[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Organiske restprodukter i industrien

7. Samlet opgørelse over organiske restprodukter i industrien

I det følgende opgøres den samlede mængde restprodukter i Danmark fra landbruget og industrier med flere end 10 ansatte. Opgørelsen bygger på de tidligere afsnit 3.1 til 3.14 og opgøres både i våd vægt og som mængden af tørstof (Tabel 7.1).

Tabel 7.1
Opgørelse over organiske restprodukter fra industrier (og landbrug) med flere end 10 ansatte. Mængderne er angivet i 1000 tons. (* Tabel 3.5.2).

link til tabel

Den potentielle totale mængde industrirester opgjort på de fire anvendelseskategorier er vist i tabel 7.2.

Tabel 7.2
Opgørelse af restproduktmængderne i industrien baseret på kategorier.

Kategori Produktion af restprodukter pr. år
Tons
% af total produktion
af restprodukter pr. år
  Vådvægt Tørstof Vådvægt Tørstof
I 3.838.000 823.000 50 76
II 138.000 35.000 2 3
III 3.717.000 183.000 48 17
IV 52.000 35.000 < 1 3
I alt 7.745.000 1.076.000 100 100

Restprodukterne i Kategori I og III udgør langt hovedparten af restprodukterne - i størrelsesordenen 92% af vådvægten og 94% af tørstofmængden. De restprodukter, som går til Kategori I, råstofsubstitution, er ca. fire til fem gange så koncentrerede som de rester, der går til gødningsanvendelse. Hovedparten af Kategori I resterne anvendes til foder, hvilket er over 90% af den samlede mængde i kategorien.

Medicinalindustrien (Novogro) og kartoffelmelsindustrien udgør henholdsvis ca. 30% og 65% af den samlede mængde i Kategori III og henholdsvis ca. 18% og 22% på tørstofbasis.

Mængden, som går til deponi eller forbrænding, udgør mindre end 1% på af den samlede vådvægt og ca. 3% af mængden af tørstof.

Medtages fra landbruget døde dyr til destruktionsanstalterne og gylle til biogasanlæggene er den opgjorte mængde som i tabel 7.3.

Tabel 7.3
Opgørelse af restproduktmængderne inklusiv døde dyr og gylle fra landbruget baseret på anvendelseskategorier.

Kategori Produktion af restprodukter pr. år
Tons
% af total produktion
af restprodukter pr. år
  Vådvægt Tørstof Vådvægt Tørstof
I 3.938.000 863.000 47 75
II 652.000 73.000 8 6
III 3.717.000 183.000 44 16
IV 52.000 35.000 1 3
Ialt 8.359.000 1.154.000 100 100

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]