Organiske restprodukter i industrien

Sammenfatning

Lovgivningen på affaldsområdet giver ikke en præcis definition på, hvad der er affald, men der er med den nye affaldsbekendtgørelse nr. 581, 1996 opstillet en liste over typer af affald, som dog ikke er udtømmende. Kommunerne er affaldsmyndighed, og kan i tvivlstilfælde bestemme, hvad der defineres som affald. Der kan således være fraktioner, som er affald i én kommune, men som ikke registreres som affald i en anden kommune, da det opfattes som et produkt.

En bestemmelse i affaldsbekendtgørelsen sikrer en virksomheds ret til at afsætte et organisk biprodukt som foderstof eller som råvare til en anden virksomhed uden forudgående sagsbehandling i kommunen. Kravet er, at biprodukter hører under kategorien homogene biprodukter, som defineres ved, at de kan anvendes uden videre behandling eller sortering i en anden produktion. Dette er indført som incitament for virksomheder til at finde og udvikle nye afsætningsmuligheder for industrielle biprodukter.

Ordvalget i industrien bærer præg af, at der ikke i så høj grad bruges benævnelsen affald, men i stedet anvendes rest-/biprodukter.

Ved at fokusere på de fraktioner som ikke decideret er produktet, men som kan opfattes som restprodukter eller rester, kan de potentielle mængder opgøres.

En opgørelse over de samlede mængder af organisk industriaffald i Danmark må enten bygge på en opsamling af registrerede data fra alle landets kommuner, eller der må anvendes en mere procesorienteret opgørelse.

Denne rapport bygger på tilgængelige data for solgte varer samt nøgletal for producerede restprodukter. Dette er suppleret med oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse, besøg på virksomheder og telefoninterviews.

Restprodukterne er vurderet på basis af fire kategorier, som gør det muligt at sammenligne anvendelsen i forskellige brancher. Kategorierne bygger på eksisterende anvendelse.

Den samlede opgørelse over organiske rest-/biprodukter i Danmark er lavet på basis af dataindsamling fra 1992, 1993 eller 1994 for industrier med flere end 10 ansatte. På baggrund heraf er det opgjort, at der pr. år produceres i alt ca. 8.400.000 tons rest-/biprodukter som vådvægt og ca. 1.200.000 tons rest-/biprodukter som tørstof.

Ca. 47% (tørstofbasis 75%) anvendes i Kategori I, hvor hovedparten anvendes til foder i landbruget. Ca. 44% (tørstofbasis 16%) anvendes i Kategori III som gødning på landbrugsjord. 8% (tørstofbasis 6%) anvendes til biogasproduktion efterfulgt af gødningsanvendelse på landbrugsjord. De fraktioner, som anvendes direkte på landbrugsjord, har et lavt gennemsnitligt tørstofindhold på ca. 4,9%. Tørstofindholdet i Kategori I og II er henholdsvis ca. 22,4% og 73,1%.

Genanvendelsesgraden er meget høj, idet kun 1% deponeres eller forbrændes, Kategori IV. Det vurderes, at afsætningen af langt de fleste restprodukter er optimal. De industrier, som har Kategori IV rester, arbejder på at få anvendt restprodukterne i Kategori I-III.

Genanvendelsen styres primært af lovgivning, økonomi, herunder afgifter, virksomhedens miljøpolitik, tradition, lokale forhold og subjektive holdninger hos aftager og samfundet som helhed. Det er meget vigtigt, at afsætningen er stabil, således produktionsstop på grund af restprodukter undgås.

Genanvendelsen er generelt meget hensigtsmæssig, og den følger den bedste udnyttelse af de værdier, som er i restprodukterne.

Restprodukternes afsætning i Kategori I-III vurderes i den nærmeste fremtid at være stabil. Ændringer i landbrugsproduktionen kan dog bevirke, at restprodukter flytter kategori. For eksempel kan øgede krav til foders ensartethed og foderværdi bevirke, at mindre værdifulde restprodukter vil overgå til biogasproduktion. Ændringer i energipriserne kan ligeledes bevirke, at mindre mængder vil overgå til biogasproduktion.

Ifølge slambekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 823 (1996), om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er det fra 1. oktober 1999 ikke længere tilladt at udbringe flydende affaldsprodukter i perioden 1. oktober til 1. februar, hvilket eventuelt kan føre til anden udnyttelse af denne type restprodukter.

Der er opstillet en positivliste over restprodukter, som genanvendes, eller som kan genanvendes i Kategori I-III (Tabel 8.1).

Listen er opstillet på baggrund af opfyldelse af følgende kriterier:

Listen indeholder desuden forslag til alternativ anvendelse.

Oparbejdning af restprodukter kan føre til øget produktion og flere arbejdspladser. Et eksempel herpå er Danmarks Protein A/S, hvor oparbejdning af proteiner og lactose ud fra valle har ført til en omsætning på ca. 400 mio. kr. årligt. Hovedparten af produktionen eksporteres.

Det må i nogle brancher forventes, at en mulig forbedret omsætning baseret på restprodukter skal medtages i virksomhedernes økonomi, for at sikre virksomhedernes konkurrenceevne på verdensmarkedet.