle pendlende over mindst en kommunegrænse i Ringkøbing Amt udgør ca. 29.200 mennesker. Pendlere ind/ud af amtet udgør 20.000 mennesker (52). Det giver et potentiale på omkring 4000 samkørere i alt.