Organiske restprodukter i industrien

8. Diskussion

Definitionen på restprodukter er afgørende for opgørelse af de samlede mængder. Ved at opgøre på det som ikke decideret er produktet, men som kan opfattes som restprodukter eller rester, kan de potentielle mængder opgøres. Der vil være fraktioner, som i en kommune indregnes som homogene biprodukter, men som i en anden kommune slet ikke registreres, da de opfattes som et produkt. De rester, som anvendes til foder eller oparbejdes til foder eller konsum, vil typisk kunne opfattes forskelligt i kommunerne, som er affaldsmyndighed.

Mængden af restprodukter vil være større end de mængder affald, der vil kunne opgøres på basis af en dataindsamling fra alle landets kommuner. I denne opgørelse er der udelukkende fokuseret på mængden af restprodukter.

I forbindelse med vurderingen af restprodukterne er der anvendt fire kategorier. Kategoriopdelingen bygger på aftagerne af resterne samt en overordnet miljømæssig vurdering. Opdelingen gør det muligt at sammenligne anvendelsen af resterne i forskellige brancher.

Opdelingen i Kategori I-III bygger dels på, at resterne anvendes i disse kategorier i dag, samt at restprodukter på baggrund af overordnede kriterier m.h.t. forventning til at sundhedsskadelige/miljøfremmede stoffer kan placeres i de tre kategorier.

Hovedparten af kategori I, råvaresubstitution, resterne anvendes til foder i landbruget, hvilket er over 90% af den samlede mængde i kategorien. Kategorien udgør ca. 50% af den samlede mængde. Der er tale om meget store mængder i størrelsesorden 4 mio. tons. Afsætningen vurderes at være stabil og kan fortsætte fremover.

De store mængder kan dog bevirke problemer for producenterne med afsætningen, såfremt kvæg- og svineavlere stiller større krav om ensartet og højere foderværdi. Herved vil de rester med en lavere kvalitet kunne blive presset til en anden anvendelse, f.eks. biogasproduktion med efterfølgende anvendelse som gødning på landbrugsjord eller yderligere forarbejdning med deraf følgende omkostninger til oparbejdning. En reduceret produktion af mælk og kød vil kunne få samme indvirkning på afsætningen, da der vil være mindre kvæghold.

En forhøjelse af energipriserne kan bevirke, at restprodukter kan overgå fra Kategori I til Kategori II, biogas, med efterfølgende anvendelse som gødning på landbrugsjord. Kategori II rester udgør kun i størrelsesordenen 2% af den samlede mængde. Der er tale om mange små fraktioner, som ofte ikke kan anvendes andre steder. Kommunerne anviser gerne rester til biogasanlæg. Den opgjorte mængde, når der ses bort fra bidraget fra landbruget, er ca. 20.000 tons lavere end de samlede indberettede mængder restprodukter for 1994 (Energistyrelsen, 1995). Dette skyldes import af blegejord og flotationsslam, tilførsel af fisk fra dambrug samt en fraktion kaldet andet industriaffald (f.eks. fejlproduktioner).

De store mængder Kategori III restprodukter, som udspredes direkte som gødning på landbrugsjord, bliver vanskeligere at genanvende fremover. Kategorien udgør ca. 48% af den samlede mængde. I henhold til bekendtgørelse nr. 823 (1996) om anvendelse af affald på landbrugsjord må disse ikke spredes fra 1. oktober til 1. februar fra 1999. Dette vil give behov for store overvejelser for de producenter, som har meget store og ikke-koncentrerede mængder. Det gælder specielt kartoffelmelsindustrien og medicinalindustrien (produktet Novogro). Der vil kunne blive brug for meget store lagre, såfremt den nuværende ordning bibeholdes uændret. Lovgivningen er i dette tilfælde ved at kunne hindre en genanvendelse, hvilket forårsages af hensynet til at undgå nedsivning af ikke-optaget kvælstof til grundvandet.

Miljøstyrelsen har registreret den samlede mængde affald, som anvendes på landbrugsjord. Af de fraktioner, som kan sammenlignes med denne opgørelse, er der registreret i størrelsesordenen 3,8 mio. tons eller 127.000 tons tørstof i 1993. Novogro udgør heraf ca. 1,1 mio. tons og ca. 33.000 tons tørstof. Resultaterne fra denne rapport baseret på vådvægt er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens opgørelse, mens tørstofmængden er højere. Det sidste kan bl.a. skyldes, at kalkslam fra sukkerindustrien, som her medtages som restprodukt, ikke er med i Miljøstyrelsens opgørelse, da det sælges som jordforbedringsmiddel. En anden mulig forklaring kan være, at industrirester til landbruget efterfortyndes.

Kategori IV rester udgør kun ca. 1% af den samlede mængde industrirester. De industrier, som har større rester i denne kategori, har aktiviteter i gang for at få resterne op i kategori I-III.

Det vurderes, at langt hovedparten af de organiske restprodukter fra industrien anvendes bedst muligt. Genanvendelsesprocenten er meget høj - i størrelsesordenen 99%.

Industriens genanvendelse i Kategori I-III bygger på, at dette er økonomisk fordelagtigt, idet der opnås en indtjening eller en besparelse i forhold til alternativ bortskaffelse. Desuden ønsker industrien af miljø- og reguleringshensyn at genanvende restprodukter. Deponering eller forbrænding og efterfølgende deponering af aske på kontrolleret losseplads vil for mange restprodukter kræve en kraftig opkoncentrering/afvanding for, at denne bortskaffelsesform er teknisk mulig.

Renseanlæg aftager små mængder koncentrerede, flydende restprodukter som kulstofkilder til at forbedre biologisk kvælstoffjernelse. Mængderne, der anvendes på renseanlæggene, er små sammenlignet med de mængder, som anvendes til biogas. Endvidere anvendes der mindre mængder koncentrerede restprodukter til biogasproduktion på renseanlæggene. De behandlede rester afvandes og bortskaffes ofte sammen med slammet fra renseanlægget. Dette vil oftest ske som gødning på landbrugsjord. Der vil sandsynligvis kunne foretages en forøget elektricitetsproduktion baseret på biogas på renseanlæggene, såfremt større mængder blev genanvendt her.

Landbruget er hovedaftager af mere end 90% af de organiske restprodukter. Brugen af produkterne bygger på den økonomiske besparelse, som fås ved anvendelsen. Desuden er der en positiv holdning til at aftage produkterne, idet store dele af restprodukterne produceres i agroindustrien. Arbejdsmiljøet bærer ikke præg af problemer med genanvendelsen, hvilket blandt andet skyldes, at meget store mængder er pumpbare. Dette letter håndteringen. Tørre fraktioner kan give anledning til støvgener. Omkostningerne i forbindelse med tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet bør medtages i omkostningerne ved afsætningen og den videre behandling.

Landbrugskonsulenter rådgiver ofte i forbindelse med brugen af produkterne. Der er et fornuftigt og tilfredsstillende samarbejde mellem landbrug og industri.

I det følgende opstilles en positivliste over restprodukter, som kan genanvendes i Kategori I-Ill. Listen er opstillet på baggrund af opfyldelse af følgende kriterier:

I tabel 8.1 opføres desuden en alternativ genanvendelsesmulighed.

Tabel 8.1
Positivliste over større mængder organiske restprodukter fra industrien, som genanvendes, eller som kan genanvendes. Bogstavbenævnelserne står for: (B) biogas, (BR) biogas på renseanlæg, (F) foder, (G) gødning, (K) kulstofkilde på renseanlæg, (O) oparbejdning til konsum, foder eller udvinding af proteiner, fedt, mælkesukker m.m.
link til tabel

Der er ikke opstillet grænseværdier for kemiske forbindelser i restprodukterne for de forskellige genanvendelsesmuligheder. Den individuelle vurdering af restprodukter baseret på oprindelse af råvarerne, kontrol af råvarerne, anvendt produktionsmetode og tilsætningsstoffer synes fortsat at være en god og brugbar metode til vurdering af genanvendelsespotentialet. Der vil ved godkendelsen være behov for målinger til at supplere ovenstående vurderingsmetode.

Der er i 1996 fokus på brugen af rengøringsmidler og detergenters tilstedeværelse i restprodukter, bl.a. slam fra kommunale renseanlæg, som udspredes som gødning på landbrugsjord. Producenter bør undgå sundhedsskadelige og miljøfremmede stoffer, herunder detergenter i restprodukterne. Producenterne bør opstille krav i forbindelse med produktionen for at undgå sundhedsskadelige og miljøfremmede stoffer, som kan tilføres restprodukter. Såfremt myndighederne ønsker at undgå anvendelsen af eventuelle miljøfremmede stoffer, bør dette ske i samarbejde med industrien.

I forbindelse med en vurdering af en genanvendelsesmulighed for rester kan det være en god idé at anvende følgende betragtning:

»Affald/rester« er produkter på et forkert sted eller på en forkert form.